Solhavegård - Versionshistorie

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

2026-02-27T10:06:07Z

Tømmer siden for indhold

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2026, 10:06
Linje 1:		Linje 1:

	~~==DSU købte grund i Solrød==~~

	Efter et landslotteri i 1930´erne købte DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – en feriegrund med adgang til vandet ved Solrød syd for København. Tanken var at bygge en hytte til brug for unge piger og drenge på vandretur og korte ferieophold.Denne plan blev aldrig til noget på grund af krig og dårlig økonomi.


	~~==Køb af Solhavegården==~~

	I 1956 solgte DSU grunden i Solrød til en privat person og købte samtidig en ejendom med strandgrund på Strandvejen i Espergærde på adressen Strandvejen 388. Ejendommen var bygget og gennem en del år blevet drevet som sommerpensionat ”Urania”. Stedet var med sine værelser, samlingsrum, storkøkken og andre fællesfaciliteter velegnet til DSUs plan om at erhverve sin egen kursusejendom under navnet Solhavegården.

	~~[[Billede:Urania-ca-1910.jpg\|left\|250px\|thumb\|Sommerpensionatet Urania ca. 1910]]~~

	~~==De første bestyrere==~~

	~~Det første bestyrerpar på Solhavegården var Rigmond og Norma Nielsen, som drev Solhavegården fra 1958 til 1969.~~

	Solhavegården beskrives i brochuren fra de første år som et fuldt moderne kursus- og feriehjem i tre etager med 17 værelser. Der var i alt 55 sengepladser fordelt på værelser med 2, 3 eller 4 senge. Alle værelser var udstyret med gedigne arkitekttegnede møbler og havde indbyggede garderobeskabe samt håndvask med koldt og varmt vand. På 1. sal var der altan med udsigt over Øresund og på 2. sal en solterrasse.

	~~[[Billede:Bestyrer_IMG_2763.jpg\|300px\|right\|thumb\|Norma og Rigmond Nielsen, bestyrere på Solhavegård 1958-1969. Billede fra brochure ca. 1960.]]~~


	~~Solhavegården havde en foredragssal, som kunne rumme 75 personer. Om sommeren, hvor stedet fungerede som pensionat, blev foredragssalen indrettet som opholdsstue.~~

	~~Spisesalen rummede ligeledes 75 pladser, fordelt ved småbonde.~~

	~~I brochuren nævnes, at Solhavegården ligger direkte ned til Øresund og har egen strandgrund. Desuden nævnes, at stedet har brusebad på selve Solhavegården.~~

	Solhavegården kørte weekendkurser, som varede 1 døgn. De begyndte med aftensmad lørdag og sluttede med eftermiddagskaffe om søndagen. Ugekurser begyndte søndag kl. 18 med aftensmad og sluttede lørdag med middag kl. 12. Kurserne blev holdt af mange forskellige forbund: DSU, fagforbundene, hjemmeværnet o.a.

	Det var Norma Nielsen, som stod for køkken og husholdning, mens Rigmond Nielsen stod som stedets bestyrer. Ægteparret formåede at få en god forretning ud af bestyrerposten, men arbejdede også stort set uafbrudt.

	~~[[Billede:IMG_2764_brochure.jpg\|left\|250px\|thumb\|Fra Solhavegårdens brochure ca. 1960]]~~

	I 1966 købte man grunden bag Solhavegården. Her blev bygget en ny foredragssal samt 4 enkeltværelser. I 1968 blev købt endnu en grund bag den først erhvervede, så ejendommen kom til at række op til Gylfesvej.

	~~==Tipsmidler til financiering af ny kursusejendom==~~

	Flere gange var DSU på vej til at renovere og udbygge ”Solhavegård”, men penge var der ikke mange af til formålet. I 1976 begyndte så endelig en ombygning af det gamle sommerpensionat, bl.a. med hjælp fra de tipsmidler, som DSU og andre ungdomsorganisationer gennem Dansk Ungdoms Fællesråd kunne få andel i til etablering af kursusejendomme. ”Solhavegård” blev nu totalrenoveret og ombygget – og dertil blev også bygget nogle nye bygninger bag.

	Kursusejendommen kunne nu huse 50 kursister fordelt på omkring 40 værelser. Ny foredragssal, ny spisesal med udsigt over Øresund og moderne faciliteter med varmt vand, sauna og billard. Den nye kursusejendom stod færdig den 1. august 1978 – og som forstanderpar blev ansat Gitte og Erik Stubtoft.

	~~==Solhavegården blev højskole==~~

	I 1979 godkendte Undervisningsministeriet Solhavegården som højskole. Konstruktionen blev, at den selvejende kursusinstitution fra 1956 fortsatte, og at den nyoprettede selvejende institution Højskolen Solhavegården lejede sig ind hos kursusinstitutionen. Der var et betydeligt personsammenfald mellem bestyrelserne i de to institutioner.

	Der var udarbejdet en undervisningsplan for lange højskoleophold, som blev godkendt. Højskolen Solhavegården var en realitet. Der kunne ansættes undervisere med statstilskud ligesom alle Højskolens ugekurser for fagforeninger og den øvrige arbejderbevægelse nu blev tilskudsberettigede. Højskolen gennemførte også en række pensionistkurser, som der kunne ansættes særskilte undervisere til.


	~~==Undervisningen var meget ideologisk præget==~~

	De første højskoleophold for unge blev tilrettelagt som 13-ugers forløb. Kursernes indhold lå i kursernes titel: "Demokrati, Socialisme - Demokratisk Socialisme." På det grundlag var der naturligvis en række emner, som skulle bearbejdes.

	~~For at forstå arbejderbevægelsens fremtidsvisioner for samfundets udvikling var det nødvendigt, at de unge fik en historisk ballast at arbejde ud fra.~~


	~~==Arbejderbevægelsens idegrundlag og historie==~~

	Fagbevægelsens historiske udvikling, opbygningen af partibevægelsen, kampene mod andre politiske og ideologiske retninger, mod arbejdsgiverne, mod samfundsstøtter som politi og hær osv. blev gennemgået, analyseret og diskuteret.

	Parallelt med disse emner fandt man det også nødvendigt at skole de unge deltagere i elementære organisatoriske kundskaber såsom foreningsregler, mødeteknik, taleteknik, beslutningsprocesser og såmænd også fremstilling af medlemsblade, foldere mv.


	~~==Kurserne blev bygget op omkring nogle grundtemaer==~~

	Det første tema handlede om demokrati - i samfundet og på arbejdspladserne. Hver eneste dag på højskolen var en demokratidag. Højskolens unge deltagere var jo et produkt af den opfattelse, at fællesmøder var sagen. Hvis man kunne få flertal på et fællesmøde - altså hvor alle deltog og alle havde en stemme - så var lykken gjort.

	Der blev i demokratiundervisningen gjort meget ud af at få slået fast, at nok kan flertallet bestemme, hvad der skal ske, men det er ikke sikkert, at de har ret og slet ikke sikkert, at flertallets beslutning var den bedste for alle.

	~~Det var normalt til stor overraskelse for mange af de unge, som ude i deres lokale DSU-liv for ofte stiltiende havde måttet se til, mens flertallet vedtog noget uden skelen til mindretallet.~~


	~~==13 ugers kursus blev til 20 uger kursus==~~

	~~Efter et par år blev 13-ugers vinterkursus udvidet til 20 uger. Det passede ganske godt ind i mange af de unges planer, at de kunne afsætte en hel vinter til et højskoleophold.~~

	Det gav også underviserne og den efterhånden godt udviklede projektundervisning langt bedre vilkår. Der var tid til at arbejde stoffet grundigere igennem, men også tid til at begå fejl, rette dem og komme af sted igen.

	~~Men ikke mindst betød de længere ophold en styrkelse af den del af undervisninger, der havde til formål at udvikle de unges opfattelse af demokratibegrebet.~~


	~~==Samlingssted for unge politisk interesserede==~~

	I de følgende år var Solhavegård samlingssted for mange unge, der især i weekenderne og i sommermånederne fandt et fristed for deres lyst til at være unge, at diskutere og lægge planer for fremtiden. Mange socialdemokratiske foreninger og fagforeninger anvendte stedet til sine kurser.


	~~==Kursusstedet gik konkurs==~~


	I 1993 kunne hverken kursusejendommen Solhavegård eller Højskolen Solhavegården klare økonomien – og begge blev erklæret konkurs. Der var bl.a. tale om uretmæssig anvendelse af tipsmidler og manglende indbetaling af kildeskat. Justitsminister Pia Gjellerup, som var formand for bestyrelsen, trak sig som minister. Folketingets statsrevisorer udarbejdede i 1994 en beretning om Solhavegårdens konkurs, men ingen blev gjort ansvarlig for forløbet.


	~~Senere er området blevet helt ombygget til private boliger.~~

	~~Højskoleforstanderpar: 1978-1984 Gitte og Erik Stubtoft.~~

	~~===Kilder===~~

	~~Beretning om Solhavegården. De af Folketinget valgte statsrevisorer 8/93. Udgivet sept. 1994.~~

	~~Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.~~


	~~[[Kategori: Højskoler]]~~
	~~[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]~~
	~~[[Kategori: Fagbevægelsen]]~~
	~~[[Kategori: Socialdemokratiet]]~~






	~~{\| class="wikitable" border=0~~
	~~\|+ '''Billedgalleri'''~~

	~~\|- valign="top"~~
	~~\| [[Billede:Solhavegaard-ca-1961.jpg\|thumb\|200px\|Solhavegård ca. 1961]]~~
	~~\| [[Billede:Solhavegaard1.jpg\|200px\|thumb\|Solhavegård tegnet i 1980 af Leif Enselmann]]~~
	~~\| [[Billede:Solhavegaard-2000.jpg\|thumb\|200px\|Solhavegård 2000]]~~

	\|}

Erik Stubtoft med 26. feb. 2026, 13:56

2026-02-26T13:56:46Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 13:56
Linje 105:		Linje 105:
	[[Kategori: Fagbevægelsen]]		[[Kategori: Fagbevægelsen]]
	[[Kategori: Socialdemokratiet]]		[[Kategori: Socialdemokratiet]]
	~~[[Kategori: Kooperationen i Helsingør]]~~


	~~Redaktion: estubtoft@gmail.com~~

Erik Stubtoft med 20. feb. 2026, 13:05

2026-02-20T13:05:49Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2026, 13:05
Linje 91:		Linje 91:

	Senere er området blevet helt ombygget til private boliger.		Senere er området blevet helt ombygget til private boliger.

			Højskoleforstanderpar: 1978-1984 Gitte og Erik Stubtoft.

	===Kilder===		===Kilder===
Linje 97:		Linje 99:

	Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.		Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.


	~~Oplysninger fra Ingelise Conrad, datter af Rigmond og Norma Nielsen. Februar 2024.~~


Linje 107:		Linje 106:
	[[Kategori: Socialdemokratiet]]		[[Kategori: Socialdemokratiet]]
	[[Kategori: Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori: Kooperationen i Helsingør]]


			Redaktion: estubtoft@gmail.com

Erik Stubtoft med 8. feb. 2026, 12:00

2026-02-08T12:00:09Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2026, 12:00
Linje 98:		Linje 98:
	Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.		Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.

	~~Erik Stubtofts private arkiv.~~

	Oplysninger fra Ingelise Conrad, datter af Rigmond og Norma Nielsen. Februar 2024.		Oplysninger fra Ingelise Conrad, datter af Rigmond og Norma Nielsen. Februar 2024.
Linje 107:		Linje 106:
	[[Kategori: Fagbevægelsen]]		[[Kategori: Fagbevægelsen]]
	[[Kategori: Socialdemokratiet]]		[[Kategori: Socialdemokratiet]]
			[[Kategori: Kooperationen i Helsingør]]

Bente Thomsen: /* Kilder */

2024-03-05T14:51:57Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2024, 14:51
Linje 99:		Linje 99:

	Erik Stubtofts private arkiv.		Erik Stubtofts private arkiv.

			Oplysninger fra Ingelise Conrad, datter af Rigmond og Norma Nielsen. Februar 2024.

Bente Thomsen: /* De første bestyrere */

2024-03-05T14:50:44Z

De første bestyrere

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2024, 14:50
Linje 17:		Linje 17:
	Solhavegården beskrives i brochuren fra de første år som et fuldt moderne kursus- og feriehjem i tre etager med 17 værelser. Der var i alt 55 sengepladser fordelt på værelser med 2, 3 eller 4 senge. Alle værelser var udstyret med gedigne arkitekttegnede møbler og havde indbyggede garderobeskabe samt håndvask med koldt og varmt vand. På 1. sal var der altan med udsigt over Øresund og på 2. sal en solterrasse.		Solhavegården beskrives i brochuren fra de første år som et fuldt moderne kursus- og feriehjem i tre etager med 17 værelser. Der var i alt 55 sengepladser fordelt på værelser med 2, 3 eller 4 senge. Alle værelser var udstyret med gedigne arkitekttegnede møbler og havde indbyggede garderobeskabe samt håndvask med koldt og varmt vand. På 1. sal var der altan med udsigt over Øresund og på 2. sal en solterrasse.

	[[Billede:Bestyrer_IMG_2763.jpg\|300px\|right\|thumb\|Norma og ~~Rigmont~~ Nielsen, bestyrere på Solhavegård 1958-1969. Billede fra brochure ca. 1960.]]		[[Billede:Bestyrer_IMG_2763.jpg\|300px\|right\|thumb\|Norma og Rigmond Nielsen, bestyrere på Solhavegård 1958-1969. Billede fra brochure ca. 1960.]]

Bente Thomsen: /* Kilder */

2024-02-28T10:33:52Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2024, 10:33
Linje 95:		Linje 95:

	Beretning om Solhavegården. De af Folketinget valgte statsrevisorer 8/93. Udgivet sept. 1994.		Beretning om Solhavegården. De af Folketinget valgte statsrevisorer 8/93. Udgivet sept. 1994.

			Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.

	Erik Stubtofts private arkiv.		Erik Stubtofts private arkiv.

Bente Thomsen: /* Køb af Solhavegården */

2024-02-28T10:32:43Z

Køb af Solhavegården

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2024, 10:32
Linje 9:		Linje 9:
	I 1956 solgte DSU grunden i Solrød til en privat person og købte samtidig en ejendom med strandgrund på Strandvejen i Espergærde på adressen Strandvejen 388. Ejendommen var bygget og gennem en del år blevet drevet som sommerpensionat ”Urania”. Stedet var med sine værelser, samlingsrum, storkøkken og andre fællesfaciliteter velegnet til DSUs plan om at erhverve sin egen kursusejendom under navnet Solhavegården.		I 1956 solgte DSU grunden i Solrød til en privat person og købte samtidig en ejendom med strandgrund på Strandvejen i Espergærde på adressen Strandvejen 388. Ejendommen var bygget og gennem en del år blevet drevet som sommerpensionat ”Urania”. Stedet var med sine værelser, samlingsrum, storkøkken og andre fællesfaciliteter velegnet til DSUs plan om at erhverve sin egen kursusejendom under navnet Solhavegården.

	[[Billede:Urania-ca-1910.jpg\|~~right~~\|250px\|thumb\|Sommerpensionatet Urania ca. 1910]]		[[Billede:Urania-ca-1910.jpg\|left\|250px\|thumb\|Sommerpensionatet Urania ca. 1910]]

	==De første bestyrere==		==De første bestyrere==

Bente Thomsen: /* De første bestyrere */

2024-02-28T10:31:56Z

De første bestyrere

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2024, 10:31
Linje 30:		Linje 30:
	Det var Norma Nielsen, som stod for køkken og husholdning, mens Rigmond Nielsen stod som stedets bestyrer. Ægteparret formåede at få en god forretning ud af bestyrerposten, men arbejdede også stort set uafbrudt.		Det var Norma Nielsen, som stod for køkken og husholdning, mens Rigmond Nielsen stod som stedets bestyrer. Ægteparret formåede at få en god forretning ud af bestyrerposten, men arbejdede også stort set uafbrudt.

	[[Billede:IMG_2764_brochure.jpg\|~~right~~\|250px\|thumb\|Fra Solhavegårdens brochure ca. 1960]]		[[Billede:IMG_2764_brochure.jpg\|left\|250px\|thumb\|Fra Solhavegårdens brochure ca. 1960]]

	I 1966 købte man grunden bag Solhavegården. Her blev bygget en ny foredragssal samt 4 enkeltværelser. I 1968 blev købt endnu en grund bag den først erhvervede, så ejendommen kom til at række op til Gylfesvej.		I 1966 købte man grunden bag Solhavegården. Her blev bygget en ny foredragssal samt 4 enkeltværelser. I 1968 blev købt endnu en grund bag den først erhvervede, så ejendommen kom til at række op til Gylfesvej.

Bente Thomsen: /* De første bestyrere */

2024-02-28T10:31:14Z

De første bestyrere

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2024, 10:31
Linje 17:		Linje 17:
	Solhavegården beskrives i brochuren fra de første år som et fuldt moderne kursus- og feriehjem i tre etager med 17 værelser. Der var i alt 55 sengepladser fordelt på værelser med 2, 3 eller 4 senge. Alle værelser var udstyret med gedigne arkitekttegnede møbler og havde indbyggede garderobeskabe samt håndvask med koldt og varmt vand. På 1. sal var der altan med udsigt over Øresund og på 2. sal en solterrasse.		Solhavegården beskrives i brochuren fra de første år som et fuldt moderne kursus- og feriehjem i tre etager med 17 værelser. Der var i alt 55 sengepladser fordelt på værelser med 2, 3 eller 4 senge. Alle værelser var udstyret med gedigne arkitekttegnede møbler og havde indbyggede garderobeskabe samt håndvask med koldt og varmt vand. På 1. sal var der altan med udsigt over Øresund og på 2. sal en solterrasse.

	[[Billede:~~Bestyrer_img_2763~~.jpg\|300px\|right\|thumb\|Norma og Rigmont Nielsen, bestyrere på Solhavegård 1958-1969. Billede fra brochure ca. 1960.]]		[[Billede:Bestyrer_IMG_2763.jpg\|300px\|right\|thumb\|Norma og Rigmont Nielsen, bestyrere på Solhavegård 1958-1969. Billede fra brochure ca. 1960.]]


Linje 29:		Linje 29:

	Det var Norma Nielsen, som stod for køkken og husholdning, mens Rigmond Nielsen stod som stedets bestyrer. Ægteparret formåede at få en god forretning ud af bestyrerposten, men arbejdede også stort set uafbrudt.		Det var Norma Nielsen, som stod for køkken og husholdning, mens Rigmond Nielsen stod som stedets bestyrer. Ægteparret formåede at få en god forretning ud af bestyrerposten, men arbejdede også stort set uafbrudt.

			[[Billede:IMG_2764_brochure.jpg\|right\|250px\|thumb\|Fra Solhavegårdens brochure ca. 1960]]

	I 1966 købte man grunden bag Solhavegården. Her blev bygget en ny foredragssal samt 4 enkeltværelser. I 1968 blev købt endnu en grund bag den først erhvervede, så ejendommen kom til at række op til Gylfesvej.		I 1966 købte man grunden bag Solhavegården. Her blev bygget en ny foredragssal samt 4 enkeltværelser. I 1968 blev købt endnu en grund bag den først erhvervede, så ejendommen kom til at række op til Gylfesvej.