Pontoppidansvej - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Rettelse i slægstsskabsforhold

2018-11-08T17:36:24Z

Rettelse i slægstsskabsforhold

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 17:36
Linje 8:		Linje 8:
	Den endelige dato for, hvornår selve udstykningen til boligbyggeri af de købte arealer vedtages og navnet Pontoppidansvej derfor endelig vedtages, er lidt usikker. Men det er sket efter 1924, fordi der begynder at skyde en række småparceller op, som naturligvis måtte have et rigtigt vejnavn.		Den endelige dato for, hvornår selve udstykningen til boligbyggeri af de købte arealer vedtages og navnet Pontoppidansvej derfor endelig vedtages, er lidt usikker. Men det er sket efter 1924, fordi der begynder at skyde en række småparceller op, som naturligvis måtte have et rigtigt vejnavn.

	Pontoppidansvej i Helsingør har fået sit navn efter en lokal købmand og skibsreder, [[Isaak Sidenius Pontoppidan]]. Han blev født i 1819 og døde 1874 – altså kun 55 år gammel. Mange tror, at vejen er opkaldt efter forfatteren Henrik Pontoppidan, men det er altså ikke rigtigt. Lidt familiesammenhæng er der dog, idet Isaaks bror Dines, pastor i Randers, var Henriks far. Isaak ~~og Henrik~~ var ~~altså fætre~~.		Pontoppidansvej i Helsingør har fået sit navn efter en lokal købmand og skibsreder, [[Isaak Sidenius Pontoppidan]]. Han blev født i 1819 og døde 1874 – altså kun 55 år gammel. Mange tror, at vejen er opkaldt efter forfatteren Henrik Pontoppidan, men det er altså ikke rigtigt. Lidt familiesammenhæng er der dog, idet Isaaks bror Dines, pastor i Randers, var Henriks far. Isaak Sidenius var således Henriks onkel.

	I.S. Pontoppidan købte allerede som 22-årig købmandsforretningen på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtsstræde]], hvor han havde været ansat hos købmand Lindhardt, da denne pludselig døde. Pontoppidans rederivirksomhed startede med nogle skibsture til Island. Senere købte han nogle skonnerter, som han videresolgte med en rimelige fortjeneste – og så var retningen hen imod at blive velhavende på det felt givet.		I.S. Pontoppidan købte allerede som 22-årig købmandsforretningen på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtsstræde]], hvor han havde været ansat hos købmand Lindhardt, da denne pludselig døde. Pontoppidans rederivirksomhed startede med nogle skibsture til Island. Senere købte han nogle skonnerter, som han videresolgte med en rimelige fortjeneste – og så var retningen hen imod at blive velhavende på det felt givet.


	===Kilder===		===Kilder===

Charlotte Fenger: Kategori tilføjet

2017-10-27T09:24:06Z

Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2017, 09:24
Linje 23:		Linje 23:

	[[Kategori: Gader og veje]]		[[Kategori: Gader og veje]]
			[[Kategori: Boligområder]]

Erik Stubtoft med 21. mar. 2014, 10:33

2014-03-21T10:33:18Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2014, 10:33
Linje 1:		Linje 1:
			* 3000 Helsingør
			* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	På et møde i Helsingør Byråd den 22. september 1924 dukker navnet '''Pontoppidansvej''' op for første gang i Helsingør. Det sker i forbindelse med, at kvarteret omkring den gamle lystejendom [[Belvedere]] blev opkøbt af kommunen med tanke på at få bygget boliger på området i de kommende år.		På et møde i Helsingør Byråd den 22. september 1924 dukker navnet '''Pontoppidansvej''' op for første gang i Helsingør. Det sker i forbindelse med, at kvarteret omkring den gamle lystejendom [[Belvedere]] blev opkøbt af kommunen med tanke på at få bygget boliger på området i de kommende år.

Erik Stubtoft med 17. feb. 2014, 16:46

2014-02-17T16:46:37Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2014, 16:46
Linje 8:		Linje 8:

	I.S. Pontoppidan købte allerede som 22-årig købmandsforretningen på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtsstræde]], hvor han havde været ansat hos købmand Lindhardt, da denne pludselig døde. Pontoppidans rederivirksomhed startede med nogle skibsture til Island. Senere købte han nogle skonnerter, som han videresolgte med en rimelige fortjeneste – og så var retningen hen imod at blive velhavende på det felt givet.		I.S. Pontoppidan købte allerede som 22-årig købmandsforretningen på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtsstræde]], hvor han havde været ansat hos købmand Lindhardt, da denne pludselig døde. Pontoppidans rederivirksomhed startede med nogle skibsture til Island. Senere købte han nogle skonnerter, som han videresolgte med en rimelige fortjeneste – og så var retningen hen imod at blive velhavende på det felt givet.


	===Kilder===		===Kilder===

HelsingorAdmin med 30. okt. 2011, 18:52

2011-10-30T18:52:29Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2011, 18:52
Linje 17:		Linje 17:

	Erik Stubtofts private arkiv		Erik Stubtofts private arkiv

			[[Kategori: Gader og veje]]

HelsingorAdmin med 30. okt. 2011, 18:29

2011-10-30T18:29:28Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2011, 18:29
Linje 10:		Linje 10:

	===Kilder===		===Kilder===
	Bygge og Bo gennem 50 år ~~– om~~ Det sociale Boligselskab ~~1838~~-1988		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=bygge+og+bo+gennem+50+%E5r+sociale+boligselskab&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør : Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988. S. 138.]

	Helsingør Dagblad, sider fra 1924		Helsingør Dagblad, sider fra 1924

	Lars Bjørn Madsen: Artikel i Helsingør Dagblad 14/9 2010		Lars Bjørn Madsen: Artikel i Helsingør Dagblad 14/9 2010

	Erik Stubtofts private arkiv		Erik Stubtofts private arkiv

HelsingorAdmin: Siden blev oprettet: På et møde i Helsingør Byråd den 22. september 1924 dukker navnet '''Pontoppidansvej''' op for første gang i Helsingør. Det sker i forbindelse med, at kvarteret omkring de...

2011-10-30T18:27:05Z

Siden blev oprettet: På et møde i Helsingør Byråd den 22. september 1924 dukker navnet '''Pontoppidansvej''' op for første gang i Helsingør. Det sker i forbindelse med, at kvarteret omkring de...

Ny side

På et møde i Helsingør Byråd den 22. september 1924 dukker navnet '''Pontoppidansvej''' op for første gang i Helsingør. Det sker i forbindelse med, at kvarteret omkring den gamle lystejendom [[Belvedere]] blev opkøbt af kommunen med tanke på at få bygget boliger på området i de kommende år.

Der var året før nedsat et kommunalt udvalg, som skulle se på byens vejnavne, fordi kommunen skulle etablere et folkeregister – og så nyttede det jo ikke noget, at man bare boede ”lidt nede af den lerede vej og så til venstre”. Desuden havde byrådet behov for at få et slags system i vejnavnene. Derfor ser man i dag klynger af vejnavne i kommunen med en vis sammenhæng, f.eks. komponister, jyske bynavne, krigshelte mv.

Den endelige dato for, hvornår selve udstykningen til boligbyggeri af de købte arealer vedtages og navnet Pontoppidansvej derfor endelig vedtages, er lidt usikker. Men det er sket efter 1924, fordi der begynder at skyde en række småparceller op, som naturligvis måtte have et rigtigt vejnavn.

Pontoppidansvej i Helsingør har fået sit navn efter en lokal købmand og skibsreder, [[Isaak Sidenius Pontoppidan]]. Han blev født i 1819 og døde 1874 – altså kun 55 år gammel. Mange tror, at vejen er opkaldt efter forfatteren Henrik Pontoppidan, men det er altså ikke rigtigt. Lidt familiesammenhæng er der dog, idet Isaaks bror Dines, pastor i Randers, var Henriks far. Isaak og Henrik var altså fætre.

I.S. Pontoppidan købte allerede som 22-årig købmandsforretningen på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtsstræde]], hvor han havde været ansat hos købmand Lindhardt, da denne pludselig døde. Pontoppidans rederivirksomhed startede med nogle skibsture til Island. Senere købte han nogle skonnerter, som han videresolgte med en rimelige fortjeneste – og så var retningen hen imod at blive velhavende på det felt givet.

===Kilder===
Bygge og Bo gennem 50 år – om Det sociale Boligselskab 1838-1988
Helsingør Dagblad, sider fra 1924
Lars Bjørn Madsen: Artikel i Helsingør Dagblad 14/9 2010
Erik Stubtofts private arkiv