Peder Hveen - Versionshistorie

Flemming Pedersen med 26. jan. 2017, 15:05

2017-01-26T15:05:50Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 15:05
Linje 26:		Linje 26:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99368950 Tre Helsingørbøger fra Christian den Fjerdes Tid af Flemming Pedersen. I Forening og Museum. Nr. 2010 s. 8-9.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99368950 Tre Helsingørbøger fra Christian den Fjerdes Tid af Flemming Pedersen. I Forening og Museum. Nr.2, 2010 s. 8-9.]

	[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]
	[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]

Flemming Pedersen med 26. jan. 2017, 14:59

2017-01-26T14:59:20Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 14:59
Linje 1:		Linje 1:
	Bogtrykker Peder Hveen (eller Huæn) er anset som Helsingørs første bogtrykker. Det er dog ikke almindeligt kendt, at der i sundbyen allerede i Christian den Fjerdes tid fandtes en endda meget virksom bogtrykker, fra hvis virksomhed der idag er kendt 16 bøger eller småskrifter. ~~Allerede~~ i 1603. Dermed er Helsingør den tolvte i rækken af danske byer hvori der er kendt tidlig bogtrykkervirksomhed. Udover disse fandtes der dog også to personer, som tidligere havde drevet privat trykkervirksomhed, nemlig Anders Sørensen Vedel i Ribe og Tycho Brahe i Uranienborg på Hven. Uden at man i dag ved, hvorfra Peder Hveen stammer, forekommer det dog sandsynligt, at han, som hans efternavn antyder er født og opvokset på Tycho Brahes ø.		Bogtrykker Peder Hveen (eller Huæn) er anset som Helsingørs første bogtrykker. Det er dog ikke almindeligt kendt, at der i sundbyen allerede i Christian den Fjerdes tid fandtes en endda meget virksom bogtrykker, fra hvis virksomhed der idag er kendt 16 bøger eller småskrifter. Navnet er allerede kendt i 1603. Dermed er Helsingør den tolvte i rækken af danske byer hvori der er kendt tidlig bogtrykkervirksomhed. Udover disse fandtes der dog også to personer, som tidligere havde drevet privat trykkervirksomhed, nemlig Anders Sørensen Vedel i Ribe og Tycho Brahe i Uranienborg på Hven. Uden at man i dag ved, hvorfra Peder Hveen stammer, forekommer det dog sandsynligt, at han, som hans efternavn antyder er født og opvokset på Tycho Brahes ø.
	Selve bogtrykkerfaget var også dengang et ganske betydeligt fag at uddanne sig i, og man kan nemt forestille sig at det unge menneske med sin mulige tilknytning til øen Hven, har søgt og fået den nødvendige uddannelse som bogtrykkerlærling ved det trykkeri som Tycho Brahe i 1585 havde etableret på Uranienborg.		Selve bogtrykkerfaget var også dengang et ganske betydeligt fag at uddanne sig i, og man kan nemt forestille sig at det unge menneske med sin mulige tilknytning til øen Hven, har søgt og fået den nødvendige uddannelse som bogtrykkerlærling ved det trykkeri som Tycho Brahe i 1585 havde etableret på Uranienborg.
	Efter at Tycho Brahe i 1597 måtte forlade Hven, er det overordentligt sandsynligt, at Peder Hveen også har forladt øen. Det er også sandsynligt at han tog tjeneste, sikkert i udlandet, som lejesoldat. Dette må forklares ved at bogtrykkerens navn første gang er nævnt i 1604 i København og i Helsingør i 1605, samtidig med at der i Helsingørs bys regnskaber fra 1605 anføres, at kæmneren havde udbetalt til Peder Huen, soldat på Kronborg, 5 mark for halvtredie uges kost som den ny skolemester hr. Jens "hos hannen fortæret haver". Hr. Jens var den tidligere af Tycho Brahe egenmægtigt udnævnte præst på Hven Jens Jensen , som også i 1605 tiltrådte stillingen som rektor ved byens latinskole. Vi kan således med rimelighed af dette formode, at bogtrykkeren og soldaten på Kronborg var samme person, selvom navnet Peder Hveen ikke senere optræder i arkiverne.		Efter at Tycho Brahe i 1597 måtte forlade Hven, er det overordentligt sandsynligt, at Peder Hveen også har forladt øen. Det er også sandsynligt at han tog tjeneste, sikkert i udlandet, som lejesoldat. Dette må forklares ved at bogtrykkerens navn første gang er nævnt i 1604 i København og i Helsingør i 1605, samtidig med at der i Helsingørs bys regnskaber fra 1605 anføres, at kæmneren havde udbetalt til Peder Huen, soldat på Kronborg, 5 mark for halvtredie uges kost som den ny skolemester hr. Jens "hos hannen fortæret haver". Hr. Jens var den tidligere af Tycho Brahe egenmægtigt udnævnte præst på Hven Jens Jensen , som også i 1605 tiltrådte stillingen som rektor ved byens latinskole. Vi kan således med rimelighed af dette formode, at bogtrykkeren og soldaten på Kronborg var samme person, selvom navnet Peder Hveen ikke senere optræder i arkiverne.
Linje 21:		Linje 21:
	En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer.		En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer.

	Men hvad blev der så af Peder Hveen? Teorien er at han fortsatte sin militære løbebane. I hvert tilfælde viser det sig, at han i 1615 blev udnævnt til kaptajn og måske kort derefter flyttede til Jylland. Selvom Peder Hveen aldrig blev direkte omtalt i Helsingørs arkiver nævnes hans navn nu i 1615/16 som kompagnichef for landmilits mandskabet for Kalø og Silkeborg len. I årene 1617-21 nævnes han flere gange, og i 1619 får han som lønning en af kronens gårde, Nipgaard i Vium sogn. Denne gård får han så kongebrev på i 1637, så længe han lever. Men i 1639 står en ny mand som ejer af gården.		Men hvad blev der så af Peder Hveen? Teorien er, at han fortsatte sin militære løbebane. I hvert tilfælde viser det sig, at han i 1615 blev udnævnt til kaptajn og måske kort derefter flyttede til Jylland. Selvom Peder Hveen aldrig blev direkte omtalt i Helsingørs arkiver nævnes hans navn nu i 1615/16 som kompagnichef for landmilits mandskabet for Kalø og Silkeborg len. I årene 1617-21 nævnes han flere gange, og i 1619 får han som lønning en af kronens gårde, Nipgaard i Vium sogn. Denne gård får han så kongebrev på i 1637, så længe han lever. Men i 1639 står en ny mand som ejer af gården.

	===Litteratur:===		===Litteratur:===

Merete Gotthardt: /* Litteratur: */

2017-01-26T11:27:28Z

Litteratur:

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 11:27
Linje 25:		Linje 25:
	===Litteratur:===		===Litteratur:===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99368950 Tre Helsingørbøger fra Christian den Fjerdes Tid af Flemming Pedersen. I Forening og Museum. Nr. 2010 s. 8-9.]

	[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]
	[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]

Merete Gotthardt: /* Litteratur: */

2017-01-26T11:13:24Z

Litteratur:

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 11:13
Linje 24:		Linje 24:

	===Litteratur:===		===Litteratur:===
	[[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]

	[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]
	[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]

Merete Gotthardt: /* Litteratur: */

2017-01-26T11:11:55Z

Litteratur:

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 11:11
Linje 24:		Linje 24:

	===Litteratur:===		===Litteratur:===
	~~Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, XI 1964~~. R. ~~Paulli~~. Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri.		[[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79342599 Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.]]

	[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Bogtrykkere\|Hveen, Peder]]
	[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]		[[Kategori:Personer\|Hveen, Peder]]

Merete Gotthardt: /* De første bøger */

2017-01-26T10:52:15Z

De første bøger

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 10:52
Linje 19:		Linje 19:
	Efter en pause på 2 år i 1615, også udgivet af Hveen selv udkom Peder Palladius, " En nyttelig Bog Om S. Peders Skib". Det menes at være det sidste værk trykt af Peder Hveen, idet et lille i dag forsvundet skrift af Hans Christensen Sthen, Lykkens Hjul",fra det følgende år bærer navnet Hans Stokelmann som bogtrykker. Det drejer sig antagelig om en søn af den københavnske bogtrykker, Hans Stockelmann. Ifølge Helsingørs rådstuebog har Hans Stockelmann, prentere, den 5. maj 1616 aflagt den obligatoriske ed som borger i byen. Men hans liv i Helsingør varede ikke længe. Man kender en bog, som angives trykt af ham i 1619, en beskrivelse af en nylig set komet, men samme år findes i Olai kirkes regnskabsbog en bemærkning, at den 4. august ringedes alle klokker for Hans Stockelmann.		Efter en pause på 2 år i 1615, også udgivet af Hveen selv udkom Peder Palladius, " En nyttelig Bog Om S. Peders Skib". Det menes at være det sidste værk trykt af Peder Hveen, idet et lille i dag forsvundet skrift af Hans Christensen Sthen, Lykkens Hjul",fra det følgende år bærer navnet Hans Stokelmann som bogtrykker. Det drejer sig antagelig om en søn af den københavnske bogtrykker, Hans Stockelmann. Ifølge Helsingørs rådstuebog har Hans Stockelmann, prentere, den 5. maj 1616 aflagt den obligatoriske ed som borger i byen. Men hans liv i Helsingør varede ikke længe. Man kender en bog, som angives trykt af ham i 1619, en beskrivelse af en nylig set komet, men samme år findes i Olai kirkes regnskabsbog en bemærkning, at den 4. august ringedes alle klokker for Hans Stockelmann.

	En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer..		En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer.

			Men hvad blev der så af Peder Hveen? Teorien er at han fortsatte sin militære løbebane. I hvert tilfælde viser det sig, at han i 1615 blev udnævnt til kaptajn og måske kort derefter flyttede til Jylland. Selvom Peder Hveen aldrig blev direkte omtalt i Helsingørs arkiver nævnes hans navn nu i 1615/16 som kompagnichef for landmilits mandskabet for Kalø og Silkeborg len. I årene 1617-21 nævnes han flere gange, og i 1619 får han som lønning en af kronens gårde, Nipgaard i Vium sogn. Denne gård får han så kongebrev på i 1637, så længe han lever. Men i 1639 står en ny mand som ejer af gården.

	===Litteratur:===		===Litteratur:===

Merete Gotthardt: /* De første bøger */

2017-01-26T10:51:56Z

De første bøger

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 10:51
Linje 18:		Linje 18:
	[[Billede:Hveen1615.jpg\|right\|175px\|thumb\|Fra Om S. Peders skib af Peder Palladius. Privateje]]		[[Billede:Hveen1615.jpg\|right\|175px\|thumb\|Fra Om S. Peders skib af Peder Palladius. Privateje]]
	Efter en pause på 2 år i 1615, også udgivet af Hveen selv udkom Peder Palladius, " En nyttelig Bog Om S. Peders Skib". Det menes at være det sidste værk trykt af Peder Hveen, idet et lille i dag forsvundet skrift af Hans Christensen Sthen, Lykkens Hjul",fra det følgende år bærer navnet Hans Stokelmann som bogtrykker. Det drejer sig antagelig om en søn af den københavnske bogtrykker, Hans Stockelmann. Ifølge Helsingørs rådstuebog har Hans Stockelmann, prentere, den 5. maj 1616 aflagt den obligatoriske ed som borger i byen. Men hans liv i Helsingør varede ikke længe. Man kender en bog, som angives trykt af ham i 1619, en beskrivelse af en nylig set komet, men samme år findes i Olai kirkes regnskabsbog en bemærkning, at den 4. august ringedes alle klokker for Hans Stockelmann.		Efter en pause på 2 år i 1615, også udgivet af Hveen selv udkom Peder Palladius, " En nyttelig Bog Om S. Peders Skib". Det menes at være det sidste værk trykt af Peder Hveen, idet et lille i dag forsvundet skrift af Hans Christensen Sthen, Lykkens Hjul",fra det følgende år bærer navnet Hans Stokelmann som bogtrykker. Det drejer sig antagelig om en søn af den københavnske bogtrykker, Hans Stockelmann. Ifølge Helsingørs rådstuebog har Hans Stockelmann, prentere, den 5. maj 1616 aflagt den obligatoriske ed som borger i byen. Men hans liv i Helsingør varede ikke længe. Man kender en bog, som angives trykt af ham i 1619, en beskrivelse af en nylig set komet, men samme år findes i Olai kirkes regnskabsbog en bemærkning, at den 4. august ringedes alle klokker for Hans Stockelmann.


	En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer..		En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer..

Merete Gotthardt: /* De første bøger */

2017-01-26T10:49:07Z

De første bøger

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 10:49
Linje 10:		Linje 10:
	Det er således kun det fjerde Helsingør tryk, som man har bevaret til idag, endda i flere eksemplarer. Det drejer sig om en bønnebog med bidrag af ældre kirkefædre skrevet på tysk og oversat til dansk af præsten Rasmus Hanssøn Reravius første gang i 1572 men nu genoptrykt af Peder Hveen og med en bogbinder, Christen Nielsen, i København som forlægger. Denne bog må dog have solgt godt, da Hveen trykker den igen i 1611, også med bogbinderen delvis som forlægger, men nu også med en del af oplaget for Peder Hveens regning.		Det er således kun det fjerde Helsingør tryk, som man har bevaret til idag, endda i flere eksemplarer. Det drejer sig om en bønnebog med bidrag af ældre kirkefædre skrevet på tysk og oversat til dansk af præsten Rasmus Hanssøn Reravius første gang i 1572 men nu genoptrykt af Peder Hveen og med en bogbinder, Christen Nielsen, i København som forlægger. Denne bog må dog have solgt godt, da Hveen trykker den igen i 1611, også med bogbinderen delvis som forlægger, men nu også med en del af oplaget for Peder Hveens regning.
	I 1606 kom et flyveskrift, "Sandrue Beskriffuelsen" om den engelske krudtsammensværgelse efterfulgt året efter af en nu forsvunden folkebog, "Beskrivelse om Jerusalems Skomager".		I 1606 kom et flyveskrift, "Sandrue Beskriffuelsen" om den engelske krudtsammensværgelse efterfulgt året efter af en nu forsvunden folkebog, "Beskrivelse om Jerusalems Skomager".

	Men hvad blev der så af Peder Hveen? Teorien er at han fortsatte sin militære løbebane. I hvert tilfælde viser det sig, at han i 1615 blev udnævnt til kaptajn og måske kort derefter flyttede til Jylland. Selvom Peder Hveen aldrig blev direkte omtalt i Helsingørs arkiver nævnes hans navn nu i 1615/16 som kompagnichef for landmilits mandskabet for Kalø og Silkeborg len. I årene 1617-21 nævnes han flere gange, og i 1619 får han som lønning en af kronens gårde, Nipgaard i Vium sogn. Denne gård får han så kongebrev på i 1637, så længe han lever. Men i 1639 står en ny mand som ejer af gården.


Linje 22:		Linje 20:


	En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer..		En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer..



	===Litteratur:===		===Litteratur:===

Merete Gotthardt: /* De første bøger */

2017-01-26T10:48:31Z

De første bøger

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 10:48
Linje 4:		Linje 4:
	Men hvor soldaten Peder Hveen drev sin bogtrykkervirksomhed er der i byen arkiver ikke fundet noget spor af. Det var sandsynligvis ikke på Kronborg.		Men hvor soldaten Peder Hveen drev sin bogtrykkervirksomhed er der i byen arkiver ikke fundet noget spor af. Det var sandsynligvis ikke på Kronborg.

	==De første bøger==		===De første bøger===

	De tre første bøger, som er angivet som trykt i Helsingør, er alle idag forsvundet, men kun den tredie, en Sibyllæ spaadom fra 1605, er omtalt med Peder Hveens navn. Ejendommeligt er det, at af de 16 bøger, som er angivet trykt af Hveen, er de 5 idag ikke kendt.		De tre første bøger, som er angivet som trykt i Helsingør, er alle idag forsvundet, men kun den tredie, en Sibyllæ spaadom fra 1605, er omtalt med Peder Hveens navn. Ejendommeligt er det, at af de 16 bøger, som er angivet trykt af Hveen, er de 5 idag ikke kendt.
Linje 10:		Linje 10:
	Det er således kun det fjerde Helsingør tryk, som man har bevaret til idag, endda i flere eksemplarer. Det drejer sig om en bønnebog med bidrag af ældre kirkefædre skrevet på tysk og oversat til dansk af præsten Rasmus Hanssøn Reravius første gang i 1572 men nu genoptrykt af Peder Hveen og med en bogbinder, Christen Nielsen, i København som forlægger. Denne bog må dog have solgt godt, da Hveen trykker den igen i 1611, også med bogbinderen delvis som forlægger, men nu også med en del af oplaget for Peder Hveens regning.		Det er således kun det fjerde Helsingør tryk, som man har bevaret til idag, endda i flere eksemplarer. Det drejer sig om en bønnebog med bidrag af ældre kirkefædre skrevet på tysk og oversat til dansk af præsten Rasmus Hanssøn Reravius første gang i 1572 men nu genoptrykt af Peder Hveen og med en bogbinder, Christen Nielsen, i København som forlægger. Denne bog må dog have solgt godt, da Hveen trykker den igen i 1611, også med bogbinderen delvis som forlægger, men nu også med en del af oplaget for Peder Hveens regning.
	I 1606 kom et flyveskrift, "Sandrue Beskriffuelsen" om den engelske krudtsammensværgelse efterfulgt året efter af en nu forsvunden folkebog, "Beskrivelse om Jerusalems Skomager".		I 1606 kom et flyveskrift, "Sandrue Beskriffuelsen" om den engelske krudtsammensværgelse efterfulgt året efter af en nu forsvunden folkebog, "Beskrivelse om Jerusalems Skomager".

			Men hvad blev der så af Peder Hveen? Teorien er at han fortsatte sin militære løbebane. I hvert tilfælde viser det sig, at han i 1615 blev udnævnt til kaptajn og måske kort derefter flyttede til Jylland. Selvom Peder Hveen aldrig blev direkte omtalt i Helsingørs arkiver nævnes hans navn nu i 1615/16 som kompagnichef for landmilits mandskabet for Kalø og Silkeborg len. I årene 1617-21 nævnes han flere gange, og i 1619 får han som lønning en af kronens gårde, Nipgaard i Vium sogn. Denne gård får han så kongebrev på i 1637, så længe han lever. Men i 1639 står en ny mand som ejer af gården.

Merete Gotthardt med 26. jan. 2017, 10:48

2017-01-26T10:48:00Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2017, 10:48
Linje 2:		Linje 2:
	Selve bogtrykkerfaget var også dengang et ganske betydeligt fag at uddanne sig i, og man kan nemt forestille sig at det unge menneske med sin mulige tilknytning til øen Hven, har søgt og fået den nødvendige uddannelse som bogtrykkerlærling ved det trykkeri som Tycho Brahe i 1585 havde etableret på Uranienborg.		Selve bogtrykkerfaget var også dengang et ganske betydeligt fag at uddanne sig i, og man kan nemt forestille sig at det unge menneske med sin mulige tilknytning til øen Hven, har søgt og fået den nødvendige uddannelse som bogtrykkerlærling ved det trykkeri som Tycho Brahe i 1585 havde etableret på Uranienborg.
	Efter at Tycho Brahe i 1597 måtte forlade Hven, er det overordentligt sandsynligt, at Peder Hveen også har forladt øen. Det er også sandsynligt at han tog tjeneste, sikkert i udlandet, som lejesoldat. Dette må forklares ved at bogtrykkerens navn første gang er nævnt i 1604 i København og i Helsingør i 1605, samtidig med at der i Helsingørs bys regnskaber fra 1605 anføres, at kæmneren havde udbetalt til Peder Huen, soldat på Kronborg, 5 mark for halvtredie uges kost som den ny skolemester hr. Jens "hos hannen fortæret haver". Hr. Jens var den tidligere af Tycho Brahe egenmægtigt udnævnte præst på Hven Jens Jensen , som også i 1605 tiltrådte stillingen som rektor ved byens latinskole. Vi kan således med rimelighed af dette formode, at bogtrykkeren og soldaten på Kronborg var samme person, selvom navnet Peder Hveen ikke senere optræder i arkiverne.		Efter at Tycho Brahe i 1597 måtte forlade Hven, er det overordentligt sandsynligt, at Peder Hveen også har forladt øen. Det er også sandsynligt at han tog tjeneste, sikkert i udlandet, som lejesoldat. Dette må forklares ved at bogtrykkerens navn første gang er nævnt i 1604 i København og i Helsingør i 1605, samtidig med at der i Helsingørs bys regnskaber fra 1605 anføres, at kæmneren havde udbetalt til Peder Huen, soldat på Kronborg, 5 mark for halvtredie uges kost som den ny skolemester hr. Jens "hos hannen fortæret haver". Hr. Jens var den tidligere af Tycho Brahe egenmægtigt udnævnte præst på Hven Jens Jensen , som også i 1605 tiltrådte stillingen som rektor ved byens latinskole. Vi kan således med rimelighed af dette formode, at bogtrykkeren og soldaten på Kronborg var samme person, selvom navnet Peder Hveen ikke senere optræder i arkiverne.
	Men hvor soldaten Peder Hveen drev sin bogtrykkervirksomhed er der i byen arkiver ikke fundet noget spor af. Det var sandsynligvis ikke på Kronborg.		Men hvor soldaten Peder Hveen drev sin bogtrykkervirksomhed er der i byen arkiver ikke fundet noget spor af. Det var sandsynligvis ikke på Kronborg.

			==De første bøger==

	De tre første bøger, som er angivet som trykt i Helsingør, er alle idag forsvundet, men kun den tredie, en Sibyllæ spaadom fra 1605, er omtalt med Peder Hveens navn. Ejendommeligt er det, at af de 16 bøger, som er angivet trykt af Hveen, er de 5 idag ikke kendt.		De tre første bøger, som er angivet som trykt i Helsingør, er alle idag forsvundet, men kun den tredie, en Sibyllæ spaadom fra 1605, er omtalt med Peder Hveens navn. Ejendommeligt er det, at af de 16 bøger, som er angivet trykt af Hveen, er de 5 idag ikke kendt.