Pest i Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Tomme huse */ Tilføjelse med hvidtekalk

2023-07-10T13:16:28Z

Tomme huse: Tilføjelse med hvidtekalk

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2023, 13:16
Linje 58:		Linje 58:

	===Tomme huse===		===Tomme huse===
	Pesten ramte selektivt og kunne springe huse over. Pestramte huse blev markeret med et stort, hvidt kors, og mange huse og gårde kom til at stå tomme. Ifølge en opgørelse fra d. 11. september 1711 var 146 huse forladt og lukket ned, fordi alle medlemmer af husstanden var døde. I 357 huse boede der syge mennesker, og kun 55 huse var uden smitteramte. Byens handels- og håndværksliv stagnerede næsten fuldstændigt. Endnu så sent som i 1717 stod et anseligt antal gårde og huse ubeboede og forfaldne. Ifølge en indberetning fra Magistraten til stiftamtmanden, udfærdiget samme år, var der ”76 ubeboede Huse, 226 forfaldne og øde Pladser, hvor intet ordentligt Menneske holdt til”. ~~Byen~~ havde ~~dog~~ en evne til at komme sig efter hårde tider, og det skete da også ganske langsomt ~~igen~~. Byggeaktiviteten i byen voksende støt og roligt i sidste del af 1700-tallet, hvor de store købmandsgårde dukkede op. Dem var der kun få af tidligere.		Pesten ramte selektivt og kunne springe huse over. Pestramte huse blev markeret med et stort, hvidt kors, og mange huse og gårde kom til at stå tomme. Ifølge en opgørelse fra d. 11. september 1711 var 146 huse forladt og lukket ned, fordi alle medlemmer af husstanden var døde. I 357 huse boede der syge mennesker, og kun 55 huse var uden smitteramte. Byens handels- og håndværksliv stagnerede næsten fuldstændigt. Endnu så sent som i 1717 stod et anseligt antal gårde og huse ubeboede og forfaldne. Ifølge en indberetning fra Magistraten til stiftamtmanden, udfærdiget samme år, var der ”76 ubeboede Huse, 226 forfaldne og øde Pladser, hvor intet ordentligt Menneske holdt til”. Interessant at tænke på, at man tidligt har vidst, at hvidtekalk havde en evne til at rydde for "utøj". Man kan forestille sig, at de tomme huse med kors på yderdørene fik en gang hvidtekalk indvendigt. Trods det hårde pestangreb havde byen en evne til at komme sig efter hårde tider, og det skete da også ganske langsomt. Byggeaktiviteten i byen voksende støt og roligt i sidste del af 1700-tallet, hvor de store købmandsgårde dukkede op. Dem var der kun få af tidligere.

	===Smitte, helbredelse og overlevelse===		===Smitte, helbredelse og overlevelse===

Charlotte Fenger: Nyt afsnit indsat: Hvad er byldepest?

2023-07-10T12:59:07Z

Nyt afsnit indsat: Hvad er byldepest?

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2023, 12:59
Linje 14:		Linje 14:

	===Epidemien får et navn===		===Epidemien får et navn===
	'''Sygdomsbehandlere''' på den tid var barberer, også benævnt bartskærere eller feltskærere. De var en slags håndværkere med en vis kirurgisk uddannelse, som foretog åreladninger og andre kirurgiske indgreb, mens læger tog sig af den teoretiske behandling. Barbererne havde hidtil ment, at der var tale om en slags tyfus eller feber med pletdannelser på kroppen. Men nu var der ingen tvivl: det var '''byldepest''' (også benævnt bubonpest), som bredte sig i hele Helsingør. Netop som man troede, at pestangrebene var overstået, tog de atter fat. De bølgede frem og tilbage med forskellig styrke og ramte forskellige grupper af befolkningen på forskellige tidspunkter: soldater, børn, folk i mellemste aldersgrupper, kvinder, mænd, en stor gruppe tjenestepiger. I sommeren 1711 blev standspersoner dog også angrebet. Dette forløb er helt specielt for netop denne pestepidemi, og man har ikke kunnet forklare hvorfor. ~~Symptomerne~~ tydede på, at der var tale om orientalsk byldepest. Den ~~fremkom ved bid fra lopper, og den~~ type pest ~~smittede~~ ikke fra menneske til menneske. Lopper i sengene gjorde tjenestepiger særligt udsatte, når de passede de syge.		'''Sygdomsbehandlere''' på den tid var barberer, også benævnt bartskærere eller feltskærere. De var en slags håndværkere med en vis kirurgisk uddannelse, som foretog åreladninger og andre kirurgiske indgreb, mens læger tog sig af den teoretiske behandling. Barbererne havde hidtil ment, at der var tale om en slags tyfus eller feber med pletdannelser på kroppen. Men nu var der ingen tvivl: det var '''byldepest''' (også benævnt bubonpest), som bredte sig i hele Helsingør. Netop som man troede, at pestangrebene var overstået, tog de atter fat. De bølgede frem og tilbage med forskellig styrke og ramte forskellige grupper af befolkningen på forskellige tidspunkter: soldater, børn, folk i mellemste aldersgrupper, kvinder, mænd, en stor gruppe tjenestepiger. I sommeren 1711 blev standspersoner dog også angrebet. Dette forløb er helt specielt for netop denne pestepidemi, og man har ikke kunnet forklare hvorfor. Man havde ret i, at symptomerne tydede på, at der var tale om orientalsk byldepest, som er overordentlig smitsom. Normalt udfoldede sygdommen sig under dårlige hygiejniske forhold og hvor der var mange samlet tæt under primitive forhold, f.eks. blandt soldater i felten.

			===Hvad er byldepest?===
			Gnavere, eksempelvis rotter er bærere af bakterien Y. pestis, som har givet navn til sygdommen. Den type pest smitter ikke direkte fra menneske til menneske, men fremkommer ved bid fra lopper. Lopper i sengene gjorde tidligere tid tjenestepiger særligt udsatte, når de passede de syge. Lopper har det bedst i fugt og varme, trives godt i sengetøj og andre typer klæder, hvor de kan gemme sig i sømmene, og de er gode til at sprede sig. Under tidligere epidemier var det derfor ikke usædvanligt, at pestangreb blussede op i løbet af foråret og om sommeren. I kulde og tørt vejr blev det ikke til så meget. Der, hvor folk blev bidt, opstod der sår og pus. Lymfeknuderne blev forstørrede og ømme, og der dannedes bylder med pus. Spredning til blodet medførte forgiftning af blodet, den pestramte gik i koma og fik blodudtrækninger i huden. Det døde væv (nekroser) blev sort. Deraf navnet ”Den Sorte død”, som et omfattende pestangreb fra midten af 1300-tallet blev benævnt. I forbindelse med et voldsomt pestangreb i London i 1665-1666 mener man at kunne påvise, at kropslus også har bidraget til at sprede pest.

	===Pesten fortsætter===		===Pesten fortsætter===
Linje 62:		Linje 65:
	Ud fra tidligere pestangreb kan man aflæse, at kun de stærkeste eller heldigste overlevede og at pesten ramte de mest sårbare: børn og unge. En mulig forklaring kan være, at de voksne kan være smittet med pestbakterier tidligere og dermed være blevet bedre rustet til at modstå eller ligefrem være blevet immune over for sygdommen. Pesten var bestemt af årstider og hærgede fra foråret, kulminerede sensommer og efterår for så at dæmpes eller forsvinde om vinteren. Vinterkulden hæmmede pestangrebene. De kunne så begynde forfra følgende forår, da bakterierne sagtens kunne overleve. Flere epidemier kunne også komme sideløbende, medbragt af nye tilrejsende. Der var stor dødelighed i husstande, fordi pesten smittede ved direkte kontakt. Det samme gjaldt inden for erhverv, hvor folk arbejdede tæt sammen. Søfolk, soldater og fremmede håndværkere kunne bringe sygdommen med sig.		Ud fra tidligere pestangreb kan man aflæse, at kun de stærkeste eller heldigste overlevede og at pesten ramte de mest sårbare: børn og unge. En mulig forklaring kan være, at de voksne kan være smittet med pestbakterier tidligere og dermed være blevet bedre rustet til at modstå eller ligefrem være blevet immune over for sygdommen. Pesten var bestemt af årstider og hærgede fra foråret, kulminerede sensommer og efterår for så at dæmpes eller forsvinde om vinteren. Vinterkulden hæmmede pestangrebene. De kunne så begynde forfra følgende forår, da bakterierne sagtens kunne overleve. Flere epidemier kunne også komme sideløbende, medbragt af nye tilrejsende. Der var stor dødelighed i husstande, fordi pesten smittede ved direkte kontakt. Det samme gjaldt inden for erhverv, hvor folk arbejdede tæt sammen. Søfolk, soldater og fremmede håndværkere kunne bringe sygdommen med sig.

	===Hvor ved man det fra? ===		===Hvor ved man det fra?===
	Helsingør var en meget velorganiseret by, i langt højere grad end København og havde tilmed et velorganiseret system af barbermestre. En omfattende korrespondance myndigheder imellem ligger til grund for alle disse oplysninger. En helt uvurderlig kilde udgjorde en slags ”sygejournaler” på ugebasis fra disse barbermestre. Det var omfattende antal rapporter (på tysk), som redegjorde for sundhedstilstand i de enkelte husstande, der var ramt af pesten. Det forudsatte naturligvis, at de pågældende husstande havde besøg af enten en barber eller en læge, og det var ikke alle, der var så begunstigede. Derfor er netop pestepidemien i 1710-1711 behandlet særlig grundigt - så usædvanligt veldokumenteret, at det hæver sig på verdensplan.		Helsingør var en meget velorganiseret by, i langt højere grad end København og havde tilmed et velorganiseret system af barbermestre. En omfattende korrespondance myndigheder imellem ligger til grund for alle disse oplysninger. En helt uvurderlig kilde udgjorde en slags ”sygejournaler” på ugebasis fra disse barbermestre. Det var omfattende antal rapporter (på tysk), som redegjorde for sundhedstilstand i de enkelte husstande, der var ramt af pesten. Det forudsatte naturligvis, at de pågældende husstande havde besøg af enten en barber eller en læge, og det var ikke alle, der var så begunstigede. Derfor er netop pestepidemien i 1710-1711 behandlet særlig grundigt - så usædvanligt veldokumenteret, at det hæver sig på verdensplan.

Charlotte Fenger: /* Hvor kom pesten fra? */ Småændringer

2023-07-10T11:12:04Z

Hvor kom pesten fra?: Småændringer

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2023, 11:12
Linje 44:		Linje 44:

	===Hvor kom pesten fra?===		===Hvor kom pesten fra?===
	Pesten begyndte ~~muligvis allerede~~ i [https://da.wikipedia.org/wiki/Konstantinopel Konstantinopel] (fra 1920’erne Istanbul) i 1704 og bevægede sig langsomt videre, sandsynligvis via svenske soldater. I 1709 dukkede pesten op i den polske by [http://da.wikipedia.org/wiki/Gda%C5%84sk Gdansk], dengang med navnet Danzig. Det var en vigtig havneby i Østersøområdet i daværende Vestpreussen. Pesten nåede til [https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliningrad Kaliningrad] i august 1709, på den tid kaldet Königsberg, hovedstaden i Østpreussen. Byen ligger i dag i Kaliningrad oblast, en russisk eksklave mellem Polen og Litauen. Efter pestens hærgen i Polen bredte den sig til de tre baltiske lande. I maj 1710 konstateres tilfælde af pest i [http://da.wikipedia.org/wiki/Riga Riga] mod nordøst i Letland. Samme måned konstateres pestangreb så langt mod nordøst som [http://da.wikipedia.org/wiki/Tallinn Tallinn] i Estland. Byen ligger ca. 80 km syd for Helsinki i Finland og hed dengang Reval. Derfra blev pesten bragt tilbage mod vest til [http://da.wikipedia.org/wiki/Stralsund Stralsund] ved Rügen. I byerne på den finske sydkyst døde omtrent tredje hver indbygger. Af en eller anden årsag undgik Rusland pestepidemien.		Pesten begyndte formodentlig et sted i Asien og blev i hvert fald konstateret i [https://da.wikipedia.org/wiki/Konstantinopel Konstantinopel] (fra 1920’erne kaldt Istanbul) i 1704 og bevægede sig langsomt videre, sandsynligvis via svenske soldater. I 1709 dukkede pesten op i den polske by [http://da.wikipedia.org/wiki/Gda%C5%84sk Gdansk], dengang med navnet Danzig. Det var en vigtig havneby i Østersøområdet i daværende Vestpreussen. Pesten nåede til [https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliningrad Kaliningrad] i august 1709, på den tid kaldet Königsberg, hovedstaden i Østpreussen. Byen ligger i dag i Kaliningrad oblast, en russisk eksklave mellem Polen og Litauen. Efter pestens hærgen i Polen bredte den sig til de tre baltiske lande. I maj 1710 konstateres tilfælde af pest i [http://da.wikipedia.org/wiki/Riga Riga] mod nordøst i Letland. Samme måned konstateres pestangreb så langt mod nordøst som [http://da.wikipedia.org/wiki/Tallinn Tallinn] i Estland. Byen ligger ca. 80 km syd for Helsinki i Finland og hed dengang Reval. Derfra blev pesten bragt tilbage mod vest til [http://da.wikipedia.org/wiki/Stralsund Stralsund] ved Rügen. I byerne på den finske sydkyst døde omtrent tredje hver indbygger. Af en eller anden årsag undgik Rusland pestepidemien.

	Med de oven for nævnte forhold in mente var det ikke mærkeligt, at pesten kunne finde vej til Stockholm i august 1710 og at den var årsag til, at 22.000 ud af 55.000 indbyggere i denne by døde. Heller ikke, at pesten fandt vej til Helsingør via skib i slutningen af september 1710 trods skrappe regler for karantæne. I Norge havde man til gengæld held med at holde sygdommen ude ved at tilbageholde og isolere tilrejsende fra de ramte områder.		Med de oven for nævnte forhold in mente var det ikke mærkeligt, at pesten kunne finde vej til Stockholm i august 1710 og at den var årsag til, at 22.000 ud af 55.000 indbyggere i denne by døde. Heller ikke, at pesten fandt vej til Helsingør via skib i slutningen af september 1710 trods skrappe regler for karantæne. I Norge havde man til gengæld held med at holde sygdommen ude ved at tilbageholde og isolere tilrejsende fra de ramte områder.

Charlotte Fenger: Link justeret

2023-04-15T12:08:44Z

Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 15. apr. 2023, 12:08
Linje 1:		Linje 1:
	Den største og sidste pestepidemi i Danmark ramte først Helsingør by i slutningen af september 1710 og hærgede i knap et år. Den nåede at brede sig en del videre, men denne artikel har mest fokus på Helsingør og omegn. Pestangrebet fortsatte ind i april 1711, og bedst som man troede, at det værste var overstået, tog smitten fat igen. Den nåede sit højdepunkt hen over sommeren og klingede først af i oktober 1711. Denne artikel tager sit udgangspunkt i dette pestangreb, som omtales i første del. Der har været mange pestangreb tidligere, og de omtales mere sporadisk sidst i artiklen..		Den største og sidste pestepidemi i Danmark ramte først Helsingør by i slutningen af september 1710 og hærgede i knap et år. Den nåede at brede sig en del videre, men denne artikel har mest fokus på Helsingør og omegn. Pestangrebet fortsatte ind i april 1711, og bedst som man troede, at det værste var overstået, tog smitten fat igen. Den nåede sit højdepunkt hen over sommeren og klingede først af i oktober 1711. Denne artikel tager sit udgangspunkt i dette pestangreb, som omtales i første del. Der har været mange pestangreb tidligere, og de omtales mere sporadisk sidst i artiklen..
	[[Billede: Pest-Afspaerring.jpg \|right\|thumb\|350px\| Grænse for afspærring af 25. maj og udvidelsen fra 11. juni 1711 til værn mod pestsmitten (Fra Karl-Erik Frandsen: The last plague in the Baltic Region.]]		[[Billede: Pest-Afspaerring.jpg \|right\|thumb\|350px\| Grænse for afspærring af 25. maj og udvidelsen fra 11. juni 1711 til værn mod pestsmitten (Fra Karl-Erik Frandsen: The last plague in the Baltic Region).]]

	===Skib fra Stockholm===		===Skib fra Stockholm===
	En passager kom i land i Helsingør fra et hollandsk skib fra Stockholm 26. september 1710. Han blev indlogeret hos Johann Daniel Burghoff i Strandgade 91, det mest respekterede hotel i byen på den tid. Det var der, hvor [[~~Strandgade 91, Skibsklarerergaarden \|~~ Skibsklarerergaarden]] ligger i dag, en bygning oprindelig fra 1500-tallet, ombygget i sidste del af 1700-tallet. Der var ikke noget usædvanligt ved, at en passager indlogerede sig her, men netop denne mand bragte noget særligt med sig. Skønt han følte sig rask ved ankomsten til byen, blev han i løbet af kort tid syg. Han blev beordret til at flytte over til færgemand Lodwig Douw i Strandgade 94 på den anden side af gaden. Den bygning eksisterer ikke længere. Hele karréen blev revet ned efter at en voldsom brand i 1938 på ”[[Jernbanehotellet]]”, som på den tid hed "Hotel Prins Hamlet". Sygdommen udviklede sig meget hurtigt og efterlod sorte pletter på kroppen, og manden døde få dage efter (01. oktober). De sorte pletter stammede fra ondartede bylder, såkaldte brandbylder eller karbunkler. Karbunkler er en samling af furunkler, som er en betændelsestilstand på et enkelt sted. Man heftede sig ikke særligt ved dødsfaldet og havde heller ikke særlig travlt med at informere om det.		En passager kom i land i Helsingør fra et hollandsk skib fra Stockholm 26. september 1710. Han blev indlogeret hos Johann Daniel Burghoff i Strandgade 91, det mest respekterede hotel i byen på den tid. Det var der, hvor [[Skibsklarerergaarden]] ligger i dag, en bygning oprindelig fra 1500-tallet, ombygget i sidste del af 1700-tallet. Der var ikke noget usædvanligt ved, at en passager indlogerede sig her, men netop denne mand bragte noget særligt med sig. Skønt han følte sig rask ved ankomsten til byen, blev han i løbet af kort tid syg. Han blev beordret til at flytte over til færgemand Lodwig Douw i Strandgade 94 på den anden side af gaden. Den bygning eksisterer ikke længere. Hele karréen blev revet ned efter at en voldsom brand i 1938 på ”[[Jernbanehotellet]]”, som på den tid hed "Hotel Prins Hamlet". Sygdommen udviklede sig meget hurtigt og efterlod sorte pletter på kroppen, og manden døde få dage efter (01. oktober). De sorte pletter stammede fra ondartede bylder, såkaldte brandbylder eller karbunkler. Karbunkler er en samling af furunkler, som er en betændelsestilstand på et enkelt sted. Man heftede sig ikke særligt ved dødsfaldet og havde heller ikke særlig travlt med at informere om det.

	===Myndighederne inddrages===		===Myndighederne inddrages===

Ssn med 17. sep. 2018, 10:03

2018-09-17T10:03:09Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2018, 10:03
Linje 1:		Linje 1:
	Den største og sidste pestepidemi i Danmark ramte først Helsingør by i slutningen af september 1710 og hærgede i knap et år. Den nåede at brede sig en del videre, men denne artikel har mest fokus på Helsingør og omegn. Pestangrebet fortsatte ind i april 1711, og bedst som man troede, at det værste var overstået, tog smitten fat igen. Den nåede sit højdepunkt hen over sommeren og klingede først af i oktober 1711. Denne artikel tager sit udgangspunkt i dette pestangreb, som omtales i første del. Der har været mange pestangreb tidligere, og de omtales mere sporadisk sidst i artiklen.		Den største og sidste pestepidemi i Danmark ramte først Helsingør by i slutningen af september 1710 og hærgede i knap et år. Den nåede at brede sig en del videre, men denne artikel har mest fokus på Helsingør og omegn. Pestangrebet fortsatte ind i april 1711, og bedst som man troede, at det værste var overstået, tog smitten fat igen. Den nåede sit højdepunkt hen over sommeren og klingede først af i oktober 1711. Denne artikel tager sit udgangspunkt i dette pestangreb, som omtales i første del. Der har været mange pestangreb tidligere, og de omtales mere sporadisk sidst i artiklen..
	[[Billede: Pest-Afspaerring.jpg \|right\|thumb\|350px\| Grænse for afspærring af 25. maj og udvidelsen fra 11. juni 1711 til værn mod pestsmitten (Fra Karl-Erik Frandsen: The last plague in the Baltic Region.]]		[[Billede: Pest-Afspaerring.jpg \|right\|thumb\|350px\| Grænse for afspærring af 25. maj og udvidelsen fra 11. juni 1711 til værn mod pestsmitten (Fra Karl-Erik Frandsen: The last plague in the Baltic Region.]]

Charlotte Fenger: /* Pesten fortsætter */ Ny overskrift

2018-04-27T08:30:45Z

Pesten fortsætter: Ny overskrift

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2018, 08:30
Linje 19:		Linje 19:
	Kongen befalede den 25. maj i 1711, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands. Brød man igennem afspærringerne, havde militæret ordre til at skyde. Trods disse forholdsregler spredte pesten sig fra Helsingør til Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup, som dengang var landsbyer. Det skete trods forholdsregler i form af afspærringer. Brød man igennem disse, havde militæret ordre til at skyde. I industriområdet i [[Hellebæk]] brød epidemien ud i januar 1711 og fik kvalificeret arbejdskraft til at flygte. De fleste indbyggere var knyttet til [[Kronborg Geværfabrik \| geværfabrikken]], hvor [[Hammermøllen]] var en central del af våbenindustrien. Mindst 27 ud af ca. 200 personer bukkede under for pesten. Mærkværdigt nok blev de syge ført til Lappen - en slags skæbnens ironi og næppe noget, der gavnede sundheden!		Kongen befalede den 25. maj i 1711, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands. Brød man igennem afspærringerne, havde militæret ordre til at skyde. Trods disse forholdsregler spredte pesten sig fra Helsingør til Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup, som dengang var landsbyer. Det skete trods forholdsregler i form af afspærringer. Brød man igennem disse, havde militæret ordre til at skyde. I industriområdet i [[Hellebæk]] brød epidemien ud i januar 1711 og fik kvalificeret arbejdskraft til at flygte. De fleste indbyggere var knyttet til [[Kronborg Geværfabrik \| geværfabrikken]], hvor [[Hammermøllen]] var en central del af våbenindustrien. Mindst 27 ud af ca. 200 personer bukkede under for pesten. Mærkværdigt nok blev de syge ført til Lappen - en slags skæbnens ironi og næppe noget, der gavnede sundheden!

			===Landsbyen Borup===
	Mod syd blev den lille landsby Borup ved [[Snekkersten]] ramt særlig hårdt af pesten. Landsbyen var centreret omkring [[Borupgaard]] med de gårde, der knyttede sig til den. Dødstallet for perioden med dette pestangreb er registreret til 34 personer. Hvor mange af disse, der boede på Borupgaard, ved man ikke. Men et gevaldigt indhug områdets befolkning må det have været, hvis ikke ligefrem den største del. Pestens veje kan virke tilfældige og gådefulde, og man kan undre sig over, hvorfor pesten hærgede særlig brutalt ”udvalgte” steder. Denne pest har på visse punkter haft et mærkeligt forløb, som man ikke har kunnet finde svar på. [[Borupgårdsvej]] er opkaldt efter landsbyen Borup og Borupgaard.		Mod syd blev den lille landsby Borup ved [[Snekkersten]] ramt særlig hårdt af pesten. Landsbyen var centreret omkring [[Borupgaard]] med de gårde, der knyttede sig til den. Dødstallet for perioden med dette pestangreb er registreret til 34 personer. Hvor mange af disse, der boede på Borupgaard, ved man ikke. Men et gevaldigt indhug områdets befolkning må det have været, hvis ikke ligefrem den største del. Pestens veje kan virke tilfældige og gådefulde, og man kan undre sig over, hvorfor pesten hærgede særlig brutalt ”udvalgte” steder. Denne pest har på visse punkter haft et mærkeligt forløb, som man ikke har kunnet finde svar på. [[Borupgårdsvej]] er opkaldt efter landsbyen Borup og Borupgaard.

Charlotte Fenger: /* Pesten fortsætter */ Afsnit tilføjet

2018-04-27T08:29:26Z

Pesten fortsætter: Afsnit tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2018, 08:29
Linje 18:		Linje 18:
	===Pesten fortsætter===		===Pesten fortsætter===
	Kongen befalede den 25. maj i 1711, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands. Brød man igennem afspærringerne, havde militæret ordre til at skyde. Trods disse forholdsregler spredte pesten sig fra Helsingør til Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup, som dengang var landsbyer. Det skete trods forholdsregler i form af afspærringer. Brød man igennem disse, havde militæret ordre til at skyde. I industriområdet i [[Hellebæk]] brød epidemien ud i januar 1711 og fik kvalificeret arbejdskraft til at flygte. De fleste indbyggere var knyttet til [[Kronborg Geværfabrik \| geværfabrikken]], hvor [[Hammermøllen]] var en central del af våbenindustrien. Mindst 27 ud af ca. 200 personer bukkede under for pesten. Mærkværdigt nok blev de syge ført til Lappen - en slags skæbnens ironi og næppe noget, der gavnede sundheden!		Kongen befalede den 25. maj i 1711, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands. Brød man igennem afspærringerne, havde militæret ordre til at skyde. Trods disse forholdsregler spredte pesten sig fra Helsingør til Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup, som dengang var landsbyer. Det skete trods forholdsregler i form af afspærringer. Brød man igennem disse, havde militæret ordre til at skyde. I industriområdet i [[Hellebæk]] brød epidemien ud i januar 1711 og fik kvalificeret arbejdskraft til at flygte. De fleste indbyggere var knyttet til [[Kronborg Geværfabrik \| geværfabrikken]], hvor [[Hammermøllen]] var en central del af våbenindustrien. Mindst 27 ud af ca. 200 personer bukkede under for pesten. Mærkværdigt nok blev de syge ført til Lappen - en slags skæbnens ironi og næppe noget, der gavnede sundheden!

			Mod syd blev den lille landsby Borup ved [[Snekkersten]] ramt særlig hårdt af pesten. Landsbyen var centreret omkring [[Borupgaard]] med de gårde, der knyttede sig til den. Dødstallet for perioden med dette pestangreb er registreret til 34 personer. Hvor mange af disse, der boede på Borupgaard, ved man ikke. Men et gevaldigt indhug områdets befolkning må det have været, hvis ikke ligefrem den største del. Pestens veje kan virke tilfældige og gådefulde, og man kan undre sig over, hvorfor pesten hærgede særlig brutalt ”udvalgte” steder. Denne pest har på visse punkter haft et mærkeligt forløb, som man ikke har kunnet finde svar på. [[Borupgårdsvej]] er opkaldt efter landsbyen Borup og Borupgaard.

	===”Pestmarked” i Lokkerup===		===”Pestmarked” i Lokkerup===

Charlotte Fenger: /* Pest i byen */ Udbygning

2018-02-16T11:23:06Z

Pest i byen: Udbygning

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2018, 11:23
Linje 8:		Linje 8:
	Den lokale sundhedskommission blev sat i bevægelse, og fra højere instans fulgte man meget omhyggeligt med i, hvad der skete i kommissionen. Knap tre uger senere, d. 21. oktober, forlød det: vær på vagt over for skibe fra Sverige, især skibe fra Stockholm. Så meddeltes det d. 07. november: forbud mod kontakt med Sverige, og dagen efter oplystes: der er noget helt galt. I løbet af de første 14 dage af november forekom fem mistænkelige dødsfald. Først d. 13. november råbtes der vagt i gevær med spørgsmålet: hvad er det der foregår? Det forbavsende svar var: intet.		Den lokale sundhedskommission blev sat i bevægelse, og fra højere instans fulgte man meget omhyggeligt med i, hvad der skete i kommissionen. Knap tre uger senere, d. 21. oktober, forlød det: vær på vagt over for skibe fra Sverige, især skibe fra Stockholm. Så meddeltes det d. 07. november: forbud mod kontakt med Sverige, og dagen efter oplystes: der er noget helt galt. I løbet af de første 14 dage af november forekom fem mistænkelige dødsfald. Først d. 13. november råbtes der vagt i gevær med spørgsmålet: hvad er det der foregår? Det forbavsende svar var: intet.

	===~~Pest i byen~~===		===Epidemien breder sig===
	~~I december 1710 begyndte dødsfaldene ellers at tage fart, da pesten ramte [[Lappen]] nord for Helsingør. I dette område boede hovedsagelig folk med erhverv i tilknytning til havet.~~ I den sydvestlige del af byen ~~blev~~ kvarteret omkring Lergaarden (Strandgade 41) ~~også~~ hårdt ~~ramt~~. ~~I området,~~ afgrænset af Skyttenstræde, [[Anna Queens Stræde]], [[Gyldenstræde]] og [[Stengade]]~~, boede håndværkere~~ og færgemænd.		I den sydvestlige del af byen i kvarteret omkring Lergaarden (Strandgade 41), slog pestepidemien hårdt ned. Området var afgrænset af Skyttenstræde, [[Anna Queens Stræde]], [[Gyldenstræde]] og [[Stengade]] og var domineret af folk med erhverv som færgemænd og håndværkere.

	'''Sygdomsbehandlere''' på den tid var barberer, også benævnt bartskærere eller feltskærere. De var en slags håndværkere med en vis kirurgisk uddannelse, som foretog åreladninger og andre kirurgiske indgreb, mens læger tog sig af den teoretiske behandling. Barbererne havde hidtil ment, at der var tale om en slags tyfus eller feber med pletdannelser på kroppen. Men nu var der ingen tvivl: det var '''byldepest''' (også benævnt bubonpest), som bredte sig i hele Helsingør. Netop som man troede, at pestangrebene var overstået, tog de atter fat. De bølgede frem og tilbage med forskellig styrke og ramte forskellige grupper af befolkningen på forskellige tidspunkter: soldater, børn, folk i mellemste aldersgrupper, kvinder, mænd, en stor gruppe tjenestepiger. I sommeren 1711 blev standspersoner dog også angrebet. Dette forløb er helt specielt for netop denne pestepidemi, og man har ikke kunnet forklare hvorfor. Symptomerne tydede på, at der var tale om orientalsk byldepest. Den fremkom ved bid fra lopper, og den type pest smittede ikke fra menneske til menneske. Lopper i sengene gjorde tjenestepiger særligt udsatte, når de passede de syge.		Det skulle blive værre endnu. I december 1710 begyndte dødsfaldene begyndte at stige med stor hast, da pestangrebet ramte området [[Lappen]] nord for Helsingør med stor styrke. I dette område boede hovedsagelig folk med erhverv i tilknytning til havet. Fiskerne blev afskåret fra deres sædvanlige kontakt med skibe fra de baltiske lande, og udgangsforbuddet medførte isolation og arbejdsløshed. Som en indirekte konsekvens af pesten døde folk således også af sult, som medførte en ringe modstandskraft over for smitten. Fra november til februar døde mindst 50 ud af ud af 100-120 personer, fordelt på 27 husstande. Tallene kan være behæftet med lidt usikkerhed, men det er næppe helt forkert at konkludere, at lidt under halvdelen af hele Lappens befolkning bukkede under. Nogle husstande blev simpelthen ryddet for beboere, mens der i andre boliger afgik en eller to personer ved døden. På et tidspunkt i 1711 noteres, at der er 24 husstande med 45 personer tilbage. Disse tal fremgår af ”Personalhistorisk Tidsskrift”, nævnt under litteratur.

			===Epidemien får et navn===
			'''Sygdomsbehandlere''' på den tid var barberer, også benævnt bartskærere eller feltskærere. De var en slags håndværkere med en vis kirurgisk uddannelse, som foretog åreladninger og andre kirurgiske indgreb, mens læger tog sig af den teoretiske behandling. Barbererne havde hidtil ment, at der var tale om en slags tyfus eller feber med pletdannelser på kroppen. Men nu var der ingen tvivl: det var '''byldepest''' (også benævnt bubonpest), som bredte sig i hele Helsingør. Netop som man troede, at pestangrebene var overstået, tog de atter fat. De bølgede frem og tilbage med forskellig styrke og ramte forskellige grupper af befolkningen på forskellige tidspunkter: soldater, børn, folk i mellemste aldersgrupper, kvinder, mænd, en stor gruppe tjenestepiger. I sommeren 1711 blev standspersoner dog også angrebet. Dette forløb er helt specielt for netop denne pestepidemi, og man har ikke kunnet forklare hvorfor. Symptomerne tydede på, at der var tale om orientalsk byldepest. Den fremkom ved bid fra lopper, og den type pest smittede ikke fra menneske til menneske. Lopper i sengene gjorde tjenestepiger særligt udsatte, når de passede de syge.

	===Pesten fortsætter===		===Pesten fortsætter===

Charlotte Fenger: Flere smårettelser

2018-02-15T12:59:10Z

Flere smårettelser

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2018, 12:59
Linje 3:		Linje 3:

	===Skib fra Stockholm===		===Skib fra Stockholm===
	En passager kom i land i Helsingør fra et hollandsk skib fra Stockholm 26. september 1710. Han blev indlogeret hos Johann Daniel Burghoff i Strandgade 91, det mest respekterede hotel i byen på den tid. Det var der, hvor [[Strandgade 91, Skibsklarerergaarden \| Skibsklarerergaarden]] ligger i dag, en bygning oprindelig fra 1500-tallet, ombygget i sidste del af 1700-tallet. Der var ikke noget usædvanligt ved, at en passager indlogerede sig her, men netop denne mand bragte noget særligt med sig. Skønt han følte sig rask ved ankomsten til byen, blev han i løbet af kort tid syg. Han blev beordret til at flytte over til færgemand Lodwig Douw i Strandgade 94 på den anden side af gaden. Den bygning eksisterer ikke længere. Hele karréen blev revet ned efter en voldsom brand i 1938 i ”[[Jernbanehotellet]]”, som på den tid hed "Hotel Prins Hamlet. Sygdommen udviklede sig meget hurtigt og efterlod sorte pletter på kroppen, og manden døde få dage efter (01. oktober). De sorte pletter stammede fra ondartede bylder, såkaldte brandbylder eller karbunkler. Karbunkler er en samling af furunkler, som er en betændelsestilstand på et enkelt sted. Man heftede sig ikke særligt ved dødsfaldet og havde heller ikke særlig travlt med at informere om det.		En passager kom i land i Helsingør fra et hollandsk skib fra Stockholm 26. september 1710. Han blev indlogeret hos Johann Daniel Burghoff i Strandgade 91, det mest respekterede hotel i byen på den tid. Det var der, hvor [[Strandgade 91, Skibsklarerergaarden \| Skibsklarerergaarden]] ligger i dag, en bygning oprindelig fra 1500-tallet, ombygget i sidste del af 1700-tallet. Der var ikke noget usædvanligt ved, at en passager indlogerede sig her, men netop denne mand bragte noget særligt med sig. Skønt han følte sig rask ved ankomsten til byen, blev han i løbet af kort tid syg. Han blev beordret til at flytte over til færgemand Lodwig Douw i Strandgade 94 på den anden side af gaden. Den bygning eksisterer ikke længere. Hele karréen blev revet ned efter at en voldsom brand i 1938 på ”[[Jernbanehotellet]]”, som på den tid hed "Hotel Prins Hamlet". Sygdommen udviklede sig meget hurtigt og efterlod sorte pletter på kroppen, og manden døde få dage efter (01. oktober). De sorte pletter stammede fra ondartede bylder, såkaldte brandbylder eller karbunkler. Karbunkler er en samling af furunkler, som er en betændelsestilstand på et enkelt sted. Man heftede sig ikke særligt ved dødsfaldet og havde heller ikke særlig travlt med at informere om det.

	===Myndighederne inddrages===		===Myndighederne inddrages===
Linje 14:		Linje 14:

	===Pesten fortsætter===		===Pesten fortsætter===
	Kongen befalede den 25. maj i 1711, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands. Brød man igennem afspærringerne, havde militæret ordre til at skyde. Trods disse forholdsregler spredte pesten ~~spredte~~ sig fra Helsingør til Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup, som dengang var landsbyer. Det skete trods forholdsregler i form af afspærringer. Brød man igennem disse, havde militæret ordre til at skyde. I industriområdet i [[Hellebæk]] brød epidemien ud i januar 1711 og fik kvalificeret arbejdskraft til at flygte. De fleste indbyggere var knyttet til [[Kronborg Geværfabrik \| geværfabrikken]], hvor [[Hammermøllen]] var en central del af våbenindustrien. Mindst 27 ud af ca. 200 personer bukkede under for pesten. Mærkværdigt nok blev de syge ført til Lappen - en slags skæbnens ironi og næppe noget, der gavnede sundheden!		Kongen befalede den 25. maj i 1711, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands. Brød man igennem afspærringerne, havde militæret ordre til at skyde. Trods disse forholdsregler spredte pesten sig fra Helsingør til Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup, som dengang var landsbyer. Det skete trods forholdsregler i form af afspærringer. Brød man igennem disse, havde militæret ordre til at skyde. I industriområdet i [[Hellebæk]] brød epidemien ud i januar 1711 og fik kvalificeret arbejdskraft til at flygte. De fleste indbyggere var knyttet til [[Kronborg Geværfabrik \| geværfabrikken]], hvor [[Hammermøllen]] var en central del af våbenindustrien. Mindst 27 ud af ca. 200 personer bukkede under for pesten. Mærkværdigt nok blev de syge ført til Lappen - en slags skæbnens ironi og næppe noget, der gavnede sundheden!

	===”Pestmarked” i Lokkerup===		===”Pestmarked” i Lokkerup===
Linje 68:		Linje 68:

	===En styrmand kom til byen i 1575===		===En styrmand kom til byen i 1575===
	Helsingør, en af landets rigeste og største købstæder på den tid, blev fire år i træk, fra 1575-1579, ramt af pestepidemier, hvor ca. en tredjedel af byens indbyggere døde. Anslået var der omkring 2.400 indbyggere i 1574. En unavngiven styrmand døde hos Eline Peders 13. maj 1575. Anders Hess’ barn blev begravet D. 31. maj, og nu var beviserne på pestepidemi ikke til at komme uden om. I den efterfølgende tid døde flere personer i husstanden. Da pesten vendte tilbage i 1576, begyndte det hele forfra. Noget ~~tyder~~ på, at der var sideløbende angreb. Under den omfattende ombygning af [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] til det nye [[Kronborg]], indledt i 1574, kom mange fremmede håndværkere til byen. Formentlig bragte en af dem pesten med sig. Mænd i kongens tjeneste blev først ramt af sygdommen, siden spredte den sig til lokalbefolkningen.		En unavngiven styrmand døde hos Eline Peders 13. maj 1575. Anders Hess’ barn blev begravet d. 31. maj, og nu var beviserne på pestepidemi ikke til at komme uden om. I den efterfølgende tid døde flere personer i husstanden. Da pesten vendte tilbage i 1576, begyndte det hele forfra. Noget kunne tyde på, at der var sideløbende angreb.

	Helsingør, en af landets rigeste og største købstæder på den tid, blev fra 1575-1579 - ~~fire år~~ i ~~træk -~~ ramt af ~~pestepidemier~~. Anslået var der som et minimum omkring 2.400 indbyggere i 1574~~, og man~~ regner med, at omkring 900 mennesker døde i ~~en periode på over~~ fire år, svarende til ca. en tredjedel af byens indbyggere. Da man næppe har haft styr på antallet af fremmede, er tallet er dog behæftet med stor temmelig usikkerhed.		Helsingør, en af landets rigeste og største købstæder på den tid, blev som oven for nævnt, ramt af pestepidemier fra 1575-1579. Under den omfattende ombygning af [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] til det nye [[Kronborg]], indledt i 1574, kom mange fremmede håndværkere til byen. Formentlig bragte en af dem pesten med sig. Mænd i kongens tjeneste blev først ramt af sygdommen, siden spredte den sig til lokalbefolkningen. Anslået var der som et minimum omkring 2.400 indbyggere i 1574. Man regner med, at omkring 900 mennesker døde i løbet af de ca. fire år, som pestangrebet varede, svarende til ca. en tredjedel af byens indbyggere. Da man næppe har haft styr på antallet af fremmede, er tallet er dog behæftet med stor temmelig usikkerhed.

	Befolkningstallet gik trods pestepidemien ikke tilbage. Man kan se, at der var en stor tilvækst af borgere og flere handler med ejendom mellem 1575 og 1579. Det kunne måske tyde på, at behovet for arbejdskraft til det nye Kronborg fortsat bragte rigtig mange fremmede til byen.		Befolkningstallet gik trods pestepidemien ikke tilbage. Man kan se, at der var en stor tilvækst af borgere og flere handler med ejendom mellem 1575 og 1579. Det kunne måske tyde på, at behovet for arbejdskraft til det nye Kronborg fortsat bragte rigtig mange fremmede til byen.

	===Pesten i 1654-1655===		===Pesten i 1654-1655===
	Som oven for ~~nænt~~, gik adskillige pestepidemier hårdt ud over befolkningen, der hvor den ramte. Pesten i 1645 og 1654-1655 regnes for nogle af de værste i forbindelse med Helsingør. I januar 1654 begyndte pesten i København, hvor man antager, at hen imod en fjerdedel af befolkningen døde. I Helsingør var der 2.168 dødsfald, svarende til en tredjedel af Helsingørs befolkning på omkring 6.000. Som en påmindelse om pesten i 1654 ses den dag i dag en inskription på plattysk på en mindeplade af sten, meget ældre end huset, indmuret i ejendommen på Stengade 53 (på hjørnet af Bjergegade 1). Teksten på mindepladen lyder: ”Manchem verdrevstes was er sicht und mus doch leiden das geschicht 1654”, som oversat betyder: ” ”Mange ærgrer sig over, hvad han ser, og må dog finde sig i, at det sker”.		Som oven for nævnt, gik adskillige pestepidemier hårdt ud over befolkningen, der hvor den ramte. Pesten i 1645 og 1654-1655 regnes for nogle af de værste i forbindelse med Helsingør. I januar 1654 begyndte pesten i København, hvor man antager, at hen imod en fjerdedel af befolkningen døde. I Helsingør var der 2.168 dødsfald, svarende til en tredjedel af Helsingørs befolkning på omkring 6.000. Som en påmindelse om pesten i 1654 ses den dag i dag en inskription på plattysk på en mindeplade af sten, meget ældre end huset, indmuret i ejendommen på Stengade 53 (på hjørnet af Bjergegade 1). Teksten på mindepladen lyder: ”Manchem verdrevstes was er sicht und mus doch leiden das geschicht 1654”, som oversat betyder: ” ”Mange ærgrer sig over, hvad han ser, og må dog finde sig i, at det sker”.

	===Gennemsnitlig levealder===		===Gennemsnitlig levealder===

Charlotte Fenger: /* Pestens høst andre år i Helsingør */ Rettelse

2018-02-15T11:55:27Z

Pestens høst andre år i Helsingør: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2018, 11:55
Linje 65:		Linje 65:
	I årene 1564 / 1575-1579 / 1583 / 1589 og 1592 døde et usædvanlig højt antal personer i Helsingør. De nævnte årstal viser hyppigheden af epidemier, som man med sikkerhed ved, at byen blev ramt af. I det følgende nævnes desuden nogle tal for begravelser i forbindelse med pestepidemier. Vedrørende årene 1575-1579 samt året 1654: uddybes neden for.		I årene 1564 / 1575-1579 / 1583 / 1589 og 1592 døde et usædvanlig højt antal personer i Helsingør. De nævnte årstal viser hyppigheden af epidemier, som man med sikkerhed ved, at byen blev ramt af. I det følgende nævnes desuden nogle tal for begravelser i forbindelse med pestepidemier. Vedrørende årene 1575-1579 samt året 1654: uddybes neden for.

	Tallene for dødsfald i forbindelse med pestepidemierne er forbundet med nogen usikkerhed, men giver dog en fornemmelse af omfanget. En pestepidemi fra '''1563-1565''' brød ud blandt soldater og nåede også Helsingør: i '''1564''' var der omkring ''600'' døde / i '''1575''': ''435'' døde og de følgende år ''120-170'' / et samlet tal for årene fra '''1575-1579''' var på omkring ''900'' døde (se afsnit neden for) / fra '''1583-1585''': omkring ''1.200'' døde i alt / i '''1589''': ''189'' døde både i '''Skt. Olai Kirke''' og '''Sct. Mariæ Kirke'''. De følgende dødsfald i forbindelse med pest er registreret kun i '''Skt. Olai Kirke''', så tallet er formodentlig en del højere / i '''1592''': ca. ''460'' døde / i '''1601''': ''240'' døde / '''1602''': ''317'' døde / pesten fra '''1601-1603''' blev kaldt for '''den hvide død''' / atter en pestepidemi i '''1612''' (ingen dødstal angivet her) / ~~pestangreb~~ '''1618-1620''': ''913'' døde / i '''1625''': ''463'' døde / i '''1629''': ''394'' døde~~; et samlet tal~~ for årene '''1629-1630''' ~~angives som~~ ''1.118'' døde / '''1636''': ''755 døde'' / i '''1654''': ''312'' døde / et samlet tal for årene '''1654-1655''': ''2.168'' (se afsnit neden for). Disse tal er som nævnt oven for sikkert ret lavt angivet og skal naturligvis sammenholdes med indbyggertallet på det pågældende tidspunkt.		Tallene for dødsfald i forbindelse med pestepidemierne er forbundet med nogen usikkerhed, men giver dog en fornemmelse af omfanget. En pestepidemi fra '''1563-1565''' brød ud blandt soldater og nåede også Helsingør: i '''1564''' var der omkring ''600'' døde / i '''1575''': ''435'' døde og de følgende år ''120-170'' / et samlet tal for årene fra '''1575-1579''' var på omkring ''900'' døde (se afsnit neden for) / fra '''1583-1585''': omkring ''1.200'' døde i alt / i '''1589''': ''189'' døde både i '''Skt. Olai Kirke''' og '''Sct. Mariæ Kirke'''. De følgende dødsfald i forbindelse med pest er registreret kun i '''Skt. Olai Kirke''', så tallet er formodentlig en del højere / i '''1592''': ca. ''460'' døde / i '''1601''': ''240'' døde / '''1602''': ''317'' døde / pesten fra '''1601-1603''' blev kaldt for '''den hvide død''' / atter en pestepidemi i '''1612''' (ingen dødstal angivet her) / fra '''1618-1620''': ''913'' døde i alt / i '''1625''': ''463'' døde / i '''1629''': ''394'' døde / for årene '''1629-1630''' er ''1.118'' angivet som døde / i '''1636''': ''755 døde'' / i '''1654''': ''312'' døde / et samlet tal for årene '''1654-1655''': ''2.168'' (se afsnit neden for). Disse tal er som nævnt oven for sikkert ret lavt angivet og skal naturligvis sammenholdes med indbyggertallet på det pågældende tidspunkt.

	===En styrmand kom til byen i 1575===		===En styrmand kom til byen i 1575===