Lundehave - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Kongens køkkenhave */ Link rettet

2023-04-17T13:25:26Z

Kongens køkkenhave: Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 13:25
Linje 1:		Linje 1:
	===Kongens køkkenhave===		===Kongens køkkenhave===
	Frederik 2. havde i begyndelsen af 1570’erne planer om af opføre sit nye renæssance slot [[Kronborg]] til afløsning af Erik af Pommerns forældede borganlæg [[Krogen ~~– et~~ borganlæg \| Krogen]]. Kongen havde i den forbindelse brug for en køkkenhave, som kunne levere forsyninger til hoffet. Han havde udset sig det sted, hvor et tidligere klosterområde havde ligget, nemlig ved [[Lappen]] i det område, hvor [[Marienlyst Slot]] ligger i dag.. Et sådant haveanlæg var ikke en mulighed omkring det nye Kronborg på den forblæste pynt.		Frederik 2. havde i begyndelsen af 1570’erne planer om af opføre sit nye renæssance slot [[Kronborg]] til afløsning af Erik af Pommerns forældede borganlæg [[Krogen - borganlæg \| Krogen]]. Kongen havde i den forbindelse brug for en køkkenhave, som kunne levere forsyninger til hoffet. Han havde udset sig det sted, hvor et tidligere klosterområde havde ligget, nemlig ved [[Lappen]] i det område, hvor [[Marienlyst Slot]] ligger i dag.. Et sådant haveanlæg var ikke en mulighed omkring det nye Kronborg på den forblæste pynt.

	===Sct. Annæ Klosters jord===		===Sct. Annæ Klosters jord===

Charlotte Fenger: /* Sct. Annæ Klosters jord */ Link flyttet

2018-03-12T11:05:10Z

Sct. Annæ Klosters jord: Link flyttet

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2018, 11:05
Linje 3:		Linje 3:

	===Sct. Annæ Klosters jord===		===Sct. Annæ Klosters jord===
	[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] havde i 1520 skænket jordstykket til franciskanerordenen, en tiggermunkeorden, kaldet gråbrødre, som opførte [[Sct. Annæ Kloster]]. Jordstykket var et stykke hævet havbund, som lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden med en skov eller lund med birketræer. Man hører første gang navnet '''Lundegården''' i 1550, en kongelig ladegård hørende til Krogen, muligvis opført ikke så lang tid efter ~~reformationen~~ i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene Lundegaarden og Slotsgården ligger i dag, nemlig i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].		[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] havde i 1520 skænket jordstykket til franciskanerordenen, en tiggermunkeorden, kaldet gråbrødre, som opførte [[Sct. Annæ Kloster]]. Jordstykket var et stykke hævet havbund, som lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden med en skov eller lund med birketræer. Man hører første gang navnet '''Lundegården''' i 1550, en kongelig ladegård hørende til Krogen, muligvis opført ikke så lang tid efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene Lundegaarden og Slotsgården ligger i dag, nemlig i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].

	Munkene havde ~~efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536~~ måttet forlade klostret, og stedet må anses for at have været i så stærkt forfald, at klostret har henligget som en ruin med en godt tilgroet have. Man har formodentlig, som skik og brug var, hentet og genanvendt byggematerialer fra klostret, sådan som skik og brug var. Klosterjorden var imidlertid dyrket og kultiveret jorden så intenst, at den trods de mange år stadig var velegnet til havebrug. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive ([[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter ham).		Munkene havde måttet forlade klostret efter Reformationen, og stedet må anses for at have været i så stærkt forfald, at klostret har henligget som en ruin med en godt tilgroet have. Man har formodentlig, som skik og brug var, hentet og genanvendt byggematerialer fra klostret, sådan som skik og brug var. Klosterjorden var imidlertid dyrket og kultiveret jorden så intenst, at den trods de mange år stadig var velegnet til havebrug. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive ([[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter ham).

	===Lundehave med jagt- og lystslot===		===Lundehave med jagt- og lystslot===

Charlotte Fenger: /* Kongerne i Hellebæk */ Link ændret

2018-03-12T10:55:46Z

Kongerne i Hellebæk: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2018, 10:55
Linje 37:		Linje 37:

	===Kongerne i Hellebæk===		===Kongerne i Hellebæk===
	En stor del af rustkammeret blev senere inddraget til køkken af Christian 4., som tilbragte en del tid på lystslottet, ofte flere dage ad gangen. Allerede efter sin kroning i august 1596, 19 år gammel, tilbragte han tre dage i Helsingør og Lundehave. Kongen havde allerede fra begyndelsen af sin regeringstid (1596) fattet interesse for området i [[Hellebæk]] og etableret en [[Kronborg geværfabrik ~~\| våbenfabrik~~]]. Hans far, Frederik 2., havde ~~fladet~~ foretage et større arbejde med at dæmme vandet op med henblik på mølledrift i området. [[Kongens Mølle]] på [[Nordre Strandvej]] var en af disse, og dele af bygningen fra dengang eksisterer stadig.		En stor del af rustkammeret blev senere inddraget til køkken af Christian 4., som tilbragte en del tid på lystslottet, ofte flere dage ad gangen. Allerede efter sin kroning i august 1596, 19 år gammel, tilbragte han tre dage i Helsingør og Lundehave. Kongen havde allerede fra begyndelsen af sin regeringstid (1596-1648) fattet interesse for området i [[Hellebæk]] og etableret en jern- og våbenindustri, Hammermøllen, som hele virksomheden blev kaldt (senere [[Kronborg geværfabrik]]). Hans far, Frederik 2., havde ladet foretage et større arbejde med at dæmme vandet op med henblik på mølledrift i området. [[Kongens Mølle]] på [[Nordre Strandvej]] var en af disse, og dele af bygningen fra dengang eksisterer stadig.

	===Karl Gustav satte sine spor===		===Karl Gustav satte sine spor===

Charlotte Fenger: /* Sct. Annæ Klosters jord */ Link ændret

2018-03-11T10:31:11Z

Sct. Annæ Klosters jord: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 10:31
Linje 5:		Linje 5:
	[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] havde i 1520 skænket jordstykket til franciskanerordenen, en tiggermunkeorden, kaldet gråbrødre, som opførte [[Sct. Annæ Kloster]]. Jordstykket var et stykke hævet havbund, som lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden med en skov eller lund med birketræer. Man hører første gang navnet '''Lundegården''' i 1550, en kongelig ladegård hørende til Krogen, muligvis opført ikke så lang tid efter reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene Lundegaarden og Slotsgården ligger i dag, nemlig i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].		[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] havde i 1520 skænket jordstykket til franciskanerordenen, en tiggermunkeorden, kaldet gråbrødre, som opførte [[Sct. Annæ Kloster]]. Jordstykket var et stykke hævet havbund, som lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden med en skov eller lund med birketræer. Man hører første gang navnet '''Lundegården''' i 1550, en kongelig ladegård hørende til Krogen, muligvis opført ikke så lang tid efter reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene Lundegaarden og Slotsgården ligger i dag, nemlig i området mellem [[Gl. Hellebækvej]], [[Claessensvej]] og [[Lappen 1]].

	Munkene havde efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 ~~reformationen~~] i 1536 måttet forlade klostret, og stedet må anses for at have været i så stærkt forfald, at klostret har henligget som en ruin med en godt tilgroet have. Man har formodentlig, som skik og brug var, hentet og genanvendt byggematerialer fra klostret, sådan som skik og brug var. Klosterjorden var imidlertid dyrket og kultiveret jorden så intenst, at den trods de mange år stadig var velegnet til havebrug. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive ([[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter ham).		Munkene havde efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 måttet forlade klostret, og stedet må anses for at have været i så stærkt forfald, at klostret har henligget som en ruin med en godt tilgroet have. Man har formodentlig, som skik og brug var, hentet og genanvendt byggematerialer fra klostret, sådan som skik og brug var. Klosterjorden var imidlertid dyrket og kultiveret jorden så intenst, at den trods de mange år stadig var velegnet til havebrug. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive ([[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter ham).

	===Lundehave med jagt- og lystslot===		===Lundehave med jagt- og lystslot===

Charlotte Fenger: /* En bygningen rejses */ Link ændret

2018-02-18T13:27:45Z

En bygningen rejses: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2018, 13:27
Linje 20:		Linje 20:
	Hvordan Lundehave så ud og hvordan det var indrettet ved man ganske godt, takket være arkitekt [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Lauritz_de_Thurah Lauritz de Thura] (1706-1759). Han stod for den store ombygning og udvidelse, som afsluttedes i 1764 og efterlod værk i to bind med kobberstik: ”Danske Vitruvius” fra 1746-1749. Det er Lysthuset i denne udformning man ser på det fine kobberstik, der findes i L. de Thurahs store værk »Den Danske Vitruvius« fra 1749. [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Antik_kunst_og_kunstv%C3%A6rker/Kunstnerbiografier/Vitruvius Vitruv] (ca. 75 f. Kr. ca. 25 f. Kr.) var en romersk ingeniørarkitekt fra tiden omkring kejser Augustus, som havde udgivet ti bøger om arkitektur.		Hvordan Lundehave så ud og hvordan det var indrettet ved man ganske godt, takket være arkitekt [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Lauritz_de_Thurah Lauritz de Thura] (1706-1759). Han stod for den store ombygning og udvidelse, som afsluttedes i 1764 og efterlod værk i to bind med kobberstik: ”Danske Vitruvius” fra 1746-1749. Det er Lysthuset i denne udformning man ser på det fine kobberstik, der findes i L. de Thurahs store værk »Den Danske Vitruvius« fra 1749. [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Antik_kunst_og_kunstv%C3%A6rker/Kunstnerbiografier/Vitruvius Vitruv] (ca. 75 f. Kr. ca. 25 f. Kr.) var en romersk ingeniørarkitekt fra tiden omkring kejser Augustus, som havde udgivet ti bøger om arkitektur.

	Hvem arkitekten bag lystslottet Lundehave har været, vides ikke med sikkerhed. Men [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Ren%C3%A6ssance/Arkitekter_-_ren%C3%A6ssance_-_Norden/Hans,_d.%C3%A6._van_Steenwinckel Hans van Steenwinckel] (ca. 1545-1601) kunne ifølge sagkyndige være et ganske godt bud. Han var knyttet til opførelsen af Kronborg fra 1578, udnævnt til kongelig bygmester i 1582. En kvalificeret og efterspurgt herre, som derfor havde mange opgaver. Han var den ældste af tre generationer af betydelige danske arkitekter og billedhuggere fra 1500-tallet og 1600-tallet med samme fornavn, derfor måtte man skelne dem fra hinanden ved betegnelserne den ældre, den yngre og den yngste. Den tidligere nævnte Gerd Ranzau kunne også meget vel have været involveret, selvom han var ret ung. Men Frederik 2. satte ham meget højt og udnævnte ham til lensmand på Kronborg i 1584. Ud over denne stilling skulle han føre tilsyn med byggeriet. Han var ligesom sin far, [~~https~~://da.~~wikipedia.org~~/~~wiki~~/Henrik_Rantzau Henrik Rantzau] (1526-1598), meget vidende og havde et stort kendskab til antikken og den moderne italienske arkitektur.		Hvem arkitekten bag lystslottet Lundehave har været, vides ikke med sikkerhed. Men [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Ren%C3%A6ssance/Arkitekter_-_ren%C3%A6ssance_-_Norden/Hans,_d.%C3%A6._van_Steenwinckel Hans van Steenwinckel] (ca. 1545-1601) kunne ifølge sagkyndige være et ganske godt bud. Han var knyttet til opførelsen af Kronborg fra 1578, udnævnt til kongelig bygmester i 1582. En kvalificeret og efterspurgt herre, som derfor havde mange opgaver. Han var den ældste af tre generationer af betydelige danske arkitekter og billedhuggere fra 1500-tallet og 1600-tallet med samme fornavn, derfor måtte man skelne dem fra hinanden ved betegnelserne den ældre, den yngre og den yngste. Den tidligere nævnte Gerd Ranzau kunne også meget vel have været involveret, selvom han var ret ung. Men Frederik 2. satte ham meget højt og udnævnte ham til lensmand på Kronborg i 1584. Ud over denne stilling skulle han føre tilsyn med byggeriet. Han var ligesom sin far, [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Henrik_Rantzau Henrik Rantzau] (1526-1598), meget vidende og havde et stort kendskab til antikken og den moderne italienske arkitektur.

	===Hvordan så lystslottet ud?===		===Hvordan så lystslottet ud?===

Charlotte Fenger: Eksternt link flyttet øverst

2016-12-05T11:53:08Z

Eksternt link flyttet øverst

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2016, 11:53
Linje 57:		Linje 57:
	====Navne knyttet til Lundehave====		====Navne knyttet til Lundehave====
	Navne som [[Lundegade]] og Lundegården (se første afsnit) refererer til navnet Lundehave (lunden med birketræer). [[Reberbaneparken]], hvor [[Reberbanen]] ligger i dag, blev før disse blev etableret, kaldt Krodammen. Den var opkaldt efter Lundegaards Kro (ifølge Laurits Pedersen, nævnt under litteraturhenvisninger).		Navne som [[Lundegade]] og Lundegården (se første afsnit) refererer til navnet Lundehave (lunden med birketræer). [[Reberbaneparken]], hvor [[Reberbanen]] ligger i dag, blev før disse blev etableret, kaldt Krodammen. Den var opkaldt efter Lundegaards Kro (ifølge Laurits Pedersen, nævnt under litteraturhenvisninger).

			===Eksternt link===
			[http://marienlyst.nu/slot-have/ Marienlyst Slot]

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40284699 Marienlyst Slot – en vejledning og en kortfattet historie. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1991.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40284699 Marienlyst Slot – en vejledning og en kortfattet historie. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1991.]

Linje 70:		Linje 72:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]

	~~===Eksternt link===~~
	~~[http://marienlyst.nu/slot-have/ Marienlyst Slot]~~

	[[Kategori: Slotte og borge]]		[[Kategori: Slotte og borge]]
	[[Kategori: Klostre]]		[[Kategori: Klostre]]
	[[Kategori: Haver og parker]]		[[Kategori: Haver og parker]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger */

2016-11-09T10:41:07Z

Litteraturhenvisninger

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2016, 10:41
Linje 66:		Linje 66:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%~~3A22429353Inga~~ Linde Jensen: ”Dengang på slottet”, Holkenfeldt 3, 1999 (Roman om J. G. Putscher, hans familie og livet omkring ham).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22429353 Inga Linde Jensen: ”Dengang på slottet”, Holkenfeldt 3, 1999 (Roman om J. G. Putscher, hans familie og livet omkring ham).]

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bibliotek.dk-links indsat

2016-11-01T16:19:56Z

Litteraturhenvisninger: Bibliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 16:19
Linje 59:		Linje 59:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	~~Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.~~

	Marienlyst Slot – en vejledning og en kortfattet historie. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1991.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40284699 Marienlyst Slot – en vejledning og en kortfattet historie. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1991.]

	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]
	~~Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade 1901-2001. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik. Helsingør, 2002.~~

	~~Inga~~ Linde Jensen: ”Dengang på slottet”, Holkenfeldt 3, 1999 (Roman om J. G. Putscher, hans familie og livet omkring ham).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22429353Inga Linde Jensen: ”Dengang på slottet”, Holkenfeldt 3, 1999 (Roman om J. G. Putscher, hans familie og livet omkring ham).]

			Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Et lystslot til salg */ Justeringer

2016-02-21T18:21:56Z

Et lystslot til salg: Justeringer

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2016, 18:21
Linje 53:		Linje 53:
	Frederik 5. besluttede at sælge det ubenyttede Lundehave på en offentlig auktion i 1751. Hermed var en lidt kringlet del af lyst slottets historie sat i gang. Det blev købt af konferensråd [https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Gottlieb_Putscher Johan Gottlieb Putscher] (1709-1781), som i 1750 var blevet udnævnt til toldinspektør i [[Øresunds Toldkammer]]. Det lille lysthus ved havens nordlige udgang lod han bygge. Han havde i 1751-1752 ladet en ejendom opføre i [[Stengade 48-50]], i dag kendt under navnet Putschers Gård. I romanen ”Dengang på slottet”, nævnt under litteraturhenvisninger, har Inge Linde Jensen skrevet om J. G. Putscher, hans familie og livet omkring ham. Ikke helt tilfældigt, eftersom han var forfatterens tip-tip-tip-oldefar.		Frederik 5. besluttede at sælge det ubenyttede Lundehave på en offentlig auktion i 1751. Hermed var en lidt kringlet del af lyst slottets historie sat i gang. Det blev købt af konferensråd [https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Gottlieb_Putscher Johan Gottlieb Putscher] (1709-1781), som i 1750 var blevet udnævnt til toldinspektør i [[Øresunds Toldkammer]]. Det lille lysthus ved havens nordlige udgang lod han bygge. Han havde i 1751-1752 ladet en ejendom opføre i [[Stengade 48-50]], i dag kendt under navnet Putschers Gård. I romanen ”Dengang på slottet”, nævnt under litteraturhenvisninger, har Inge Linde Jensen skrevet om J. G. Putscher, hans familie og livet omkring ham. Ikke helt tilfældigt, eftersom han var forfatterens tip-tip-tip-oldefar.

	I 1758 solgte J. G. Putscher Lundehave til overhofmarskal og lensgreve, [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke A. G. Moltke] (1710-1792). Moltke blev meget magtfuld og kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med den blomstrende økonomiske og kulturelle udvikling, som kom til at præge Frederik 5.s regeringsperiode. Han blev en meget velhavende handelsmand og ejer af adskillige godser og ejendomme. Han udvidede grunden omkring Lundehaves med fem tilstødende jordlodder mod nord og ville i øvrigt gerne have revet ~~femhuse~~ på [[Lappen]] ned for at få en bedre udsigt til Øresund, men det blev ikke til noget. ”Moltkes Glædeshauge” blev solgt tilbage til kongen, men den transaktion forblev en hemmelighed, så længe Frederik 5. levede. ~~Det kan forekomme~~ mærkværdigt, men Moltke har muligvis handlet på kongens vegne allerede ved købet i 1758. Det er stadig Moltke, der officielt lod Lundehave ombygge og udvide til det slot, vi kender i dag, selvom kongen betalte. Efter sin tronbestigelse overdrager Christian 7. slottet til enkedronning Julian Marie, og en nyt afsnit om det gamle lystslot Lundehave og ”Kronborg Have” begynder som [[Marienlyst Slot]].		I 1758 solgte J. G. Putscher Lundehave til overhofmarskal og lensgreve, [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Adam_Gottlob_Moltke A. G. Moltke] (1710-1792). Moltke blev meget magtfuld og kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med den blomstrende økonomiske og kulturelle udvikling, som kom til at præge Frederik 5.s regeringsperiode. Han blev også en meget velhavende handelsmand og ejer af adskillige godser og ejendomme. Han udvidede grunden omkring Lundehaves med fem tilstødende jordlodder mod nord og ville i øvrigt gerne have revet syv huse på [[Lappen]] ned for at få en bedre udsigt til Øresund, men det blev ikke til noget. ”Moltkes Glædeshauge” blev solgt tilbage til kongen, men den transaktion forblev en hemmelighed, så længe Frederik 5. levede. Et tilsyneladende mærkværdigt forløb, men Moltke har muligvis handlet på kongens vegne allerede ved købet i 1758. Det er stadig Moltke, der officielt lod Lundehave ombygge og udvide til det slot, vi kender i dag, selvom kongen betalte. Efter sin tronbestigelse overdrager Christian 7. slottet til enkedronning Julian Marie, og en nyt afsnit om det gamle lystslot Lundehave og ”Kronborg Have” begynder som [[Marienlyst Slot]].

	====Navne knyttet til Lundehave====		====Navne knyttet til Lundehave====
	Navne som [[Lundegade]] og Lundegården (se første afsnit) refererer til navnet Lundehave (lunden med birketræer). [[Reberbaneparken]], hvor [[Reberbanen]] ligger i dag, blev før disse blev etableret, kaldt Krodammen. Den var opkaldt efter Lundegaards Kro (ifølge Laurits Pedersen, nævnt under litteraturhenvisninger).		Navne som [[Lundegade]] og Lundegården (se første afsnit) refererer til navnet Lundehave (lunden med birketræer). [[Reberbaneparken]], hvor [[Reberbanen]] ligger i dag, blev før disse blev etableret, kaldt Krodammen. Den var opkaldt efter Lundegaards Kro (ifølge Laurits Pedersen, nævnt under litteraturhenvisninger).

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Litt.henv. rettet

2016-02-21T18:14:06Z

Litteraturhenvisninger: Litt.henv. rettet

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2016, 18:14
Linje 60:		Linje 60:
	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.
	~~Fra pjece fra bymuseet og fra hæftet ”Marienlyst~~ Slot – en vejledning og en kortfattet ~~historie” (~~Særtryk af Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1991)
			Marienlyst Slot – en vejledning og en kortfattet historie. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1991.

	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.		Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.