Sanden - Versionshistorie

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2026-04-30T09:01:09Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 09:01
Linje 57:		Linje 57:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør Nordisk Forlag, 1997. Serie: Rundt om det gamle Helsingør, nr. 10.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør Nordisk Forlag, 1997. Serie: Rundt om det gamle Helsingør, nr. 10.]

	Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus Universitetsforlag, 2021.		[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:61480366?scrollToEdition=true Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus Universitetsforlag, 2021.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29468206 Across the North Sea: Later Historical Archaelogy in Britain and Denmark, c. 1500-2000. (Heri om udgravninger i området Sanden, s.189,198).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29468206 Across the North Sea: Later Historical Archaelogy in Britain and Denmark, c. 1500-2000. (Heri om udgravninger i området Sanden, s.189,198).]

Charlotte Fenger: Kategori ændret

2023-05-25T08:53:30Z

Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2023, 08:53
Linje 62:		Linje 62:

	[[Kategori: Øvrige bebyggelser]] [[Kategori: Øvrige lokaliteter]]		[[Kategori: Øvrige bebyggelser]] [[Kategori: Øvrige lokaliteter]]
	[[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Danmarkshistorie]] [[Kategori: ~~Borge~~ og ~~slotte~~]]		[[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Danmarkshistorie]] [[Kategori: Slotte og borge]]

Charlotte Fenger: /* En bydels endeligt */ Link rettet

2022-10-09T07:37:19Z

En bydels endeligt: Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2022, 07:37
Linje 29:		Linje 29:
	===En bydels endeligt===		===En bydels endeligt===
	[[Billede:HelsingoerReesen1660.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Karl Gustav-krigene omkring 1660. Arealet med den tidligere bydel er væk. Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]		[[Billede:HelsingoerReesen1660.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Karl Gustav-krigene omkring 1660. Arealet med den tidligere bydel er væk. Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]
	Under svenskernes belejring forsvarede Kronborgs mandskab slottet med heftigt skyderi fra kanonerne. Bygningerne i ”Lille Amsterdam” samt den bymur, der lå tættest på Kronborg, lå så at sige i skudlinjen for Kronborgs forsvar. Det fremgår af kilder, at de tilbageværende bygninger i ”Lille Amsterdam” blev svært beskadigede. Christian 4.s Gethus fra omkring år 1600, beliggende på hjørnet [[af Sct. Anna Gade]] og [[Kongensgade]] og [https://denstoredanske.lex.dk/Herluf_Trolle?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirect&utm_campaign=DSDredirect Herluf Trolles] gamle bygning fra 1562 til opkrævning af Øresundstold, blev fuldstændig ødelagte undervejs. Toldbygningen kan ses på Hans Kniepers stik fra 1582 syd for Kronborg, vist i artikel i dette leksikon om bl.a. [[Øresundstolden og Helsingør]]. Bygningen blev ikke længere anvendt til toldopkrævning og blev derfor benævnt ”Olde Tolde”.		Under svenskernes belejring forsvarede Kronborgs mandskab slottet med heftigt skyderi fra kanonerne. Bygningerne i ”Lille Amsterdam” samt den bymur, der lå tættest på Kronborg, lå så at sige i skudlinjen for Kronborgs forsvar. Det fremgår af kilder, at de tilbageværende bygninger i ”Lille Amsterdam” blev svært beskadigede. Christian 4.s Gethus fra omkring år 1600, beliggende på hjørnet [[Sct. Anna Gade]] og [[Kongensgade]] og [https://denstoredanske.lex.dk/Herluf_Trolle?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirect&utm_campaign=DSDredirect Herluf Trolles] gamle bygning fra 1562 til opkrævning af Øresundstold, blev fuldstændig ødelagte undervejs. Toldbygningen kan ses på Hans Kniepers stik fra 1582 syd for Kronborg, vist i artikel i dette leksikon om bl.a. [[Øresundstolden og Helsingør]]. Bygningen blev ikke længere anvendt til toldopkrævning og blev derfor benævnt ”Olde Tolde”.

	===De sidste rester fjernes===		===De sidste rester fjernes===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bette ting

2021-05-03T14:35:08Z

Litteratur: Bette ting

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2021, 14:35
Linje 47:		Linje 47:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Sten Kjærsgaard: Helsingør – bydelen der forsvandt ~~-artikel~~ i Helsingør Dagblad søndag d. 02. maj 2021.		Sten Kjærsgaard: Helsingør – bydelen der forsvandt. Artikel i Helsingør Dagblad søndag d. 02. maj 2021.

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864580 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929. (Bd.1, side 95,139).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864580 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929. (Bd.1, side 95,139).]

Charlotte Fenger: Opdatering + adskillige ændringer

2021-05-03T14:33:07Z

Opdatering + adskillige ændringer

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2021, 14:33
Linje 4:		Linje 4:

	===Byens fælled===		===Byens fælled===
	Sanden dannede/udgjorde sammen med '''"Sletten"''' byens store fælled, også benævnt '''"Grønnehave"'''. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af '''"Langebjerg"''' fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.		Sanden dannede/udgjorde sammen med '''"Sletten"''' byens store fælled, også benævnt '''"Grønnehave"'''. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af '''"Langebjerg"''' fra [[Lappen]] og [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.

	===En ny bydel på Sanden===		===En ny bydel på Sanden===
	[[Billede:HelsingoerReesen.jpg\|right\|thumb\|385px\|Helsingør i første del af 1600-tallet, hvor bydelen mellem Kronborg og Sophie Brahes Gade endnu kan ses (de to boligområder mod Kronborg, delt af et stræde parallelt med Sophie Brahes Gade). Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]		[[Billede:HelsingoerReesen.jpg\|right\|thumb\|385px\|Helsingør i første del af 1600-tallet, hvor bydelen mellem Kronborg og Sophie Brahes Gade endnu kan ses (de to boligområder mod Kronborg, delt af et stræde parallelt med Sophie Brahes Gade). Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]

	I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet. Nogle af matriklerne rummede haver, og ifølge kilder var flere af bygningerne grundmurede. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet. Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om med velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen '''”Lille Amsterdam”''' først og fremmest til denne bydel.		I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet. Med et gennemsnitligt beboerantal på omkring 10 personer boede her omkring 600 mennesker. Nogle af matriklerne rummede haver, og ifølge kilder var flere af bygningerne grundmurede. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet.

	Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området. At borgerne fulgte denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.		Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen '''”Lille Amsterdam”''' først og fremmest til denne bydel.

			Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. I perioder var denne bydel udsat for oversvømmelser, og det skabte et naturligt behov for at få hævet arealet. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området, og det kunne meget vel tænkes at hænge sammen med disse forhold. At borgerne har fulgte fulgt denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.

	===Svenske tropper i Helsingør===		===Svenske tropper i Helsingør===
Linje 27:		Linje 29:
	===En bydels endeligt===		===En bydels endeligt===
	[[Billede:HelsingoerReesen1660.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Karl Gustav-krigene omkring 1660. Arealet med den tidligere bydel er væk. Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]		[[Billede:HelsingoerReesen1660.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Karl Gustav-krigene omkring 1660. Arealet med den tidligere bydel er væk. Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]
	~~Noget kunne tyde på, at danske soldater forud for~~ svenskernes belejring ~~havde fået til opgave at nedbryde en pæn del af~~ ”Lille Amsterdam” samt af den bymur, der lå tættest på ~~Kronborg. Det var vigtigt at have fri skudlinje fra~~ Kronborg, ~~et såkaldt demarkations-terræn (et afgrænset og ryddet område). Udgravninger i forbindelse med etableringen af det nye Søfartsmuseum, omtalt senere i denne artikel, har kunnet afdække~~ at i ~~hvert fald bygninger i dette område var omhyggeligt brudt ned og ikke brændt~~ af~~. Af andre~~ kilder ~~fremgår~~, at de tilbageværende bygninger i ”Lille Amsterdam” blev svært beskadigede ~~og at svenskerne efter erobringen af Kronborg sørgede for, at bydelen forsvandt helt~~. Christian 4.s ~~gethus~~ fra omkring år 1600, beliggende på hjørnet af [[Sct. Anna Gade]] og [[Kongensgade]] og [~~http~~://denstoredanske.dk~~/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849~~/Herluf_Trolle Herluf Trolles] gamle bygning fra 1562 til opkrævning af Øresundstold, blev fuldstændig ødelagte undervejs.		Under svenskernes belejring forsvarede Kronborgs mandskab slottet med heftigt skyderi fra kanonerne. Bygningerne i ”Lille Amsterdam” samt den bymur, der lå tættest på Kronborg, lå så at sige i skudlinjen for Kronborgs forsvar. Det fremgår af kilder, at de tilbageværende bygninger i ”Lille Amsterdam” blev svært beskadigede. Christian 4.s Gethus fra omkring år 1600, beliggende på hjørnet [[af Sct. Anna Gade]] og [[Kongensgade]] og [https://denstoredanske.lex.dk/Herluf_Trolle?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirect&utm_campaign=DSDredirect Herluf Trolles] gamle bygning fra 1562 til opkrævning af Øresundstold, blev fuldstændig ødelagte undervejs. Toldbygningen kan ses på Hans Kniepers stik fra 1582 syd for Kronborg, vist i artikel i dette leksikon om bl.a. [[Øresundstolden og Helsingør]]. Bygningen blev ikke længere anvendt til toldopkrævning og blev derfor benævnt ”Olde Tolde”.
	Toldbygningen kan ses på Hans Kniepers stik fra 1582 syd for Kronborg, vist i artikel i dette leksikon om bl.a. [[Øresundstolden og Helsingør]]. Bygningen blev ikke længere anvendt til toldopkrævning og blev derfor benævnt ”Olde Tolde”.
			===De sidste rester fjernes===
			Efter erobringen af Kronborg blev påbegyndtes et arbejde med at rydde op efter ødelæggelserne, og de mest medtagne bygninger blev revet ned. De huse, som stadig var beboelige, flyttede folk tilbage til. Svenskerne havde erfaret, at Kronborg var relativt let at erobre, og ønskede derfor at øge slottets befæstning, og mere plads var påkrævet. I 1659 udstedte den svenske ingeniør [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Dahlbergh Erik Dahlberg] derfor en ordre om, at Sanden skulle ryddes helt for bygninger. Udgravninger i forbindelse med etableringen af det nye [http://mfs.dk/ Museum for Søfart], omtalt senere i denne artikel, har kunnet afdække, at bygninger i dette område var omhyggeligt brudt ned og ikke brændt af.

	===Helsingør - en by i våde===		===Helsingør - en by i våde===
Linje 37:		Linje 41:

	===Udgravninger===		===Udgravninger===
	Med baggrund i projekt Kulturhavn Kronborg har Nationalmuseet forestået en række arkæologiske udgravninger i området. De sidste blev foretaget i forbindelse med henholdsvis etablering af Kulturværftet, åbnet i 2010 og med opførelsen af det nye ~~[http:~~/~~/mfs.dk/ Museum~~ for Søfart], åbnet i oktober 2013. Det sidste afløste det gamle Handels- og Søfartsmuseum, som havde haft til huse i dele af Kronborg. I den sammenhæng stødte man på mange spor efter bydelen: bygningsfundamenter og eksempelvis rester af importeret keramik, stentøj, kakler og mønter. Udgravninger i området har også afsløret affalds- og møddingslag og derved bekræftet, at borgerne har fulgt ordren fra 1550, som tidligere nævnt.		Med baggrund i projekt '''Kulturhavn Kronborg''' har Nationalmuseet forestået en række arkæologiske udgravninger i området. De sidste blev foretaget i forbindelse med henholdsvis etablering af [[Kulturværftet]], åbnet i 2010 og med opførelsen af det nye '''M/S Museet for Søfart''', åbnet i oktober 2013. Det sidste afløste det gamle''' Handels- og Søfartsmuseum''', som havde haft til huse i dele af Kronborg. I den sammenhæng stødte man på mange spor efter bydelen: bygningsfundamenter og eksempelvis rester af importeret keramik, stentøj, kakler og mønter. Udgravninger i området har også afsløret affalds- og møddingslag og derved bekræftet, at borgerne har fulgt ordren fra 1550, som tidligere nævnt.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/resource/34228 Udgravninger af havnefronten ved Helsingør]		[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/resource/34228 Udgravninger af havnefronten ved Helsingør]

	===Litteratur===		===Litteratur===
			Sten Kjærsgaard: Helsingør – bydelen der forsvandt -artikel i Helsingør Dagblad søndag d. 02. maj 2021.

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864580 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929. (Bd.1, side 95,139).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864580 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929. (Bd.1, side 95,139).]

Linje 50:		Linje 56:

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør Nordisk Forlag, 1997. Serie: Rundt om det gamle Helsingør, nr. 10.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør Nordisk Forlag, 1997. Serie: Rundt om det gamle Helsingør, nr. 10.]

			Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus Universitetsforlag, 2021.

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29468206 Across the North Sea: Later Historical Archaelogy in Britain and Denmark, c. 1500-2000. (Heri om udgravninger i området Sanden, s.189,198).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29468206 Across the North Sea: Later Historical Archaelogy in Britain and Denmark, c. 1500-2000. (Heri om udgravninger i området Sanden, s.189,198).]

Charlotte Fenger: /* Byens fælled */

2018-02-26T15:03:29Z

Byens fælled

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2018, 15:03
Linje 4:		Linje 4:

	===Byens fælled===		===Byens fælled===
	Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.		Sanden dannede/udgjorde sammen med '''"Sletten"''' byens store fælled, også benævnt '''"Grønnehave"'''. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af '''"Langebjerg"''' fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.

	===En ny bydel på Sanden===		===En ny bydel på Sanden===

Charlotte Fenger: Et par sproglige justeringer

2017-05-07T08:07:39Z

Et par sproglige justeringer

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2017, 08:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|720px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]		[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|720px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]
	===Klostergaden på Sanden”===		==="Klostergaden på Sanden”===
	Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.		Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.

Linje 9:		Linje 9:
	[[Billede:HelsingoerReesen.jpg\|right\|thumb\|385px\|Helsingør i første del af 1600-tallet, hvor bydelen mellem Kronborg og Sophie Brahes Gade endnu kan ses (de to boligområder mod Kronborg, delt af et stræde parallelt med Sophie Brahes Gade). Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]		[[Billede:HelsingoerReesen.jpg\|right\|thumb\|385px\|Helsingør i første del af 1600-tallet, hvor bydelen mellem Kronborg og Sophie Brahes Gade endnu kan ses (de to boligområder mod Kronborg, delt af et stræde parallelt med Sophie Brahes Gade). Fra Resens Billedatlas over danske byer.]]

	I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet~~. Ifølge kilder var flere bygninger grundmurede~~. Nogle af matriklerne rummede haver. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet. Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om med velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen '''”Lille Amsterdam”''' først og fremmest til denne bydel.		I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet. Nogle af matriklerne rummede haver, og ifølge kilder var flere af bygningerne grundmurede. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet. Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om med velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen '''”Lille Amsterdam”''' først og fremmest til denne bydel.

	Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området. At borgerne fulgte denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.		Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området. At borgerne fulgte denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.
Linje 31:		Linje 31:

	===Helsingør - en by i våde===		===Helsingør - en by i våde===
	Svenskernes ophold i Helsingør gik hårdt ud over byen og dens borgere helt op til afslutningen på krigen. Mange beskadigede og ødelagte bygninger i byen og dens omegn var et synligt resultat. Dertil kom, at det ~~var~~ heller ikke ligefrem billigt at forsyne de svenske tropper med fødevarer. Den tilbageblevne og arbejdsduelige besætning fra Kronborg overgik som skik var til fjendens tjeneste, da der var tale om lejetropper. De skulle bl.a. udføre reparationsarbejder med fæstningsanlægget og slottet. Det var hvad det var, men svenskerne tvang også sjællandske bønder til hjælpe med dette arbejde. Færgemændene blev også pålagt udvidet færgetjans. Karl Gustavs død i februar 1660 banede omsider vejen for [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/freden-i-koebenhavn-1660/ fredsaftalen] i maj 1660. Svenskekrigene var generelt en dyr affære for Danmark og medførte langvarig fattigdom i landet.		Svenskernes ophold i Helsingør gik hårdt ud over byen og dens borgere helt op til afslutningen på krigen. Mange beskadigede og ødelagte bygninger i byen og dens omegn var et synligt resultat. Dertil kom, at det heller ikke ligefrem var billigt at forsyne de svenske tropper med fødevarer. Den tilbageblevne og arbejdsduelige besætning fra Kronborg overgik som skik var til fjendens tjeneste, da der var tale om lejetropper. De skulle bl.a. udføre reparationsarbejder med fæstningsanlægget og slottet. Det var hvad det var, men svenskerne tvang også sjællandske bønder til hjælpe med dette arbejde. Færgemændene blev også pålagt udvidet færgetjans. Karl Gustavs død i februar 1660 banede omsider vejen for [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/freden-i-koebenhavn-1660/ fredsaftalen] i maj 1660. Svenskekrigene var generelt en dyr affære for Danmark og medførte langvarig fattigdom i landet.

	===Bymuren mod nord===		===Bymuren mod nord===

Merete Gotthardt med 24. nov. 2016, 11:58

2016-11-24T11:58:38Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 11:58
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|720px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]
	===Klostergaden på Sanden”===		===Klostergaden på Sanden”===
	Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.		Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.
	~~[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|120px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]~~
	===Byens fælled===		===Byens fælled===
	Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.		Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.

Merete Gotthardt med 24. nov. 2016, 11:49

2016-11-24T11:49:42Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 11:49
Linje 2:		Linje 2:
	===Klostergaden på Sanden”===		===Klostergaden på Sanden”===
	Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.		Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.
	[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|~~720px~~\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]		[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|120px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]
	===Byens fælled===		===Byens fælled===
	Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.		Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.

Merete Gotthardt med 24. nov. 2016, 11:49

2016-11-24T11:49:11Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 11:49
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|720px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]~~
	===Klostergaden på Sanden”===		===Klostergaden på Sanden”===
	Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.		Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] og byen, nemlig den østlige side af [[Sophie Brahes Gade]] og [[Karmeliterne \| Karmeliterklostret]]. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.
			[[Billede:Resen-Helsingoer.jpg\|right\|thump\|720px\|Helsingør fra omkring slutningen af 1500-tallet og første del af 1600-tallet. Fra Resens Billedatlas.]]
	===Byens fælled===		===Byens fælled===
	Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.		Sanden dannede/udgjorde sammen med [[Sletten]] byens store fælled, også benævnt [[Grønnehave]]. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af [[Langebjerg]] fra [[Lappen]], [[Marienlyst Slot]] til den østligste, laveste og ældste del af [[Helsingør Kirkegård]] mod [[Nygade]]. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.