Springpost - Springpostporten - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Fotos forstørret

2022-01-27T09:30:41Z

Fotos forstørret

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2022, 09:30
Linje 2:		Linje 2:

	===Vandforsyning i 1580’erne===		===Vandforsyning i 1580’erne===
	[[Billede:Vandledning.jpg\|~~225px~~\|left\|thumb\|Vandledning. Foto tilhører Helsingør Museer.]]		[[Billede:Vandledning.jpg\|300px\|left\|thumb\|Vandledning. Foto tilhører Helsingør Museer.]]
	Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.		Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.

Linje 9:		Linje 9:

	===Springposter og Springpostporten===		===Springposter og Springpostporten===
	[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|~~400px~~\|right\|thumb\|Springpostporten. Foto fra januar 2022.]]		[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|500px\|right\|thumb\|Springpostporten. Foto fra januar 2022.]]
	Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til[[Skt. Olai Kirke]] og Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som Skt. Olai Kirke bekostede opsætningen af i 1836.		Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til[[Skt. Olai Kirke]] og Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som Skt. Olai Kirke bekostede opsætningen af i 1836.

Charlotte Fenger: Et par småændringer

2022-01-25T09:45:40Z

Et par småændringer

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2022, 09:45
Linje 10:		Linje 10:
	===Springposter og Springpostporten===		===Springposter og Springpostporten===
	[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Springpostporten. Foto fra januar 2022.]]		[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Springpostporten. Foto fra januar 2022.]]
	Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.		Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til[[Skt. Olai Kirke]] og Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som Skt. Olai Kirke bekostede opsætningen af i 1836.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Fotos indsat

2022-01-21T13:53:28Z

Fotos indsat

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2022, 13:53
Linje 2:		Linje 2:

	===Vandforsyning i 1580’erne===		===Vandforsyning i 1580’erne===
	[[Billede:Vandledning.jpg\|225px\|left\|thumb\|Vandledning]]		[[Billede:Vandledning.jpg\|225px\|left\|thumb\|Vandledning. Foto tilhører Helsingør Museer.]]
	Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.		Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.

Linje 9:		Linje 9:

	===Springposter og Springpostporten===		===Springposter og Springpostporten===
	[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Springpostporten]]		[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Springpostporten. Foto fra januar 2022.]]
	Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.		Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.

Charlotte Fenger: Fotos indsat

2022-01-21T13:39:36Z

Fotos indsat

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2022, 13:39
Linje 2:		Linje 2:

	===Vandforsyning i 1580’erne===		===Vandforsyning i 1580’erne===
	[[Billede:Vandledning.jpg\|~~250px~~\|~~right~~\|thumb\|Vandledning]]		[[Billede:Vandledning.jpg\|225px\|left\|thumb\|Vandledning]]
	Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.		Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.

Linje 9:		Linje 9:

	===Springposter og Springpostporten===		===Springposter og Springpostporten===
			[[Billede:Springpostporten 1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Springpostporten]]
	Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.		Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.

Charlotte Fenger med 21. jan. 2022, 13:17

2022-01-21T13:17:04Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2022, 13:17
Linje 2:		Linje 2:

	===Vandforsyning i 1580’erne===		===Vandforsyning i 1580’erne===
			[[Billede:Vandledning.jpg\|250px\|right\|thumb\|Vandledning]]
	Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.		Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.

Charlotte Fenger: /* Springposter og Springpostporten */ Tekst fremhævet

2022-01-21T13:12:46Z

Springposter og Springpostporten: Tekst fremhævet

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2022, 13:12
Linje 8:		Linje 8:

	===Springposter og Springpostporten===		===Springposter og Springpostporten===
	Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved ''"Springpostporten”'' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.		Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Ny artikel

2022-01-21T13:10:17Z

Ny artikel

Ny side

En springpost er en gammel betegnelse for en vandpost, som var opstillet forskellige steder i Helsingør, indtil det første vandværk blev oprettet i 1894 på Grønnehave. I ”Ordbog over det danske sprog” (ODS), et opslagsværk over sprog fra 1700-1950, kan man læse, at en springpost er en betegnelse for en ”indretning, (post, rør), hvorfra vand (af sig selv); også vandpost, vandpumpe”.

===Vandforsyning i 1580’erne===
Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg | Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.

==="Det ferske Springvands Compagnie"===
I 1658 blev fontænen på Kronborg ført til Sverige som krigsbytte i forbindelse med [[Karl Gustavkrigene | Karl Gustav-krigene]]. Efter at fontænen var væk, mistede Kongehuset interessen for vandforsyningen. Det blev i 1660 overtaget af ”[[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]]”. Det førte til, at en snes af de mest velhavende borgere på Stengade blev interessenter og fik ført vand ind i deres gårde for egen regning. Der etableredes en springpost ved skibbroen ud for [[Øresunds Toldkammer]]. Her kunne de søfarende tappe frisk ferskvand til deres skibe mod passende betaling. For alle andre gjaldt det, at de måtte anvende offentlige brønde og springposter.

===Springposter og Springpostporten===
Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 | Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved ''"Springpostporten”'' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som [[Skt. Olai Kirke]] bekostede opsætningen af i 1836.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002 (side 96).]

[[Kategori:Vandforsyning og vandværker]]