Sct. Annæ Kloster - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Klostret grundlægges */ Link justeret

2023-05-29T10:23:01Z

Klostret grundlægges: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2023, 10:23
Linje 5:		Linje 5:

	===Klostret grundlægges===		===Klostret grundlægges===
	Hvor det lille kapel og den tilhørende have lå, kom Sct. Annæ Kloster til at ligge, grundlagt i 1420. Det var det første kloster i Helsingør ud af tre, som blev grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. I 1425 grundlagde han [[Skt. Nikolai Kloster]] og i 1430 [[~~Karmelitterne \|~~ Vor Frue Kloster]]. Grunden til Sct. Annæ Kloster blev skænket til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere ~~franciskanerrordenen~~], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. De blev kaldt for gråbrødre, men gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.		Hvor det lille kapel og den tilhørende have lå, kom Sct. Annæ Kloster til at ligge, grundlagt i 1420. Det var det første kloster i Helsingør ud af tre, som blev grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. I 1425 grundlagde han [[Skt. Nikolai Kloster]] og i 1430 [[Karmeliterklostret]]/'''Vor Frue Kloster'''. Grunden til Sct. Annæ Kloster blev skænket til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerordenen], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. De blev kaldt for gråbrødre, men gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.

	===Indvielse og udvidelse===		===Indvielse og udvidelse===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2022-11-25T17:01:13Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 17:01
Linje 45:		Linje 45:

	[[Kategori: Klostre]]		[[Kategori: Klostre]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker og trossamfund]]

Charlotte Fenger: Link indsat

2018-03-11T12:10:22Z

Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 12:10
Linje 11:		Linje 11:

	===Krig og reformation===		===Krig og reformation===
	Byggeriet og livet i Sct. Annæ Kloster er tilsyneladende fortsat uanfægtet under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] fra 1534-1536, en krig, som i øvrigt ramte Helsingør hårdt. [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] blev indført i 1536, men det lod gråbrødrene sig ikke umiddelbart anfægte af, før de blev tvunget til det. Byens borgere var heller ikke til sinds at lade sig påvirke af ~~reformationen~~. De holdt fast i deres gamle kirke og fortsatte deres liv uanfægtet så længe som muligt. En konsekvens af ~~reformationen~~ var, at klostrenes bygninger og jorde overgik til kronen, det vil sige kongemagten.		Byggeriet og livet i Sct. Annæ Kloster er tilsyneladende fortsat uanfægtet under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] fra 1534-1536, en krig, som i øvrigt ramte Helsingør hårdt. [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] blev indført i 1536, men det lod gråbrødrene sig ikke umiddelbart anfægte af, før de blev tvunget til det. Byens borgere var heller ikke til sinds at lade sig påvirke af Reformationen. De holdt fast i deres gamle kirke og fortsatte deres liv uanfægtet så længe som muligt. En konsekvens af Reformationen var, at klostrenes bygninger og jorde overgik til kronen, det vil sige kongemagten.

	===Klostret opløses===		===Klostret opløses===
Linje 23:		Linje 23:

	===Lundegaarden===		===Lundegaarden===
	Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til '''Lundegården''', en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], som det senere [[Kronborg]] erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter ~~reformationen~~ i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene '''Lundegaarden''' og '''Slotsgården''' ligger i dag, i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].		Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til '''Lundegården''', en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], som det senere [[Kronborg]] erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter Reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene '''Lundegaarden''' og '''Slotsgården''' ligger i dag, i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].

	===Klostrets endeligt===		===Klostrets endeligt===

Charlotte Fenger: /* Lundegaarden */ Link ændret

2018-03-01T13:07:15Z

Lundegaarden: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 13:07
Linje 23:		Linje 23:

	===Lundegaarden===		===Lundegaarden===
	Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til '''Lundegården''', en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til [[Krogen – borganlæg \| Krogen]], som det senere [[Kronborg]] erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene '''Lundegaarden''' og '''Slotsgården''' ligger i dag, i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].		Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til '''Lundegården''', en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], som det senere [[Kronborg]] erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene '''Lundegaarden''' og '''Slotsgården''' ligger i dag, i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].

	===Klostrets endeligt===		===Klostrets endeligt===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-03-01T12:54:30Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 12:54
Linje 1:		Linje 1:
	===Et lille kapel===		===Et lille kapel===
	~~Ved~~ [[Lappen]]~~, området~~, hvor [[Marienlyst Slot]] ligger i dag, lå i middelalderen et lille kapel indviet til Sct. Anna på en grund med en lille tilgrænsende skov, en lille birkelund. Jorden omkring kapellet var et stykke hævet havbund og lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden.		I området omkring [[Lappen]], hvor Frederik 2. lod sit lystslot [[Lundehave]] bygge og det senere [[Marienlyst Slot]] ligger i dag, lå i middelalderen et lille kapel indviet til Sct. Anna. Det lå på en grund med en lille tilgrænsende skov, en lille birkelund. Jorden omkring kapellet var et stykke hævet havbund og lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden.

	Hvem der ejede kapellet eller hvor længe det havde ligget der, ved man ikke. Muligvis havde kapellet med byens middelalderlige Sct. Anna gilde at gøre. I middelalderen var det ikke usædvanligt, at grupper af borgere dannede et [http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/H%C3%A5ndv%C3%A6rk_generelt/gilde gilde], det vil sige en sammenslutning, forening eller et broderskab. Gildet skulle støtte, hjælpe, beskytte og fremme denne gruppe medlemmers fælles interesser. Gilderne var ofte opkaldt efter en helgen, og nogle havde rent gejstlige formål med fælles bøn og gudstjeneste.		Hvem der ejede kapellet eller hvor længe det havde ligget der, ved man ikke. Muligvis havde kapellet med byens middelalderlige Sct. Anna gilde at gøre. I middelalderen var det ikke usædvanligt, at grupper af borgere dannede et [http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/H%C3%A5ndv%C3%A6rk_generelt/gilde gilde], det vil sige en sammenslutning, forening eller et broderskab. Gildet skulle støtte, hjælpe, beskytte og fremme denne gruppe medlemmers fælles interesser. Gilderne var ofte opkaldt efter en helgen, og nogle havde rent gejstlige formål med fælles bøn og gudstjeneste.

	===Klostret grundlægges===		===Klostret grundlægges===
	Hvor det lille kapel og den tilhørende have lå, kom Sct. Annæ Kloster til at ligge, grundlagt i 1420. Det var det første kloster i Helsingør ud af tre, som blev grundlagt af [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. I 1425 grundlagde han [[Skt. Nikolai Kloster]] og i 1430 [[Karmelitterne \| Vor Frue Kloster]]. Grunden til Sct. Annæ Kloster blev skænket til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerrordenen], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. De blev kaldt for gråbrødre, men gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.		Hvor det lille kapel og den tilhørende have lå, kom Sct. Annæ Kloster til at ligge, grundlagt i 1420. Det var det første kloster i Helsingør ud af tre, som blev grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. I 1425 grundlagde han [[Skt. Nikolai Kloster]] og i 1430 [[Karmelitterne \| Vor Frue Kloster]]. Grunden til Sct. Annæ Kloster blev skænket til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerrordenen], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. De blev kaldt for gråbrødre, men gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.

	===Indvielse og udvidelse===		===Indvielse og udvidelse===
Linje 11:		Linje 11:

	===Krig og reformation===		===Krig og reformation===
	Byggeriet og livet i Sct. Annæ Kloster er tilsyneladende fortsat uanfægtet under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens ~~fejde~~] fra 1534-1536, en krig, som i øvrigt ramte Helsingør hårdt. [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] blev indført i 1536, men det lod gråbrødrene sig ikke umiddelbart anfægte af, før de blev tvunget til det. Byens borgere var heller ikke til sinds at lade sig påvirke af reformationen. De holdt fast i deres gamle kirke og fortsatte deres liv uanfægtet så længe som muligt. En konsekvens af reformationen var, at klostrenes bygninger og jorde overgik til kronen, det vil sige kongemagten.		Byggeriet og livet i Sct. Annæ Kloster er tilsyneladende fortsat uanfægtet under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] fra 1534-1536, en krig, som i øvrigt ramte Helsingør hårdt. [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] blev indført i 1536, men det lod gråbrødrene sig ikke umiddelbart anfægte af, før de blev tvunget til det. Byens borgere var heller ikke til sinds at lade sig påvirke af reformationen. De holdt fast i deres gamle kirke og fortsatte deres liv uanfægtet så længe som muligt. En konsekvens af reformationen var, at klostrenes bygninger og jorde overgik til kronen, det vil sige kongemagten.

	===Klostret opløses===		===Klostret opløses===
Linje 17:		Linje 17:

	===Genstande fra klostret dukker op===		===Genstande fra klostret dukker op===
	Der skulle gå 34 år, inden skjulestedet ved et tilfælde blev afsløret. En kvinde ved navn Karine Rasmussen afgik ved døden i 1571, og hendes efterladenskaber bød på en stor overraskelse: de gemte effekter fra Sct. Annæ Kloster, som var blevet opbevaret i hendes bolig i de mellemliggende år. Kong Frederik 2., skænkede de gemte kalke og diske til de fattige i hospitalet i ~~karmeliternes~~ [[Karmeliterne \| Vor Frue Kloster]], som i 1574 solgte dem til [[Skt. Olai Kirke]].		Der skulle gå 34 år, inden skjulestedet ved et tilfælde blev afsløret. En kvinde ved navn Karine Rasmussen afgik ved døden i 1571, og hendes efterladenskaber bød på en stor overraskelse: de gemte effekter fra Sct. Annæ Kloster, som var blevet opbevaret i hendes bolig i de mellemliggende år. Kong Frederik 2., skænkede de gemte kalke og diske til de fattige i hospitalet i karmelitermunkenes [[Karmeliterne \| Vor Frue Kloster]], som i 1574 solgte dem til [[Skt. Olai Kirke]].

	===Bogsamlingens skæbne===		===Bogsamlingens skæbne===
Linje 23:		Linje 23:

	===Lundegaarden===		===Lundegaarden===
	Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til Lundegården, en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til [[Krogen – borganlæg \| Krogen]], som det senere [[Kronborg]] erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene Lundegaarden og Slotsgården ligger i dag, i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].		Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til '''Lundegården''', en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til [[Krogen – borganlæg \| Krogen]], som det senere [[Kronborg]] erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene '''Lundegaarden''' og '''Slotsgården''' ligger i dag, i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].

	===Klostrets endeligt===		===Klostrets endeligt===
	Som i tilfældet har været med Skt. Nikolai Kloster må man formode, at en der er hentet byggematerialer fra klosteranlægget og at det derfor har henligget som en ruin i en længere årrække med en godt tilgroet have. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive ([[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter ham). Kongen manglede jord til dyrkning af forsyninger til det kongelige køkken og tænkte sig sin have anlagt her. Jorden var jo kongens, og gråbrødrene havde simpelthen ved mange års intens kultivering og dyrkning gjort jorden til et særdeles velegnet haveanlæg, lige til at overtage selv efter så mange års manglende udnyttelse. Haven skulle kaldes ~~”[[Lundehave]]”~~ for senere at blive kaldt ”Kronborg Have”. Et sådant haveanlæg var ikke en mulighed omkring det nye Kronborg Slot på den forblæste pynt.		Som i tilfældet har været med [[Skt. Nikolai Kloster]] må man formode, at en der er hentet byggematerialer fra klosteranlægget og at det derfor har henligget som en ruin i en længere årrække med en godt tilgroet have. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive ([[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter ham). Kongen manglede jord til dyrkning af forsyninger til det kongelige køkken og tænkte sig sin have anlagt her. Jorden var jo kongens, og gråbrødrene havde simpelthen ved mange års intens kultivering og dyrkning gjort jorden til et særdeles velegnet haveanlæg, lige til at overtage selv efter så mange års manglende udnyttelse. Haven skulle kaldes '''”Lundehave”''' for senere at blive kaldt '''”Kronborg Have”'''. Et sådant haveanlæg var ikke en mulighed omkring det nye Kronborg Slot på den forblæste pynt.

	===Fra Kloster til have med jagt- og lystslot===		===Fra Kloster til have med jagt- og lystslot===
	Ombygningen af Krogen var på det tidspunkt endnu i sin vorden. Ud over at anlægge en have, var planen også at genanvende de dyre mursten fra klostret til opførelsen et lille jagt- og lystslot på stedet. Det fortælles, at bygmesteren fik betaling for 67.000 brugbare mursten. Det store Kronborg projekt tog dog åbenbart al kraft og opmærksomhed nogle år, før det lille jagt- og lystslot blev til virkelighed. I januar 1587 var det indvendige af Kronborg Slotskirke afsluttet, det sidste af det store byggeri. Nu kunne man omsider realisere planerne om jagt- og lysthuset i Lundehave. Bygningen var allerede ret langt fremme i oktober 1587, men kongen nåede aldrig at se ~~det~~ færdigt. Han havde været på Haderslevhus og blev syg på vejen hjem. Han nåede til Antvorskov Slot, hvor han døde d. 4. april 1588.		Ombygningen af Krogen var på det tidspunkt endnu i sin vorden. Ud over at anlægge en have, var planen også at genanvende de dyre mursten fra klostret til opførelsen et lille jagt- og lystslot på stedet. Det fortælles, at bygmesteren fik betaling for 67.000 brugbare mursten. Det store Kronborg projekt tog dog åbenbart al kraft og opmærksomhed nogle år, før det lille jagt- og lystslot blev til virkelighed. I januar 1587 var det indvendige af Kronborg Slotskirke afsluttet, det sidste af det store byggeri. Nu kunne man omsider realisere planerne om jagt- og lysthuset i Lundehave. Bygningen var allerede ret langt fremme i oktober 1587, men kongen nåede aldrig at se sit lille lystslot [[Lundehave]] færdigt. Han havde været på Haderslevhus og blev syg på vejen hjem. Han nåede til Antvorskov Slot, hvor han døde d. 4. april 1588.

	===Vejen til klostret===		===Vejen til klostret===

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-15T11:03:52Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2016, 11:03
Linje 41:		Linje 41:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]


	[[Kategori: Klostre]]		[[Kategori: Klostre]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Charlotte Fenger: Rettelse

2016-11-01T16:14:18Z

Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 16:14
Linje 37:		Linje 37:
	Sct. Annæ er valgt som stavemåde om klostret i denne artikel. Man kunne også have valgt Sct. Anna som i Sct. Anna Gade. Andre valgmuligheder er det latinske Sanct og det nyere Skt. eller Sankt. Ved St. undgår man problematikken fuldstændig. Den stavemåde anvendes dog ikke i dette leksikon. Vejledende kan siges, at omkring Sct. Anna/Annæ bruges den latinske stavemåde, og omkring Sct. Mariæ gør det samme sig gældende. Omkring Skt. Olai bruges den nyere stavemåde. Ved tvivl er det klogt at rådføre sig med kyndige folk.		Sct. Annæ er valgt som stavemåde om klostret i denne artikel. Man kunne også have valgt Sct. Anna som i Sct. Anna Gade. Andre valgmuligheder er det latinske Sanct og det nyere Skt. eller Sankt. Ved St. undgår man problematikken fuldstændig. Den stavemåde anvendes dog ikke i dette leksikon. Vejledende kan siges, at omkring Sct. Anna/Annæ bruges den latinske stavemåde, og omkring Sct. Mariæ gør det samme sig gældende. Omkring Skt. Olai bruges den nyere stavemåde. Ved tvivl er det klogt at rådføre sig med kyndige folk.

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Eksternt link===
			[http://marienlyst.nu/slot-have/ Marienlyst Slot]

			===Litteratur===
	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	~~===Eksternt link===~~
	~~[http://marienlyst.nu/slot-have/ Marienlyst Slot]~~

	[[Kategori: Klostre]]		[[Kategori: Klostre]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Charlotte Fenger: /* Indvielse og udvidelse */ Gentagelse fjernet

2016-03-21T15:37:50Z

Indvielse og udvidelse: Gentagelse fjernet

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2016, 15:37
Linje 8:		Linje 8:

	===Indvielse og udvidelse===		===Indvielse og udvidelse===
	Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, ~~udvidet og istandsat.”~~		Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, udvidet og istandsat.”
	udvidet og istandsat.”

	===Krig og reformation===		===Krig og reformation===

Charlotte Fenger: /* Klostrets grundlæggelse */ Tilføjelse/ændring

2016-03-21T15:09:59Z

Klostrets grundlæggelse: Tilføjelse/ændring

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2016, 15:09
Linje 1:		Linje 1:
	===~~Klostrets grundlæggelse~~===		===Et lille kapel===
	~~Sct. Annæ Kloster var det første kloster i Helsingør, som~~ [~~http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern~~] ~~grundlagde i 1420. Han skænkede en grund til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog~~,~~_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerrordenen]~~, ~~grundlagt af~~ [~~http://denstoredanske.dk/Sprog~~,~~_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi]~~ i ~~1209~~. ~~De gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af~~ en ~~tunika~~ med ~~hætte. Tunikaens farve gjorde~~, ~~at munkene blev kaldt for gråbrødre~~. ~~Som bælte havde de~~ et ~~reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed~~ og ~~fattigdom~~.		Ved [[Lappen]], området, hvor [[Marienlyst Slot]] ligger i dag, lå i middelalderen et lille kapel indviet til Sct. Anna på en grund med en lille tilgrænsende skov, en lille birkelund. Jorden omkring kapellet var et stykke hævet havbund og lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden.

	Sct. Annæ Kloster og ~~dets jord lå ved~~ [[~~Lappen~~]], ~~området~~, ~~hvor~~ [~~[Marienlyst Slot]~~] ~~ligger~~ i ~~dag~~. ~~Jordstykket~~, ~~et stykke hævet havbund~~, ~~lå ved foden~~ af ~~den oprindelige kystklint fra oldtiden~~. ~~På grunden med den tilgrænsende skov~~, ~~en lille birkelund, lå~~ de ~~første år lå~~ et ~~lille~~, ~~indviet kapel~~. Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, udvidet og istandsat.”		Hvem der ejede kapellet eller hvor længe det havde ligget der, ved man ikke. Muligvis havde kapellet med byens middelalderlige Sct. Anna gilde at gøre. I middelalderen var det ikke usædvanligt, at grupper af borgere dannede et [http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/H%C3%A5ndv%C3%A6rk_generelt/gilde gilde], det vil sige en sammenslutning, forening eller et broderskab. Gildet skulle støtte, hjælpe, beskytte og fremme denne gruppe medlemmers fælles interesser. Gilderne var ofte opkaldt efter en helgen, og nogle havde rent gejstlige formål med fælles bøn og gudstjeneste.

			===Klostret grundlægges===
			Hvor det lille kapel og den tilhørende have lå, kom Sct. Annæ Kloster til at ligge, grundlagt i 1420. Det var det første kloster i Helsingør ud af tre, som blev grundlagt af [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. I 1425 grundlagde han [[Skt. Nikolai Kloster]] og i 1430 [[Karmelitterne \| Vor Frue Kloster]]. Grunden til Sct. Annæ Kloster blev skænket til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerrordenen], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. De blev kaldt for gråbrødre, men gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.

			===Indvielse og udvidelse===
			Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, udvidet og istandsat.”
			udvidet og istandsat.”

	===Krig og reformation===		===Krig og reformation===

Charlotte Fenger: /* Klostrets grundlæggelse */ Tilføjelse

2016-02-21T18:29:48Z

Klostrets grundlæggelse: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2016, 18:29
Linje 1:		Linje 1:
	===Klostrets grundlæggelse===		===Klostrets grundlæggelse===
	Sct. Annæ Kloster var det første kloster i Helsingør, som [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] grundlagde i 1420. Han skænkede en grund til ~~tiggerminke~~ fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerrordenen], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.		Sct. Annæ Kloster var det første kloster i Helsingør, som [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] grundlagde i 1420. Han skænkede en grund til tiggermunke fra [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Klostre_i_Europa/franciskanere franciskanerrordenen], grundlagt af [http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ordenssamfund/Frans_af_Assisi Frans af Assisi] i 1209. De gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.

	Sct. Annæ Kloster og dets jord lå ved [[Lappen]], området, hvor [[Marienlyst Slot]] ligger i dag. Jordstykket, et stykke hævet havbund, lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden. På grunden med den tilgrænsende skov, en lille birkelund, lå de første år lå et lille, indviet kapel. Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, udvidet og istandsat.”		Sct. Annæ Kloster og dets jord lå ved [[Lappen]], området, hvor [[Marienlyst Slot]] ligger i dag. Jordstykket, et stykke hævet havbund, lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden. På grunden med den tilgrænsende skov, en lille birkelund, lå de første år lå et lille, indviet kapel. Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, udvidet og istandsat.”