Stürups Plads - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Kloster og klosterhave */ Link indsat

2018-03-11T12:05:42Z

Kloster og klosterhave: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 12:05
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1425 blev [[Skt. Nikolai Kloster]] anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om.		Allerede i 1425 blev [[Skt. Nikolai Kloster]] anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om.

	Da klostret blev nedlagt efter ~~reformationen~~ og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og [[Byporte i Helsingør \| byportene]] blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede endnu i 1882.		Da klostret blev nedlagt efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og [[Byporte i Helsingør \| byportene]] blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede endnu i 1882.

	===Industri og boligbehov===		===Industri og boligbehov===

Charlotte Fenger: Mindre ændringer/rettelser

2017-02-27T12:47:17Z

Mindre ændringer/rettelser

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2017, 12:47
Linje 9:		Linje 9:

	===Industri og boligbehov===		===Industri og boligbehov===
	En opblomstrende industri tog sin ~~start~~ i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.		En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.

	Mellem nuværende [[Rosenkildestien]] og [[Klostergade]] lå i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. På den anden led strakte grunden sig fra [[Stengade]] til haven ved det gamle [[Øresundshospitalet \| Øresundshospital]]. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, [[Gartnergade]] samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.		Mellem nuværende [[Rosenkildestien]] og [[Klostergade]] lå i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. På den anden led strakte grunden sig fra [[Stengade]] til haven ved det gamle [[Øresundshospitalet \| Øresundshospital]]. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, [[Gartnergade]] samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne og boligen mod Stengade, Klostergade 2, med forhistorie tilbage til 1789.

	===Boliger og klassedeling===		===Boliger og klassedeling===
Linje 17:		Linje 17:
	Det blev til en del af den senere Stürups plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.		Det blev til en del af den senere Stürups plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.

	===~~Hvorfra~~ kommer navnet Stürup?===		===Hvor kommer navnet Stürup fra?===
	Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til '''C. Stürup & Co.''', en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til [[Rosenkildevej]].		Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til '''C. Stürup & Co.''', en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til [[Rosenkildevej]].

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-link tilføjet

2016-12-28T13:48:46Z

Litteratur: Bibliotek.dk-link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 28. dec. 2016, 13:48
Linje 31:		Linje 31:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]

	Laurits Pedersen: Helsingør i ~~Sundtoldstiden~~ 1426-~~1857”~~, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Charlotte Fenger: /* Industri og boligbehov */ Link rettet

2016-11-01T14:38:50Z

Industri og boligbehov: Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 14:38
Linje 9:		Linje 9:

	===Industri og boligbehov===		===Industri og boligbehov===
	En opblomstrende industri tog sin start i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[~~Skibsværftet~~ \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.		En opblomstrende industri tog sin start i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.

	Mellem nuværende [[Rosenkildestien]] og [[Klostergade]] lå i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. På den anden led strakte grunden sig fra [[Stengade]] til haven ved det gamle [[Øresundshospitalet \| Øresundshospital]]. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, [[Gartnergade]] samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.		Mellem nuværende [[Rosenkildestien]] og [[Klostergade]] lå i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. På den anden led strakte grunden sig fra [[Stengade]] til haven ved det gamle [[Øresundshospitalet \| Øresundshospital]]. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, [[Gartnergade]] samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.

	===Boliger og klassedeling===		===Boliger og klassedeling===

Charlotte Fenger: Overskrift slettet

2016-11-01T13:33:11Z

Overskrift slettet

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 13:33
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1425 blev [[Skt. Nikolai Kloster]] anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om.		Allerede i 1425 blev [[Skt. Nikolai Kloster]] anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om.

	~~===Køkkenhaver===~~
	Da klostret blev nedlagt efter reformationen og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og [[Byporte i Helsingør \| byportene]] blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede endnu i 1882.		Da klostret blev nedlagt efter reformationen og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og [[Byporte i Helsingør \| byportene]] blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede endnu i 1882.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Titel tilføjet

2016-10-31T13:42:08Z

Litteratur: Titel tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2016, 13:42
Linje 28:		Linje 28:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	~~Laurits~~ Pedersen: Helsingør ~~i Sundtoldstiden 1426~~-~~1857”, bd~~. ~~1-2. Nyt~~ Nordisk Forlag ~~- Arnold Busck~~, ~~1926~~-~~1929.~~		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06055559 Kenno Pedersen: Helsingør -historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984. (Side 131-134)]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]

			Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Charlotte Fenger: /* Hvorfra kommer navnet Stürup? */

2016-10-28T15:44:14Z

Hvorfra kommer navnet Stürup?

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2016, 15:44
Linje 19:		Linje 19:

	===Hvorfra kommer navnet Stürup?===		===Hvorfra kommer navnet Stürup?===
	Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til '''C. Stürup & ~~Co´~~.''', en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til [[Rosenkildevej]].		Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til '''C. Stürup & Co.''', en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til [[Rosenkildevej]].

	===Parkeringsområdets navn blev "en ommer"===		===Parkeringsområdets navn blev "en ommer"===

Charlotte Fenger: Et par fremhævelser

2016-10-28T15:43:56Z

Et par fremhævelser

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2016, 15:43
Linje 19:		Linje 19:

	===Hvorfra kommer navnet Stürup?===		===Hvorfra kommer navnet Stürup?===
	Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til C. Stürup & Co., en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til [[Rosenkildevej]].		Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til '''C. Stürup & Co´.''', en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af [[Gurrevej]] og [[Klostermosevej]]. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til [[Rosenkildevej]].

	===Parkeringsområdets navn blev "en ommer"===		===Parkeringsområdets navn blev "en ommer"===
	Området blev officielt navngivet til Klosterhaveplads i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet Stürups Plads fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn.		Området blev officielt navngivet til '''Klosterhaveplads''' i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet '''Stürups Plads''' fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn.

	===Bycenter, parkeringshus og boliger===		===Bycenter, parkeringshus og boliger===

Charlotte Fenger: /* Bycenter og parkeringshus */ Titel ændret

2016-10-27T16:11:06Z

Bycenter og parkeringshus: Titel ændret

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 16:11
Linje 24:		Linje 24:
	Området blev officielt navngivet til Klosterhaveplads i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet Stürups Plads fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn.		Området blev officielt navngivet til Klosterhaveplads i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet Stürups Plads fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn.

	===Bycenter og ~~parkeringshus~~===		===Bycenter, parkeringshus og boliger===
	I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder, og det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og Rosenkildestien, grænsende op til Rosenkildevej mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde.		I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder, og det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og Rosenkildestien, grænsende op til Rosenkildevej mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde.

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bibliotekslink indsat

2016-10-27T16:04:52Z

Litteraturhenvisninger: Bibliotekslink indsat

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 16:04
Linje 27:		Linje 27:
	I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder, og det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og Rosenkildestien, grænsende op til Rosenkildevej mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde.		I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder, og det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og Rosenkildestien, grænsende op til Rosenkildevej mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde.

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Litteratur===
	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]