Sander Lejel - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Artikel omdirigeret

2021-11-10T12:57:47Z

Artikel omdirigeret

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2021, 12:57
Linje 1:		Linje 1:
	~~Lejel, Sander (Alexander Lyle)~~		Se [[Sander Leyel]]
	~~född 1500, död 21. Febr. 1560, Borgmester og Sundtolder. Gift med Elline Davidsdatter.~~
	S. L.s Foraeldre, som ogsaa hans Hustrus, var fødte i Skotland, men havde som flere andre Skotter bosat sig i Helsingör, Sundtold- byen, som de vel har passeret paa Kobmandsferd. S. L. sad allerede i Frederik l.s Tid i gode Kaar. Han fik saaledes 1530 Kongens Bekraeftelse paa sin Erhvervelse af Karmeliterklostrets Teglovn, og senest 1536 blev han Borgmester i Helsingör. Han var allerede da en af Danmarks ganske faa Storkobmaend, der handlede paa de fleste nordeuropeiske Lande. Selv Borgerkrigen afskrækkede ham ikke fra 1535 at sende Skib til Nederlandene, og han har sikkert skaffet velkomne Forsyninger til Christian III. og hans Stab, medens Belejringen af København stod paa.

	Til Kongen sendte han en Gave af Vin, og Christian III. viste ham senere sin Naade og Venskab ved at blive Gudfader til en af hans Sønner og opholdt sig lejlighedsvis i hans Hus under Besøg i Helsingör (RA. 0re- sundstoldregnskaberne, 1546). — Helt naturligt faldt Valget derfor paa S. L., da man 1548 skulde have en ny Tolder (hans Forgenger afskedigedes tiltalt for Embedsforsommelse). I S. L.s Embedstid udstraktes Reorganisationen af Finansadministrationen ogsaa til 0resundstolden. S. L., den fremragende dygtige Köbmand, anlagde Regnskabsforingen paa en saa hensigtsmaessig Maade, at denne — fraset Ændringer nødvendiggjort af nypaalagte Satser — kunde bibeholdes i de følgende 80 Aar. S. L. medvirkede endvidere ved Udformningen af den nypaalagte »100 Pendingetold«, og han var i hvert fald 1554 tilkaldt som sagkyndig ved Forhandlingerne med Hanseaterne. S. L., der jo tillige var Borgmester og fortsatte med at drive Købmandshandel, fik först een, senere to Toldskrivere til sin Hjælp.

	Ved en ny Instruks af 1557 gjordes de to Toldskrivere medansvarlige for den oppebaarne Told, som herefter skulde nedlægges i en særlig dertil anskaffet Jernkiste, efter udenlandsk Forbillede forsynet med tre Laase, hvortil de tre Told- embedsmænd fik hver en Nøgle, saaledes at den kun kunde aabnes af dem i Faellesskab. — S. L. var en nidkær Embedsmand, der gjorde sit for at hindre, at Skibe forlob Tolden. Paa den anden Side havde han, der selv var Kobmand, et aabent Blik for, hvilke Regeringsindgreb der maatte virke særlig generende. Saaledes opgaves paa hans Henstilling 1555 Tvangskøb af Skyts fra förbipasserende Skibe.

	Udenrigsk Nyhedstjeneste og Køb af Varer fra de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Østeuropa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stærkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.

	Foruden sin Gaard i [[Stengade 72-74]] i Helsingör ejede S. L. ogsaa en Gaard i København. Da Staten 1539 tog hans Teglovn i Brug, fik han i Stedet for overladt fire Gaarde (Horserod). Videre forlenedes han 1550 for »tro Tjeneste« med otte Gaarde. 1547 erhvervede han med Kongens og Rigsraadets Samtykke [[Borsholm]], som han da havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom (umiddelbart efter hans Dod solgtes det af hans Arvinger til Staten for 3300 Dl.). En af S. L.s Sønner, Frederik L. (d. 13. Marts 1601), blev ligesom Faderen 0resundstolder (1583) og tillige Borgmester (1591).

	~~===Litteraturhenvisninger===~~
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257334 Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede.Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480).]

	~~de Fine Bunkeflod, T.:~~ Sander Leyel~~, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110~~


	~~[[Kategori:Personer\|Lejel, Sander~~]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger */

2016-12-14T13:55:09Z

Litteraturhenvisninger

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 13:55
Linje 12:		Linje 12:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257334 Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257334 Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede.Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480).]

	Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480.

	de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110		de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger */

2016-12-14T13:53:28Z

Litteraturhenvisninger

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 13:53
Linje 12:		Linje 12:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257334 Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede. Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257334 Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede.]

			Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480.

	de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110		de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger */

2016-12-14T13:52:39Z

Litteraturhenvisninger

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 13:52
Linje 12:		Linje 12:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede. Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257334 Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede. Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480.]

	de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110		de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110

Charlotte Fenger: Link tilføjet

2012-09-05T15:46:11Z

Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2012, 15:46
Linje 9:		Linje 9:
	Udenrigsk Nyhedstjeneste og Køb af Varer fra de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Østeuropa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stærkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.		Udenrigsk Nyhedstjeneste og Køb af Varer fra de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Østeuropa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stærkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.

	Foruden sin Gaard i Helsingör ejede S. L. ogsaa en Gaard i København. Da Staten 1539 tog hans Teglovn i Brug, fik han i Stedet for overladt fire Gaarde (Horserod). Videre forlenedes han 1550 for »tro Tjeneste« med otte Gaarde. 1547 erhvervede han med Kongens og Rigsraadets Samtykke [[Borsholm]], som han da havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom (umiddelbart efter hans Dod solgtes det af hans Arvinger til Staten for 3300 Dl.). En af S. L.s Sønner, Frederik L. (d. 13. Marts 1601), blev ligesom Faderen 0resundstolder (1583) og tillige Borgmester (1591).		Foruden sin Gaard i [[Stengade 72-74]] i Helsingör ejede S. L. ogsaa en Gaard i København. Da Staten 1539 tog hans Teglovn i Brug, fik han i Stedet for overladt fire Gaarde (Horserod). Videre forlenedes han 1550 for »tro Tjeneste« med otte Gaarde. 1547 erhvervede han med Kongens og Rigsraadets Samtykke [[Borsholm]], som han da havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom (umiddelbart efter hans Dod solgtes det af hans Arvinger til Staten for 3300 Dl.). En af S. L.s Sønner, Frederik L. (d. 13. Marts 1601), blev ligesom Faderen 0resundstolder (1583) og tillige Borgmester (1591).

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Eva Stennicke med 18. feb. 2010, 20:08

2010-02-18T20:08:42Z

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2010, 20:08
Linje 17:		Linje 17:


	[[Kategori:Personer]]		[[Kategori:Personer\|Lejel, Sander]]

Eva Stennicke med 18. feb. 2010, 20:05

2010-02-18T20:05:25Z

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2010, 20:05
Linje 16:		Linje 16:
	de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110		de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110


	~~ANM.:~~
	Borsholm er en større landsby i Tikøb Sogn øst for Klosterris Hegn og syd for Hornbæk. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør Kommune, i det alle dens oprindelige gårde bortset fra et par ligger samlet inde i selve landsbyen. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, Havreholm, Saane og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods.
	Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer Sander Lejel i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård.

	[[Kategori:Personer]]		[[Kategori:Personer]]

Eva Stennicke med 18. feb. 2010, 20:01

2010-02-18T20:01:07Z

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2010, 20:01
Linje 1:		Linje 1:
	Lejel, Sander (Alexander Lyle)		Lejel, Sander (Alexander Lyle)
	född 1500, död 1560, Borgmester og Sundtolder~~. D. 21. Febr. 1560~~. Gift med Elline Davidsdatter.		född 1500, död 21. Febr. 1560, Borgmester og Sundtolder. Gift med Elline Davidsdatter.
	S. L.s Foraeldre, som ogsaa hans Hustrus, var ~~fodte~~ i Skotland, men havde som flere andre Skotter bosat sig i Helsingör, Sundtold- byen, som de vel har passeret paa Kobmandsferd. S. L. sad allerede i Frederik l.s Tid i gode Kaar. Han fik saaledes 1530 Kongens Bekraeftelse paa sin Erhvervelse af Karmeliterklostrets Teglovn, og ~~senesf~~ 1536 blev han Borgmester i Helsingör. Han var allerede da en af Danmarks ganske faa Storkobmaend, der handlede paa de fleste nordeuropeiske Lande. Selv Borgerkrigen ~~afskraskkede~~ ham ikke fra 1535 at sende Skib til Nederlandene, og han har sikkert skaffet velkomne Forsyninger til Christian III. og hans Stab, medens Belejringen af ~~Kbh.~~ stod paa.		S. L.s Foraeldre, som ogsaa hans Hustrus, var fødte i Skotland, men havde som flere andre Skotter bosat sig i Helsingör, Sundtold- byen, som de vel har passeret paa Kobmandsferd. S. L. sad allerede i Frederik l.s Tid i gode Kaar. Han fik saaledes 1530 Kongens Bekraeftelse paa sin Erhvervelse af Karmeliterklostrets Teglovn, og senest 1536 blev han Borgmester i Helsingör. Han var allerede da en af Danmarks ganske faa Storkobmaend, der handlede paa de fleste nordeuropeiske Lande. Selv Borgerkrigen afskrækkede ham ikke fra 1535 at sende Skib til Nederlandene, og han har sikkert skaffet velkomne Forsyninger til Christian III. og hans Stab, medens Belejringen af København stod paa.

	Til Kongen sendte han en Gave af Vin, og Christian III. viste ham senere sin Naade og Venskab ved at blive Gudfader til en af hans ~~Sonner~~ og opholdt sig lejlighedsvis i hans Hus under ~~Besog~~ i Helsingör (RA. 0re- sundstoldregnskaberne, 1546). — Helt naturligt faldt Valget ~~der- for~~ paa S. L., da man 1548 skulde have en ny Tolder (hans Forgenger afskedigedes tiltalt for Embedsforsommelse). I S. L.s ~~Em- bedstid~~ udstraktes Reorganisationen af Finansadministrationen ~~og¬saa~~ til 0resundstolden. S. L., den fremragende dygtige Köbmand, anlagde Regnskabsforingen paa en saa hensigtsmaessig Maade, at denne — fraset ~~iEndringer nodvendiggjort~~ af nypaalagte Satser — kunde bibeholdes i de ~~folgende~~ 80 Aar. S. L. medvirkede ~~end- videre~~ ved Udformningen af den nypaalagte »100 Pendingetold«, og han var i hvert ~~Fald~~ 1554 tilkaldt som sagkyndig ved ~~Forhand- lingerne~~ med Hanseaterne. S. L., der jo tillige var Borgmester og fortsatte med at drive ~~Kobmandshandel~~, fik först een, senere to Toldskrivere til sin ~~Hjaelp~~.		Til Kongen sendte han en Gave af Vin, og Christian III. viste ham senere sin Naade og Venskab ved at blive Gudfader til en af hans Sønner og opholdt sig lejlighedsvis i hans Hus under Besøg i Helsingör (RA. 0re- sundstoldregnskaberne, 1546). — Helt naturligt faldt Valget derfor paa S. L., da man 1548 skulde have en ny Tolder (hans Forgenger afskedigedes tiltalt for Embedsforsommelse). I S. L.s Embedstid udstraktes Reorganisationen af Finansadministrationen ogsaa til 0resundstolden. S. L., den fremragende dygtige Köbmand, anlagde Regnskabsforingen paa en saa hensigtsmaessig Maade, at denne — fraset Ændringer nødvendiggjort af nypaalagte Satser — kunde bibeholdes i de følgende 80 Aar. S. L. medvirkede endvidere ved Udformningen af den nypaalagte »100 Pendingetold«, og han var i hvert fald 1554 tilkaldt som sagkyndig ved Forhandlingerne med Hanseaterne. S. L., der jo tillige var Borgmester og fortsatte med at drive Købmandshandel, fik först een, senere to Toldskrivere til sin Hjælp.

	Ved en ny Instruks af 1557 gjordes de to Toldskrivere medansvarlige for den oppebaarne Told, som ~~her- efter~~ skulde ~~nedleegges~~ i en ~~saerlig~~ dertil anskaffet Jernkiste, efter udenlandsk Forbillede forsynet med tre Laase, hvortil de tre Told- ~~embedsmaend~~ fik hver en ~~Nogle~~, saaledes at den kun kunde aabnes af dem i Faellesskab. — S. L. var en ~~nidkaer~~ Embedsmand, der gjorde sit for at hindre, at Skibe forlob Tolden. Paa den anden Side havde han, der selv var Kobmand, et aabent Blik for, hvilke Regeringsindgreb der maatte virke ~~saerlig~~ generende. Saaledes opgaves paa hans Henstilling 1555 ~~Tvangskob~~ af Skyts fra förbipasserende Skibe.		Ved en ny Instruks af 1557 gjordes de to Toldskrivere medansvarlige for den oppebaarne Told, som herefter skulde nedlægges i en særlig dertil anskaffet Jernkiste, efter udenlandsk Forbillede forsynet med tre Laase, hvortil de tre Told- embedsmænd fik hver en Nøgle, saaledes at den kun kunde aabnes af dem i Faellesskab. — S. L. var en nidkær Embedsmand, der gjorde sit for at hindre, at Skibe forlob Tolden. Paa den anden Side havde han, der selv var Kobmand, et aabent Blik for, hvilke Regeringsindgreb der maatte virke særlig generende. Saaledes opgaves paa hans Henstilling 1555 Tvangskøb af Skyts fra förbipasserende Skibe.

	Udenrigsk Nyhedstjeneste og ~~Kob~~ af Varer fra r de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og ~~Ost¬europa~~ hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid ~~stasrkt~~ udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.		Udenrigsk Nyhedstjeneste og Køb af Varer fra de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Østeuropa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stærkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.

	Foruden sin Gaard i Helsingör ejede S. L. ogsaa en Gaard i København. Da Staten 1539 tog hans Teglovn i Brug, fik han i Stedet for overladt fire Gaarde (Horserod). Videre forlenedes han 1550 for »tro Tjeneste« med otte Gaarde. 1547 erhvervede han med Kongens og Rigsraadets Samtykke [[Borsholm]], som han da havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom (umiddelbart efter hans Dod solgtes det af hans Arvinger til Staten for 3300 Dl.). En af S. L.s ~~Sonner~~, Frederik L. (d. 13. Marts 1601), blev ligesom Faderen 0resundstolder (1583) og tillige Borgmester (1591).		Foruden sin Gaard i Helsingör ejede S. L. ogsaa en Gaard i København. Da Staten 1539 tog hans Teglovn i Brug, fik han i Stedet for overladt fire Gaarde (Horserod). Videre forlenedes han 1550 for »tro Tjeneste« med otte Gaarde. 1547 erhvervede han med Kongens og Rigsraadets Samtykke [[Borsholm]], som han da havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom (umiddelbart efter hans Dod solgtes det af hans Arvinger til Staten for 3300 Dl.). En af S. L.s Sønner, Frederik L. (d. 13. Marts 1601), blev ligesom Faderen 0resundstolder (1583) og tillige Borgmester (1591).

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Eva Stennicke med 18. feb. 2010, 12:03

2010-02-18T12:03:03Z

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2010, 12:03
Linje 2:		Linje 2:
	född 1500, död 1560, Borgmester og Sundtolder. D. 21. Febr. 1560. Gift med Elline Davidsdatter.		född 1500, död 1560, Borgmester og Sundtolder. D. 21. Febr. 1560. Gift med Elline Davidsdatter.
	S. L.s Foraeldre, som ogsaa hans Hustrus, var fodte i Skotland, men havde som flere andre Skotter bosat sig i Helsingör, Sundtold- byen, som de vel har passeret paa Kobmandsferd. S. L. sad allerede i Frederik l.s Tid i gode Kaar. Han fik saaledes 1530 Kongens Bekraeftelse paa sin Erhvervelse af Karmeliterklostrets Teglovn, og senesf 1536 blev han Borgmester i Helsingör. Han var allerede da en af Danmarks ganske faa Storkobmaend, der handlede paa de fleste nordeuropeiske Lande. Selv Borgerkrigen afskraskkede ham ikke fra 1535 at sende Skib til Nederlandene, og han har sikkert skaffet velkomne Forsyninger til Christian III. og hans Stab, medens Belejringen af Kbh. stod paa.		S. L.s Foraeldre, som ogsaa hans Hustrus, var fodte i Skotland, men havde som flere andre Skotter bosat sig i Helsingör, Sundtold- byen, som de vel har passeret paa Kobmandsferd. S. L. sad allerede i Frederik l.s Tid i gode Kaar. Han fik saaledes 1530 Kongens Bekraeftelse paa sin Erhvervelse af Karmeliterklostrets Teglovn, og senesf 1536 blev han Borgmester i Helsingör. Han var allerede da en af Danmarks ganske faa Storkobmaend, der handlede paa de fleste nordeuropeiske Lande. Selv Borgerkrigen afskraskkede ham ikke fra 1535 at sende Skib til Nederlandene, og han har sikkert skaffet velkomne Forsyninger til Christian III. og hans Stab, medens Belejringen af Kbh. stod paa.

	Til Kongen sendte han en Gave af Vin, og Christian III. viste ham senere sin Naade og Venskab ved at blive Gudfader til en af hans Sonner og opholdt sig lejlighedsvis i hans Hus under Besog i Helsingör (RA. 0re- sundstoldregnskaberne, 1546). — Helt naturligt faldt Valget der- for paa S. L., da man 1548 skulde have en ny Tolder (hans Forgenger afskedigedes tiltalt for Embedsforsommelse). I S. L.s Em- bedstid udstraktes Reorganisationen af Finansadministrationen og¬saa til 0resundstolden. S. L., den fremragende dygtige Köbmand, anlagde Regnskabsforingen paa en saa hensigtsmaessig Maade, at denne — fraset iEndringer nodvendiggjort af nypaalagte Satser — kunde bibeholdes i de folgende 80 Aar. S. L. medvirkede end- videre ved Udformningen af den nypaalagte »100 Pendingetold«, og han var i hvert Fald 1554 tilkaldt som sagkyndig ved Forhand- lingerne med Hanseaterne. S. L., der jo tillige var Borgmester og fortsatte med at drive Kobmandshandel, fik först een, senere to Toldskrivere til sin Hjaelp.		Til Kongen sendte han en Gave af Vin, og Christian III. viste ham senere sin Naade og Venskab ved at blive Gudfader til en af hans Sonner og opholdt sig lejlighedsvis i hans Hus under Besog i Helsingör (RA. 0re- sundstoldregnskaberne, 1546). — Helt naturligt faldt Valget der- for paa S. L., da man 1548 skulde have en ny Tolder (hans Forgenger afskedigedes tiltalt for Embedsforsommelse). I S. L.s Em- bedstid udstraktes Reorganisationen af Finansadministrationen og¬saa til 0resundstolden. S. L., den fremragende dygtige Köbmand, anlagde Regnskabsforingen paa en saa hensigtsmaessig Maade, at denne — fraset iEndringer nodvendiggjort af nypaalagte Satser — kunde bibeholdes i de folgende 80 Aar. S. L. medvirkede end- videre ved Udformningen af den nypaalagte »100 Pendingetold«, og han var i hvert Fald 1554 tilkaldt som sagkyndig ved Forhand- lingerne med Hanseaterne. S. L., der jo tillige var Borgmester og fortsatte med at drive Kobmandshandel, fik först een, senere to Toldskrivere til sin Hjaelp.
	Ved en ny Instruks af 1557 gjordes de to Toldskrivere medansvarlige for den oppebaarne Told, som her- efter skulde nedleegges i en saerlig dertil anskaffet Jernkiste, efter udenlandsk Forbillede forsynet med tre Laase, hvortil de tre Told- embedsmaend fik hver en Nogle, saaledes at den kun kunde aabnes af dem i Faellesskab. — S. L. var en nidkaer Embedsmand, der gjorde sit for at hindre, at Skibe forlob Tolden. Paa den anden Side havde han, der selv var Kobmand, et aabent Blik for, hvilke Regeringsindgreb der maatte virke saerlig generende. Saaledes opgaves paa hans Henstilling 1555 Tvangskob af Skyts fra förbipasserende Skibe.
			Ved en ny Instruks af 1557 gjordes de to Toldskrivere medansvarlige for den oppebaarne Told, som her- efter skulde nedleegges i en saerlig dertil anskaffet Jernkiste, efter udenlandsk Forbillede forsynet med tre Laase, hvortil de tre Told- embedsmaend fik hver en Nogle, saaledes at den kun kunde aabnes af dem i Faellesskab. — S. L. var en nidkaer Embedsmand, der gjorde sit for at hindre, at Skibe forlob Tolden. Paa den anden Side havde han, der selv var Kobmand, et aabent Blik for, hvilke Regeringsindgreb der maatte virke saerlig generende. Saaledes opgaves paa hans Henstilling 1555 Tvangskob af Skyts fra förbipasserende Skibe.

	Udenrigsk Nyhedstjeneste og Kob af Varer fra r de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Ost¬europa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stasrkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.		Udenrigsk Nyhedstjeneste og Kob af Varer fra r de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Ost¬europa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stasrkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc.

Eva Stennicke med 18. feb. 2010, 12:00

2010-02-18T12:00:16Z

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2010, 12:00
Linje 18:		Linje 18:
	Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer Sander Lejel i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård.		Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer Sander Lejel i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård.

	[[~~Kategor~~:Personer]]		[[Kategori:Personer]]