Skt. Olai Kirke - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ Kategori ændret

2022-11-25T17:06:59Z

Eksternt link: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 17:06
Linje 59:		Linje 59:
	====Eksternt link====		====Eksternt link====
	[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]		[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]
	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker og trossamfund]]

Herlufholdt med 20. jan. 2020, 20:17

2020-01-20T20:17:24Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2020, 20:17
Linje 8:		Linje 8:
	Mens ombygningen stod på, må det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn have fået kirken til at se besynderlig ud. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men Først i 1559 blev kirken dog fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet samt en ca. 10 meters forhøjelse af tårnet, som blev forsynet med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, blev gjort lidt højere og indgik den i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. Hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen kan aflæses her.		Mens ombygningen stod på, må det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn have fået kirken til at se besynderlig ud. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men Først i 1559 blev kirken dog fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet samt en ca. 10 meters forhøjelse af tårnet, som blev forsynet med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, blev gjort lidt højere og indgik den i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. Hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen kan aflæses her.

	Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved [https://da.wikipedia.org/wiki/H.B._Storck H. B. ~~Stork~~]).		Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved [https://da.wikipedia.org/wiki/H.B._Storck H. B. Storck]).

	Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten ("munkesten"). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).		Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten ("munkesten"). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).

Charlotte Fenger: Mindre rettelse

2019-09-18T06:38:34Z

Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 06:38
Linje 44:		Linje 44:
	[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]		[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]

	Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid bolig for organister. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør. Han blev ansat i Mariekirken i Lübeck, hvor han ~~virkede~~ som organist i 39 år.		Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid bolig for organister. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør. Han blev ansat i Mariekirken i Lübeck, hvor han havde sit virke som organist i 39 år.

	Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.		Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.

Charlotte Fenger: Mindre ændring

2019-09-18T06:13:47Z

Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 06:13
Linje 10:		Linje 10:
	Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved [https://da.wikipedia.org/wiki/H.B._Storck H. B. Stork]).		Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved [https://da.wikipedia.org/wiki/H.B._Storck H. B. Stork]).

	Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten (~~»munkesten«~~). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).		Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten ("munkesten"). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).

	[[Billede:Skt-Olai-farver.jpg\|thumb\|200px\|left\|Skt. Olai Kirke]]		[[Billede:Skt-Olai-farver.jpg\|thumb\|200px\|left\|Skt. Olai Kirke]]
Linje 44:		Linje 44:
	[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]		[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]

	Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid ~~organistbolig~~. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', ~~som var~~ organist ved Skt. Olai fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør.		Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid bolig for organister. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør. Han blev ansat i Mariekirken i Lübeck, hvor han virkede som organist i 39 år.

	Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.		Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.

Charlotte Fenger: Mindre ændringer

2019-09-17T09:54:37Z

Mindre ændringer

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2019, 09:54
Linje 40:		Linje 40:
	Af udbygninger findes, foruden tårnet, våbenhuset mod syd, Trefoldighedskapellet mod nord og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten i murværket. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og gitterværk af smedejem. Spiret, det høje skibstag og tagrytteren er beklædt med kobber. Taget på det sydlige sideskib og våbenhus er beklædt med sortglasserede teglsten, og taget på det nordre sideskib og udbygninger med røde tagsten.		Af udbygninger findes, foruden tårnet, våbenhuset mod syd, Trefoldighedskapellet mod nord og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten i murværket. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og gitterværk af smedejem. Spiret, det høje skibstag og tagrytteren er beklædt med kobber. Taget på det sydlige sideskib og våbenhus er beklædt med sortglasserede teglsten, og taget på det nordre sideskib og udbygninger med røde tagsten.

	Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Bagbygningerne fra småhusene i [[Stengade]], [[Sct. Anna Gade]] og [[Sophie Brahes Gade]] støder ud til pladsen. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Kirken ligger i retning mod nordøst-sydvest~~, ikke helt solret~~. Nord for kirken ligger [[Sct. Olai Gade]], anlagt i 1850, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.		Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Bagbygningerne fra småhusene i [[Stengade]], [[Sct. Anna Gade]] og [[Sophie Brahes Gade]] støder ud til pladsen. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Kirken ligger ikke helt solret, men har retning mod nordøst-sydvest. Nord for kirken ligger [[Sct. Olai Gade]], anlagt i 1850, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.

	[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]		[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]

	Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid organistbolig. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', som var organist ved Skt. Olai fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] ~~(1637-1707).~~(1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør.		Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid organistbolig. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', som var organist ved Skt. Olai fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør.

	Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke~~, hvilket~~ har ~~medført det pudserlige, at~~ den nærliggende gade stadig hedder Sct. Olai Gade.		Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.

	====Litteratur====		====Litteratur====

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Alle litteraturlinks virker nu

2019-09-16T15:02:46Z

Litteratur: Alle litteraturlinks virker nu

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2019, 15:02
Linje 49:		Linje 49:

	====Litteratur====		====Litteratur====
	[~~http~~://bibliotek.dk/~~vis~~.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=Henningsen+Henning+f+1911&field2=titel&term2=olai&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=~~1959&target~~%~~5B%5D=dfa~~ Henning Henningsen: St. Olai kirke. Helsingør, 1959]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01979876 Henning Henningsen: St. Olai kirke. Helsingør, 1959]

	[~~http~~://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin~~=~~sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=danmarks+kirker+olai&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b~~%~~F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Danmarks Kirker. ~~Udgivet af Nationalmuseet~~. - Særtryk om S. Olai Kirke. ~~Kbh~~., 1965]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10110343 Danmarks Kirker. Frederiksborg Amt. Bind 2:1. Særtryk om S. Olai Kirke. Udarbejdet af Johannes Jørgensen. Udgivet af Nationalmuseet, 1965].

	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08471932 Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969].		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08471932 Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969].

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Link indsat

2019-09-16T14:37:45Z

Litteratur: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2019, 14:37
Linje 55:		Linje 55:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08471932 Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969].		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08471932 Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969].

	Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Helsingør Kommunes Museer, årgang 2001.		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A42820210 Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Særtryk af Helsingør Kommunes Museer, årgang 2001].

	====Eksternt link====		====Eksternt link====
	[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]		[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]
	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Link indsat

2019-09-16T14:30:28Z

Litteratur: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2019, 14:30
Linje 53:		Linje 53:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=danmarks+kirker+olai&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Danmarks Kirker. Udgivet af Nationalmuseet. - Særtryk om S. Olai Kirke. Kbh., 1965]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=danmarks+kirker+olai&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Danmarks Kirker. Udgivet af Nationalmuseet. - Særtryk om S. Olai Kirke. Kbh., 1965]

	Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08471932 Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969].

	Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Helsingør Kommunes Museer, 2001		Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Helsingør Kommunes Museer, årgang 2001.

	====Eksternt link====		====Eksternt link====
	[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]		[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]
	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]

Charlotte Fenger: Links indsat + tekst rettet til

2019-09-16T14:19:03Z

Links indsat + tekst rettet til

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2019, 14:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Kirkens segl med Olav.jpg\|right\|150px\|thumb\|Skt. Olai Kirkes segl]]		[[Billede:Kirkens segl med Olav.jpg\|right\|150px\|thumb\|Skt. Olai Kirkes segl]]
	Helsingørs ældste bevarede bygning er '''Skt. Olai Kirke'''. Den har navn efter sin værnehelgen, den norske konge Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030. Til højre ses han i kirkens gamle segl fra 1616, ~~her~~ som de andre steder i kirken hvor vi møder ham~~, ses han trædende på hedenskabets drage~~.		Helsingørs ældste bevarede bygning er '''Skt. Olai Kirke'''. Den har navn efter sin værnehelgen, den norske konge Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030. Til højre ses han i kirkens gamle segl fra 1616. Her ses han trædende på hedenskabets drage, som de andre steder i kirken, hvor vi møder ham.

	Skt. Olai Kirke, som den står nu, ~~blev~~ fuldendt 1559, men dens historie går længere tilbage~~, idet den~~ er grundlagt omkring 1200~~, af~~ størrelse som en anselig romansk landsbykirke (ca. 19,25 x 11,5 m) med kor. Spor af den første kirke kan stadig ses ved resterne af en buefrise og endeliséner ~~øverst på kirkeskibets nordmur~~. I begyndelsen af 1400-~~årene~~ blev kirken forlænget ~~mod vest~~ med en gotisk tilbygning (12,5 m lang) og med vesttårnet, godt 15 m højt, med kamtakker. Ca. 1450-75 opførtes Trefoldighedskapellet, familien Oxes gravkapel. Kort efter må man være gået i gang med at udvide den alt for lille kirke.		Skt. Olai Kirke blev, som den står nu, fuldendt i 1559, men dens historie går længere tilbage. Kirken er grundlagt omkring 1200 og havde en størrelse som en anselig romansk landsbykirke (ca. 19,25 x 11,5 m) med kor. Spor af den første kirke kan stadig ses øverst på kirkeskibets nordmur ved resterne af en buefrise og endeliséner. I begyndelsen af 1400-tallet blev kirken forlænget med en gotisk tilbygning mod vest (12,5 m lang) og med vesttårnet, som var godt 15 m højt og forsynet med kamtakker. Ca. 1450-1475 opførtes Trefoldighedskapellet, familien Oxes gravkapel. Kort efter må man være gået i gang med at udvide den på det tidspunkt alt for lille kirke.
	[[Billede:Skt.olai kirke.jpg\|right\|thumb\|200px\|Skt. Olai Kirke ca.1955]]		[[Billede:Skt.olai kirke.jpg\|right\|thumb\|200px\|Skt. Olai Kirke ca.1955]]
	Helsingør~~, hvor Øresundstolden blev opkrævet af de forbipasserende skibe siden ca. 1429,~~ voksede stærkt på dette tidspunkt, og blev landets ~~største~~ by efter København. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.		Helsingør voksede stærkt på dette tidspunkt og blev landets næststørste by efter København. Siden ca. 1429 måtte de forbipasserende skibe erlægge [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstold]], og det gav byen både vækst og rigdom. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken, blev opført i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.

	~~Unægtelig~~ må ~~kirken have set mærkelig ud med~~ det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men ~~først~~ i 1559 blev kirken fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet og forhøjelse af tårnet ~~med ca. 10 m~~ som ~~forsynedes~~ med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, ~~idet den,~~ lidt ~~forhøjet,~~ indgik i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. ~~Her kan aflæses hele~~ kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen.		Mens ombygningen stod på, må det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn have fået kirken til at se besynderlig ud. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men Først i 1559 blev kirken dog fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet samt en ca. 10 meters forhøjelse af tårnet, som blev forsynet med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, blev gjort lidt højere og indgik den i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. Hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen kan aflæses her.

	~~Fra~~ senere tid ~~stammer våbenhuset~~ (1578-79)~~, og~~ 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, "Helsingørs jomfru". ~~Det blæste~~ ned i en orkan ~~1737~~ og knuste ved sit fald ~~våbenhuset~~. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (H. B. Stork).		Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved [https://da.wikipedia.org/wiki/H.B._Storck H. B. Stork]).

	Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten (»munkesten«)~~, den~~ er en treskibet basilika, ~~med højt~~ midterparti~~, hvor~~ ovenlyset ~~kommer~~ ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren~~, og med lave sideskibe med selvstændigt tag~~. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).		Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten (»munkesten«). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).

	[[Billede:Skt-Olai-farver.jpg\|thumb\|200px\|left\|Skt. Olai Kirke]]		[[Billede:Skt-Olai-farver.jpg\|thumb\|200px\|left\|Skt. Olai Kirke]]
Linje 38:		Linje 38:


	Af udbygninger findes, foruden tårnet, mod syd ~~våbenhuset~~, mod nord ~~Trefoldighedskapellet~~ og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder ~~i murværket~~ ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og ~~smedejemsgitterværk~~. ~~Spir~~, ~~høj~~ skibstag og ~~tagrytter~~ er beklædt med kobber, på sydlige sideskib og våbenhus ~~ligger~~ sortglasserede, på nordre sideskib og udbygninger røde tagsten.		Af udbygninger findes, foruden tårnet, våbenhuset mod syd, Trefoldighedskapellet mod nord og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten i murværket. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og gitterværk af smedejem. Spiret, det høje skibstag og tagrytteren er beklædt med kobber. Taget på det sydlige sideskib og våbenhus er beklædt med sortglasserede teglsten, og taget på det nordre sideskib og udbygninger med røde tagsten.

	Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Ud til pladsen støder bagbygningerne fra småhusene i Stengade, Sct. Anna Gade og Sophie Brahes Gade. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Nord for kirken, der ikke ligger helt solret, men nordøst-sydvest, går den i 1850 anlagte Sct. Olai Gade, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.

			Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Bagbygningerne fra småhusene i [[Stengade]], [[Sct. Anna Gade]] og [[Sophie Brahes Gade]] støder ud til pladsen. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Kirken ligger i retning mod nordøst-sydvest, ikke helt solret. Nord for kirken ligger [[Sct. Olai Gade]], anlagt i 1850, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.

	[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]		[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg\|right\|250px\|thumb\|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]

	Det beskedne hus, Sct. Anna Gade 6, var i ældre tid organistbolig. Her boede Hans Jensen Buxtehude, som var organist ved Skt. Olai fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist ~~Didrik~~ Buxtehude (1637-1707). Her i kirken har ~~Didrik~~ Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. 1660-~~68 blev~~ han organist ved Sct. Mariæ Kirke i Helsingør.		Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid organistbolig. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', som var organist ved Skt. Olai fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707).(1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør.

	Den 1. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-01 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke, hvilket har medført det pudserlige, at den nærliggende gade stadig hedder Sct. Olai Gade.		Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke, hvilket har medført det pudserlige, at den nærliggende gade stadig hedder Sct. Olai Gade.

	====Litteratur====		====Litteratur====
Linje 54:		Linje 53:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=danmarks+kirker+olai&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Danmarks Kirker. Udgivet af Nationalmuseet. - Særtryk om S. Olai Kirke. Kbh., 1965]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=danmarks+kirker+olai&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Danmarks Kirker. Udgivet af Nationalmuseet. - Særtryk om S. Olai Kirke. Kbh., 1965]

	Niels Friis: Helsingør Domkirke : Sct. Olai Kirkes orgel : 1559-1959. 1969		Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969

	Skt. Olai Kirke : restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Helsingør Kommunes Museer, 2001		Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Helsingør Kommunes Museer, 2001

	====Eksternt link====		====Eksternt link====
	[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]		[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]
	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]

Charlotte Fenger: Stavefejl rettet

2017-05-13T09:39:12Z

Stavefejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 13. maj 2017, 09:39
Linje 6:		Linje 6:
	Helsingør, hvor Øresundstolden blev opkrævet af de forbipasserende skibe siden ca. 1429, voksede stærkt på dette tidspunkt, og blev landets største by efter København. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.		Helsingør, hvor Øresundstolden blev opkrævet af de forbipasserende skibe siden ca. 1429, voksede stærkt på dette tidspunkt, og blev landets største by efter København. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.

	Unægtelig må kirken have set mærkelig ud med det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men først i 1559 blev kirken fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet og forhøjelse af tårnet med ca. 10 m som forsynedes med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, idet den, lidt forhøjet, indgik i nordre sideskibsmur. Vil man ~~studerer~~ kirkens historie er nordmuren det rette sted. Her kan aflæses hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen.		Unægtelig må kirken have set mærkelig ud med det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men først i 1559 blev kirken fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet og forhøjelse af tårnet med ca. 10 m som forsynedes med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, idet den, lidt forhøjet, indgik i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. Her kan aflæses hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen.

	Fra senere tid stammer våbenhuset (1578-79), og 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, "Helsingørs jomfru". Det blæste ned i en orkan 1737 og knuste ved sit fald våbenhuset. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (H. B. Stork).		Fra senere tid stammer våbenhuset (1578-79), og 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, "Helsingørs jomfru". Det blæste ned i en orkan 1737 og knuste ved sit fald våbenhuset. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (H. B. Stork).