Nyrup - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-17T14:39:10Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2016, 14:39
Linje 6:		Linje 6:
	[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Ejendommen [[Qvistgaardshuus]] blev i 1836 solgt af staten til privat beboelse. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.		[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Ejendommen [[Qvistgaardshuus]] blev i 1836 solgt af staten til privat beboelse. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3~~=~~emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog~~%~~5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05370345 Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

	Kjeld Damgaard: Nyrup - et lokalt centrum (Helsingør Dagblad. 5. juli 2011)		Kjeld Damgaard: Nyrup - et lokalt centrum (Helsingør Dagblad. 5. juli 2011)

Merete Gotthardt: Omtale og link til Qvistgaardshuus tilføjet

2013-10-13T08:20:01Z

Omtale og link til Qvistgaardshuus tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2013, 08:20
Linje 4:		Linje 4:

	Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.		Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.
	[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.		[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Ejendommen [[Qvistgaardshuus]] blev i 1836 solgt af staten til privat beboelse. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]

HelsingorAdmin med 6. jul. 2011, 05:38

2011-07-06T05:38:55Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2011, 05:38
Linje 8:		Linje 8:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

			Kjeld Damgaard: Nyrup - et lokalt centrum (Helsingør Dagblad. 5. juli 2011)

Henrik: /* Litteratur */

2008-05-07T12:20:11Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 12:20
Linje 6:		Linje 6:
	[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.		[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Kjeld Damgaard med 1. maj 2008, 20:48

2008-05-01T20:48:49Z

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2008, 20:48
Linje 4:		Linje 4:

	Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.		Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.
	[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.		[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst, Nyrup\|Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975		Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Eva Stennicke med 21. apr. 2008, 19:55

2008-04-21T19:55:44Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2008, 19:55
Linje 8:		Linje 8:
	Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975		Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]
	~~[[Kategori:Gårde]]~~

213.83.149.242 med 18. apr. 2008, 15:35

2008-04-18T15:35:16Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2008, 15:35
Linje 1:		Linje 1:
	Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[http://da.wikipedia.org/wiki/Esrum_Kloster Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.		Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [http://da.wikipedia.org/wiki/Esrum_Kloster Esrum Kloster] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.

	[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup Skole 1911]]		[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup Skole 1911]]

213.83.149.242 med 18. apr. 2008, 15:34

2008-04-18T15:34:46Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2008, 15:34
Linje 1:		Linje 1:
	Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.		Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[http://da.wikipedia.org/wiki/Esrum_Kloster Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.

	[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup Skole 1911]]		[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup Skole 1911]]

Eva Stennicke med 18. apr. 2008, 06:28

2008-04-18T06:28:44Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2008, 06:28
Linje 1:		Linje 1:
	Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.		Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.

	[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup~~-skole~~ 1911]]		[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup Skole 1911]]

	Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.		Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.

Eva Stennicke med 18. apr. 2008, 06:27

2008-04-18T06:27:54Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2008, 06:27
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|Nyrup-skole 1911]]~~Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup. Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v. [[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.		Nyrup Landsby kendes i et priviligiebrev fra pave Alexander III dateret den 2. november 1178 i formen "Nuthorp", som betyder den nye udflytterbebyggelse. Bebyggelsen tilhørte [[Esrum Kloster]] frem til reformationen og i klosterets jordebog fra 1497 ses landsbyen nævnt med 10 ejendomme, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. I matriklen fra 1681 har landbyens 6 gårde og 4 huse. Fra 1674 til 1712 var den ene af ejendommene en skovridergård, hvor skovrideren for [[Kronborg Amt]] boede. Frem til Fredensborg Slot blev bygget i 1722, havde kongen tillige en jagtgård i Nyrup. Gården lå nord for landsbygaden omtrent overfor den nuværende Nyrupgaard. I Nyrup mødtes de to [[Kongeveje]] fra hhv. Frederiksborg og Hirschholm for derefter at fortsætte til Helsingør og [[Kronborg]]. Derfor var der i al fald fra starten af 1700-tallet - antagelig længe før - en kro i Nyrup.

			[[Billede:Nyrup-skole.jpg\|right\|thumb\|250px\|Nyrup-skole 1911]]

			Senere etableredes smedje, hjulmand, skomager, høkerforretning, skole, jordemoderpraksis, sprøjtehus, lægepraksis, telefoncentral, teglværk, købmandshandel m.v.
			[[Nyrup Sø]] lige nord for landsbyen fik i årene omkring 1800 to markante landsteder, hhv. [[Fairyhill]] og [[Claythorpe]] - bygget af familien [[Fenwick]] fra Helsingør. Nyrup Landsby bestod, ved udskiftningen af landsbyens jorder i 1780'erne, endnu af 6 gårde. De tre gårde, [[Sølyst]], [[Tyrgaard]] og [[Svingelgaard]] blev liggende i selve landsbyen, medens [[Hellegaard]], [[Møllegaard]] og [[Qvistgaard]] blev flyttet ud til de marker som de havde fået tildelt i forbindelse med jordreformen. I forbindelse med jordreformerne blev den nærliggende landsby [[Munkegaarde]] nedlagt som landsby og en stor del af Munkegaardes jorder blev lagt til Nyrups jorder. Størsteparten af disse jorder blev tildelt gården Qvistgaard, der senere gav navn til områdets eneste station på [[Nordbanen]] - og dermed senere til stationsbyen [[Kvistgaard]]. Af de oprindelige 6 gårde nedlagdes Svingelgaard, Tyrgaard og Hellegaard i løbet af 1800-tallet. Hellegaard sammenlagdes således med Møllegaard og blev til den endnu eksisterende [[Sindshvile]]. Tyrgaard sammenlagdes med Sølyst, der senere fik navneændring til [[Nyrupgaard]]. Svingelgaards jorder fordeltes på flere ejendomme. Allerede i 1780'erne anlagdes den nye Kongevej mellem Hørsholm og Helsingør øst for landsbyen og i 1933-34 blev Kongevejen mellem Hillerød og Helsingør ført syd om landsbyen. Bygaden er derfor i dag kun en skygge af sig selv uden gennemgående trafik, uden handlende, uden håndværkere og uden gårde. Nyrupgaard er forlængst nedlagt som landbrug og bygget om til en virksomhed, der forhandler tøj en gros.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975		Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]
	[[Kategori:Gårde]]		[[Kategori:Gårde]]