Stengade 29 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Links indsat m.m.

2020-11-30T14:51:41Z

Links indsat m.m.

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2020, 14:51
Linje 9:		Linje 9:
	Man ved ikke, hvordan gården har set ud i sin oprindelige skikkelse. Man kan forestille sig, at den måske har set ud som nabohuset [[Stengade 27]]. Her boede færgemand og kaperkaptajn [[Lars Bache]] omkring år 1800. Da stod der to store stenbænke foran facaden, og vinduerne var forsynet med grønne skodder, der kunne skydes i vejret. Mod gården var der en udvendig trappe til svalegangen fra første sal.		Man ved ikke, hvordan gården har set ud i sin oprindelige skikkelse. Man kan forestille sig, at den måske har set ud som nabohuset [[Stengade 27]]. Her boede færgemand og kaperkaptajn [[Lars Bache]] omkring år 1800. Da stod der to store stenbænke foran facaden, og vinduerne var forsynet med grønne skodder, der kunne skydes i vejret. Mod gården var der en udvendig trappe til svalegangen fra første sal.

	Ud fra gamle kort kan man se, at Asylets gård har haft indkørsel fra [[Fiolgade]] i 1600-tallet og at den brolagte port til Stengade er en senere ændring. En svalegang kan være fjernet samtidig, fordi der blev bygget en indvendig trappe fra porten.		Ud fra gamle kort kan man se, at Asylets gård har haft indkørsel fra [[Fiolgade]] i 1600-tallet og at den brolagte port til [[Stengade]] er en senere ændring. En svalegang kan være fjernet samtidig, fordi der blev bygget en indvendig trappe fra porten.

	===Nyt sidehus===		===Nyt sidehus===
Linje 15:		Linje 15:
	Asylforeningen lod smedenes gamle sidehus nedrive og et nyt til erstatning opføre med tilhørende trappehus i 1838, samme år som de overtog ejendommen, bygget til det specielle formål som børneasyl. Bygningen blev grundmuret og opført i to etager.		Asylforeningen lod smedenes gamle sidehus nedrive og et nyt til erstatning opføre med tilhørende trappehus i 1838, samme år som de overtog ejendommen, bygget til det specielle formål som børneasyl. Bygningen blev grundmuret og opført i to etager.

	Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.		Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.

	===Fra latrin til depothus===		===Fra latrin til depothus===
Linje 31:		Linje 31:

	===Banebrydende og bevarende sanering===		===Banebrydende og bevarende sanering===
	Den kendte arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Hols%C3%B8e Poul Holsøe] kom til at stå for restaureringen, foreslået i 1917. Han var født i Helsingør (1873-1966) og var foregangsmand for senere tiders bevarende sanering. Han gennemførte en meget vellykket, respektfuld og nænsom restaurering. Alt bindingsværket fik han frilagt og istandsat, det som giver huset karakter. Et almindeligt problem opstod ved butiksindretning, når stentrapper og kælderhalse skulle væk, ligeledes og de gamle tømmerstokke ved siden af porten. Det løste Poul Holsøe ved brug af brede trærammer om vinduer og døre, moderne facadeelementer i smuk harmoni med det gamle og som tager hensyn til de gamle konsoller. Han og medvirkede til adskillige opførelser og restaureringer i Helsingør, bl.a. en tilsvarende restaurering af ~~” borgmester~~ Iversens Gaard” i [[Stengade 20]].		Den kendte arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Hols%C3%B8e Poul Holsøe] kom til at stå for restaureringen, foreslået i 1917. Han var født i Helsingør (1873-1966) og var foregangsmand for senere tiders bevarende sanering. Han gennemførte en meget vellykket, respektfuld og nænsom restaurering. Alt bindingsværket fik han frilagt og istandsat, det som giver huset karakter. Et almindeligt problem opstod ved butiksindretning, når stentrapper og kælderhalse skulle væk, ligeledes og de gamle tømmerstokke ved siden af porten. Det løste Poul Holsøe ved brug af brede trærammer om vinduer og døre, moderne facadeelementer i smuk harmoni med det gamle og som tager hensyn til de gamle konsoller. Han og medvirkede til adskillige opførelser og restaureringer i Helsingør, bl.a. en tilsvarende restaurering af ”borgmester Iversens Gaard” i [[Stengade 20]].

	===Forhusets butiksliv===		===Forhusets butiksliv===

Charlotte Fenger: /* Beklædning for damer */ Justering

2018-09-07T08:20:49Z

Beklædning for damer: Justering

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 08:20
Linje 39:		Linje 39:

	===Beklædning for damer===		===Beklædning for damer===
	Damekonfektion har domineret fra 1973 og frem: først kjolebutikken ”Litten Albeck” til 1978 og derefter damekonfektionsbutikken ”Gine” til 1981; ”Boutique Ophelia” fulgte efter og eksisterede i 36 år med samme indehaver, inden den lukkede i løbet af februar i 2017. Forskellige tøjforretninger udnyttede siden muligheden for lancering af et midlertidigt spot marked~~, indtil~~ Fashion 177 ApS ~~overtog lejemålet fra maj 2018~~.		Damekonfektion har domineret fra 1973 og frem: først kjolebutikken ”Litten Albeck” til 1978 og derefter damekonfektionsbutikken ”Gine” til 1981; ”Boutique Ophelia” fulgte efter og eksisterede i 36 år med samme indehaver, inden den lukkede i løbet af februar i 2017. Forskellige tøjforretninger udnyttede siden muligheden for lancering af et midlertidigt spot marked. Lejemålet blev i maj 2018 overtaget af tøjbutikken Fashion 177 ApS, som havde haft til huse i [[Bjergegade]] nr. 7.

	===Klausul og fredning===		===Klausul og fredning===
	Af en klausul (tillægsbestemmelse) for ejendommen fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse for ejendommen betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, i en lang årrække har budt på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot. Lokalet er sat i stand og fremtræder i dag lyst og venligt med de hvidmalede træpaneler. Det har dog haft den konsekvens, at det unikke butiksinteriør er ikke markeret længere.		Af en klausul (tillægsbestemmelse) for ejendommen fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse for ejendommen betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, i en lang årrække har budt på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot. Lokalet er sat i stand og fremtræder i dag lyst og venligt med de hvidmalede træpaneler. Det har dog haft den konsekvens, at det unikke butiksinteriør er ikke markeret længere.

Charlotte Fenger: /* Klausul og fredning */ Afsnit opdateret

2018-09-07T08:13:54Z

Klausul og fredning: Afsnit opdateret

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 08:13
Linje 42:		Linje 42:

	===Klausul og fredning===		===Klausul og fredning===
	Af en klausul (tillægsbestemmelse) for ejendommen fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse for ejendommen betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, ~~byder~~ på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot.		Af en klausul (tillægsbestemmelse) for ejendommen fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse for ejendommen betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, i en lang årrække har budt på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot. Lokalet er sat i stand og fremtræder i dag lyst og venligt med de hvidmalede træpaneler. Det har dog haft den konsekvens, at det unikke butiksinteriør er ikke markeret længere.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Opdatering

2018-09-07T07:48:29Z

Opdatering

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 07:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade 29.jpg\|right\|thumb\|300px\|Stengade 29]]		[[Billede:Stengade 29.jpg\|right\|thumb\|300px\|Stengade 29]]
	===Bagere og smede i 187 år===		===Bagere og smede i 187 år===
	Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.		Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. Bageovnen eksisterer endnu og er fredet. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.

	===Selve ejendommen===		===Selve ejendommen===
	Forhuset i Stengade 29, ”Knud Andersens Gaard”, er fra omkring 1601 og opført i bindingsværk. Facaden er prydet med udhuggede ornamenter i den særlige helsingørske stil. Mest fremtrædende er frisen af dekorative udskæringer (fyldholter) mellem første sal og stueetagen. Over hvert vindue er yderligere ornamenter, alt sammen et vidnesbyrd om forhusets anselige alder. Bygningen er på 9 fag i 2 stokværk og med kælder og ser stort set ud i dag, som den gjorde i 1761. På den tid var der dog en kvist på et fag. En tilbygning på fem fag i to stokværk mod gården blev opført mellem 1782 og 1791, mens smedene holdt til i ejendommen. Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen overtog ejendommen i 1838 og lod smedens gamle sidehus nedrive og opføre et nyt (omtalt neden for). Man antager, at det lille sidehus er opført efter 1916.		Forhuset i Stengade 29, ”Knud Andersens Gaard”, er fra omkring 1601 og opført i bindingsværk. Facaden er prydet med udhuggede ornamenter i den særlige helsingørske stil. Mest fremtrædende er frisen af dekorative udskæringer (fyldholter) mellem første sal og stueetagen. Over hvert vindue er yderligere ornamenter, alt sammen et vidnesbyrd om forhusets anselige alder. Bygningen er på ni fag i to stokværk og med kælder og ser stort set ud i dag, som den gjorde i 1761. På den tid var der dog en kvist på et fag. En tilbygning på fem fag i to stokværk mod gården blev opført mellem 1782 og 1791, mens smedene holdt til i ejendommen. Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen overtog ejendommen i 1838 og lod smedens gamle sidehus nedrive og opføre et nyt (omtalt neden for). Man antager, at det lille sidehus er opført efter 1916.

	===Den oprindelige gård===		===Den oprindelige gård===
Linje 21:		Linje 21:

	===En historisk børneinstitution===		===En historisk børneinstitution===
	Asylforeningen, ”Bestyrelsen for Asylet for små Børn”, blev oprettet i 1835. [[Helsingør Børneasyl]] havde haft til huse i først Stengade 40 og derefter i Stengade 37, indtil asylforeningen overtog ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård”, i 1838. Optagelsen i Børneasylet var tænkt for ”de ganske små”, d.v.s. børn mellem 2 og 4 år. Helsingør Børneasyl blev i løbet af de første år så søgt, at man med 58 indskrevne børn havde behov for at udvide.		Asylforeningen, ”Bestyrelsen for Asylet for små Børn”, blev oprettet i 1835. [[Helsingør Børneasyl]] havde haft til huse i først Stengade 40 og derefter i Stengade 37, indtil asylforeningen overtog ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård”, i 1838. Optagelsen i Børneasylet var tænkt for ”de ganske små”, d.v.s. børn mellem to og fire år. Helsingør Børneasyl blev i løbet af de første år så søgt, at man med 58 indskrevne børn havde behov for at udvide.

	Den helt specielle historie, som knytter Helsingør Børneasyl til dette sted er, at der den dag i dag der stadig eksisterer en børnehave i denne oprindelige bygning fra 1838. Hermed indtager denne børnehave en historisk position som Danmarks ældste og endnu eksisterende af slagsen. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs. Den tilhørende gård og have blev anset for meget vigtig for børnenes trivsel.		Den helt specielle historie, som knytter Helsingør Børneasyl til dette sted er, at der den dag i dag der stadig eksisterer en børnehave i denne oprindelige bygning fra 1838. Hermed indtager denne børnehave en historisk position som Danmarks ældste og endnu eksisterende af slagsen. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs. Den tilhørende gård og have blev anset for meget vigtig for børnenes trivsel.
Linje 39:		Linje 39:

	===Beklædning for damer===		===Beklædning for damer===
	Damekonfektion har domineret fra 1973 og frem: først kjolebutikken ”Litten Albeck” til 1978 og derefter damekonfektionsbutikken ”Gine” til 1981; ”Boutique Ophelia” fulgte efter og eksisterede i 36 år med samme indehaver, inden den lukkede i løbet af februar i 2017. Forskellige tøjforretninger ~~har~~ siden ~~da udnyttet~~ muligheden for lancering af et midlertidigt spot marked.		Damekonfektion har domineret fra 1973 og frem: først kjolebutikken ”Litten Albeck” til 1978 og derefter damekonfektionsbutikken ”Gine” til 1981; ”Boutique Ophelia” fulgte efter og eksisterede i 36 år med samme indehaver, inden den lukkede i løbet af februar i 2017. Forskellige tøjforretninger udnyttede siden muligheden for lancering af et midlertidigt spot marked, indtil Fashion 177 ApS overtog lejemålet fra maj 2018.

	===Klausul og fredning===		===Klausul og fredning===

Charlotte Fenger: /* En historisk børneinstitution */ Link indsat

2018-06-28T10:03:51Z

En historisk børneinstitution: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2018, 10:03
Linje 21:		Linje 21:

	===En historisk børneinstitution===		===En historisk børneinstitution===
	Asylforeningen, ”Bestyrelsen for Asylet for små Børn”, blev oprettet i 1835. Helsingør Børneasyl havde haft til huse i først Stengade 40 og derefter i Stengade 37, indtil asylforeningen overtog ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård”, i 1838. Optagelsen i Børneasylet var tænkt for ”de ganske små”, d.v.s. børn mellem 2 og 4 år. Helsingør Børneasyl blev i løbet af de første år så søgt, at man med 58 indskrevne børn havde behov for at udvide.		Asylforeningen, ”Bestyrelsen for Asylet for små Børn”, blev oprettet i 1835. [[Helsingør Børneasyl]] havde haft til huse i først Stengade 40 og derefter i Stengade 37, indtil asylforeningen overtog ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård”, i 1838. Optagelsen i Børneasylet var tænkt for ”de ganske små”, d.v.s. børn mellem 2 og 4 år. Helsingør Børneasyl blev i løbet af de første år så søgt, at man med 58 indskrevne børn havde behov for at udvide.

	Den helt specielle historie, som knytter Helsingør Børneasyl til dette sted er, at der den dag i dag der stadig eksisterer en børnehave i denne oprindelige bygning fra 1838. Hermed indtager denne børnehave en historisk position som Danmarks ældste og endnu eksisterende af slagsen. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs. Den tilhørende gård og have blev anset for meget vigtig for børnenes trivsel.		Den helt specielle historie, som knytter Helsingør Børneasyl til dette sted er, at der den dag i dag der stadig eksisterer en børnehave i denne oprindelige bygning fra 1838. Hermed indtager denne børnehave en historisk position som Danmarks ældste og endnu eksisterende af slagsen. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs. Den tilhørende gård og have blev anset for meget vigtig for børnenes trivsel.

	===Vedligeholdelse og renovering===		===Vedligeholdelse og renovering===

Charlotte Fenger: /* Forhusets butiksliv */ Link tilføjet

2018-02-28T14:28:12Z

Forhusets butiksliv: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2018, 14:28
Linje 36:		Linje 36:
	I forbindelse med en omprioritering i 1856 foreligger en beskrivelse af forhusets indre med enkel og ret primitiv butiksindretning. Skiftende lejere har haft købmandshandel først. Fra omkring 1900 og 16 år frem har et par grønthandlere etableret sig i forhuset, først H. F. Petersen, og fra 1910 [[Heinrich Villiam Julius Peter Nielsen]], omtalt i dette leksikon. Lidt senere optræder en arkitekt, en karetmager og en træskomager.		I forbindelse med en omprioritering i 1856 foreligger en beskrivelse af forhusets indre med enkel og ret primitiv butiksindretning. Skiftende lejere har haft købmandshandel først. Fra omkring 1900 og 16 år frem har et par grønthandlere etableret sig i forhuset, først H. F. Petersen, og fra 1910 [[Heinrich Villiam Julius Peter Nielsen]], omtalt i dette leksikon. Lidt senere optræder en arkitekt, en karetmager og en træskomager.

	Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, O. I. Sparre-Ulrich fra 1939-1950 og [[Stibolts boghandel]] fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.		Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, [[Sparre-Ulrichs Boghandel \| O. I. Sparre-Ulrich]] fra 1939-1950 og [[Stibolts boghandel]] fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.

	===Beklædning for damer===		===Beklædning for damer===

Charlotte Fenger: Opdatering af forretningsliv

2017-11-29T11:36:06Z

Opdatering af forretningsliv

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2017, 11:36
Linje 37:		Linje 37:

	Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, O. I. Sparre-Ulrich fra 1939-1950 og [[Stibolts boghandel]] fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.		Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, O. I. Sparre-Ulrich fra 1939-1950 og [[Stibolts boghandel]] fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.

			===Beklædning for damer===
			Damekonfektion har domineret fra 1973 og frem: først kjolebutikken ”Litten Albeck” til 1978 og derefter damekonfektionsbutikken ”Gine” til 1981; ”Boutique Ophelia” fulgte efter og eksisterede i 36 år med samme indehaver, inden den lukkede i løbet af februar i 2017. Forskellige tøjforretninger har siden da udnyttet muligheden for lancering af et midlertidigt spot marked.

	Fra 1973 har damekonfektion domineret: først med en kjolebutik, ”Litten Albeck” til 1978, derefter to damekonfektionsbutikker, ”Gine” til 1981 og sidst ”Boutique Ophelia” fra 1984, som lukkede i løbet af februar måned i 2017. Forretningen forventes at blive etableret med samme koncept. Indtil dette sker, har Rough & Rose fra midten af juli 2017 åbnet et midlertidigt spot marked med modetøj. Rough & Rose har fast forretning i Bjergegade 7.		===Klausul og fredning===
			Af en klausul (tillægsbestemmelse) for ejendommen fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse for ejendommen betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, byder på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot.
	===~~Ejendomsklausul~~ og fredning===
	Af en ~~ejendomsklausul~~ fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, byder på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Forhusets butiksliv */ Opdatering

2017-10-16T12:58:42Z

Forhusets butiksliv: Opdatering

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2017, 12:58
Linje 38:		Linje 38:
	Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, O. I. Sparre-Ulrich fra 1939-1950 og [[Stibolts boghandel]] fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.		Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, O. I. Sparre-Ulrich fra 1939-1950 og [[Stibolts boghandel]] fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.

	Fra 1973 har damekonfektion domineret: først med en kjolebutik, ”Litten Albeck” til 1978, derefter to damekonfektionsbutikker, ”Gine” til 1981 og sidst ”Boutique Ophelia” fra 1984, som lukkede i løbet af februar måned i 2017. Forretningen forventes at blive etableret med samme koncept.		Fra 1973 har damekonfektion domineret: først med en kjolebutik, ”Litten Albeck” til 1978, derefter to damekonfektionsbutikker, ”Gine” til 1981 og sidst ”Boutique Ophelia” fra 1984, som lukkede i løbet af februar måned i 2017. Forretningen forventes at blive etableret med samme koncept. Indtil dette sker, har Rough & Rose fra midten af juli 2017 åbnet et midlertidigt spot marked med modetøj. Rough & Rose har fast forretning i Bjergegade 7.

	===Ejendomsklausul og fredning===		===Ejendomsklausul og fredning===

Charlotte Fenger: Foto forstørret

2017-05-09T14:39:50Z

Foto forstørret

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 14:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade 29.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|Stengade 29]]		[[Billede:Stengade 29.jpg\|right\|thumb\|300px\|Stengade 29]]
	===Bagere og smede i 187 år===		===Bagere og smede i 187 år===
	Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.		Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.

Charlotte Fenger: Fotos indsat

2017-05-09T14:31:50Z

Fotos indsat

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 14:31
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Stengade 29.jpg\|right\|thumb\|250px\|Stengade 29]]
	===Bagere og smede i 187 år===		===Bagere og smede i 187 år===
	Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.		Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.
Linje 11:		Linje 12:

	===Nyt sidehus===		===Nyt sidehus===
			[[Billede:Asyl1.jpg\|lright\|thumb\|250px\|Asylets bygning til venstre i billedet med porten mod Stengade.]]
	Asylforeningen lod smedenes gamle sidehus nedrive og et nyt til erstatning opføre med tilhørende trappehus i 1838, samme år som de overtog ejendommen, bygget til det specielle formål som børneasyl. Bygningen blev grundmuret og opført i to etager.		Asylforeningen lod smedenes gamle sidehus nedrive og et nyt til erstatning opføre med tilhørende trappehus i 1838, samme år som de overtog ejendommen, bygget til det specielle formål som børneasyl. Bygningen blev grundmuret og opført i to etager.