Stengade - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 21. mar. 2014, 10:45

2014-03-21T10:45:17Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2014, 10:45
Linje 2:		Linje 2:

	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
			* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* '''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.		* '''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.

Erik Stubtoft med 26. feb. 2014, 16:14

2014-02-26T16:14:09Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2014, 16:14
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]		[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]

	'''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.		* 3000 Helsingør
			* '''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.

	[[Billede:Stengadepostk.jpg\|left\|225px\|thumb\|Stengade]]		[[Billede:Stengadepostk.jpg\|left\|225px\|thumb\|Stengade]]

	Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.		* Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.

	Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.		* Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.

	[[Billede:stengade_b20525.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade 3. november 1962. "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk Hansen måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker". Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009.]]		[[Billede:stengade_b20525.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade 3. november 1962. "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk Hansen måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker". Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009.]]

	Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.		* Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.

	I de tidligste overleveringer (1440 og 1454) omtales både Stengade og [[Sct. Anna Gade]] som ”hærstræde”. En betegnelse, der sproghistorisk blot betyder et ”meget befærdet strøg”.		* I de tidligste overleveringer (1440 og 1454) omtales både Stengade og [[Sct. Anna Gade]] som ”hærstræde”. En betegnelse, der sproghistorisk blot betyder et ”meget befærdet strøg”.

	I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.		I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.

Charlotte Fenger: Fejl rettet

2013-08-17T08:37:46Z

Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2013, 08:37
Linje 17:		Linje 17:
	I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.		I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.

	I 1561 nedbrændte byens ældste [[~~Stengde~~ 59-61\| rådhus]], der lå på hjørnet mod Sct. Anna Gade. Et nyt blev opført, og det kom til at fungere i hen ved 300 år, hvor det blev erstattet af det nuværende, som blev bygget 1853-55.		I 1561 nedbrændte byens ældste [[Stengade 59-61\| rådhus]], der lå på hjørnet mod Sct. Anna Gade. Et nyt blev opført, og det kom til at fungere i hen ved 300 år, hvor det blev erstattet af det nuværende, som blev bygget 1853-55.

	I 1589 fik Helsingør et egentligt torv i Sct. Anna Gade. Indtil da fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken som byens torveplads.		I 1589 fik Helsingør et egentligt torv i Sct. Anna Gade. Indtil da fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken som byens torveplads.

Charlotte Fenger: Links forbedret

2013-08-17T08:34:10Z

Links forbedret

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2013, 08:34
Linje 17:		Linje 17:
	I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.		I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.

	I 1561 nedbrændte byens ældste [[rådhus]], der lå på hjørnet mod Sct. Anna Gade. Et nyt blev opført, og det kom til at fungere i hen ved 300 år, hvor det blev erstattet af det nuværende, som blev bygget 1853-55.		I 1561 nedbrændte byens ældste [[Stengde 59-61\| rådhus]], der lå på hjørnet mod Sct. Anna Gade. Et nyt blev opført, og det kom til at fungere i hen ved 300 år, hvor det blev erstattet af det nuværende, som blev bygget 1853-55.

	I 1589 fik Helsingør et egentligt torv i Sct. Anna Gade. Indtil da fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken som byens torveplads.		I 1589 fik Helsingør et egentligt torv i Sct. Anna Gade. Indtil da fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken som byens torveplads.

HelsingorAdmin med 8. aug. 2012, 20:29

2012-08-08T20:29:25Z

← Ældre version		Versionen fra 8. aug. 2012, 20:29
Linje 3:		Linje 3:
	'''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.		'''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.

	[[Billede:Stengadepostk.jpg\|~~right~~\|225px\|thumb\|Stengade]]		[[Billede:Stengadepostk.jpg\|left\|225px\|thumb\|Stengade]]

	Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.		Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.

HelsingorAdmin med 3. apr. 2012, 21:12

2012-04-03T21:12:37Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2012, 21:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]		[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]

	'''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.		'''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200-årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.

			[[Billede:Stengadepostk.jpg\|right\|225px\|thumb\|Stengade]]

	Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.		Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.

	~~[[Billede:stengade_b20525~~.~~jpg\|right\|thumb\|250px\|~~Stengade ~~3. november 1962. "Allehelgensdag~~ er ~~en fridag~~ i ~~Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk Hansen måtte kravle lidt~~ til ~~vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20~~.~~000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker". Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009.]]~~		Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.

	~~[[Billede:Stengade_1.jpg\|250px\|right\|thumb\|Stengade omkring 1960]]~~

	~~Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade~~. ~~Byens øvrige gadenet~~ er ~~formet efter Stengade~~, ~~idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret~~ i ~~forhold~~ til ~~gadens forløb~~.		[[Billede:stengade_b20525.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade 3. november 1962. "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk Hansen måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker". Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009.]]

	Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.		Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.
Linje 22:		Linje 22:

	Omkring år 1800 dukker de første butikker op i gadebilledet, hvor de gamle købmandgårde gradvist indrettes med butikker. Omkring 1850 var der vel kun en snes butikker i en gade som Stengade, men herefter øges deres antal markant. Især efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862.		Omkring år 1800 dukker de første butikker op i gadebilledet, hvor de gamle købmandgårde gradvist indrettes med butikker. Omkring 1850 var der vel kun en snes butikker i en gade som Stengade, men herefter øges deres antal markant. Især efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862.

			I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet.

	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
Linje 35:		Linje 37:
	\|}		\|}

	~~[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg\|right\|thumb\|250px\|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]~~

	~~I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket~~ var ~~tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de~~ i ~~modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet~~ af ~~en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først~~ i ~~1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet.~~		[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg\|right\|thumb\|225px\|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]

	I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet. Og i 1921 blev det besluttet at anlægge elektrisk gadebelysning på Stengade.		I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet. Og i 1921 blev det besluttet at anlægge elektrisk gadebelysning på Stengade.
Linje 44:		Linje 45:

	I Stengade findes en række fornemme eksempler på skiftende tiders bygningskultur. Fra middelalderen til moderne tid – romansk og gotisk stil over renæssance, rokoko, klassicisme og empire. Også en række fine bygninger fra ”stilforvirringens” æra – historicismen, kan man finde i gadebilledet.		I Stengade findes en række fornemme eksempler på skiftende tiders bygningskultur. Fra middelalderen til moderne tid – romansk og gotisk stil over renæssance, rokoko, klassicisme og empire. Også en række fine bygninger fra ”stilforvirringens” æra – historicismen, kan man finde i gadebilledet.

HelsingorAdmin med 3. apr. 2012, 18:22

2012-04-03T18:22:17Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2012, 18:22
Linje 10:		Linje 10:

	Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.		Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.


	Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.		Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.
Linje 24:		Linje 23:
	Omkring år 1800 dukker de første butikker op i gadebilledet, hvor de gamle købmandgårde gradvist indrettes med butikker. Omkring 1850 var der vel kun en snes butikker i en gade som Stengade, men herefter øges deres antal markant. Især efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862.		Omkring år 1800 dukker de første butikker op i gadebilledet, hvor de gamle købmandgårde gradvist indrettes med butikker. Omkring 1850 var der vel kun en snes butikker i en gade som Stengade, men herefter øges deres antal markant. Især efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862.

	~~[[Billede:Stengade.jpg~~\|~~left\|thumb\|250px~~\|Stengade ~~i begyndelsen af 1970~~'~~erne]]~~		{\| class="wikitable" border=0
			\|+ '''Stengade'''
	~~[[Billede:B30180Steng731127.jpg~~ \|~~right\|thumb\|250px\|Stengade 27 november 1973 fotograferet af Anne-Sofie Rubæk .]]~~		\|- valign="top"

	~~[[Billede:Grønne~~-~~dage-1979-Stengade.jpg\|right\|thumb\|250px\|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af~~ "~~Grønne dage~~" ~~i 1979]]~~










			\|[[Billede:Stengade_1.jpg\|200px\|thumb\|Stengade omkring 1960]]

			\|[[Billede:Stengade.jpg\|thumb\|220px\|Stengade i begyndelsen af 1970'erne]]

			\|[[Billede:B30180Steng731127.jpg \|thumb\|225px\|Stengade 27. november 1973, foto Anne-Sofie Rubæk]]

			\|}

			[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg\|right\|thumb\|250px\|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]

	I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet.		I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet.

HelsingorAdmin med 17. aug. 2011, 07:47

2011-08-17T07:47:56Z

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2011, 07:47
Linje 73:		Linje 73:

	\|[[Billede: Stengade-25-1955.jpg\|150px\|thumb\|[[Stengade 25]] 1955]]		\|[[Billede: Stengade-25-1955.jpg\|150px\|thumb\|[[Stengade 25]] 1955]]
	\|[[Billede: Stengade-34-ca.1931.jpg \|150px\|thumb\|[[~~Søren Friis~~\|Stengade 34]] ca. 1931]]		\|[[Billede: Stengade-34-ca.1931.jpg \|150px\|thumb\|[[Det lille bageri\|Stengade 34]] ca. 1931]]
	\|[[Billede: Stengade-35-1894.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] 1894]]		\|[[Billede: Stengade-35-1894.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] 1894]]
	\|[[Billede: Stengade-35-1971.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] ca. 1971]]		\|[[Billede: Stengade-35-1971.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] ca. 1971]]

Eva Stennicke med 17. feb. 2011, 09:28

2011-02-17T09:28:17Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2011, 09:28
Linje 65:		Linje 65:

	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.~~ca.1905~~.jpg \|150px\|thumb\|Stengade ~~14 1905~~]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.1934.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 12]] 1934]]
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.~~1934~~.jpg \|150px\|thumb\|Stengade ~~12 1934~~]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.ca.1905.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 14]] 1905]]
	\| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]		\| \| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]
	\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]		\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]

Eva Stennicke med 17. feb. 2011, 09:26

2011-02-17T09:26:08Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2011, 09:26
Linje 65:		Linje 65:

	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.ca.1905.jpg \|150px\|thumb\|Stengade ~~12-~~14 1905]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.ca.1905.jpg \|150px\|thumb\|Stengade 14 1905]]
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.1934.jpg \|150px\|thumb\|Stengade 12~~-14~~ 1934]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.1934.jpg \|150px\|thumb\|Stengade 12 1934]]
	\| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]		\| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]
	\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]		\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2011, 07:47
Linje 73:		Linje 73:

	\|[[Billede: Stengade-25-1955.jpg\|150px\|thumb\|[[Stengade 25]] 1955]]		\|[[Billede: Stengade-25-1955.jpg\|150px\|thumb\|[[Stengade 25]] 1955]]
	\|[[Billede: Stengade-34-ca.1931.jpg \|150px\|thumb\|[[~~Søren Friis~~\|Stengade 34]] ca. 1931]]		\|[[Billede: Stengade-34-ca.1931.jpg \|150px\|thumb\|[[Det lille bageri\|Stengade 34]] ca. 1931]]
	\|[[Billede: Stengade-35-1894.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] 1894]]		\|[[Billede: Stengade-35-1894.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] 1894]]
	\|[[Billede: Stengade-35-1971.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] ca. 1971]]		\|[[Billede: Stengade-35-1971.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 35]] ca. 1971]]

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2011, 09:28
Linje 65:		Linje 65:

	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.~~ca.1905~~.jpg \|150px\|thumb\|Stengade ~~14 1905~~]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.1934.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 12]] 1934]]
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.~~1934~~.jpg \|150px\|thumb\|Stengade ~~12 1934~~]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.ca.1905.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 14]] 1905]]
	\| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]		\| \| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]
	\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]		\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2011, 09:26
Linje 65:		Linje 65:

	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.ca.1905.jpg \|150px\|thumb\|Stengade ~~12-~~14 1905]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.ca.1905.jpg \|150px\|thumb\|Stengade 14 1905]]
	\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.1934.jpg \|150px\|thumb\|Stengade 12~~-14~~ 1934]]		\| [[Billede: Stengade-12,14,osv.1934.jpg \|150px\|thumb\|Stengade 12 1934]]
	\| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]		\| [[Billede: Stengade-20.-c.1898.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] ca. 1898]]
	\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]		\| [[Billede: Stengade-20-1975.jpg \|150px\|thumb\|[[Stengade 20]] 1975]]