Laugsvæsen - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 14. okt. 2023, 10:26

2023-10-14T10:26:09Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2023, 10:26
Linje 196:		Linje 196:

	[[Kategori:Laugsvæsen]]		[[Kategori:Laugsvæsen]]

	~~Redaktion: Erik Stubtoft~~

Erik Stubtoft med 9. mar. 2022, 11:28

2022-03-09T11:28:31Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2022, 11:28
Linje 12:		Linje 12:
	Et laug var en sammenslutning af næringsdrivende (håndværkere eller handlende) inden for samme fag eller branche i en by. Lauget varetog medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. Laugets kunder afgav bestillinger til laugets oldermand, som så overdrog arbejdet til andre af laugets medlemmer		Et laug var en sammenslutning af næringsdrivende (håndværkere eller handlende) inden for samme fag eller branche i en by. Lauget varetog medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. Laugets kunder afgav bestillinger til laugets oldermand, som så overdrog arbejdet til andre af laugets medlemmer

	Et håndværkerlav (ofte stavet laug) er en tidlig form for fagforening. Det var ofte også en sammenslutning af håndværkere i samme fag. De arbejdede kooperativt og endte med stor beskæftigelsesmagt. De var f. eks. også med til at bestemme, hvem der kunne blive udlært i deres håndværk		Et håndværkerlav (ofte stavet laug) er en tidlig form for fagforening. Det var ofte også en sammenslutning af håndværkere i samme fag. De arbejdede kooperativt og endte med stor beskæftigelsesmagt. De var f. eks. også med til at bestemme, hvem der kunne blive udlært i deres håndværk.

			Laugene fik blandt andet til opgave at sørge for uddannelse af nye svende, og for at antallet af uddannede håndværkere passede til det behov, der var i byerne på det givne tidspunkt. Laugsorganisationer bredte sig også til ikke-håndværkere, som købmænd, skippere og barberkirurger.

	===Lauget fik ofte monopol===		===Lauget fik ofte monopol===
Linje 120:		Linje 122:
	ortopædiske håndskomagere, der lavede sko efter mål, og serviceskomagere, der alene foretog reparationer af sko.		ortopædiske håndskomagere, der lavede sko efter mål, og serviceskomagere, der alene foretog reparationer af sko.
	Sådan er det stadig den dag i dag, og det er primært serviceskomagerne, der er medlemmer af Danmarks Skomagerlaug.		Sådan er det stadig den dag i dag, og det er primært serviceskomagerne, der er medlemmer af Danmarks Skomagerlaug.

			Skomagerne arbejdede under kollegial selvjustits og ofte med snævre grænser for foretagsomhed.

	Kilde: Danmark Skomagerlauds hjemmeside februar 2022.		Kilde: Danmark Skomagerlauds hjemmeside februar 2022.
Linje 147:		Linje 151:
	Skrædderlauget i Kjøbenhavn blev som det første kendte laug godkendt af biskoppen i byen omkring 12-1400-årene. Andre laug, herunder Helsingør Skrædderlaug, kom til i årene efter. Laugene var religiøse gilder med masser af symboler og henvisninger af kristen karakter. I 1400-tallet, godkendte Kongen laugenes skrå (retningslinjer red.).		Skrædderlauget i Kjøbenhavn blev som det første kendte laug godkendt af biskoppen i byen omkring 12-1400-årene. Andre laug, herunder Helsingør Skrædderlaug, kom til i årene efter. Laugene var religiøse gilder med masser af symboler og henvisninger af kristen karakter. I 1400-tallet, godkendte Kongen laugenes skrå (retningslinjer red.).

	~~Laugene fik blandt andet til opgave at sørge for uddannelse af nye svende, og for at antallet af uddannede håndværkere passede til det behov, der~~ var i ~~byerne på det givne tidspunkt~~. ~~Laugsorganisationer bredte~~ sig også til ~~ikke-håndværkere, som købmænd, skippere og barberkirurger~~.		Skrædderlauget var i særdeleshed udsat for fuskere. Skrædderne kunne meget nemt sidde med deres stilfærdige arbejde uden at påkalde sig opmærksomhed. De kunne også tilbyde kunderne at komme hjem til dem for at udføre deres arbejde.

	Kilde: Skrædderlaugets hjemmeside.		Kilde: Skrædderlaugets hjemmeside.

Erik Stubtoft med 9. mar. 2022, 11:10

2022-03-09T11:10:29Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2022, 11:10
Linje 36:		Linje 36:

	Det skete f. eks. da en buntmager solgte pelshuer af lammeskind og derved kom ind på Handskemagerlaugets arbejdsfelt - da en kunstdrejer ville sælge sine smukke porcelænshoveder til at sætte på tobakspiber. Det forekom også da en buntmager solgte pelsstøvler med lædersåler og da en nålemager ville sælge synåle og fingerbøle af messing. Et af stridspunkterne måtte helt op til Højesteret for at finde sin løsning.		Det skete f. eks. da en buntmager solgte pelshuer af lammeskind og derved kom ind på Handskemagerlaugets arbejdsfelt - da en kunstdrejer ville sælge sine smukke porcelænshoveder til at sætte på tobakspiber. Det forekom også da en buntmager solgte pelsstøvler med lædersåler og da en nålemager ville sælge synåle og fingerbøle af messing. Et af stridspunkterne måtte helt op til Højesteret for at finde sin løsning.

			Laugene gik fra flere fag til enkeltfag

			Oprindelig omfattede de enkelte laug flere forskellige håndværk. På det tidspunkt, hvor svendevandringerne knytter det internationale “zünftige” hånd mellen danske og tyske laug, blev det nødvendigt at begrænse laugene til kun at omfatte enkeltlaug.

	===Fuskere og Bønhaser===		===Fuskere og Bønhaser===
	“Hin morgen 1694 begav oldermanden for smedelauget i Helsingør, Hans Hansen Knivsmed, i spidsen for samtlige laugsbrødre - mestre som svende - ledsaget af øvrigheden i person af underfogeden, sig endnu engang til soldat Mikkel Christensen, der havde hus i Sct. annagade. Smedene, der vel forståeligt nok, var ophidsede over Mikkel Christensen på ny fuskede……		“Hin morgen 1694 begav oldermanden for smedelauget i Helsingør, Hans Hansen Knivsmed, i spidsen for samtlige laugsbrødre - mestre som svende - ledsaget af øvrigheden i person af underfogeden, sig endnu engang til soldat Mikkel Christensen, der havde hus i Sct. annagade. Smedene, der vel forståeligt nok, var ophidsede over Mikkel Christensen på ny fuskede……
	Dette er indledningen til tidligere museumsdirektør Kenno Pedersen bog fra 1986 med titlen “fuskere og bønhaser”. Heri fortæller han om laugenes tilstedeværelse i det helsingoranke samfund. Hans betegnelse “fuskere” kender vi endnu den dag i dag. Derimod er betegnelsen “bønhaser” ikke brugt i nyere tid.

			Dette er indledningen til tidligere museumsdirektør Kenno Pedersen bog fra 1986 med titlen “fuskere og bønhaser”. Heri fortæller han om laugenes tilstedeværelse i det helsingoranke samfund. Hans betegnelse “fuskere” kender vi endnu den dag i dag. Derimod er betegnelsen “bønhaser” ikke brugt i nyere tid. Den omfattede ikke-udlærte, som alligevel arbejdede inden for faget.

			Historien ender med, at soldat Mikkel hidkaldte adskillige andre soldater/fuskere, som igangsatte et kæmpeslagsmål, der resulterede i, at smedelaugets tilhængere fik en ordentlig omgang prygl.”



	==Oversigt over kendte laug==		==Oversigt over kendte laug==
Linje 179:		Linje 189:
	4. Rigsarkivet. www.sa.dk		4. Rigsarkivet. www.sa.dk
	5. Diverse numre af Helsingør Dagblad		5. Diverse numre af Helsingør Dagblad
			6. “Fuskere og bønhaser”. Kenno Pedersen. Nordisk Forlag. 1986.

	[[Kategori:Laugsvæsen]]		[[Kategori:Laugsvæsen]]

	Redaktion: Erik Stubtoft		Redaktion: Erik Stubtoft

Erik Stubtoft med 9. mar. 2022, 10:48

2022-03-09T10:48:49Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2022, 10:48
Linje 36:		Linje 36:

	Det skete f. eks. da en buntmager solgte pelshuer af lammeskind og derved kom ind på Handskemagerlaugets arbejdsfelt - da en kunstdrejer ville sælge sine smukke porcelænshoveder til at sætte på tobakspiber. Det forekom også da en buntmager solgte pelsstøvler med lædersåler og da en nålemager ville sælge synåle og fingerbøle af messing. Et af stridspunkterne måtte helt op til Højesteret for at finde sin løsning.		Det skete f. eks. da en buntmager solgte pelshuer af lammeskind og derved kom ind på Handskemagerlaugets arbejdsfelt - da en kunstdrejer ville sælge sine smukke porcelænshoveder til at sætte på tobakspiber. Det forekom også da en buntmager solgte pelsstøvler med lædersåler og da en nålemager ville sælge synåle og fingerbøle af messing. Et af stridspunkterne måtte helt op til Højesteret for at finde sin løsning.

			===Fuskere og Bønhaser===
			“Hin morgen 1694 begav oldermanden for smedelauget i Helsingør, Hans Hansen Knivsmed, i spidsen for samtlige laugsbrødre - mestre som svende - ledsaget af øvrigheden i person af underfogeden, sig endnu engang til soldat Mikkel Christensen, der havde hus i Sct. annagade. Smedene, der vel forståeligt nok, var ophidsede over Mikkel Christensen på ny fuskede……
			Dette er indledningen til tidligere museumsdirektør Kenno Pedersen bog fra 1986 med titlen “fuskere og bønhaser”. Heri fortæller han om laugenes tilstedeværelse i det helsingoranke samfund. Hans betegnelse “fuskere” kender vi endnu den dag i dag. Derimod er betegnelsen “bønhaser” ikke brugt i nyere tid.

	==Oversigt over kendte laug==		==Oversigt over kendte laug==

Charlotte Fenger: /* Helsingør Tømrerlaug */ Mndre ændring

2022-02-20T14:04:58Z

Helsingør Tømrerlaug: Mndre ændring

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 14:04
Linje 176:		Linje 176:
	5. Diverse numre af Helsingør Dagblad		5. Diverse numre af Helsingør Dagblad

	[[Kategori: Laugsvæsen]]		[[Kategori:Laugsvæsen]]

	Redaktion: Erik Stubtoft		Redaktion: Erik Stubtoft

Charlotte Fenger: Opdatering

2022-02-20T13:59:18Z

Opdatering

Vis ændringer

Erik Stubtoft med 17. feb. 2022, 16:38

2022-02-17T16:38:45Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2022, 16:38
Linje 1:		Linje 1:

	~~Artiklen er under bearbejdelse. ES.~~



	==Tyskerne kom med laugs-ideen==		==Tyskerne kom med laugs-ideen==
Linje 226:		Linje 222:

	[[Kategori: Laugsvæsen]]		[[Kategori: Laugsvæsen]]

			Redaktion: Erik Stubtoft

Erik Stubtoft med 17. feb. 2022, 16:35

2022-02-17T16:35:19Z

Vis ændringer

Erik Stubtoft med 17. feb. 2022, 12:41

2022-02-17T12:41:08Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2022, 12:41
Linje 53:		Linje 53:

	==Oversigt over kendte laug==		==Oversigt over kendte laug==
	~~# '''Element i nummereret liste'''~~
	#
	* Element i nummereret liste

	===Helsingør Bagerlaug===		===Helsingør Bagerlaug===
Linje 68:		Linje 66:

	Se også:		Se også:

	Rigsarkivet: Ind- og udskrivning af drenge 1825-1864.		Rigsarkivet: Ind- og udskrivning af drenge 1825-1864.

	Rigsarkivet: Lavsprotokol med indskrivning af mestre og drenge 1681 - 1871.		Rigsarkivet: Lavsprotokol med indskrivning af mestre og drenge 1681 - 1871.

	Rigsarkivet: Svendenes Sygeprotokol 1802.1870.		Rigsarkivet: Svendenes Sygeprotokol 1802.1870.

Erik Stubtoft med 16. feb. 2022, 17:18

2022-02-16T17:18:01Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2022, 17:18
Linje 38:		Linje 38:

	Omvendt nåede Handskelauget samme år at omfatte kun eet medlem - som altså ikke behøvede at kæmpe mod underbydere af arbejde og anden strid. Det forekom ellers jævnligt i de laug, der havde valgt en myndig oldermand, som næsten styrede lauget og dets økonomiske aftaler diktatorisk. Oldermandens opgave var ellers at bilægge stridigheder, når et medlem lavede noget, som kunne skade de andre medlemmer.		Omvendt nåede Handskelauget samme år at omfatte kun eet medlem - som altså ikke behøvede at kæmpe mod underbydere af arbejde og anden strid. Det forekom ellers jævnligt i de laug, der havde valgt en myndig oldermand, som næsten styrede lauget og dets økonomiske aftaler diktatorisk. Oldermandens opgave var ellers at bilægge stridigheder, når et medlem lavede noget, som kunne skade de andre medlemmer.


	===Stridigheder laugene imellem===		===Stridigheder laugene imellem===
Linje 79:		Linje 80:
	Rigsarkivet: Medlemmer og deres byture 1895-1894		Rigsarkivet: Medlemmer og deres byture 1895-1894

	===Helsingør Lille Ligbærerkompagni 1744-1862~~===~~
			===Helsingør Lille Ligbærerkompagni===

			1744-1862

	Se også:		Se også:
	Rigsarkivet: Artikler mv. 1744-1815.		Rigsarkivet: Artikler mv. 1744-1815.

	==Helsingør Færgelau===
			===Helsingør Færgelau===

	1683-1862.		1683-1862.
Linje 92:		Linje 97:
	Rigsarkivet: Lavsbog 1683-1767.		Rigsarkivet: Lavsbog 1683-1767.
	Rigsarkivet: Vedtægtsprotokol 1831-1841.		Rigsarkivet: Vedtægtsprotokol 1831-1841.


	===Helsingør Handelsforening===		===Helsingør Handelsforening===
Linje 109:		Linje 115:
	Rigsarkivet: Indkomne ansøgninger om understøttelse 1862-1877.		Rigsarkivet: Indkomne ansøgninger om understøttelse 1862-1877.

	* Helsingør Handskemager- og Peltznerlaug
	1744 - 1862.		===Helsingør Handskemager- og Peltznerlaug===

			1744 - 1862.

	Se også:		Se også:
Linje 117:		Linje 125:
	Rigsarkivet: Svendeprotokol 1744-1859.		Rigsarkivet: Svendeprotokol 1744-1859.

	* Helsingør Købmandslaug
	1745 - 1862.		===Helsingør Købmandslaug===

			1745 - 1862.

	Blev på et tidspunkt slået sammen med Helsingør Handelstandsforening. Se dette.		Blev på et tidspunkt slået sammen med Helsingør Handelstandsforening. Se dette.

Linje 125:		Linje 136:
	Rigsarkivet: Indskrivningsprotokol for svende 1745-1859.		Rigsarkivet: Indskrivningsprotokol for svende 1745-1859.

	* Helsingør Lods- og Jordejerlav.
			===Helsingør Lods- og Jordejerlav===

	Se også:		Se også:
	Rigsarkivet: Lavsprotokol1715-1825.		Rigsarkivet: Lavsprotokol1715-1825.

	* Helsingør Skomagerlav.
			===Helsingør Skomagerlav===

	Danmarks Skomagerlaug er i dag et landsdækkende laug, der har til formål at samle skomagere, arrangere kurser og sammenkomster for sine medlemmer samt være med i den faglige håndværksmæssige udvikling.		Danmarks Skomagerlaug er i dag et landsdækkende laug, der har til formål at samle skomagere, arrangere kurser og sammenkomster for sine medlemmer samt være med i den faglige håndværksmæssige udvikling.
Linje 149:		Linje 162:
	Rigsarkivet: Lavsbog 1662-1861.		Rigsarkivet: Lavsbog 1662-1861.

	* Helsingør Lille Ligbærerkompagni
	~~1744 - 1862.~~

	* Helsingør Lods- og Jordejerlaug		===Helsingør Lille Ligbærerkompagni===
	~~1745 - 1862.~~
			1744 - 1862


			===Helsingør Lods- og Jordejerlaug===

	* Helsingør Malerlaug.		1745 - 1862.


			===Helsingør Malerlaug===

	Helsingør & Omegns Malerlaug er en sammenslutning af malerfirmaer i Helsingør og omegn.		Helsingør & Omegns Malerlaug er en sammenslutning af malerfirmaer i Helsingør og omegn.
Linje 163:		Linje 181:
	Helsingør & Omegns Malerlaug er tilsluttet Danske Malermestre og dermed malerfagets garantiordning. Dette betyder at hvis man som kunde vælger at få udført malerarbejde af et medlem fra vores laug, er der garanti for korrekt udført malerarbejde.		Helsingør & Omegns Malerlaug er tilsluttet Danske Malermestre og dermed malerfagets garantiordning. Dette betyder at hvis man som kunde vælger at få udført malerarbejde af et medlem fra vores laug, er der garanti for korrekt udført malerarbejde.
	Her på siden kan du finde din lokale malermester og læse mere om vores garantiordning gennem Danske Malermestre.		Her på siden kan du finde din lokale malermester og læse mere om vores garantiordning gennem Danske Malermestre.
	Kilde: Helsingør kommunes Vejviser 1936 og 1953.		Kilde: Helsingør kommunes Vejviser 1936 og 1953.
	.


	* Helsingør Skrædderlaug		===Helsingør Skrædderlaug===

	1826 - 1862.		1826 - 1862.

Linje 177:		Linje 195:
	Rigsarkivet: Svendenes regnskabsbog 1826-1871.		Rigsarkivet: Svendenes regnskabsbog 1826-1871.

	* Helsingør Slagterlaug
	1663 - 1860.		===Helsingør Slagterlaug===

			1663 - 1860.

	Slagterlaugets protokol er fra 1663. Den fortæller bl. a. at		Slagterlaugets protokol er fra 1663. Den fortæller bl. a. at
Linje 197:		Linje 217:


	* Helsingør Smedelaug		===Helsingør Smedelaug===
	1592 - 1862
			1592 - 1862

	Se også:		Se også:
Linje 207:		Linje 228:


	* Helsingør Snedkerlaug		===Helsingør Snedkerlaug===
	1604 - 1862
			1604 - 1862

	Se også:		Se også:
Linje 218:		Linje 240:
	Helsingør kommunes Vejviser 1936		Helsingør kommunes Vejviser 1936

	* Helsingør Tømrerlaug
			===Helsingør Tømrerlaug===

	0000 -1862.		0000 -1862.

	De angivne årstal f. ex. 1604 - 1862 betyder, at lauget omtales i Rigsdagens protokoller første gang og datoen for laugenes tilladte slutdato.		De angivne årstal f. ex. 1604 - 1862 betyder, at lauget omtales i Rigsdagens protokoller første gang og datoen for laugenes tilladte slutdato.


	Kilder:		Kilder:
Linje 231:		Linje 256:


	Kategori: Laugsvæsen		[[Kategori: Laugsvæsen]]