Nederlænderne i Helsingør - Versionshistorie

Bente Thomsen: /* Religiøse modsætninger */

2016-12-10T14:47:15Z

Religiøse modsætninger

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:47
Linje 29:		Linje 29:
	Da de første nederlændere kom til Danmark, var Reformationen stadig tæt på, og der var derfor stor opmærksomhed på, om tilflytterne levede op til de danske kirkebestemmelser. Det viste sig, at det gjorde de ikke, mange af dem var kalvinister. Derfor blev der i 1569 udfærdiget regler, som indvandrerne skulle acceptere for at få lovligt ophold i landet. Det hjalp ikke meget. Det var klart, at mange indvandrere ikke kom i kirkerne, men holdt deres andagter i hjemmene. I Helsingør blev der fundet en mindelig løsning, da [[Sct. Mariæ Kirke]] i det tidligere karmeliterkloster i 1576 blev overdraget til den tysk-hollandsk-talende befolkning.		Da de første nederlændere kom til Danmark, var Reformationen stadig tæt på, og der var derfor stor opmærksomhed på, om tilflytterne levede op til de danske kirkebestemmelser. Det viste sig, at det gjorde de ikke, mange af dem var kalvinister. Derfor blev der i 1569 udfærdiget regler, som indvandrerne skulle acceptere for at få lovligt ophold i landet. Det hjalp ikke meget. Det var klart, at mange indvandrere ikke kom i kirkerne, men holdt deres andagter i hjemmene. I Helsingør blev der fundet en mindelig løsning, da [[Sct. Mariæ Kirke]] i det tidligere karmeliterkloster i 1576 blev overdraget til den tysk-hollandsk-talende befolkning.

	[[Billede:epitaf.jpg\|~~300px~~\|right\|thumb\| Detalje af epitafium i Sct. Mariæ Kirke. Epitafiet blev opsat i 1634 på foranledning af Dyvken Hygensdatter. Hun ses her på epitafiets nederste felt sammen med sin mand, som døde i 1628, og deres tre sønner og tre døtre. I det lille felt over ægteparret ses deres seks døde børn samt et dødfødt barn. I epitafiets topstykke (ikke afbildet her) ses Dyvkens forældre, Huge Lutiens og Trine Jakopsdatter, og deres børn. Her ses Dyvken som den midterste af de tre døtre.		[[Billede:epitaf.jpg\|400px\|right\|thumb\| Detalje af epitafium i Sct. Mariæ Kirke. Epitafiet blev opsat i 1634 på foranledning af Dyvken Hygensdatter. Hun ses her på epitafiets nederste felt sammen med sin mand, som døde i 1628, og deres tre sønner og tre døtre. I det lille felt over ægteparret ses deres seks døde børn samt et dødfødt barn. I epitafiets topstykke (ikke afbildet her) ses Dyvkens forældre, Huge Lutiens og Trine Jakopsdatter, og deres børn. Her ses Dyvken som den midterste af de tre døtre.
	Epitafiet vidner om familiens store velstand. Foto: Kaj Madsen]]		Epitafiet vidner om familiens store velstand. Foto: Kaj Madsen]]

Bente Thomsen: /* Opholdet i Helsingør */

2016-12-10T14:46:31Z

Opholdet i Helsingør

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:46
Linje 9:		Linje 9:
	Når nederlænderne slog sig ned i Helsingør, var det ikke nødvendigvis tænkt som en emigration for livstid. I begyndelsen af perioden blev nogle af dem mest anset for "liggere", dvs. gæster, som kun var på midlertidigt ophold. I slutningen af 1500-tallet er der hyppige klager over nederlændere, som har boet og drevet erhverv i byen et antal år, tjent gode penge og drager bort med den samlede formue uden at have bidraget til byens anliggender. I 1582 fik man kongen til at udstede en forordning, hvori det blev bestemt, at uden for riget fødte borgere i Helsingør, som havde drevet næring i byen, skulle betale 1/3 af deres erhvervede gods og formue, før de måtte flytte fra byen. Den ene halvdel heraf skulle gå til kongen, den anden halvdel til byen. Forordningen gjaldt for hele landet, men blev i Helsingør tillempet, så de kun skulle betale "den tiende penning af alt deres eje", dvs. 10 %.		Når nederlænderne slog sig ned i Helsingør, var det ikke nødvendigvis tænkt som en emigration for livstid. I begyndelsen af perioden blev nogle af dem mest anset for "liggere", dvs. gæster, som kun var på midlertidigt ophold. I slutningen af 1500-tallet er der hyppige klager over nederlændere, som har boet og drevet erhverv i byen et antal år, tjent gode penge og drager bort med den samlede formue uden at have bidraget til byens anliggender. I 1582 fik man kongen til at udstede en forordning, hvori det blev bestemt, at uden for riget fødte borgere i Helsingør, som havde drevet næring i byen, skulle betale 1/3 af deres erhvervede gods og formue, før de måtte flytte fra byen. Den ene halvdel heraf skulle gå til kongen, den anden halvdel til byen. Forordningen gjaldt for hele landet, men blev i Helsingør tillempet, så de kun skulle betale "den tiende penning af alt deres eje", dvs. 10 %.

	[[Billede:facade.jpg\|~~400px~~\|right\|thumb\| Detalje af facaden på huset Strandgade 55. Huset blev bygget i 1592 til bartskær Jacob Willumsen af Antwerpen og anses for et af de fornemste renæssancehuse i Helsingør. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:facade.jpg\|500px\|right\|thumb\| Detalje af facaden på huset Strandgade 55. Huset blev bygget i 1592 til bartskær Jacob Willumsen af Antwerpen og anses for et af de fornemste renæssancehuse i Helsingør. Foto: Kaj Madsen.]]

	==Nederlændernes erhverv==		==Nederlændernes erhverv==

Bente Thomsen: /* Lille Amsterdam */

2016-12-10T14:43:09Z

Lille Amsterdam

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:43
Linje 19:		Linje 19:

	==Lille Amsterdam==		==Lille Amsterdam==
	De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område~~, der blev benævnt~~ [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.		De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg, et område ved navn [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.

	[[Billede:skilt.jpg\|400px\|left\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:skilt.jpg\|400px\|left\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]

Bente Thomsen: /* Nederlændernes erhverv */

2016-12-10T14:42:06Z

Nederlændernes erhverv

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:42
Linje 16:		Linje 16:
	Håndværk var stærkt repræsenteret. I kildematerialet optræder fagbetegnelser som skibsbygger, rebslager, bødker, nagelsmed, tømmermand, skrædder, bartskær, kandestøber, bager, pottemager, remmesnider, drejer, skomager, hattemager, kurvemager, væver, silkevæver, krogemager, murermester, stenhugger, snedker, billedhugger og blydækker.		Håndværk var stærkt repræsenteret. I kildematerialet optræder fagbetegnelser som skibsbygger, rebslager, bødker, nagelsmed, tømmermand, skrædder, bartskær, kandestøber, bager, pottemager, remmesnider, drejer, skomager, hattemager, kurvemager, væver, silkevæver, krogemager, murermester, stenhugger, snedker, billedhugger og blydækker.

	Ikke mindst de store byggerier på Kronborg under Frederik 2. og Christian 4. gav beskæftigelse til mange nederlandske håndværkere, som på det tidspunkt var de bedste specialister i Europa. I 1574 indgik Frederik 2. en aftale med bygmester Hans van Paeschen om ombygning af Krogen, som i 1577 blev omdøbt til Kronborg ~~[[Krogen-borganlæg]]~~. I 1577 blev van Paeschen afløst af Anthonis van Opbergen, som forestod færdiggørelsen af byggeriet. Efter Kronborgs brand i 1629 besluttede Christian 4. at genopbygge slottet, og han indgik i 1631 en aftale med kgl. bygmester Hans van Steenwinckel den Yngre. Også under dette byggeri var der mange nederlandske håndværkere beskæftiget.		Ikke mindst de store byggerier på Kronborg under Frederik 2. og Christian 4. gav beskæftigelse til mange nederlandske håndværkere, som på det tidspunkt var de bedste specialister i Europa. I 1574 indgik Frederik 2. en aftale med bygmester Hans van Paeschen om ombygning af Krogen, som i 1577 blev omdøbt til Kronborg. I 1577 blev van Paeschen afløst af Anthonis van Opbergen, som forestod færdiggørelsen af byggeriet. Efter Kronborgs brand i 1629 besluttede Christian 4. at genopbygge slottet, og han indgik i 1631 en aftale med kgl. bygmester Hans van Steenwinckel den Yngre. Også under dette byggeri var der mange nederlandske håndværkere beskæftiget.

	==Lille Amsterdam==		==Lille Amsterdam==

Bente Thomsen: /* Lille Amsterdam */

2016-12-10T14:35:47Z

Lille Amsterdam

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:35
Linje 21:		Linje 21:
	De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område, der blev benævnt [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.		De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område, der blev benævnt [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.

	[[Billede:skilt.jpg\|~~250px~~\|left\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:skilt.jpg\|400px\|left\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]

Bente Thomsen: /* Opholdet i Helsingør */

2016-12-10T14:35:22Z

Opholdet i Helsingør

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:35
Linje 9:		Linje 9:
	Når nederlænderne slog sig ned i Helsingør, var det ikke nødvendigvis tænkt som en emigration for livstid. I begyndelsen af perioden blev nogle af dem mest anset for "liggere", dvs. gæster, som kun var på midlertidigt ophold. I slutningen af 1500-tallet er der hyppige klager over nederlændere, som har boet og drevet erhverv i byen et antal år, tjent gode penge og drager bort med den samlede formue uden at have bidraget til byens anliggender. I 1582 fik man kongen til at udstede en forordning, hvori det blev bestemt, at uden for riget fødte borgere i Helsingør, som havde drevet næring i byen, skulle betale 1/3 af deres erhvervede gods og formue, før de måtte flytte fra byen. Den ene halvdel heraf skulle gå til kongen, den anden halvdel til byen. Forordningen gjaldt for hele landet, men blev i Helsingør tillempet, så de kun skulle betale "den tiende penning af alt deres eje", dvs. 10 %.		Når nederlænderne slog sig ned i Helsingør, var det ikke nødvendigvis tænkt som en emigration for livstid. I begyndelsen af perioden blev nogle af dem mest anset for "liggere", dvs. gæster, som kun var på midlertidigt ophold. I slutningen af 1500-tallet er der hyppige klager over nederlændere, som har boet og drevet erhverv i byen et antal år, tjent gode penge og drager bort med den samlede formue uden at have bidraget til byens anliggender. I 1582 fik man kongen til at udstede en forordning, hvori det blev bestemt, at uden for riget fødte borgere i Helsingør, som havde drevet næring i byen, skulle betale 1/3 af deres erhvervede gods og formue, før de måtte flytte fra byen. Den ene halvdel heraf skulle gå til kongen, den anden halvdel til byen. Forordningen gjaldt for hele landet, men blev i Helsingør tillempet, så de kun skulle betale "den tiende penning af alt deres eje", dvs. 10 %.

	[[Billede:facade.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\| Detalje af facaden på huset Strandgade 55. Huset blev bygget i 1592 til bartskær Jacob Willumsen af Antwerpen og anses for et af de fornemste renæssancehuse i Helsingør. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:facade.jpg\|400px\|right\|thumb\| Detalje af facaden på huset Strandgade 55. Huset blev bygget i 1592 til bartskær Jacob Willumsen af Antwerpen og anses for et af de fornemste renæssancehuse i Helsingør. Foto: Kaj Madsen.]]

	==Nederlændernes erhverv==		==Nederlændernes erhverv==

Bente Thomsen: /* Familien van Deurs */

2016-12-10T14:34:22Z

Familien van Deurs

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:34
Linje 47:		Linje 47:
	==Familien van Deurs==		==Familien van Deurs==
	Jan van Deurs (1637-1710) kom som lille dreng med sine forældre fra Haarlem til Helsingør. Han var i 1700 sekretær ved Øresunds Toldkammer, og blev på det tidspunkt udnævnt til nederlandsk kommissær i Helsingør. Kommissærposten blev efterfølgende overtaget af først hans søn, dernæst hans sønnesøn, Jean Christopher van Deurs (1725-81).		Jan van Deurs (1637-1710) kom som lille dreng med sine forældre fra Haarlem til Helsingør. Han var i 1700 sekretær ved Øresunds Toldkammer, og blev på det tidspunkt udnævnt til nederlandsk kommissær i Helsingør. Kommissærposten blev efterfølgende overtaget af først hans søn, dernæst hans sønnesøn, Jean Christopher van Deurs (1725-81).
	[[Billede:gravsten.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Familien van Deurs' gravsten fra 1669 i koret i Sct. Mariæ Kirke. Foto: Kaj Madsen]]
			[[Billede:gravsten.jpg\|350px\|right\|thumb\|Familien van Deurs' gravsten fra 1669 i koret i Sct. Mariæ Kirke. Foto: Kaj Madsen]]

	Jean Christopher van Deurs drev sammen med sin svoger Andreas Claessen handelshuset "sal. Arent van Deurs Enke & Co.", som var hjemmehørende i ejendommen [[Strandgade 95]]. Firmaet eksisterede frem til 1862.		Jean Christopher van Deurs drev sammen med sin svoger Andreas Claessen handelshuset "sal. Arent van Deurs Enke & Co.", som var hjemmehørende i ejendommen [[Strandgade 95]]. Firmaet eksisterede frem til 1862.

Bente Thomsen: /* Religiøse modsætninger */

2016-12-10T14:33:47Z

Religiøse modsætninger

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:33
Linje 29:		Linje 29:
	Da de første nederlændere kom til Danmark, var Reformationen stadig tæt på, og der var derfor stor opmærksomhed på, om tilflytterne levede op til de danske kirkebestemmelser. Det viste sig, at det gjorde de ikke, mange af dem var kalvinister. Derfor blev der i 1569 udfærdiget regler, som indvandrerne skulle acceptere for at få lovligt ophold i landet. Det hjalp ikke meget. Det var klart, at mange indvandrere ikke kom i kirkerne, men holdt deres andagter i hjemmene. I Helsingør blev der fundet en mindelig løsning, da [[Sct. Mariæ Kirke]] i det tidligere karmeliterkloster i 1576 blev overdraget til den tysk-hollandsk-talende befolkning.		Da de første nederlændere kom til Danmark, var Reformationen stadig tæt på, og der var derfor stor opmærksomhed på, om tilflytterne levede op til de danske kirkebestemmelser. Det viste sig, at det gjorde de ikke, mange af dem var kalvinister. Derfor blev der i 1569 udfærdiget regler, som indvandrerne skulle acceptere for at få lovligt ophold i landet. Det hjalp ikke meget. Det var klart, at mange indvandrere ikke kom i kirkerne, men holdt deres andagter i hjemmene. I Helsingør blev der fundet en mindelig løsning, da [[Sct. Mariæ Kirke]] i det tidligere karmeliterkloster i 1576 blev overdraget til den tysk-hollandsk-talende befolkning.

	[[Billede:epitaf.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\| Detalje af epitafium i Sct. Mariæ Kirke. Epitafiet blev opsat i 1634 på foranledning af Dyvken Hygensdatter. Hun ses her på epitafiets nederste felt sammen med sin mand, som døde i 1628, og deres tre sønner og tre døtre. I det lille felt over ægteparret ses deres seks døde børn samt et dødfødt barn. I epitafiets topstykke (ikke afbildet her) ses Dyvkens forældre, Huge Lutiens og Trine Jakopsdatter, og deres børn. Her ses Dyvken som den midterste af de tre døtre.		[[Billede:epitaf.jpg\|300px\|right\|thumb\| Detalje af epitafium i Sct. Mariæ Kirke. Epitafiet blev opsat i 1634 på foranledning af Dyvken Hygensdatter. Hun ses her på epitafiets nederste felt sammen med sin mand, som døde i 1628, og deres tre sønner og tre døtre. I det lille felt over ægteparret ses deres seks døde børn samt et dødfødt barn. I epitafiets topstykke (ikke afbildet her) ses Dyvkens forældre, Huge Lutiens og Trine Jakopsdatter, og deres børn. Her ses Dyvken som den midterste af de tre døtre.
	Epitafiet vidner om familiens store velstand. Foto: Kaj Madsen]]		Epitafiet vidner om familiens store velstand. Foto: Kaj Madsen]]

Bente Thomsen: /* Lille Amsterdam */

2016-12-10T14:32:47Z

Lille Amsterdam

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:32
Linje 21:		Linje 21:
	De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område, der blev benævnt [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.		De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område, der blev benævnt [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.

	[[Billede:skilt.jpg\|250px\|~~right~~\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:skilt.jpg\|250px\|left\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]

Bente Thomsen: /* Lille Amsterdam */

2016-12-10T14:32:10Z

Lille Amsterdam

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2016, 14:32
Linje 20:		Linje 20:
	==Lille Amsterdam==		==Lille Amsterdam==
	De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område, der blev benævnt [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.		De fleste af nederlænderne boede i 4. fjerding af byen, dvs. området nærmest Kronborg et område, der blev benævnt [[Sanden]]. Det var den mest velhavende del af Helsingør, og her dominerede nederlænderne i den grad, at bydelen blev kaldt "Lille Amsterdam". Nederlænderne var de første, der systematisk hjalp deres søfarende landsmænd med at klarere deres last for at kunne sejle gennem Sundet. Mange nederlændere drev værtshuse i Helsingør, hvor de kunne beværte nederlandske søfolk, som opholdt sig i byen. I et register i Amsterdam fra 1601-1608 nævnes 12 værtshuse med nederlandske navne i Helsingør, bl.a. Het Wapen van Amsterdam, Het Wapen van Terschelling, Harlingen, De Monnik. Værtshusene fungerede også som posthuse. I fragtkontrakter fra Amsterdam ses ofte, at skibskaptajnen skulle henvende sig til en værtshusholder i Helsingør og der få et brev fra rederiet hjemme med nærmere direktiver om, hvor han skulle sejle hen fra Helsingør. En sådan praksis med at få præcise instruktioner i Helsingør vedrørende den endelige destination ses allerede i 1580'erne.

			[[Billede:skilt.jpg\|250px\|right\|thumb\|Skilt fra o. 1600 fra værtshuset "De tre Steurliude". Skiltet har oprindelig været et hækornament fra et nederlandsk skib. På den ene side ses tre styrmænd, på den anden side tre kvindefigurer, hvis hoveder er forsvundet. Det er de tre dyder Tro, Håb og Kærlighed. Skiltet er udstillet på Helsingør Bymuseum. Foto: Kaj Madsen.]]


	Lille Amsterdam blev helt ødelagt under svenskekrigene 1658-60, men Helsingør rummer fortsat en række ejendomme, som er bygget af og til nederlændere. Se f.eks. [[Strandgade 55]], Strandgade 73, som omkring 1600 rummede værtshuset "De tre Steurliude" (De tre styrmænd) og [[Stengade 76]], også kaldet Tolder David Hansens gård.		Lille Amsterdam blev helt ødelagt under svenskekrigene 1658-60, men Helsingør rummer fortsat en række ejendomme, som er bygget af og til nederlændere. Se f.eks. [[Strandgade 55]], Strandgade 73, som omkring 1600 rummede værtshuset "De tre Steurliude" (De tre styrmænd) og [[Stengade 76]], også kaldet Tolder David Hansens gård.