Lappen - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Bagatal

2026-04-09T14:18:07Z

Bagatal

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2026, 14:18
Linje 53:		Linje 53:

	===Nedrivning eller restaurering?===		===Nedrivning eller restaurering?===
	En diskussion om restaurering i stedet for nedrivning af Lappen foregik i sidste del af 1960'erne. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og udarbejdede en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med ~~interessere~~ i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv. Et smukt eksempel på en restaurering, som blev udført fra 1970-1972 på grundlag af en kommunal bevaringsplan og et samarbejde med husejerne på Lappen.		En diskussion om restaurering i stedet for nedrivning af Lappen foregik i sidste del af 1960'erne. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og udarbejdede en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med interesse i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv. Et smukt eksempel på en restaurering, som blev udført fra 1970-1972 på grundlag af en kommunal bevaringsplan og et samarbejde med husejerne på Lappen.

	Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe. Denne proces inspirererede til den bybevarende sanerinsproces, der blev besluttet i byrådet i 1973: at bevare og restaurere den gamle, historiske bykerne, som var stærkt forfalden, i stedet for at rive den ned og bygge nyt.		Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe. Denne proces inspirererede til den bybevarende sanerinsproces, der blev besluttet i byrådet i 1973: at bevare og restaurere den gamle, historiske bykerne, som var stærkt forfalden, i stedet for at rive den ned og bygge nyt.

Charlotte Fenger: Tilføjelse i afsnit

2026-04-09T14:15:00Z

Tilføjelse i afsnit

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2026, 14:15
Linje 53:		Linje 53:

	===Nedrivning eller restaurering?===		===Nedrivning eller restaurering?===
	~~I første halvdel af 1970’erne foregik en~~ diskussion ~~omkring~~ restaurering i stedet for nedrivning. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og ~~udarbejde~~ en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med interessere i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv.		En diskussion om restaurering i stedet for nedrivning af Lappen foregik i sidste del af 1960'erne. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og udarbejdede en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med interessere i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv. Et smukt eksempel på en restaurering, som blev udført fra 1970-1972 på grundlag af en kommunal bevaringsplan og et samarbejde med husejerne på Lappen.

	Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe.		Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe. Denne proces inspirererede til den bybevarende sanerinsproces, der blev besluttet i byrådet i 1973: at bevare og restaurere den gamle, historiske bykerne, som var stærkt forfalden, i stedet for at rive den ned og bygge nyt.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Link rettet

2025-09-08T14:27:40Z

Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2025, 14:27
Linje 39:		Linje 39:

	===Smugleri===		===Smugleri===
	De oven for omtalte anløbsbroer var hyppigt anvendte til ulovlig indførsel af varer. [[Smugleri i Helsingør \|Smugleri]] var forholdsvis udbredt i Helsingør, og Lappen var et rigtig godt gemmested for smuglervarer, bekvemt langt uden for byens grænser og dermed for kontrol. [[Kadrejeri]], en form for tuskhandel til søs, var også ret almindeligt. Martinus Galschiøt fortæller om smugleriet i 1840’erne i sin bog fra 1921: ”Helsingør omkring midten af forrige århundrede - studier og erindringer”.		De oven for omtalte anløbsbroer var hyppigt anvendte til ulovlig indførsel af varer. [[Smugleri i Helsingør \|Smugleri]] var forholdsvis udbredt i Helsingør, og Lappen var et rigtig godt gemmested for smuglervarer, bekvemt langt uden for byens grænser og dermed for kontrol. [[Kadrejer \| Kadrejeri]], en form for tuskhandel til søs, var også ret almindeligt. Martinus Galschiøt fortæller om smugleriet i 1840’erne i sin bog fra 1921: ”Helsingør omkring midten af forrige århundrede - studier og erindringer”.

	===Ændrede tider===		===Ændrede tider===

Charlotte Fenger med 24. feb. 2022, 10:36

2022-02-24T10:36:22Z

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2022, 10:36
Linje 2:		Linje 2:
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	[[Billede:Lap.jpg\|right\|thumb\|~~400px~~\|Lappen]]		[[Billede:Lap.jpg\|right\|thumb\|500px\|Lappen]]
	===Området Lappen===		===Området Lappen===
	Lappen lå i ældre tid et godt stykke uden for den gamle bykerne i Helsingør som en selvstændig bydel. Den er opkaldt efter [[Lappegrunden]], en lang sandbanke strækkende sig fra omkring pynten ved [[Kronborg]] langs kysten mod nordvest. Den både berygtede og farlige grund er omtalt i en selvstændig artikel i dette leksikon.		Lappen lå i ældre tid et godt stykke uden for den gamle bykerne i Helsingør som en selvstændig bydel. Den er opkaldt efter [[Lappegrunden]], en lang sandbanke strækkende sig fra omkring pynten ved [[Kronborg]] langs kysten mod nordvest. Den både berygtede og farlige grund er omtalt i en selvstændig artikel i dette leksikon.

HelsingorAdmin med 4. jan. 2022, 13:24

2022-01-04T13:24:30Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 13:24
Linje 2:		Linje 2:
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	[[Billede:Lap.jpg\|right\|thumb\|~~330px~~\|Lappen]]		[[Billede:Lap.jpg\|right\|thumb\|400px\|Lappen]]
	===Området Lappen===		===Området Lappen===
	Lappen lå i ældre tid et godt stykke uden for den gamle bykerne i Helsingør som en selvstændig bydel. Den er opkaldt efter [[Lappegrunden]], en lang sandbanke strækkende sig fra omkring pynten ved [[Kronborg]] langs kysten mod nordvest. Den både berygtede og farlige grund er omtalt i en selvstændig artikel i dette leksikon.		Lappen lå i ældre tid et godt stykke uden for den gamle bykerne i Helsingør som en selvstændig bydel. Den er opkaldt efter [[Lappegrunden]], en lang sandbanke strækkende sig fra omkring pynten ved [[Kronborg]] langs kysten mod nordvest. Den både berygtede og farlige grund er omtalt i en selvstændig artikel i dette leksikon.

Charlotte Fenger: /* Forsvarsmur fra byen til Lappen */ Link tilføjet

2018-02-16T13:06:05Z

Forsvarsmur fra byen til Lappen: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2018, 13:06
Linje 25:		Linje 25:

	===Forsvarsmur fra byen til Lappen===		===Forsvarsmur fra byen til Lappen===
	Christian d. 4. beordrede en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opført. Arbejdet gik i gang i 1617, og ti år efter var muren mod stranden opført fra [[Svingelport]] til [[Kronborg]] i en linje fra syd mod øst. Mod øst blev bymuren bygget sammen med en eksisterende mur, som førte fra lystslottet Lundehave, forgængeren til det nuværende [[Marienlyst Slot]], til stranden og uden om haven. Denne mur var blevet opført fra 1607-1609.		Christian d. 4. beordrede en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opført. Arbejdet gik i gang i 1617, og ti år efter var muren mod stranden opført fra [[Svingelport]] til [[Kronborg]] i en linje fra syd mod øst. Mod øst blev bymuren bygget sammen med en eksisterende mur, som førte fra lystslottet [[Lundehave]], forgængeren til det nuværende [[Marienlyst Slot]], til stranden og uden om haven. Denne mur var blevet opført fra 1607-1609.

	===Lappeporten===		===Lappeporten===

Charlotte Fenger: Flere tilføjelser

2018-02-16T13:05:18Z

Flere tilføjelser

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2018, 13:05
Linje 1:		Linje 1:


	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Linje 11:		Linje 9:

	===Bydelen Lappen===		===Bydelen Lappen===
	Bydelen Lappen opstod i slutningen af 1500-tallet under Frederik 2. og blev udbygget under Christian 4. i første del af 1600-tallet. En lang periode, hvor Helsingør takket være [[Øresundstolden i Helsingør \| Øresundstolden]] voksede sig stor og rig og blev landets næst største by efter København.		Bydelen Lappen opstod i slutningen af 1500-tallet under Frederik 2. og blev udbygget under Christian 4. i første del af 1600-tallet. En lang periode, hvor Helsingør takket være [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] voksede sig stor og rig og blev landets næst største by efter København.
	De oprindelige ”lappehuse” ved man ikke så meget om, men de har givet været relativt beskedne. En stormflod skyllede en hel række huse og haver bort i 1637. Det er i den sammenhæng, at man finder en egentlig bebyggelse omtalt for første gang. I løbet af 1600-tallet blev bebyggelsen grundlagt med 18 huse, hvoraf de fleste færgemænd. Det svarer nogenlunde til den bebyggelse, som Reesens kort fra omkring 1650 viser.		De oprindelige ”lappehuse” ved man ikke så meget om, men de har givet været relativt beskedne. En stormflod skyllede en hel række huse og haver bort i 1637. Det er i den sammenhæng, at man finder en egentlig bebyggelse omtalt for første gang. I løbet af 1600-tallet blev bebyggelsen grundlagt med 18 huse, hvoraf de fleste færgemænd. Det svarer nogenlunde til den bebyggelse, som Reesens kort fra omkring 1650 viser.

Linje 22:		Linje 20:
	Enkelte beboere på Lappen skilte sig dog noget ud. Byens bødler og natmænd havde i en periode deres bolig på Lappen. De har også haft til huse i [[Lundegade]], tidligere Bøddelgade. I en artikel om [[Henrettelser i Helsingør \| henrettelser i Helsingør]] kan man læse lidt om disse "outsidere".		Enkelte beboere på Lappen skilte sig dog noget ud. Byens bødler og natmænd havde i en periode deres bolig på Lappen. De har også haft til huse i [[Lundegade]], tidligere Bøddelgade. I en artikel om [[Henrettelser i Helsingør \| henrettelser i Helsingør]] kan man læse lidt om disse "outsidere".
	Natmandens Vænge lå her, et sted så slemt, at helsingørske borgere undgik det for enhver pris. Natmandens hus lå på hjørnet af [[Nordre Strandvej]] og [[Opheliavej]], fjernt fra nærmeste naboer. Her kom det ældste [[Hotel Marienlyst \| Marienlyst Kur- og Søbad]] fra 1860 til at ligge efter det første etablissement på Marienlyst Slot fra 1858. En kløft ved [[Ophelia Kilde]] hedder endnu [[Rakkerrenden]]. At der hændte mærkelige ting på Lappen, kan man læse om i Kenno Pedersens bøger, nævnt neden for under litteraturhenvisninger.		Natmandens Vænge lå her, et sted så slemt, at helsingørske borgere undgik det for enhver pris. Natmandens hus lå på hjørnet af [[Nordre Strandvej]] og [[Opheliavej]], fjernt fra nærmeste naboer. Her kom det ældste [[Hotel Marienlyst \| Marienlyst Kur- og Søbad]] fra 1860 til at ligge efter det første etablissement på Marienlyst Slot fra 1858. En kløft ved [[Ophelia Kilde]] hedder endnu [[Rakkerrenden]]. At der hændte mærkelige ting på Lappen, kan man læse om i Kenno Pedersens bøger, nævnt neden for under litteraturhenvisninger.

			===Pesten slår til===
			Den pestepidemi, som i 1710-1711 begyndte i Helsingør by, ramte området Lappen særdeles hårdt. Fiskerne blev afskåret fra deres sædvanlige kontakt med skibe fra de baltiske lande, og udgangsforbuddet medførte isolation og arbejdsløshed. Som en indirekte konsekvens af pesten døde folk således også af sult, som medførte en ringe modstandskraft over for smitten. Fra november til februar døde mindst 50 ud af ud af 100-120 personer, fordelt på 27 husstande. Tallene kan være behæftet med lidt usikkerhed, men det er næppe helt forkert at konkludere, at lidt under halvdelen af hele Lappens befolkning bukkede under. Nogle husstande blev simpelthen ryddet for beboere, mens der i andre boliger afgik en eller to personer ved døden. På et tidspunkt i 1711 noteres, at der er 24 husstande med 45 personer tilbage. I artiklen om [[Pest i Helsingør]] kan man læse meget mere i dette leksikon.

			===Forsvarsmur fra byen til Lappen===
			Christian d. 4. beordrede en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opført. Arbejdet gik i gang i 1617, og ti år efter var muren mod stranden opført fra [[Svingelport]] til [[Kronborg]] i en linje fra syd mod øst. Mod øst blev bymuren bygget sammen med en eksisterende mur, som førte fra lystslottet Lundehave, forgængeren til det nuværende [[Marienlyst Slot]], til stranden og uden om haven. Denne mur var blevet opført fra 1607-1609.

	===Lappeporten===		===Lappeporten===
	En af de fire byporte var Lappeporten, også kaldet ”Røde port”. Man kan i artiklen om [[Byporte i Helsingør \| byporte]] i dette leksikon læse om disse. Lappeporten blev efter konsumptionens indførelse i 1660 flyttet og lå fra 1661 dér, hvor [[Sct. Anna Gade]] og [[Lundegade]] løber sammen i Lappen. Det var både en naturlig bygrænse og et sted, man afkrævede afgifter (konsumption) af de varer, der blev ført ind i byen. I forbindelse med porten lå en vejbom og en lille træbod, senere et hus. Konsumptionen ophørte i 1850, og året efter blev byens porte fjernet. Lappeportens træstøtter blev anvendt til to broer bag bakkerne ved Marienlyst Slot.		En af de fire byporte var Lappeporten, også kaldet ”Røde port”. Man kan i artiklen om [[Byporte i Helsingør \| byporte]] i dette leksikon læse om disse. Lappeporten blev efter konsumptionens indførelse i 1660 flyttet og lå fra 1661 dér, hvor [[Sct. Anna Gade]] og [[Lundegade]] løber sammen i Lappen. Det var både en naturlig bygrænse og et sted, man afkrævede afgifter (konsumption) af de varer, der blev ført ind i byen. I forbindelse med porten lå en vejbom og en lille træbod, senere et hus. Konsumptionen ophørte i 1850, og året efter blev byens porte fjernet. Lappeportens træstøtter blev anvendt til to broer bag bakkerne ved Marienlyst Slot.

			===Stenblok og batteri===
			En kæmpestor stenblok var blevet slæbt med isen nordfra og efterladt i strandkanten ved [[Lappegrunden]]. Frederik 2. fik den idé, at [[Lappestenen]], som stenblokken blev kaldt, skulle bugseres til [[Kronborg]], og det skete omkring årsskiftet 1576-1577 under stor ståhej, risiko og stort besvær.

			I 1808 lod militæret anlægge kystbatteriet [[Lappestens Batteri]] for at hindre, at fjendtlige skibe skulle kaste anker ved Lappegrunden for herfra at kunne beskyde [[Kronborg]].

	===Strandvejen ved Lappen===		===Strandvejen ved Lappen===
Linje 33:		Linje 42:

	===Ændrede tider===		===Ændrede tider===
	Efter etableringen af det første [[Hotel Marienlyst \| Marienlyst Kur- og Søbad]] i 1858 på [[Marienlyst Slot]], lejede beboere ud til sommergæster for at tjene lidt ekstra. Det kunne dog ikke afhjælpe det faktum, at det gik tilbage for færgemændene i sidste del af 1800-tallet. Nogle vigtige punkter i udviklingen kan nævnes: [[Helsingør Havn]] blev anlagt og udvidet i flere omgange; [[Øresundstolden i Helsingør \| Øresundstolden]] blev ophævet i 1857; [[Helsingør Værft]] blev oprettet i 1882; dampskibe blev en hård konkurrent til sejlskibe; den første jernbane til Helsingør, [[Nordbanen]], blev oprettet i 1864, og vejnettet blev forbedret. Hvor trafikken før hovedsagelig foregik ad søvejen, kom den nu til at foregå til lands. Industrien var godt i gang allerede omkring midten af 1800-tallet (eksempelvis [[I. L. Tvedes Spritfabrik]] og [[Wiibroes Bryggeri]]), men den tog yderligere fart i sidste del af 1800-tallet.		Efter etableringen af det første [[Hotel Marienlyst \| Marienlyst Kur- og Søbad]] i 1858 på [[Marienlyst Slot]], lejede beboere ud til sommergæster for at tjene lidt ekstra. Det kunne dog ikke afhjælpe det faktum, at det gik tilbage for færgemændene i sidste del af 1800-tallet. Nogle vigtige punkter i udviklingen kan nævnes: [[Helsingør Havn]] blev anlagt og udvidet i flere omgange; [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev ophævet i 1857; [[Helsingør Værft]] blev oprettet i 1882; dampskibe blev en hård konkurrent til sejlskibe; den første jernbane til Helsingør, [[Nordbanen]], blev oprettet i 1864, og vejnettet blev forbedret. Hvor trafikken før hovedsagelig foregik ad søvejen, kom den nu til at foregå til lands. Industrien var godt i gang allerede omkring midten af 1800-tallet (eksempelvis [[Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede \| I. L. Tvedes Spritfabrik]] og [[Wiibroes Bryggeri]]), men den tog yderligere fart i sidste del af 1800-tallet.

	===Områdets udvikling===		===Områdets udvikling===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori tilføjet

2017-10-26T14:01:22Z

Litteratur: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2017, 14:01
Linje 57:		Linje 57:

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]
			[[Kategori:Boligområder]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bibliotek.dk-links indsat

2016-11-01T16:59:07Z

Litteraturhenvisninger: Bibliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 16:59
Linje 48:		Linje 48:
	Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe.		Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe.

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Litteratur===
	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007.]

	Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06055559 Kenno Pedersen: Helsingør -historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

	~~Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.~~

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Charlotte Fenger: /* Lappehusene truet af nedrivning */ Fejl rettet

2016-02-21T18:20:20Z

Lappehusene truet af nedrivning: Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2016, 18:20
Linje 39:		Linje 39:

	===Lappehusene truet af nedrivning===		===Lappehusene truet af nedrivning===
	Det lille samfund på Lappen blev offer for en eksplosiv udvikling og overlevede kun på et hængende hår og. At Lappen undgik tilintetgørelsen beror på tilfældigheder og senere en ihærdig indsats fra en gruppe engagerede og dedikerede borgere. Allerede da Marienlyst Slot blev udvidet og bygget om i ~~17658~~-1764, var grev Adam Gottlieb Moltke interesseret at fjerne syv huse, som stod i vejen for udsigten. Sagen gik imidlertid i sig selv igen.		Det lille samfund på Lappen blev offer for en eksplosiv udvikling og overlevede kun på et hængende hår og. At Lappen undgik tilintetgørelsen beror på tilfældigheder og senere en ihærdig indsats fra en gruppe engagerede og dedikerede borgere. Allerede da Marienlyst Slot blev udvidet og bygget om i 1758-1764, var grev Adam Gottlieb Moltke interesseret at fjerne syv huse, som stod i vejen for udsigten. Sagen gik imidlertid i sig selv igen.

	Husene forfaldt i løbet af 1900-tallet, og beboerne havde ikke råd til at vedligeholde dem. De relativt små huse var desuden blevet utidssvarende og ved at blive en skændsel at se på for turister. Noget måtte gøres, inden det gik helt galt. I 1940’erne og 1950’erne blev en række af husene fra nr. 22-38 købt af et konsortium af håndværksmestre fra Helsingør. De havde tænkt sig at opføre en højhusbebyggelse i to boligblokke med ti etager hver, men heldigvis tog ingen projektet til sig. Samme konsortium forsøgte sig uden held igen i 1955. Så genopstod truslen om et nyt boligprojekt i slutningen af 1960’erne. Denne gang var der planer om et boligbyggeri på syv etager. Det vakte borgerne protest, og med arkitekt Steen Eiler Rasmussen i spidsen lykkedes det at stoppe foretagendet. Konsortiet solgte nu ejendommen til Det Sociale Boligselskab, som også ville rive husene ned, men erstatte husene med et byggeri på ”kun” to etager. Husene genudlejedes ikke, og de forfaldt derfor endnu mere.		Husene forfaldt i løbet af 1900-tallet, og beboerne havde ikke råd til at vedligeholde dem. De relativt små huse var desuden blevet utidssvarende og ved at blive en skændsel at se på for turister. Noget måtte gøres, inden det gik helt galt. I 1940’erne og 1950’erne blev en række af husene fra nr. 22-38 købt af et konsortium af håndværksmestre fra Helsingør. De havde tænkt sig at opføre en højhusbebyggelse i to boligblokke med ti etager hver, men heldigvis tog ingen projektet til sig. Samme konsortium forsøgte sig uden held igen i 1955. Så genopstod truslen om et nyt boligprojekt i slutningen af 1960’erne. Denne gang var der planer om et boligbyggeri på syv etager. Det vakte borgerne protest, og med arkitekt Steen Eiler Rasmussen i spidsen lykkedes det at stoppe foretagendet. Konsortiet solgte nu ejendommen til Det Sociale Boligselskab, som også ville rive husene ned, men erstatte husene med et byggeri på ”kun” to etager. Husene genudlejedes ikke, og de forfaldt derfor endnu mere.

	===Nedrivning eller restaurering?===		===Nedrivning eller restaurering?===