Smugleri i Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Link rettet

2025-09-08T14:49:14Z

Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2025, 14:49
Linje 7:		Linje 7:
	Medvirkende fandtes i en eller anden form og i stor udstrækning såvel i de højere som lavere samfundslag. Mange mennesker med hang til eventyrlyst og spænding blev således tiltrukket af ”erhvervet”, som ofte blev udøvet med både fantasi og snedighed. Naturligvis også var der også penge i det, ellers havde det næppe været ulejligheden og risikoen værd. Jo flere penge der er i det, desto større risiko er nogle villige til at løbe. Det gælder alle samfundslag. Mange var involveret i smugleriet, der var velorganiseret og udførtes med hjælpere og hælere. Selv en jagthund kunne blive inddraget i smuglergerningen.		Medvirkende fandtes i en eller anden form og i stor udstrækning såvel i de højere som lavere samfundslag. Mange mennesker med hang til eventyrlyst og spænding blev således tiltrukket af ”erhvervet”, som ofte blev udøvet med både fantasi og snedighed. Naturligvis også var der også penge i det, ellers havde det næppe været ulejligheden og risikoen værd. Jo flere penge der er i det, desto større risiko er nogle villige til at løbe. Det gælder alle samfundslag. Mange var involveret i smugleriet, der var velorganiseret og udførtes med hjælpere og hælere. Selv en jagthund kunne blive inddraget i smuglergerningen.

	Mange af Helsingørs borgere havde et erhverv, der var knyttet til havet. Smugleri i forbindelse med handel med forbipasserende skibe blev ofte udøvet af fiskere, som havde en båd i forvejen. Langt ude på havet, uden for synsvidde, blev det dyre smuglergods lastet om bord på fiskerbådene. Denne specielle form for tuskhandel, kaldet [[kadrejeri]], var derfor ret udbredt.		Mange af Helsingørs borgere havde et erhverv, der var knyttet til havet. Smugleri i forbindelse med handel med forbipasserende skibe blev ofte udøvet af fiskere, som havde en båd i forvejen. Langt ude på havet, uden for synsvidde, blev det dyre smuglergods lastet om bord på fiskerbådene. Denne specielle form for tuskhandel, kaldet [[Kadrejer \| kadrejeri]], var derfor ret udbredt.

	Smugleri var ikke en usædvanlig beskæftigelse for kapere, som under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] 1801-1814 havde levet et spændende og farligt liv. Et efterfølgende liv, ofte som færgemænd, blev lidt kedeligt, og med smugleriet kunne de i nogen grad få deres behov for spænding dækket. Det gjaldt eksempelvis [[Jens Lind]], som boede i [[Strandgade 1]] (se de to artikler i dette leksikon). Han blev kun pågrebet én gang og slap med en bøde.		Smugleri var ikke en usædvanlig beskæftigelse for kapere, som under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] 1801-1814 havde levet et spændende og farligt liv. Et efterfølgende liv, ofte som færgemænd, blev lidt kedeligt, og med smugleriet kunne de i nogen grad få deres behov for spænding dækket. Det gjaldt eksempelvis [[Jens Lind]], som boede i [[Strandgade 1]] (se de to artikler i dette leksikon). Han blev kun pågrebet én gang og slap med en bøde.

Charlotte Fenger: /* Brændevin og tobak */ Fototekst-rettelse

2020-03-22T16:45:18Z

Brændevin og tobak: Fototekst-rettelse

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2020, 16:45
Linje 31:		Linje 31:

	===Brændevin og tobak===		===Brændevin og tobak===
	[[Billede:Romanker.jpg\|left\|thumb\|170px\|Anker fra ~~Skibsklarergården~~, 2015]]		[[Billede:Romanker.jpg\|left\|thumb\|170px\|Anker fra Strandgade 91, Skibsklarerergaarden, 2015]]
	I en artikel i Helsingør Dagblad (nævnt under litteraturhenvisninger), kan man læse: ”Mange af sundklarererne drev vinhandel ved siden af deres primære virksomhed. De afsatte bl.a. en del vin og spiritus til skipperne, ikke blot til deres eget brug, men også til videre forhandling. Ualmindeligt var det ikke i 1700- og 1800-tallet, at skippere og da navnlig de engelske i forbi farten til Rusland for egen regning medtog fade med vin og adskillige ankre (tønder) med genever og cognac som ”føring”, som de så indsmuglede i de russiske havne. Undertiden tog de vel også disse med pr. kommission for vinhandleren til kunderne og videreforhandlerne på destinationen. Hver større købmand havde derfor et betydeligt vinlager og sin egen vinkyper.”		I en artikel i Helsingør Dagblad (nævnt under litteraturhenvisninger), kan man læse: ”Mange af sundklarererne drev vinhandel ved siden af deres primære virksomhed. De afsatte bl.a. en del vin og spiritus til skipperne, ikke blot til deres eget brug, men også til videre forhandling. Ualmindeligt var det ikke i 1700- og 1800-tallet, at skippere og da navnlig de engelske i forbi farten til Rusland for egen regning medtog fade med vin og adskillige ankre (tønder) med genever og cognac som ”føring”, som de så indsmuglede i de russiske havne. Undertiden tog de vel også disse med pr. kommission for vinhandleren til kunderne og videreforhandlerne på destinationen. Hver større købmand havde derfor et betydeligt vinlager og sin egen vinkyper.”

Charlotte Fenger: /* Litteratur */

2018-04-10T13:15:14Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2018, 13:15
Linje 59:		Linje 59:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50979490 Kenno Pedersen: ”Øresundstolden - en kilde til vin”. Helsingør Vinmuseumsforening, ca. 2013 (heri: ” Smuglervin”, side 103-104).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50979490 Kenno Pedersen: ”Øresundstolden - en kilde til vin”. Helsingør Vinmuseumsforening, ca. 2013 (heri: ” Smuglervin”, side 103-104).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960. (om smugleri, side 134-138).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960 (om smugleri, side 134-138).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10089204 Ole Lund: ”Smaabilleder fra Helsingør 1800 – 1830”. Kjøbenhavn. Otto B. Wroblewski’s Forlag, 1900 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 29-37).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10089204 Ole Lund: ”Smaabilleder fra Helsingør 1800 – 1830”. Kjøbenhavn. Otto B. Wroblewski’s Forlag, 1900 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 29-37).]

Charlotte Fenger: /* Hvem smuglede? */ Links gennemgået

2018-02-17T14:54:02Z

Hvem smuglede?: Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2018, 14:54
Linje 9:		Linje 9:
	Mange af Helsingørs borgere havde et erhverv, der var knyttet til havet. Smugleri i forbindelse med handel med forbipasserende skibe blev ofte udøvet af fiskere, som havde en båd i forvejen. Langt ude på havet, uden for synsvidde, blev det dyre smuglergods lastet om bord på fiskerbådene. Denne specielle form for tuskhandel, kaldet [[kadrejeri]], var derfor ret udbredt.		Mange af Helsingørs borgere havde et erhverv, der var knyttet til havet. Smugleri i forbindelse med handel med forbipasserende skibe blev ofte udøvet af fiskere, som havde en båd i forvejen. Langt ude på havet, uden for synsvidde, blev det dyre smuglergods lastet om bord på fiskerbådene. Denne specielle form for tuskhandel, kaldet [[kadrejeri]], var derfor ret udbredt.

	Smugleri var ikke en usædvanlig beskæftigelse for kapere, som under [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=~~Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] 1801-1814 havde levet et spændende og farligt liv. Et efterfølgende liv, ofte som færgemænd, blev lidt kedeligt, og med smugleriet kunne de i nogen grad få deres behov for spænding dækket. Det gjaldt eksempelvis [[Jens Lind]], ~~omtalt~~ i ~~en artikel~~ i dette leksikon. Han blev kun pågrebet én gang og slap med en bøde.		Smugleri var ikke en usædvanlig beskæftigelse for kapere, som under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] 1801-1814 havde levet et spændende og farligt liv. Et efterfølgende liv, ofte som færgemænd, blev lidt kedeligt, og med smugleriet kunne de i nogen grad få deres behov for spænding dækket. Det gjaldt eksempelvis [[Jens Lind]], som boede i [[Strandgade 1]] (se de to artikler i dette leksikon). Han blev kun pågrebet én gang og slap med en bøde.

	===Det fristende smugleri===		===Det fristende smugleri===

Charlotte Fenger: /* Smugleri af klæder */ Fejl rettet

2017-07-26T10:54:51Z

Smugleri af klæder: Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2017, 10:54
Linje 28:		Linje 28:

	===Smugleri af klæder===		===Smugleri af klæder===
	Ole Lund skriver i ”Smaabilleder fra Helsingør 1800-1830 i afsnittet ”Toldere og smuglere” (nævnt under litteraturhenvisninger): ”Smugleri foregik dog også ved højlys dag, om end i mindre dimensioner. Mange kaptajn eller fremmed sømand kom i land som en svær og fyldig mand på grund af det klæde eller lærred, han havde viklet om legemet, gik igen som en smækker person efter at have ”afrullet sig”, som det kaldtes. Mangt et vognhynde har kun været et stykke engelsk eller tysk klæde eller afgivet gemmested for kostbare silketøjer, hvorpå pæne damer har siddet og bredt sig. Selv ved acciseboderne smugledes der på alle mulige tænkelige måder, hvor meget toldbetjentene end søgte med deres halvanden alen lange jernsøgere.”		Ole Lund skriver i ”Smaabilleder fra Helsingør 1800-1830" i afsnittet ”Toldere og smuglere” (nævnt under litteraturhenvisninger): ”Smugleri foregik dog også ved højlys dag, om end i mindre dimensioner. Mange kaptajn eller fremmed sømand kom i land som en svær og fyldig mand på grund af det klæde eller lærred, han havde viklet om legemet, gik igen som en smækker person efter at have ”afrullet sig”, som det kaldtes. Mangt et vognhynde har kun været et stykke engelsk eller tysk klæde eller afgivet gemmested for kostbare silketøjer, hvorpå pæne damer har siddet og bredt sig. Selv ved acciseboderne smugledes der på alle mulige tænkelige måder, hvor meget toldbetjentene end søgte med deres halvanden alen lange jernsøgere.”

	===Brændevin og tobak===		===Brændevin og tobak===

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-27T11:30:44Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2016, 11:30
Linje 61:		Linje 61:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960. (om smugleri, side 134-138).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960. (om smugleri, side 134-138).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%~~3A10089204Ole~~ Lund: ”Smaabilleder fra Helsingør 1800 – 1830”. Kjøbenhavn. Otto B. Wroblewski’s Forlag, 1900 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 29-37).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10089204 Ole Lund: ”Smaabilleder fra Helsingør 1800 – 1830”. Kjøbenhavn. Otto B. Wroblewski’s Forlag, 1900 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 29-37).]

	Artikel i Helsingør Dagblad lørdag d. 23. august 2014, side 16, skrevet af Kenn Andersen under rubrikken: Vidste du det?: ”Der har altid været smuglere i Helsingør”.		Artikel i Helsingør Dagblad lørdag d. 23. august 2014, side 16, skrevet af Kenn Andersen under rubrikken: Vidste du det?: ”Der har altid været smuglere i Helsingør”.

	[[Kategori: Toldvæsen]]		[[Kategori: Toldvæsen]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-27T11:29:44Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2016, 11:29
Linje 55:		Linje 55:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864572 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 2: Smugleri, side 291; Smugleri, smuglere, side 337-339).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864572 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 2: Smugleri, side 291; Smugleri, smuglere, side 337-339).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%~~3A05872898Kenno~~ Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 163-167).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 163-167).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50979490 Kenno Pedersen: ”Øresundstolden - en kilde til vin”. Helsingør Vinmuseumsforening, ca. 2013 (heri: ” Smuglervin”, side 103-104).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50979490 Kenno Pedersen: ”Øresundstolden - en kilde til vin”. Helsingør Vinmuseumsforening, ca. 2013 (heri: ” Smuglervin”, side 103-104).]

Charlotte Fenger: /* Smugleri af klæder */ Rettelse

2016-12-05T15:32:35Z

Smugleri af klæder: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2016, 15:32
Linje 28:		Linje 28:

	===Smugleri af klæder===		===Smugleri af klæder===
	Ole Lund skriver i ”Smaabilleder fra Helsingør 1800-1830 i afsnittet ”Toldere og smuglere”: (nævnt under litteraturhenvisninger): ”Smugleri foregik dog også ved højlys dag, om end i mindre dimensioner. Mange kaptajn eller fremmed sømand kom i land som en svær og fyldig mand på grund af det klæde eller lærred, han havde viklet om legemet, gik igen som en smækker person efter at have ”afrullet sig”, som det kaldtes. Mangt et vognhynde har kun været et stykke engelsk eller tysk klæde eller afgivet gemmested for kostbare silketøjer, hvorpå pæne damer har siddet og bredt sig. Selv ved acciseboderne smugledes der på alle mulige tænkelige måder, hvor meget toldbetjentene end søgte med deres halvanden alen lange jernsøgere.”		Ole Lund skriver i ”Smaabilleder fra Helsingør 1800-1830 i afsnittet ”Toldere og smuglere” (nævnt under litteraturhenvisninger): ”Smugleri foregik dog også ved højlys dag, om end i mindre dimensioner. Mange kaptajn eller fremmed sømand kom i land som en svær og fyldig mand på grund af det klæde eller lærred, han havde viklet om legemet, gik igen som en smækker person efter at have ”afrullet sig”, som det kaldtes. Mangt et vognhynde har kun været et stykke engelsk eller tysk klæde eller afgivet gemmested for kostbare silketøjer, hvorpå pæne damer har siddet og bredt sig. Selv ved acciseboderne smugledes der på alle mulige tænkelige måder, hvor meget toldbetjentene end søgte med deres halvanden alen lange jernsøgere.”

	===Brændevin og tobak===		===Brændevin og tobak===

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bivliotek.dk-links indsat

2016-11-01T16:46:47Z

Litteraturhenvisninger: Bivliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 16:46
Linje 52:		Linje 52:
	Flere af neden for nævnte kilder til denne artikel bygger på andre og ældre kilder, som også er nævnt her. Derfor gives nogle af de samme informationer i forskellige bøger, et ret almindeligt fænomen inden for lokalhistorie om Helsingør.		Flere af neden for nævnte kilder til denne artikel bygger på andre og ældre kilder, som også er nævnt her. Derfor gives nogle af de samme informationer i forskellige bøger, et ret almindeligt fænomen inden for lokalhistorie om Helsingør.

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Litteratur===
	Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 2: Smugleri, side 291; Smugleri, smuglere, side 337-339).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864572 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 2: Smugleri, side 291; Smugleri, smuglere, side 337-339).]

	~~Kenno~~ Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 163-167).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 163-167).]

	Kenno Pedersen: ” ”Øresundstolden - en kilde til vin”. Helsingør Vinmuseumsforening, ca. 2013 (heri: ” Smuglervin”, side 103-104).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50979490 Kenno Pedersen: ”Øresundstolden - en kilde til vin”. Helsingør Vinmuseumsforening, ca. 2013 (heri: ” Smuglervin”, side 103-104).]

	M. Galschiøt: ~~”Helsingør fra~~ midten af forrige ~~århundrede”~~. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, 2. udgave 1960 (om smugleri, side 134-138).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960. (om smugleri, side 134-138).]

	~~Ole~~ Lund: ”Smaabilleder fra Helsingør 1800 – 1830”. Kjøbenhavn. Otto B. Wroblewski’s Forlag, 1900 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 29-37).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10089204Ole Lund: ”Smaabilleder fra Helsingør 1800 – 1830”. Kjøbenhavn. Otto B. Wroblewski’s Forlag, 1900 (heri: ”Toldere og smuglere”, side 29-37).]

	Artikel i Helsingør Dagblad lørdag d. 23. august 2014, side 16, skrevet af Kenn Andersen under rubrikken: Vidste du det?: ”Der har altid været smuglere i Helsingør”.		Artikel i Helsingør Dagblad lørdag d. 23. august 2014, side 16, skrevet af Kenn Andersen under rubrikken: Vidste du det?: ”Der har altid været smuglere i Helsingør”.

	[[Kategori: Toldvæsen]]		[[Kategori: Toldvæsen]]

Charlotte Fenger: /* Brændevin og tobak */ Foto indsat

2015-12-01T15:09:20Z

Brændevin og tobak: Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. dec. 2015, 15:09
Linje 31:		Linje 31:

	===Brændevin og tobak===		===Brændevin og tobak===
			[[Billede:Romanker.jpg\|left\|thumb\|170px\|Anker fra Skibsklarergården, 2015]]
	I en artikel i Helsingør Dagblad (nævnt under litteraturhenvisninger), kan man læse: ”Mange af sundklarererne drev vinhandel ved siden af deres primære virksomhed. De afsatte bl.a. en del vin og spiritus til skipperne, ikke blot til deres eget brug, men også til videre forhandling. Ualmindeligt var det ikke i 1700- og 1800-tallet, at skippere og da navnlig de engelske i forbi farten til Rusland for egen regning medtog fade med vin og adskillige ankre (tønder) med genever og cognac som ”føring”, som de så indsmuglede i de russiske havne. Undertiden tog de vel også disse med pr. kommission for vinhandleren til kunderne og videreforhandlerne på destinationen. Hver større købmand havde derfor et betydeligt vinlager og sin egen vinkyper.”		I en artikel i Helsingør Dagblad (nævnt under litteraturhenvisninger), kan man læse: ”Mange af sundklarererne drev vinhandel ved siden af deres primære virksomhed. De afsatte bl.a. en del vin og spiritus til skipperne, ikke blot til deres eget brug, men også til videre forhandling. Ualmindeligt var det ikke i 1700- og 1800-tallet, at skippere og da navnlig de engelske i forbi farten til Rusland for egen regning medtog fade med vin og adskillige ankre (tønder) med genever og cognac som ”føring”, som de så indsmuglede i de russiske havne. Undertiden tog de vel også disse med pr. kommission for vinhandleren til kunderne og videreforhandlerne på destinationen. Hver større købmand havde derfor et betydeligt vinlager og sin egen vinkyper.”