Sct. Anna Gade 45 - Versionshistorie

JÃ¸rgen L.J. med 30. sep. 2014, 14:29

2014-09-30T14:29:52Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2014, 14:29
Linje 8:		Linje 8:
	Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.		Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.

	Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede ~~brandstationen~~ til en moderne, nyindrettet brandstation i Svingelport.		Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede [[Helsingør Brandvæsen]] til en moderne, nyindrettet brandstation i Svingelport.

	Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.		Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.

JÃ¸rgen L.J.: /* Kilde: Kenno Petersen: Helsingørs gader i mande minde: Sankt. Anna Gade m.fl. */

2014-09-30T14:16:38Z

Kilde: Kenno Petersen: Helsingørs gader i mande minde: Sankt. Anna Gade m.fl.

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2014, 14:16
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]]
	=== ~~Kilde:~~ Kenno Petersen: Helsingørs gader i ~~mande~~ minde: Sankt. Anna Gade m.fl.~~===~~		=== Litteratur===
			Kenno Petersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde: Sankt Anna Gade m.fl.

JÃ¸rgen L.J. med 30. sep. 2014, 14:11

2014-09-30T14:11:06Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2014, 14:11
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]]
			=== Kilde: Kenno Petersen: Helsingørs gader i mande minde: Sankt. Anna Gade m.fl.===

Eva Stennicke med 23. apr. 2010, 20:34

2010-04-23T20:34:06Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2010, 20:34
Linje 4:		Linje 4:
	Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og i 1840 etableredes i forbindelse med "Sprøitehuuset" en brønd med tilhørende opstander og redskaber for at sikre, at sprøjterne var forsynet med vand, når de rykkede ud. Pladsen blev efterhånden for trang, når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.		Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og i 1840 etableredes i forbindelse med "Sprøitehuuset" en brønd med tilhørende opstander og redskaber for at sikre, at sprøjterne var forsynet med vand, når de rykkede ud. Pladsen blev efterhånden for trang, når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.

	Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, ~~soger~~ sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."		Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, siger sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."

	Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.		Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.

JÃ¸rgen L.J. med 22. apr. 2010, 10:42

2010-04-22T10:42:53Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2010, 10:42
Linje 2:		Linje 2:
	I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøitehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.		I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøitehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.

	Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og ~~pladsen~~ blev efterhånden for trang~~. Når~~ medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.		Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og i 1840 etableredes i forbindelse med "Sprøitehuuset" en brønd med tilhørende opstander og redskaber for at sikre, at sprøjterne var forsynet med vand, når de rykkede ud. Pladsen blev efterhånden for trang, når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.

	Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, soger sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."		Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, soger sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."

JÃ¸rgen L.J. med 22. apr. 2010, 10:32

2010-04-22T10:32:58Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2010, 10:32
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen er bygget i 1778 af en købmand Hvidt. Det oprindelige 7 fags bindingsværkshus blev allerede i 1780 forhøjet med 1 etage indrettet til sædeloft, medens underetagen fortsat var indrettet til vognskur, lo og lade.		[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen er bygget i 1778 af en købmand Hvidt. Det oprindelige 7 fags bindingsværkshus blev allerede i 1780 forhøjet med 1 etage indrettet til sædeloft, medens underetagen fortsat var indrettet til vognskur, lo og lade.
	I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes ~~Sprøjtehuus~~", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.		I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøitehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.

	Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.		Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.

JÃ¸rgen L.J. med 22. apr. 2010, 10:31

2010-04-22T10:31:49Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2010, 10:31
Linje 2:		Linje 2:
	I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøjtehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.		I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøjtehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.

	Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. ~~Kenno Petersen~~ skriver i ~~"Helsingørs Gader og Stræder~~ i ~~mands minde"~~: "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."		Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.

			Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, soger sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."

	Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.		Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.

JÃ¸rgen L.J. med 22. apr. 2010, 10:25

2010-04-22T10:25:13Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2010, 10:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen ~~overgik~~ i ~~1839~~ til Helsingør by, som indrettede den til "~~Helsingør~~ Byes ~~Sprøjtehus~~", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.		[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen er bygget i 1778 af en købmand Hvidt. Det oprindelige 7 fags bindingsværkshus blev allerede i 1780 forhøjet med 1 etage indrettet til sædeloft, medens underetagen fortsat var indrettet til vognskur, lo og lade.
			I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøjtehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.

	Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den ~~klinke~~ fra, som holder portene lukket."		Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."

	Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.		Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.

HelsingorAdmin med 5. feb. 2010, 12:57

2010-02-05T12:57:27Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2010, 12:57
Linje 9:		Linje 9:
	Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.		Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.

	Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for ~~Helsingøt~~ byhistoriske Arkiv under Helsingør Kommunes Museer.		Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for Helsingør byhistoriske Arkiv under Helsingør Kommunes Museer.

			[[Kategori:Huse]]

JÃ¸rgen L.J. med 21. jan. 2010, 11:08

2010-01-21T11:08:00Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2010, 11:08
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen overgik i 1839 til Helsingør by, ~~son~~ indrettede den til "Helsingør Byes Sprøjtehus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde ~~træprete~~, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.		[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen overgik i 1839 til Helsingør by, som indrettede den til "Helsingør Byes Sprøjtehus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.

	Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den klinke fra, som holder portene lukket."		Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den klinke fra, som holder portene lukket."