Nordbanen - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Link justeret

2019-05-24T07:53:22Z

Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2019, 07:53
Linje 1:		Linje 1:
	Jernbanen mellem København via Hillerød med Helsingør som endestation blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Den nye [[Helsingør Banegaard \| banegård]] i Helsingør kom til at ligge ved nuværende [[Trækbanen]]. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.		Jernbanen mellem København via Hillerød med Helsingør som endestation blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Den nye [[Helsingør Banegaard - den ældste \| banegård]] i Helsingør kom til at ligge ved nuværende [[Trækbanen]]. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.

	Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.		Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.

Charlotte Fenger: Mindre ændring

2018-07-12T06:06:12Z

Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 12. jul. 2018, 06:06
Linje 1:		Linje 1:
	Jernbanen mellem København via Hillerød med Helsingør som endestation~~, hvor [[Helsingør Banegaard \| banegården]] i Helsingør lå ved nuværende [[Trækbanen]]. Nordbanen~~ blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.		Jernbanen mellem København via Hillerød med Helsingør som endestation blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Den nye [[Helsingør Banegaard \| banegård]] i Helsingør kom til at ligge ved nuværende [[Trækbanen]]. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.

	Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.		Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.
Linje 5:		Linje 5:
	Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].		Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].

	[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|~~250px~~\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til [[Flynderborg]]-banken umiddelbart syd for Helsingør]]		[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|300px\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til [[Flynderborg]]-banken umiddelbart syd for Helsingør]]

	Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende, og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er Nørrevej den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.		Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende, og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er Nørrevej den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.

Charlotte Fenger: Link indsat

2018-07-12T05:48:48Z

Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 12. jul. 2018, 05:48
Linje 1:		Linje 1:
	Jernbanen mellem København via Hillerød ~~til~~ Helsingør, blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.		Jernbanen mellem København via Hillerød med Helsingør som endestation, hvor [[Helsingør Banegaard \| banegården]] i Helsingør lå ved nuværende [[Trækbanen]]. Nordbanen blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.

	Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.		Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.

Charlotte Fenger: Dato rettet+småting

2018-06-23T05:54:29Z

Dato rettet+småting

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2018, 05:54
Linje 1:		Linje 1:
	Jernbanen mellem København via Hillerød til Helsingør, blev indviet den 6. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.		Jernbanen mellem København via Hillerød til Helsingør, blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”'''Den Nordsjællandske Jernbane'''”. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved [[Qvistgaard]] (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.

	Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet om Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.		Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store [[Tikøb Kommune]] have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station ([[Kvistgaard Station]]). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.

	Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].		Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].

	[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|250px\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til [[Flynderborg]]-banken umiddelbart syd for Helsingør]]		[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|250px\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til [[Flynderborg]]-banken umiddelbart syd for Helsingør]]

	Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er ~~det~~ Nørrevej~~, der er~~ den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.		Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende, og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er Nørrevej den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.

	Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er [[Snekkersten Station]] blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev [[Mørdrup Trinbræt]] etableret.		Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er [[Snekkersten Station]] blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev [[Mørdrup Trinbræt]] etableret.
Linje 13:		Linje 13:
	Med anlægget af Kystbanen mistede Nordbanen noget af sin betydning, men stadig var der gennemgående tog fra København til Helsingør og omvendt. Med S-togenes indførelse mellem København og Holte i 1935 ændredes forholdene noget. Nu kørte en del tog kun til Hillerød og returnerede derefter til København. Passagerer måtte således skifte i Hillerød for at komme videre mod Helsingør.		Med anlægget af Kystbanen mistede Nordbanen noget af sin betydning, men stadig var der gennemgående tog fra København til Helsingør og omvendt. Med S-togenes indførelse mellem København og Holte i 1935 ændredes forholdene noget. Nu kørte en del tog kun til Hillerød og returnerede derefter til København. Passagerer måtte således skifte i Hillerød for at komme videre mod Helsingør.

	I den forbindelse opstod et øgenavn, som desværre fik en opblomstring i 1990’erne, da DSB begyndte at anvende navnet officielt: Lille Nord. Om det var et forsøg på et nedprioritere banen både i folks opfattelse og reelt vides ikke, men her er historien om hvorfor det korrekte navn på banen er Nordbanen og ikke Lille Nord:		I den forbindelse opstod et øgenavn, som desværre fik en opblomstring i 1990’erne, da DSB begyndte at anvende navnet officielt: Lille Nord. Om det var et forsøg på et nedprioritere banen både i folks opfattelse og reelt, vides ikke, men her er historien om hvorfor det korrekte navn på banen er Nordbanen og ikke Lille Nord:

	DSB’s anvendelse af betegnelsen Lille Nord, gav en del mennesker associationer til udtrykket ”et lille nor” – altså et lille uskyldigt pus. Vittigheden var vel meget god, da den var ny~~, men~~ har nu fået lov at stå så længe at den er blevet noget anstrengende både at se og høre på. Baggrunden for navnet skyldtes en DSB-maskinchef i 30’erne, der gerne ville være morsom. Han skrev derfor nogle skilte med navnet ”Lille Nord” og opsatte i lokomotiverne, for at undgå, at de tungeste lokomotiver blev sendt ud på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. På denne strækning havde man nemlig endnu ikke på dette tidspunkt fået udskiftet skinnerne, så de kunne bære de tungeste lokomotiver. Skinnerne blev hurtigt fornyet, og selv lokomotiver af S-typen fremførte i årevis både passager- og godstog på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. I dag er skinnerne endda udskiftet til de mest moderne langskinner, og betegnelsen Lille Nord har derfor længe ingen forbindelse haft med virkeligheden.		DSB’s anvendelse af betegnelsen Lille Nord, gav en del mennesker associationer til udtrykket ”et lille nor” – altså et lille, uskyldigt pus. Vittigheden var vel meget god, da den var ny. Men nu har den fået lov at stå så længe, at den er blevet noget anstrengende både at se og høre på. Baggrunden for navnet skyldtes en DSB-maskinchef i 30’erne, der gerne ville være morsom. Han skrev derfor nogle skilte med navnet ”Lille Nord” og opsatte i lokomotiverne for at undgå, at de tungeste lokomotiver blev sendt ud på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. På denne strækning havde man nemlig endnu ikke på dette tidspunkt fået udskiftet skinnerne, så de kunne bære de tungeste lokomotiver. Skinnerne blev hurtigt fornyet, og selv lokomotiver af S-typen fremførte i årevis både passager- og godstog på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. I dag er skinnerne endda udskiftet til de mest moderne langskinner, og betegnelsen Lille Nord har derfor længe ingen forbindelse haft med virkeligheden.

	[[Billede:Kvistgaard-Station-1989.jpg\|right\|thumb\|250px\|Et af de røde Y-tog er netop ankommet til Kvistgaard Station på Nordbanen i september 1989]]		[[Billede:Kvistgaard-Station-1989.jpg\|right\|thumb\|250px\|Et af de røde Y-tog er netop ankommet til Kvistgaard Station på Nordbanen i september 1989]]

Eva Stennicke med 29. jul. 2008, 19:21

2008-07-29T19:21:05Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2008, 19:21
Linje 5:		Linje 5:
	Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].		Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].

	[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til Flynderborg banken umiddelbart syd for Helsingør]]		[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|250px\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til [[Flynderborg]]-banken umiddelbart syd for Helsingør]]

	Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.		Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.

Eva Stennicke med 29. jul. 2008, 19:17

2008-07-29T19:17:33Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2008, 19:17
Linje 4:		Linje 4:

	Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].		Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].

			[[Billede:Nordbanen-forlængelse.jpg\|300px\|thumb\|right\|Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til Flynderborg banken umiddelbart syd for Helsingør]]

	Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.		Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.
Linje 15:		Linje 17:
	DSB’s anvendelse af betegnelsen Lille Nord, gav en del mennesker associationer til udtrykket ”et lille nor” – altså et lille uskyldigt pus. Vittigheden var vel meget god, da den var ny, men har nu fået lov at stå så længe at den er blevet noget anstrengende både at se og høre på. Baggrunden for navnet skyldtes en DSB-maskinchef i 30’erne, der gerne ville være morsom. Han skrev derfor nogle skilte med navnet ”Lille Nord” og opsatte i lokomotiverne, for at undgå, at de tungeste lokomotiver blev sendt ud på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. På denne strækning havde man nemlig endnu ikke på dette tidspunkt fået udskiftet skinnerne, så de kunne bære de tungeste lokomotiver. Skinnerne blev hurtigt fornyet, og selv lokomotiver af S-typen fremførte i årevis både passager- og godstog på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. I dag er skinnerne endda udskiftet til de mest moderne langskinner, og betegnelsen Lille Nord har derfor længe ingen forbindelse haft med virkeligheden.		DSB’s anvendelse af betegnelsen Lille Nord, gav en del mennesker associationer til udtrykket ”et lille nor” – altså et lille uskyldigt pus. Vittigheden var vel meget god, da den var ny, men har nu fået lov at stå så længe at den er blevet noget anstrengende både at se og høre på. Baggrunden for navnet skyldtes en DSB-maskinchef i 30’erne, der gerne ville være morsom. Han skrev derfor nogle skilte med navnet ”Lille Nord” og opsatte i lokomotiverne, for at undgå, at de tungeste lokomotiver blev sendt ud på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. På denne strækning havde man nemlig endnu ikke på dette tidspunkt fået udskiftet skinnerne, så de kunne bære de tungeste lokomotiver. Skinnerne blev hurtigt fornyet, og selv lokomotiver af S-typen fremførte i årevis både passager- og godstog på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. I dag er skinnerne endda udskiftet til de mest moderne langskinner, og betegnelsen Lille Nord har derfor længe ingen forbindelse haft med virkeligheden.

	[[Billede:Kvistgaard-Station-1989.jpg \| right \| thumb \| Et af de røde Y-tog er netop ankommet til Kvistgaard Station på Nordbanen i september 1989]]		[[Billede:Kvistgaard-Station-1989.jpg\|right\|thumb\|250px\|Et af de røde Y-tog er netop ankommet til Kvistgaard Station på Nordbanen i september 1989]]

	Efter i mange år af have kørt med de gamle og udslidte MO-tog på Nordbanen, blev disse endelig skiftet ud omkring 1980. Som den eneste DSB-strækning i Danmark anskaffede man de lette Y-tog som nyt materiel på strækningen. Og det var disse tog, der minsandten fik det lidet gloriøse ”Lille Nord” malet på siderne! At DSB dermed ville sende en signal (!) om at banen var nedprioriteret må vel være gået op for selv den allermest sindige nordsjællænder.		Efter i mange år af have kørt med de gamle og udslidte MO-tog på Nordbanen, blev disse endelig skiftet ud omkring 1980. Som den eneste DSB-strækning i Danmark anskaffede man de lette Y-tog som nyt materiel på strækningen. Og det var disse tog, der minsandten fik det lidet gloriøse ”Lille Nord” malet på siderne! At DSB dermed ville sende en signal (!) om at banen var nedprioriteret må vel være gået op for selv den allermest sindige nordsjællænder.

Eva Stennicke med 25. jul. 2008, 19:50

2008-07-25T19:50:05Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2008, 19:50
Linje 5:		Linje 5:
	Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].		Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].

	Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|~~haven~~ i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.		Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|havnen i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.

	Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er [[Snekkersten Station]] blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev [[Mørdrup Trinbræt]] etableret.		Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er [[Snekkersten Station]] blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev [[Mørdrup Trinbræt]] etableret.

Eva Stennicke med 25. jul. 2008, 19:49

2008-07-25T19:49:12Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2008, 19:49
Linje 5:		Linje 5:
	Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].		Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt '''Nordbanen''' – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode, som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig [[Kystbanen]].

	Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i ~~1892~~ og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør ~~Havn~~]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.		Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved [[Trækbanen]] til en nybygget station ved [[Helsingør Station \|haven i Helsingør]]. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er det Nørrevej, der er den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.

	Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er [[Snekkersten Station]] blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev [[Mørdrup Trinbræt]] etableret.		Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er [[Snekkersten Station]] blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev [[Mørdrup Trinbræt]] etableret.

Henrik: /* Litteratur */

2008-05-07T12:51:46Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 12:51
Linje 22:		Linje 22:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=~~damgaard~~&field2=titel&term2=~~kystbanen+og+dens+omgivelser~~&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa John Poulsen: Nordbanen, 1991]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=poulsen&field2=titel&term2=nordbanen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa John Poulsen: Nordbanen, 1991]

	[[Kategori: Jernbaner og stationer]]		[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Henrik: /* Litteratur */

2008-05-07T12:51:13Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 12:51
Linje 22:		Linje 22:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	John Poulsen: Nordbanen, 1991		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=damgaard&field2=titel&term2=kystbanen+og+dens+omgivelser&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa John Poulsen: Nordbanen, 1991]

	[[Kategori: Jernbaner og stationer]]		[[Kategori: Jernbaner og stationer]]