Peder Christensen - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 11. feb. 2026, 11:24

2026-02-11T11:24:45Z

← Ældre version		Versionen fra 11. feb. 2026, 11:24
Linje 101:		Linje 101:

	[[Kategori:Politikere\|Christensen, Peder]]		[[Kategori:Politikere\|Christensen, Peder]]

	~~[[Kategori:Kooperationen i Helsingør‏‎\|Christensen, Peder]]~~

	[[Kategori: Arbejderbevægelsens Profiler]]		[[Kategori: Arbejderbevægelsens Profiler]]

Charlotte Fenger: Et par småting

2026-01-28T16:15:26Z

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 16:15
Linje 61:		Linje 61:

	===Havneplaner===		===Havneplaner===
	Der havde været mange havneplaner gennem tiderne. En helt ny havn nord for Kronborg var et stærkt ønske. Det endte med den mere beskedne Helsingør Nordhavn, som blev anlagt som fiskeri-og lystbådehavn fra 1932-1934. Som nævnt oven for havde Peder Christensen en storstilet plan med hele området nord for Kronborg, der med tiden ville kunne udvikle sig til en badeby, et dansk udgave af Miami Beach i Florida. Det mundede ud i "Restaurant Kronborg Havbad", som blev opført i tidens Art deco-stil efter tegninger af den københavnske arkitekt Einar Rosenstand. Forventningerne måtte skrues en del ned undervejs på grund af stor modstand og et krav om enighed i byrådet. [[Nordhavnen]] endte med at være, som han selv udtrykte det, en ganske almindelig, beskeden bådehavn. Sommerrestauranten ”Kronborg Havbad” blev det endelige resultat af den store drøm, som nok var ret urealistisk. I 1935 lod Helsingør Svømmeklub et svømmestadion opføre yderst på nordre mole.		Der havde været mange havneplaner gennem tiderne. En helt ny havn nord for Kronborg var et stærkt ønske. Det endte med den mere beskedne Helsingør Nordhavn, som blev anlagt som fiskeri-og lystbådehavn fra 1932-1934. Som nævnt oven for havde Peder Christensen en storstilet plan med hele området nord for Kronborg, der med tiden ville kunne udvikle sig til en badeby, en dansk udgave af Miami Beach i Florida. Det mundede ud i "Restaurant Kronborg Havbad", som blev opført i tidens Art deco-stil efter tegninger af den københavnske arkitekt Einar Rosenstand. Forventningerne måtte skrues en del ned undervejs på grund af stor modstand og et krav om enighed i byrådet. [[Nordhavnen]] endte med at være, som han selv udtrykte det, en ganske almindelig, beskeden bådehavn. Sommerrestauranten ”Kronborg Havbad” blev det endelige resultat af den store drøm, som nok var ret urealistisk. I 1935 lod Helsingør Svømmeklub et svømmestadion opføre yderst på nordre mole.

	===Interesse for kulturen===		===Interesse for kulturen===
Linje 71:		Linje 71:

	===Andre engagementer===		===Andre engagementer===
	Peder Christensen blev medlem af turistrådet i 1925. Han var ret god til reklamefremstød for Helsingør, til at trække folk til byen, og enhver mulighed blev udnyttet. Eksempelvis blev alle sejl sat til i forbindelse med Helsingørs 500 års købstadsjubilæum. Det blev fejret med pomp og pragt og trak maser af folk til byen.		Peder Christensen blev medlem af turistrådet i 1925. Han var ret god til reklamefremstød for Helsingør, til at trække folk til byen, og enhver mulighed blev udnyttet. Eksempelvis blev alle sejl sat til i forbindelse med Helsingørs 500-års købstadsjubilæum. Det blev fejret med pomp og pragt og trak maser af folk til byen.

	Peder Christensen afløste [[Chr. Rasmussen]] som formand for [[Hornbækbanen \| Hornbæk-Gillelejebanen]] efter dennes død i november 1916 og gjorde en stor indsats for at skaffe midler til den trængte bane. Sporten fik også opmærksomhed. Købet af ”De Adlerske Grunde” i 1918 ansås for at være et velegnet sted til [[Helsingør Stadion]] og nogle fodboldbaner. Købet af [[Sommariva]] skete i 1919 og blev et meget populært forlystelsessted.		Peder Christensen afløste [[Chr. Rasmussen]] som formand for [[Hornbækbanen \| Hornbæk-Gillelejebanen]] efter dennes død i november 1916 og gjorde en stor indsats for at skaffe midler til den trængte bane. Sporten fik også opmærksomhed. Købet af ”De Adlerske Grunde” i 1918 ansås for at være et velegnet sted til [[Helsingør Stadion]] og nogle fodboldbaner. Købet af [[Sommariva]] skete i 1919 og blev et meget populært forlystelsessted.

Charlotte Fenger: Link tilføjet

2026-01-28T13:02:50Z

Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 13:02
Linje 36:		Linje 36:

	===Det politiske arbejde===		===Det politiske arbejde===
	[[Billede:Pckontora.jpg\|right\|250px\|thumb\|Borgmester Peder Christensen på sit kontor. 1930.]]Som nævnt oven for var Peder Christensen blevet medlem af Byråd fra 1906. I 1908 blev han medlem af Socialdemokratiet og medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1918-1920. Han blev desuden medlem af partiets forretningsudvalg fra 1922-25 og igen 1933-1940. I 1916 blev han valgt som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Helsingør og var fra 22. marts 1918 til et tidspunkt i 1920 tilmed medlem af Folketinget. Da han 01. april 1919 blev folkevalgt borgmester i Helsingør, indså han efter otte måneders dobbeltvirke, at han rent arbejdsmæssigt ikke kunne forsvare at varetage begge politiske poster. Fra 1930-1937 var han partiets repræsentant for 2. valgkreds i det daværende Landsting. Han havde desuden været medarbejder ved Social-Demokraten i 14 år. Fra 1908-1940 var han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og fra 1922-1925 medlem af partiets forretningsudvalget og igen fra 1933-1936.		[[Billede:Pckontora.jpg\|right\|250px\|thumb\|Borgmester Peder Christensen på sit kontor. 1930.]]Som nævnt oven for var Peder Christensen blevet medlem af Helsingør Byråd fra 1906. I 1908 blev han medlem af Socialdemokratiet og medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1918-1920. Han blev desuden medlem af partiets forretningsudvalg fra 1922-25 og igen 1933-1940. I 1916 blev han valgt som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Helsingør og var fra 22. marts 1918 til et tidspunkt i 1920 tilmed medlem af Folketinget. Da han 01. april 1919 blev folkevalgt borgmester i Helsingør, indså han efter otte måneders dobbeltvirke, at han rent arbejdsmæssigt ikke kunne forsvare at varetage begge politiske poster. Fra 1930-1937 var han partiets repræsentant for 2. valgkreds i det daværende Landsting. Han havde desuden været medarbejder ved Social-Demokraten i 14 år. Fra 1908-1940 var han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og fra 1922-1925 medlem af partiets forretningsudvalget og igen fra 1933-1936.

	===Boligbyggerier===		===Boligbyggerier===
Linje 43:		Linje 43:
	Det første kooperative boligbyggeri på [[Esrumvej]] og [[Hamlets Vænge]] var boliger til værftsarbejder. Byggeriet havde undervejs haft stor modstand fra borgere og led ydermere under vanskeligheder med finansieringen.		Det første kooperative boligbyggeri på [[Esrumvej]] og [[Hamlets Vænge]] var boliger til værftsarbejder. Byggeriet havde undervejs haft stor modstand fra borgere og led ydermere under vanskeligheder med finansieringen.

	I begyndelsen af 1920’erne gav Peder Christensen som borgmester en byggegrund til en andelsbyggeforening. En række "gode og billige boliger blev opført til folk i faste stillinger" i kvarteret omkring nuværende [[Rosenkildevej]], [[Rosenstandsvej]], Gurrevej, [[Stenfeldtsvej]] og [[Olriksvej]]. Bebyggelsen lå et stykke under for byen på den tid og blev af en eller anden grund kaldt for ”Negerlandsbyen”, og det navn anvendes stadig.		I begyndelsen af 1920’erne gav Peder Christensen som borgmester en byggegrund til en andelsbyggeforening. En række "gode og billige boliger blev opført til folk i faste stillinger" i kvarteret omkring nuværende [[Rosenkildevej]], [[Rosenstandsvej]], Gurrevej, [[Stenfeldtsvej]] og [[Olriksvej]]. Bebyggelsen lå et stykke under for byen på den tid og blev af en eller anden grund kaldt for [[Andelsbyggeforeningen Helsingør \| ”Negerlandsbyen”]], og det navn anvendes stadig.

	Flere boligbyggerier blev påbegyndt i Helsingør i 1940’erne, men det tog rigtig fart efter 2. Verdenskrig. Peder Christensen var initiativtager til stiftelsen af Det Sociale Boligselskab i Helsingør i 1938. Med det begyndte der virkelig at ske noget på det boligmæssige område. De første boligbyggerier blev etableret i området omkring [[Pontoppidansvej]], Mads Holms Vej, bl.a. [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]], omkring [[Bjarkesvej]], [[Chr. Rasmussens Vej]] og Peder Skrams Vej. Efter 2. Verdenskrig blev der bygget på Rosenkildevej, [[Belvederevej]] og Gefionsparken med indkørsel fra Gylfesvej. Det sidste boligbyggeri, som Peder Christensen medvirkede til var Blicherparken, som blev opført fra 1952-1955.		Flere boligbyggerier blev påbegyndt i Helsingør i 1940’erne, men det tog rigtig fart efter 2. Verdenskrig. Peder Christensen var initiativtager til stiftelsen af Det Sociale Boligselskab i Helsingør i 1938. Med det begyndte der virkelig at ske noget på det boligmæssige område. De første boligbyggerier blev etableret i området omkring [[Pontoppidansvej]], Mads Holms Vej, bl.a. [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]], omkring [[Bjarkesvej]], [[Chr. Rasmussens Vej]] og Peder Skrams Vej. Efter 2. Verdenskrig blev der bygget på Rosenkildevej, [[Belvederevej]] og Gefionsparken med indkørsel fra Gylfesvej. Det sidste boligbyggeri, som Peder Christensen medvirkede til var Blicherparken, som blev opført fra 1952-1955.

Erik Stubtoft med 28. jan. 2026, 10:37

2026-01-28T10:37:33Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2026, 10:37
Linje 103:		Linje 103:

	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør‏‎\|Christensen, Peder]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør‏‎\|Christensen, Peder]]

			[[Kategori: Arbejderbevægelsens Profiler]]

Charlotte Fenger med 7. dec. 2025, 13:08

2025-12-07T13:08:09Z

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 13:08
Linje 73:		Linje 73:
	Peder Christensen blev medlem af turistrådet i 1925. Han var ret god til reklamefremstød for Helsingør, til at trække folk til byen, og enhver mulighed blev udnyttet. Eksempelvis blev alle sejl sat til i forbindelse med Helsingørs 500 års købstadsjubilæum. Det blev fejret med pomp og pragt og trak maser af folk til byen.		Peder Christensen blev medlem af turistrådet i 1925. Han var ret god til reklamefremstød for Helsingør, til at trække folk til byen, og enhver mulighed blev udnyttet. Eksempelvis blev alle sejl sat til i forbindelse med Helsingørs 500 års købstadsjubilæum. Det blev fejret med pomp og pragt og trak maser af folk til byen.

	Peder Christensen afløste [[Chr. Rasmussen]] som formand for [[~~Hornbæk-banen~~ \| Hornbæk-Gillelejebanen]] efter dennes død i november 1916 og gjorde en stor indsats for at skaffe midler til den trængte bane. Sporten fik også opmærksomhed. Købet af ”De Adlerske Grunde” i 1918 ansås for at være et velegnet sted til [[Helsingør Stadion]] og nogle fodboldbaner. Købet af [[Sommariva]] skete i 1919 og blev et meget populært forlystelsessted.		Peder Christensen afløste [[Chr. Rasmussen]] som formand for [[Hornbækbanen \| Hornbæk-Gillelejebanen]] efter dennes død i november 1916 og gjorde en stor indsats for at skaffe midler til den trængte bane. Sporten fik også opmærksomhed. Købet af ”De Adlerske Grunde” i 1918 ansås for at være et velegnet sted til [[Helsingør Stadion]] og nogle fodboldbaner. Købet af [[Sommariva]] skete i 1919 og blev et meget populært forlystelsessted.

	===Natur er vigtig===		===Natur er vigtig===

Charlotte Fenger: Tekstjustering

2025-12-07T13:06:02Z

Tekstjustering

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 13:06
Linje 7:		Linje 7:

	===Udlært som maskinbygger===		===Udlært som maskinbygger===
	[[Billede:Arbejdssjaka.jpg\|right\|250px\|thumb\|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900.]]Efter seks års læretid i alt blev han udlært som maskinbygger d. 01. august 1896. Han meldte sig ind i smedeforbundet den samme dag, han blev svend og aftjente sin værnepligt i marinen efter svendeprøven. Få måneder efter at Peder Christensen begyndte døde skibsværftets grundlægger, [[Mads Holm]]. De havde det til fælles, at de begge kom fra fattige, jyske vilkår, men de nåede kun lige akkurat at mødes. Begge var to af de betydeligste skikkelser i Helsingør i årene 1850-1950.		[[Billede:Arbejdssjaka.jpg\|right\|250px\|thumb\|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900.]]Efter seks års læretid i alt blev han udlært som maskinbygger 01. august 1896. Han meldte sig ind i smedeforbundet den samme dag, han blev svend og aftjente sin værnepligt i marinen efter svendeprøven. Få måneder efter at Peder Christensen begyndte døde skibsværftets grundlægger, [[Mads Holm]]. De havde det til fælles, at de begge kom fra fattige, jyske vilkår, men de nåede kun lige akkurat at mødes. Begge var to af de betydeligste skikkelser i Helsingør i årene 1850-1950.

	===Ægteskaber===		===Ægteskaber===

Charlotte Fenger: Småting

2025-12-07T13:05:32Z

Småting

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 13:05
Linje 10:		Linje 10:

	===Ægteskaber===		===Ægteskaber===
	Han blev gift med Nielsine Lovise Nielsen i 1896, da han fik løn som svend og flyttede ind i en lejlighed i Stengade 82 på anden sal. Hun døde i 1909, og fem år senere giftede Peder Christensen sig med den 24-årige Kirstine Olsen, datter af en arbejdsmand og husejer i [[Søstræde]]. Hun var 16 år yngre, men viste sig at være rigtig god til både at repræsentere og arrangere sammenkomster. Ægteskabet var efter sigende lykkeligt og varede til Peder Christensen døde d. 31. oktober 1954. Han var en trofast ægtemand og glad for sine børn, men det travle arbejdsliv har givet haft sine omkostninger i forhold til familielivet.		Han blev gift med Nielsine Lovise Nielsen i 1896, da han fik løn som svend og flyttede ind i en lejlighed i Stengade 82 på anden sal. Hun døde i 1909, og fem år senere giftede Peder Christensen sig med den 24-årige Kirstine Olsen, datter af en arbejdsmand og husejer i [[Søstræde]]. Hun var 16 år yngre, men viste sig at være rigtig god til både at repræsentere og arrangere sammenkomster. Ægteskabet var efter sigende lykkeligt og varede til Peder Christensen døde 31. oktober 1954. Han var en trofast ægtemand og glad for sine børn, men det travle arbejdsliv har givet haft sine omkostninger i forhold til familielivet.

	===En personlighed===		===En personlighed===
Linje 24:		Linje 24:

	===Fagforeningsarbejde===		===Fagforeningsarbejde===
	Peder Christensen fik, ud over sit imponerende omfattende virke, en masse tillidsposter gennem sit liv. Han havde, parallelt med sine politiske gøremål, store poster i både parti, fagbevægelse og kooperation - både i Helsingør og på landsplan. I 1897 blev han valgt som den første autoriserede faglige tillidsrepræsentant i maskinværkstedet på Skibsværftet i en i øvrigt voldsom brydningstid for [[Fagforeninger \| fagforeninger]]. Den rolle udfyldte han med en målrettet forhandlingsevne og stor viljestyrke. Han blev i 1903 kasserer i den lokale afdeling af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening og blev valgt som formand d. 15. oktober 1906. Han var blevet tilbudt en stilling som mester, men forlod Skibsværftet samme år for at blive forretningsfører i Arbejdernes Fællesorganisation. Fra 1909-1915 var han i repræsentantskabet for De samvirkende Fagforbund (senere LO).		Peder Christensen fik, ud over sit imponerende omfattende virke, en masse tillidsposter gennem sit liv. Han havde, parallelt med sine politiske gøremål, store poster i både parti, fagbevægelse og kooperation - både i Helsingør og på landsplan. I 1897 blev han valgt som den første autoriserede faglige tillidsrepræsentant i maskinværkstedet på Skibsværftet i en i øvrigt voldsom brydningstid for [[Fagforeninger \| fagforeninger]]. Den rolle udfyldte han med en målrettet forhandlingsevne og stor viljestyrke. Han blev i 1903 kasserer i den lokale afdeling af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening og blev valgt som formand 15. oktober 1906. Han var blevet tilbudt en stilling som mester, men forlod Skibsværftet samme år for at blive forretningsfører i Arbejdernes Fællesorganisation. Fra 1909-1915 var han i repræsentantskabet for De samvirkende Fagforbund (senere LO).

	===Det kooperative===		===Det kooperative===
	Arbejdernes Fællesorganisation havde opbygget en stor kooperativ virksomhed Fællesorganisationen havde til huse i et meget lille, spartansk kontor på Stengade 71, som blev d. 31. august 1908 flyttet til forsamlingsbygningen i Søstræde 4, senere [[Folkets Hus]]. I 1915 flyttede kontoret til stueetagen i Stengade 37, hvor [[Billedteatret]] og senere [[Biografen]] blev etableret. Denne formandspost bestred han, til han gik af i 1913. Herefter kunne han hellige sig det, der kom til at beskæftige ham resten af livet, nemlig kommunalpolitikken og kooperationen og på en eller anden måde koble disse elementer sammen.		Arbejdernes Fællesorganisation havde opbygget en stor kooperativ virksomhed Fællesorganisationen havde til huse i et meget lille, spartansk kontor på Stengade 71, som blev 31. august 1908 flyttet til forsamlingsbygningen i Søstræde 4, senere [[Folkets Hus]]. I 1915 flyttede kontoret til stueetagen i Stengade 37, hvor [[Billedteatret]] og senere [[Biografen]] blev etableret. Denne formandspost bestred han, til han gik af i 1913. Herefter kunne han hellige sig det, der kom til at beskæftige ham resten af livet, nemlig kommunalpolitikken og kooperationen og på en eller anden måde koble disse elementer sammen.

	Af de lokale tiltag kan nævnes [[Helsingør Fællesbageri]] på [[Gl. Banegårdsvej]]. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], som han var medstifter af og formand for, [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]].		Af de lokale tiltag kan nævnes [[Helsingør Fællesbageri]] på [[Gl. Banegårdsvej]]. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], som han var medstifter af og formand for, [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]].
Linje 36:		Linje 36:

	===Det politiske arbejde===		===Det politiske arbejde===
	[[Billede:Pckontora.jpg\|right\|250px\|thumb\|Borgmester Peder Christensen på sit kontor. 1930.]]Som nævnt oven for var Peder Christensen blevet medlem af Byråd fra 1906. I 1908 blev han medlem af Socialdemokratiet og medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1918-1920. Han blev desuden medlem af partiets forretningsudvalg fra 1922-25 og igen 1933-1940. I 1916 blev han valgt som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Helsingør og var fra d. 22. marts 1918 til et tidspunkt i 1920 tilmed medlem af Folketinget. Da han d. 01. april 1919 blev folkevalgt borgmester i Helsingør, indså han efter otte måneders dobbeltvirke, at han rent arbejdsmæssigt ikke kunne forsvare at varetage begge politiske poster. Fra 1930-1937 var han partiets repræsentant for 2. valgkreds i det daværende Landsting. Han havde desuden været medarbejder ved Social-Demokraten i 14 år. Fra 1908-1940 var han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og fra 1922-1925 medlem af partiets forretningsudvalget og igen fra 1933-1936.		[[Billede:Pckontora.jpg\|right\|250px\|thumb\|Borgmester Peder Christensen på sit kontor. 1930.]]Som nævnt oven for var Peder Christensen blevet medlem af Byråd fra 1906. I 1908 blev han medlem af Socialdemokratiet og medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1918-1920. Han blev desuden medlem af partiets forretningsudvalg fra 1922-25 og igen 1933-1940. I 1916 blev han valgt som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Helsingør og var fra 22. marts 1918 til et tidspunkt i 1920 tilmed medlem af Folketinget. Da han 01. april 1919 blev folkevalgt borgmester i Helsingør, indså han efter otte måneders dobbeltvirke, at han rent arbejdsmæssigt ikke kunne forsvare at varetage begge politiske poster. Fra 1930-1937 var han partiets repræsentant for 2. valgkreds i det daværende Landsting. Han havde desuden været medarbejder ved Social-Demokraten i 14 år. Fra 1908-1940 var han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og fra 1922-1925 medlem af partiets forretningsudvalget og igen fra 1933-1936.

	===Boligbyggerier===		===Boligbyggerier===
Linje 45:		Linje 45:
	I begyndelsen af 1920’erne gav Peder Christensen som borgmester en byggegrund til en andelsbyggeforening. En række "gode og billige boliger blev opført til folk i faste stillinger" i kvarteret omkring nuværende [[Rosenkildevej]], [[Rosenstandsvej]], Gurrevej, [[Stenfeldtsvej]] og [[Olriksvej]]. Bebyggelsen lå et stykke under for byen på den tid og blev af en eller anden grund kaldt for ”Negerlandsbyen”, og det navn anvendes stadig.		I begyndelsen af 1920’erne gav Peder Christensen som borgmester en byggegrund til en andelsbyggeforening. En række "gode og billige boliger blev opført til folk i faste stillinger" i kvarteret omkring nuværende [[Rosenkildevej]], [[Rosenstandsvej]], Gurrevej, [[Stenfeldtsvej]] og [[Olriksvej]]. Bebyggelsen lå et stykke under for byen på den tid og blev af en eller anden grund kaldt for ”Negerlandsbyen”, og det navn anvendes stadig.

	Flere boligbyggerier blev påbegyndt i ~~Helsingør1940’erne~~, men det tog rigtig fart efter 2. Verdenskrig. Peder Christensen var initiativtager til stiftelsen af Det Sociale Boligselskab i Helsingør i 1938. Med det begyndte der virkelig at ske noget på det boligmæssige område. De første boligbyggerier blev etableret i området omkring [[Pontoppidansvej]], Mads Holms Vej, bl.a. [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]], omkring [[Bjarkesvej]], [[Chr. Rasmussens Vej]] og Peder Skrams Vej. Efter 2. Verdenskrig blev der bygget på Rosenkildevej, [[Belvederevej]] og Gefionsparken med indkørsel fra Gylfesvej. Det sidste boligbyggeri, som Peder Christensen medvirkede til var Blicherparken, som blev opført fra 1952-1955.		Flere boligbyggerier blev påbegyndt i Helsingør i 1940’erne, men det tog rigtig fart efter 2. Verdenskrig. Peder Christensen var initiativtager til stiftelsen af Det Sociale Boligselskab i Helsingør i 1938. Med det begyndte der virkelig at ske noget på det boligmæssige område. De første boligbyggerier blev etableret i området omkring [[Pontoppidansvej]], Mads Holms Vej, bl.a. [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]], omkring [[Bjarkesvej]], [[Chr. Rasmussens Vej]] og Peder Skrams Vej. Efter 2. Verdenskrig blev der bygget på Rosenkildevej, [[Belvederevej]] og Gefionsparken med indkørsel fra Gylfesvej. Det sidste boligbyggeri, som Peder Christensen medvirkede til var Blicherparken, som blev opført fra 1952-1955.

	Vejnettet blev etableret eller udbygget i forhold til disse byggerier og erstattede flere steder markveje eller stier.		Vejnettet blev etableret eller udbygget i forhold til disse byggerier og erstattede flere steder markveje eller stier.
Linje 56:		Linje 56:

	===Industri og arbejdspladser===		===Industri og arbejdspladser===
	'''Elektricitetsværket''' var blevet opført og leverede jævnstrøm til byen d. 26. maj om kl. 8:30 for første gang. Elværket lå mellem [[Trækbanen]] og Rosenkildestien og blev indviet d. 01. juni 1911, men blev først helt færdigt i november 1912. I 1921 overtog kommunen det hensygnende '''gasværk''' og moderniserede produktionen.		'''Elektricitetsværket''' var blevet opført og leverede jævnstrøm til byen 26. maj om kl. 8:30 i 1911 for første gang. Elværket lå mellem [[Trækbanen]] og Rosenkildestien og blev indviet 01. juni 1911, men blev først helt færdigt i november 1912. I 1921 overtog kommunen det hensygnende '''gasværk''' og moderniserede produktionen.

	Peder Christensen fik gennemført oprettelsen af '''Vinduesglasværket Kronborg''' på Grønnehave. Det blev etableret på ruinerne af et svineslagteri, som dels blev etableret for at udkonkurrere et i Hillerød, dels for at skaffe arbejdspladser. Det mislykkede forsøg varede fra 1894-1899. Glasværksprojektet skabte en vældig ballade undervejs. Bl.a. på grund af et nyt, problematisk og fortiet lån for at få sagen igennem. Det gjaldt arbejdspladser, som var en mærkesag for borgmesteren. Glasværket fik en vanskelig start, en kort levetid og kom aldrig til at fungere ordentligt. Et vigtigt anliggende var at forskønne området ved Grønnehave, hvor ruinerne af glasværket samt [[Hotel Marienlyst]] lå. Borgmesteren var mest stemt for, at man gjorde området til '''badeby''', en dansk udgave af Miami Beach i Florida, men vaklede mellem dette og hensyntagen til den store arbejdsløshed. Et tilbud fra gummifabrikken Tretorn i Helsingborg om at oprette en virksomhed i Helsingør og overtage glasværksruinen var stærkt fristende. [[Tretorn]] blev en realitet og den næststørste arbejdsplads i Helsingør efter Helsingør Værft.		Peder Christensen fik gennemført oprettelsen af '''Vinduesglasværket Kronborg''' på Grønnehave. Det blev etableret på ruinerne af et svineslagteri, som dels blev etableret for at udkonkurrere et i Hillerød, dels for at skaffe arbejdspladser. Det mislykkede forsøg varede fra 1894-1899. Glasværksprojektet skabte en vældig ballade undervejs. Bl.a. på grund af et nyt, problematisk og fortiet lån for at få sagen igennem. Det gjaldt arbejdspladser, som var en mærkesag for borgmesteren. Glasværket fik en vanskelig start, en kort levetid og kom aldrig til at fungere ordentligt. Et vigtigt anliggende var at forskønne området ved Grønnehave, hvor ruinerne af glasværket samt [[Hotel Marienlyst]] lå. Borgmesteren var mest stemt for, at man gjorde området til '''badeby''', en dansk udgave af Miami Beach i Florida, men vaklede mellem dette og hensyntagen til den store arbejdsløshed. Et tilbud fra gummifabrikken Tretorn i Helsingborg om at oprette en virksomhed i Helsingør og overtage glasværksruinen var stærkt fristende. [[Tretorn]] blev en realitet og den næststørste arbejdsplads i Helsingør efter Helsingør Værft.
Linje 85:		Linje 85:

	===Afslutningen===		===Afslutningen===
	[[Billede:Gravstenpc.jpg\|right\|150px\|thumb\|Peder Christensens gravsten på Helsingør Kirkegård. Foto 2019.]]Peder Christensen havde stort set ikke været syg, men et menneske, der havde arbejdet så intenst og så meget, må nødvendigvis blive mærket af det. Sygdomsperioder i 1953 og i foråret 1954 tydede det på, at hjertet var ved at være slidt op. Til sin 80-års fødselsdag d. 08. juni var kræfterne ved at slippe op. Indlæggelser fulgte og siden lå han en del til sengs. Døden indtrådte en søndag morgen, d. 31. oktober 1954.		[[Billede:Gravstenpc.jpg\|right\|150px\|thumb\|Peder Christensens gravsten på Helsingør Kirkegård. Foto 2019.]]Peder Christensen havde stort set ikke været syg, men et menneske, der havde arbejdet så intenst og så meget, må nødvendigvis blive mærket af det. Sygdomsperioder i 1953 og i foråret 1954 tydede det på, at hjertet var ved at være slidt op. Til sin 80-års fødselsdag 08. juni var kræfterne ved at slippe op. Indlæggelser fulgte og siden lå han en del til sengs. Døden indtrådte en søndag morgen, 31. oktober 1954.

	I 1996 blev der opstillet en [[Peder Christensens buste \|buste af Peder Christensen]] på hjørnet af [[Rosenkildevej]] og [[Rosenstandsvej]].		I 1996 blev der opstillet en [[Peder Christensens buste \|buste af Peder Christensen]] på hjørnet af [[Rosenkildevej]] og [[Rosenstandsvej]].

Charlotte Fenger: Link justeret

2025-12-07T12:44:57Z

Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 12:44
Linje 31:		Linje 31:
	Af de lokale tiltag kan nævnes [[Helsingør Fællesbageri]] på [[Gl. Banegårdsvej]]. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], som han var medstifter af og formand for, [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]].		Af de lokale tiltag kan nævnes [[Helsingør Fællesbageri]] på [[Gl. Banegårdsvej]]. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], som han var medstifter af og formand for, [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]].

	Peder Christensen var med til at stifte [[Det ~~Kooperative~~ Fællesråd]] i 1923. Det er en samlebetegnelse for de virksomheder, som inden for arbejderbevægelsen er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform. Han blev formand og forretningsfører fra 1922-1925 og igen fra 1933-1936. Hans opgave var først og fremmest at bringe orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive etableret.		Peder Christensen var med til at stifte [[Det kooperative Fællesråd]] i 1923. Det er en samlebetegnelse for de virksomheder, som inden for arbejderbevægelsen er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform. Han blev formand og forretningsfører fra 1922-1925 og igen fra 1933-1936. Hans opgave var først og fremmest at bringe orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive etableret.

	Peder Christensen fik igennem sit arbejdsliv en stor betydning ikke blot for den lokale, men også for den landsomfattende kooperation. Det vil føre vidt at nævne den utrolige mængde kooperative tiltag, som Peder Christensen dels var medstifter af, formand for eller på andre måder involveret i. Det være sig såvel på landsplan som på lokalt plan. Man kan undre sig over, hvordan han kunne overkomme alt det. De mange gøremål kunne til tider påvirke over overblikket og føre til økonomiske problemer i forbindelse med de mange forskellige projekter.		Peder Christensen fik igennem sit arbejdsliv en stor betydning ikke blot for den lokale, men også for den landsomfattende kooperation. Det vil føre vidt at nævne den utrolige mængde kooperative tiltag, som Peder Christensen dels var medstifter af, formand for eller på andre måder involveret i. Det være sig såvel på landsplan som på lokalt plan. Man kan undre sig over, hvordan han kunne overkomme alt det. De mange gøremål kunne til tider påvirke over overblikket og føre til økonomiske problemer i forbindelse med de mange forskellige projekter.

Charlotte Fenger: Link justeret

2025-12-07T12:41:11Z

Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 12:41
Linje 31:		Linje 31:
	Af de lokale tiltag kan nævnes [[Helsingør Fællesbageri]] på [[Gl. Banegårdsvej]]. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], som han var medstifter af og formand for, [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]].		Af de lokale tiltag kan nævnes [[Helsingør Fællesbageri]] på [[Gl. Banegårdsvej]]. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], som han var medstifter af og formand for, [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]].

	Peder Christensen var med til at stifte [[Det Kooperative ~~Fællesforbund~~]] i ~~1922~~. Det er en samlebetegnelse for de virksomheder, som inden for arbejderbevægelsen er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform. Han blev formand og forretningsfører fra 1922-1925 og igen fra 1933-1936. Hans opgave var først og fremmest at bringe orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive etableret.		Peder Christensen var med til at stifte [[Det Kooperative Fællesråd]] i 1923. Det er en samlebetegnelse for de virksomheder, som inden for arbejderbevægelsen er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform. Han blev formand og forretningsfører fra 1922-1925 og igen fra 1933-1936. Hans opgave var først og fremmest at bringe orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive etableret.

	Peder Christensen fik igennem sit arbejdsliv en stor betydning ikke blot for den lokale, men også for den landsomfattende kooperation. Det vil føre vidt at nævne den utrolige mængde kooperative tiltag, som Peder Christensen dels var medstifter af, formand for eller på andre måder involveret i. Det være sig såvel på landsplan som på lokalt plan. Man kan undre sig over, hvordan han kunne overkomme alt det. De mange gøremål kunne til tider påvirke over overblikket og føre til økonomiske problemer i forbindelse med de mange forskellige projekter.		Peder Christensen fik igennem sit arbejdsliv en stor betydning ikke blot for den lokale, men også for den landsomfattende kooperation. Det vil føre vidt at nævne den utrolige mængde kooperative tiltag, som Peder Christensen dels var medstifter af, formand for eller på andre måder involveret i. Det være sig såvel på landsplan som på lokalt plan. Man kan undre sig over, hvordan han kunne overkomme alt det. De mange gøremål kunne til tider påvirke over overblikket og føre til økonomiske problemer i forbindelse med de mange forskellige projekter.

Charlotte Fenger: Småfejl rettet

2025-12-07T12:35:47Z

Småfejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 12:35
Linje 4:		Linje 4:

	===Fra Århus til Helsingør===		===Fra Århus til Helsingør===
	Peder Christensen blev født d. 08. juni 1874 i Århus, var søn af en gårdejer og den yngste i søskendeflokken. Meningen var, at han skulle overtage den fædrene gård, som faderen måtte lade gå på tvangsauktion i 1890. Da den plan var blevet umulig, kom Peder Christensen i mekanikerlære. Han havde større drømme og rejste allerede d. 01. august 1892 som 18-årig til Helsingør for at fortsætte som forbundter. En forbundtner er en lærling, hvis læretid har været afbrudt og som genoptager sin læretid et andet sted - i dette tilfælde som mekaniker på [[Helsingør Værft]] i en for ham hel ny verden. Peder Christensen valgte Helsingør, fordi han mente, at det var den by, hvor porten ud til den store verden stod åben.		Peder Christensen blev født 08. juni 1874 i Århus, var søn af en gårdejer og den yngste i søskendeflokken. Meningen var, at han skulle overtage den fædrene gård, som faderen måtte lade gå på tvangsauktion i 1890. Da den plan var blevet umulig, kom Peder Christensen i mekanikerlære. Han havde større drømme og rejste allerede 01. august 1892 som 18-årig til Helsingør for at fortsætte som forbundter. En forbundtner er en lærling, hvis læretid har været afbrudt og som genoptager sin læretid et andet sted - i dette tilfælde som mekaniker på [[Helsingør Værft]] i en for ham hel ny verden. Peder Christensen valgte Helsingør, fordi han mente, at det var den by, hvor porten ud til den store verden stod åben.

	===Udlært som maskinbygger===		===Udlært som maskinbygger===
Linje 13:		Linje 13:

	===En personlighed===		===En personlighed===
	Han var en høj, stout mand og udstrålede jysk soliditet, udrunden af bondeslægt, som han var. Han var tilmed en meget karismatisk, foretagsom, effektiv, visionær og flittig person med en enorm arbejdsevne og et udpræget handelstalent og at skabe reklame for byen. Ydermere evnede ~~til~~ at tale med alle slags mennesker. En udvikling af Helsingør var stærkt påkrævet, idet han overtog et fallitbo og en kommunal virksomhed, som var administrativt temmelig rodet med en masse udvalg, som ikke havde meget med hinanden at gøre. Væk med alt det ”kontoriusseri”, som han selv udtrykte det og gik i gang med at rydde op, modernisere og forenkle. Peder Christensen synes at være den rette mand til den store opgave med at skabe udvikling for Helsingør.		Han var en høj, stout mand og udstrålede jysk soliditet, udrunden af bondeslægt, som han var. Han var tilmed en meget karismatisk, foretagsom, effektiv, visionær og flittig person med en enorm arbejdsevne og et udpræget handelstalent og med sans for at skabe reklame for byen. Ydermere evnede han at tale med alle slags mennesker. En udvikling af Helsingør var stærkt påkrævet, idet han overtog et fallitbo og en kommunal virksomhed, som var administrativt temmelig rodet med en masse udvalg, som ikke havde meget med hinanden at gøre. Væk med alt det ”kontoriusseri”, som han selv udtrykte det og gik i gang med at rydde op, modernisere og forenkle. Peder Christensen synes at være den rette mand til den store opgave med at skabe udvikling for Helsingør.

	Han kom i kraft af sin personlighed, energi og sit udsyn til at dominere udviklingen i de år, og det var ikke uden grund, at han fik tilnavnet ”Kong Peder”. Nok var han et jævnt, beskedent og ydmygt menneske på mange måder, i livsførelse og med boliger, men han vidste, hvad han ville og havde stor styrke til at opnå disse mål - trods talrige, politiske storme. Beskedenheden hindrede ham dog ikke i at nyde jubilæer og andre festlige begivenheder. Han sagde selv, at han ikke var nogen asket.		Han kom i kraft af sin personlighed, energi og sit udsyn til at dominere udviklingen i de år, og det var ikke uden grund, at han fik tilnavnet ”Kong Peder”. Nok var han et jævnt, beskedent og ydmygt menneske på mange måder, i livsførelse og med boliger, men han vidste, hvad han ville og havde stor styrke til at opnå disse mål - trods talrige, politiske storme. Beskedenheden hindrede ham dog ikke i at nyde jubilæer og andre festlige begivenheder. Han sagde selv, at han ikke var nogen asket.