Sct. Anna Gade 6 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Et par mindre tilføjelser

2019-11-03T07:15:42Z

Et par mindre tilføjelser

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2019, 07:15
Linje 6:		Linje 6:

	===Bolig for organister===		===Bolig for organister===
	Ejendommen var knyttet til Skt. Olai Kirke, og ud fra brandtaksationerne kan man se, at forhuset har været organistbolig tilbage i 1682-1685. Allerede så langt tilbage som 1645 blev huset omtalt som ”orgelmesterens residens”. I 1736 blev huset stadig omtalt som ”danske organisters residentz”. Bygningen blev beskrevet som et 17 alen langt (lidt over 10½ meter) grundmuret hus i to etager med kælder og udstyret med tegltag. Anden etage bestod delvist af bindingsværk og var uden grundmuring, som det stadig fremstår den dag i dag.		Ejendommen blev opført i 1595. Den var knyttet til Skt. Olai Kirke, og ud fra brandtaksationerne kan man se, at forhuset har været organistbolig tilbage i 1682-1685. Allerede så langt tilbage som 1645 blev huset omtalt som ”orgelmesterens residens”. I 1736 blev huset stadig omtalt som ”danske organisters residentz”. Bygningen blev beskrevet som et 17 alen langt (lidt over 10½ meter) grundmuret hus i to etager med kælder og udstyret med tegltag. Anden etage bestod delvist af bindingsværk og var uden grundmuring, som det stadig fremstår den dag i dag.

	Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.		Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.

	===”Buxtehudes Hus”===		===”Buxtehudes Hus”===
	En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var Diderich organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.		En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var Diderich organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.
	[[Billede:Sct Anna Gade 6-bagside.jpg\|345px\|left\|thumb\|Sct. Anna Gade 6 - husets bagside mod Skt. Olai Kirke - september 2019.]]		[[Billede:Sct Anna Gade 6-bagside.jpg\|345px\|left\|thumb\|Sct. Anna Gade 6 - husets bagside mod Skt. Olai Kirke - september 2019.]]

	===Værtshusholdere===		===Værtshusholdere===
	I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det ~~kunne tyde på~~, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.		I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det bekræfter, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.






	===Slagtermestre fra 1880===		===Slagtermestre fra 1880===

Charlotte Fenger: Fotos indsat

2019-09-20T16:32:01Z

Fotos indsat

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2019, 16:32
Linje 1:		Linje 1:
	Ejendommen har fungeret som bolig for organister igennem mindst 150 år. Kort efter 1800-tallet blev ejendommen tilholdssted for først værthusholdere, derefter slagtermestre og siden for andre erhverv.		Ejendommen har fungeret som bolig for organister igennem mindst 150 år. Kort efter 1800-tallet blev ejendommen tilholdssted for først værthusholdere, derefter slagtermestre og siden for andre erhverv.
			[[Billede:Sct Anna Gade 6.jpg\|345px\|right\|thumb\|Sct. Anna Gade 6 - september 2019.]]

	===Boder fra middelalderen===		===Boder fra middelalderen===
Linje 8:		Linje 9:

	Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.		Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.

	===”Buxtehudes Hus”===		===”Buxtehudes Hus”===
	En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var Diderich organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.		En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var Diderich organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.
			[[Billede:Sct Anna Gade 6-bagside.jpg\|345px\|left\|thumb\|Sct. Anna Gade 6 - husets bagside mod Skt. Olai Kirke - september 2019.]]
	===Værtshusholdere===		===Værtshusholdere===
	I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det kunne tyde på, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.		I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det kunne tyde på, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.

Charlotte Fenger: /* ”Buxtehudes Hus” */

2019-09-18T06:49:56Z

”Buxtehudes Hus”

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 06:49
Linje 10:		Linje 10:

	===”Buxtehudes Hus”===		===”Buxtehudes Hus”===
	En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var ~~han~~ organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.		En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var Diderich organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.

	===Værtshusholdere===		===Værtshusholdere===

Charlotte Fenger: /* ”Buxtehudes Hus” */

2019-09-18T06:37:12Z

”Buxtehudes Hus”

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 06:37
Linje 10:		Linje 10:

	===”Buxtehudes Hus”===		===”Buxtehudes Hus”===
	En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her ~~virkede~~ han som organist i 39 år.		En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.

	===Værtshusholdere===		===Værtshusholdere===

Charlotte Fenger: /* ”Buxtehudes Hus” */ Mindre rettelse

2019-09-18T06:34:47Z

”Buxtehudes Hus”: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 06:34
Linje 10:		Linje 10:

	===”Buxtehudes Hus”===		===”Buxtehudes Hus”===
	En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i ~~Mariakirken~~ i Lübeck. Her virkede han som organist i 39 år.		En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her virkede han som organist i 39 år.

	===Værtshusholdere===		===Værtshusholdere===

Charlotte Fenger: Afsnit tilføjet

2019-09-18T06:32:36Z

Afsnit tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 06:32
Linje 8:		Linje 8:

	Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.		Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.

			===”Buxtehudes Hus”===
			En lille krølle på husets historie er, at '''Hans Jensen Buxtehude''' boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariakirken i Lübeck. Her virkede han som organist i 39 år.

	===Værtshusholdere===		===Værtshusholdere===

Charlotte Fenger: Ny artikel

2019-09-17T13:50:58Z

Ny artikel

Ny side

Ejendommen har fungeret som bolig for organister igennem mindst 150 år. Kort efter 1800-tallet blev ejendommen tilholdssted for først værthusholdere, derefter slagtermestre og siden for andre erhverv.

===Boder fra middelalderen===
Man har kunnet finde frem til, at nogle af bygningsdelene i husets underste etage stammer helt tilbage fra middelalderen. Foran [[Skt. Olai Kirke]] var opført en række handelsboder, som var grundmurede og i én etage.

===Bolig for organister===
Ejendommen var knyttet til Skt. Olai Kirke, og ud fra brandtaksationerne kan man se, at forhuset har været organistbolig tilbage i 1682-1685. Allerede så langt tilbage som 1645 blev huset omtalt som ”orgelmesterens residens”. I 1736 blev huset stadig omtalt som ”danske organisters residentz”. Bygningen blev beskrevet som et 17 alen langt (lidt over 10½ meter) grundmuret hus i to etager med kælder og udstyret med tegltag. Anden etage bestod delvist af bindingsværk og var uden grundmuring, som det stadig fremstår den dag i dag.

Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.

===Værtshusholdere===
I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det kunne tyde på, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.

===Slagtermestre fra 1880===
I 1880 lod slagtermester F. Larsen en slagterbutik indrette i første etage. I 1890 nævnes i vejviseren slagtermester Sophus Oswaldus Blomsterberg, og siden har en række af slagtermestre med samme efternavn helt op til 1970 haft slagterbutik i ejendommen. I 1910 nævnes Julius Edwan Blomsterberg; i 1901 S. Blomsterberg; derefter nævnes E. J. Blomsterberg, som tillige var kreaturhandler; fra 1931-1967 Julius Blomsterberg. Først i 1971 udgik navnet Blomsterberg af vejviseren.

Som ejere er fra 1932-1933 slagtermester E. J. Blomsterberg anført; fra 1934-1970 slagtermester S. Blomsterberg; fra 1971-1971 fru Z. Blomsterberg; fra 1972-2001 kiropraktor S. Christiansen.

===Andre erhverv===
En enkelt ”afviger” fra slagterbranchen, C. Hansen, nævnes i 1932 i vejviseren i forbindelse med skotøj og skotøjsreparationer.
Ejendommen blev restaureret i 1972, og i samme proces blev butikken nedlagt. Ud over at kiropraktor S. Christiansen er anført som ejer, er en række kiropraktorer nævnt som erhvervsudøvere. Andre og skiftende erhverv har siden haft til huse i ejendommen.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007 (side 16).]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973 (side 86).]

[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Detailhandel]]