Snekkersten Tjærelad - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Kategori ændret

2015-03-30T14:14:31Z

Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2015, 14:14
Linje 8:		Linje 8:
	Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.		Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.

	[[Kategori: Fiskeri ~~og kadrejeri~~]]		[[Kategori: Fiskeri]]

Eva Stennicke med 18. dec. 2008, 05:39

2008-12-18T05:39:46Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2008, 05:39
Linje 2:		Linje 2:
	'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.		'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.

	[[Billede:Tjaereladeweb.jpg\|right\|thumb\|220px\|Det restaurerede tjærelad fotograferet 2008~~.jpg~~]]		[[Billede:Tjaereladeweb.jpg\|right\|thumb\|220px\|Det restaurerede tjærelad fotograferet 2008]]

	Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.		Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.

Eva Stennicke med 18. dec. 2008, 05:39

2008-12-18T05:39:17Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2008, 05:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Snekkersten-Tjaerelad-ca-1965.jpg\|right\|225px\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965, da forfaldet allerede var sat ind]]		[[Billede:Snekkersten-Tjaerelad-ca-1965.jpg\|right\|225px\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965, da forfaldet allerede var sat ind]]
	'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.		'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.

			[[Billede:Tjaereladeweb.jpg\|right\|thumb\|220px\|Det restaurerede tjærelad fotograferet 2008.jpg]]

	Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.		Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.
	De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.		De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.
	~~[[Billede:tjaereladweb.jpg\|right\|thumb\|Det restaurerede tjærelad fotograferet 2008.jpg]]~~
	Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.		Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.

	[[Kategori: Fiskeri og kadrejeri]]		[[Kategori: Fiskeri og kadrejeri]]

Eva Stennicke med 18. dec. 2008, 05:36

2008-12-18T05:36:06Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2008, 05:36
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Snekkersten-Tjaerelad-ca-1965.jpg\|right\|225px\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965, da forfaldet allerede var sat ind]]
	'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.		'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.
	~~[[Billede:Snekkersten-Tjaerelad-ca-1965.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965, da forfaldet allerede var sat ind]]~~
	Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.		Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.
	De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.		De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.
			[[Billede:tjaereladweb.jpg\|right\|thumb\|Det restaurerede tjærelad fotograferet 2008.jpg]]
	Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.		Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.

	[[Kategori: Fiskeri og kadrejeri]]		[[Kategori: Fiskeri og kadrejeri]]

Kjeld Damgaard med 17. dec. 2008, 21:49

2008-12-17T21:49:01Z

← Ældre version		Versionen fra 17. dec. 2008, 21:49
Linje 1:		Linje 1:
	'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.		'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.
	[[Billede:Snekkersten-~~tjaerelad~~-ca-~~196~~.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965]]		[[Billede:Snekkersten-Tjaerelad-ca-1965.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965, da forfaldet allerede var sat ind]]
	Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.		Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.
	De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.		De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.

Kjeld Damgaard med 17. dec. 2008, 21:42

2008-12-17T21:42:41Z

← Ældre version		Versionen fra 17. dec. 2008, 21:42
Linje 1:		Linje 1:
	'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.		'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.
	[[Billede:Snekkersten-~~tjærelad~~-ca-196.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965]]		[[Billede:Snekkersten-tjaerelad-ca-196.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965]]
	Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.		Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.
	De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.		De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.

Kjeld Damgaard med 17. dec. 2008, 21:36

2008-12-17T21:36:21Z

← Ældre version		Versionen fra 17. dec. 2008, 21:36
Linje 1:		Linje 1:
	'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.		'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.
	[[Billede:Snekkersten-tjærelad.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965]]		[[Billede:Snekkersten-tjærelad-ca-196.jpg\|right\|thumb\|Snekkersten Tjærelad ca 1965]]
	Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.		Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.
	De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.		De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfis...

2008-12-17T21:35:24Z

Siden blev oprettet: '''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfis...

Ny side

'''Snekkersten Tjærelad''' er en rest af det store fiskerierhverv, som prægede Øresundskysten langt op i 1900-tallet. Et tjærelad var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne. Her tjæredes bundgarnene m.h.p. at konservere disse, hvorved de kunne holde længere. Selve tjæringen var et hårdt og beskidt arbejde, der foregik ved, at der i en stor gryde blev opvarmet en tyk stenkulsolie (tjære). Bundgarnene skulle så ligge og trække i gryden i ca. ½ time, inden de ved hjælp af garnvinden blev halet op og bredt ud over selve tjæreladet, som er en lang tremmeflade af træ. Her dryppede overflødig tjære af og løb tilbage i gryden. Garnene lå herefter til tørre på græsset eller på stejler inden de efter 4-6 uger atter kom en gang i gryden. Denne gang var det dog i en tyndere type olie, og først herefter var garnene klare til at blive brugt.
[[Billede:Snekkersten-tjærelad.jpg|right|thumb|Snekkersten Tjærelad ca 1965]]
Gryden, der blev indmuret over en ovn, har i øvrigt den særlige historie, at den blev købt på en auktion over dele fra fregatten Sjælland, der indtil 1910 fungerede som kaserneskib på Holmen. Gryden, der er af kobber, havde indtil da fungeret som suppegryde på skibet.
De mindre garn blev derimod behandlet i en [[barkkedel]], der stod ved Snekkersten Havn.
Efterhånden som [[bundgarnsfiskeriet]] ophørte, forfaldt tjæreladet, men i 1993 tog [[Snekkersten Stejlepladsgruppe]] initiativ til at restaurere tjæreladet, der er det eneste bevarede på strækningen mellem Helsingør og Espergærde.

[[Kategori: Fiskeri og kadrejeri]]