Lundegade - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Afsnit tilføjet

2017-06-22T15:08:49Z

Afsnit tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 15:08
Linje 3:		Linje 3:
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

			===Forhistorien===
	I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

Linje 11:		Linje 12:
	Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].		Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].

			===Betonvej===
	I 1928 blev Lundegade og [[Nordre Strandvej]] på strækningen mellem [[Lappen]] og [[Sommariva]] belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.		I 1928 blev Lundegade og [[Nordre Strandvej]] på strækningen mellem [[Lappen]] og [[Sommariva]] belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.

Charlotte Fenger: Mindre ændring

2017-06-22T13:30:47Z

Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 13:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]		[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/-1974]]
	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

	Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".		Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen."

	Røde Port lå lige før området [[Lappen]] og blev også kaldt for Lappeport. Det var den nordligste af Helsingørs [[Byporte i Helsingør \| byporte]], der førte mod Hellebæk og Esrum.		Røde Port lå lige før området [[Lappen]] og blev også kaldt for Lappeport. Det var den nordligste af Helsingørs [[Byporte i Helsingør \| byporte]], der førte mod Hellebæk og Esrum.

Charlotte Fenger: Links tilføjet

2017-06-22T06:12:23Z

Links tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 06:12
Linje 6:		Linje 6:

	Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".		Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".

			Røde Port lå lige før området [[Lappen]] og blev også kaldt for Lappeport. Det var den nordligste af Helsingørs [[Byporte i Helsingør \| byporte]], der førte mod Hellebæk og Esrum.

	Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].		Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].

	I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem [[Lappen]] og [[Sommariva]] belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.		I 1928 blev Lundegade og [[Nordre Strandvej]] på strækningen mellem [[Lappen]] og [[Sommariva]] belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973. Side 75.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99315512 Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99315512 Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)]

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bibliotek.dk-links indsat

2017-06-21T15:04:41Z

Litteraturhenvisninger: Bibliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 21. jun. 2017, 15:04
Linje 12:		Linje 12:

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===
	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

	Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99315512 Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)]

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Charlotte Fenger: Links tilføjet

2017-02-04T16:41:49Z

Links tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2017, 16:41
Linje 9:		Linje 9:
	Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].		Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].

	I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.		I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem [[Lappen]] og [[Sommariva]] belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===

Erik Stubtoft med 20. mar. 2014, 18:45

2014-03-20T18:45:54Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2014, 18:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]		[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]
	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
			* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		* I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

Erik Stubtoft med 18. jan. 2014, 18:40

2014-01-18T18:40:41Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2014, 18:40
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]		[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]
	I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		* 3000 Helsingør
			* I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

	Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".		Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".

Eva Stennicke med 17. maj 2010, 17:36

2010-05-17T17:36:09Z

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2010, 17:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 2?. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]		[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]
	I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

Eva Stennicke med 11. maj 2010, 19:49

2010-05-11T19:49:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2010, 19:49
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:B30262Lundeg740122.jpg\|right\|250px\|thumb\|Byggetomt Lundegade 2?. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/1 1974]]
	I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

Eva Stennicke med 11. maj 2010, 19:42

2010-05-11T19:42:01Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2010, 19:42
Linje 1:		Linje 1:
	I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og ~~abdet~~ udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.		I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

	Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".		Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".
Linje 5:		Linje 5:
	Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].		Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen \|reberbane]].

	I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva ~~belgt~~ med beton, og Lundegade blev ~~derfor~~ den første/en af de første danske betonveje.		I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.

	===Litteraturhenvisninger===		===Litteraturhenvisninger===