Lappegrunden - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Kilder til artikel */ Kategori tilføjet

2020-07-13T13:46:14Z

Kilder til artikel: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2020, 13:46
Linje 52:		Linje 52:
	Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.		Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.

	[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]]		[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]] [[Kategori:Havmiljø]]

Charlotte Fenger: /* Øresunds enestående havmiljø */ Mellemrum

2020-07-13T13:03:32Z

Øresunds enestående havmiljø: Mellemrum

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2020, 13:03
Linje 36:		Linje 36:
	===Øresunds enestående havmiljø===		===Øresunds enestående havmiljø===
	Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. I særlig grad er [[Disken]] blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund med et enestående havmiljø. Disken er en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon).		Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. I særlig grad er [[Disken]] blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund med et enestående havmiljø. Disken er en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon).

	Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv blev væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på Disken, en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.		Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv blev væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på Disken, en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

Charlotte Fenger: /* Øresunds enestående havmiljø */ Tilføjelse

2020-07-13T12:49:12Z

Øresunds enestående havmiljø: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2020, 12:49
Linje 35:		Linje 35:

	===Øresunds enestående havmiljø===		===Øresunds enestående havmiljø===
	Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv blev væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på [[Disken]], en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.		Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. I særlig grad er [[Disken]] blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund med et enestående havmiljø. Disken er en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon).
			Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv blev væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på Disken, en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

	===Sandsugning===		===Sandsugning===

Charlotte Fenger: Debat m.m. i ny artikel

2020-07-13T12:31:03Z

Debat m.m. i ny artikel

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2020, 12:31
Linje 40:		Linje 40:
	Før i tiden var den mindste dybde på Lappegrunden 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som Disken. Sandsugningen var hidtil foregået uden problemer, gradvist og i små overskuelige mængder lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Her blev det anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken faldt fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Før i tiden var den mindste dybde på Disken 9,2 meter. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.		Før i tiden var den mindste dybde på Lappegrunden 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som Disken. Sandsugningen var hidtil foregået uden problemer, gradvist og i små overskuelige mængder lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Her blev det anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken faldt fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Før i tiden var den mindste dybde på Disken 9,2 meter. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.

	~~===Debat~~ om ~~sandsugning===~~		'''Mere om debat, undersøgelser og konsekvenser i en selvstændig artikel i dette leksikon:'''
	~~En forsker fra [http://www.oresundsakvariet.ku.dk/ Øresundsakvariet] i Helsingør~~, ~~en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring~~ i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014, og adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i ~~slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden blev stoppet, selvom kvoten ikke har opbrugt.~~

	===~~Begrænset sandsugning eller forbud?~~===		====[[Øresund og havmiljø ved Helsingør]]====
	En ændring i en bekendtgørelse fra april 2015 satte begrænsninger for, hvor store mængder råstoffer, der må indvindes om året i hvert enkelt område. Råstofloven er ændret på en sådan måde, at det bliver muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund~~, hvis det ikke foregår på en bæredygtig~~ og miljømæssig forsvarlig måde. En undersøgelse omkring påvirkningen af miljøet i forbindelse med udvinding råstoffer i havet blev iværksat. Formålet var at afklare, om der var grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. Den færdige undersøgelse viste, at råstofudvindingen Disken og Lappegrunden har en negativ effekt på miljøpåvirkningen lokalt inden for indvindings områderne.

	~~===Svar på undersøgelse og erklæring===~~
	~~Herefter udarbejdede 14 danske og svenske kommuner, bl.a.~~ Helsingør Kommune, Länsstyrelsen Skåne samt en række NGO’er en fælles erklæring, stilet til den danske og svenske regering. Den opfordrede de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund. Erklæringen blev offentliggjort i maj 2017, og Miljøstyrelsens svar på erklæringen forelå i juni 2017. Trods miljøundersøgelsens konklusion så man ikke nogen grund til at foretage ændringer på de eksisterende planer om råstofudvinding, da intet tyder på, at råstofudvindingen har medført en negativ påvirkning af Øresund generelt. Behovet for råstoffer til boligbyggeri og anlægsprojekter i hovedstadsområdet byggeprojekter vejer tungt og den tætte afstand til hovedstadsområdet ligeledes. Dog skal udvindingen af råstof ske under hensyntagen til miljøet og i balance mellem naturbeskyttelse og muligheder for erhvervs- og fritidsaktiviteter. Konklusionen er således, at sandsugningen vil fortsætte.

	===~~Nyt forsøg~~===
	Sagen har vakt stor bekymring og stopper næppe her. Den radikale folketingsgruppe fremsatte i november 2017 et beslutningsforslag i Folketinget om at etablere et beskyttet naturområde i Øresund med håb om en fælles beslutning i Danmark og Sverige om etablering af en marinpark. I fællesskab forsøger man at opnå den højeste beskyttelse af Øresund som biosfæreområde ved at sende en ansøgning til UNESCO.

	I Sverige har miljøministeren i december 2017 presset på for at få sandsugning i Øresund fuldstændig forbudt - med henvisning til den store skade, som sandsugningen har forvoldt på et meget stort område. Miljøstyrelsen og den danske miljøminister har fortsat afvist et forbud. Det påpeges dog, at udvindingen skal foregå på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde.
	I forbindelse med afvisningen henvises til det store behov for råmaterialet og vigtigheden af, at udvikling og udbygning af Københavnsområdet fortsat kan finde sted, bl.a. til Metrobyggeri og udbygning af Nordhavnskvarteret.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1984VogtjerforLappesand56-99.pdf Henningsen, Henning: (f. 1911): Vogt Jer for Lappesand: Om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 1984. Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-99.]		[https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1984VogtjerforLappesand56-99.pdf Henningsen, Henning: (f. 1911): Vogt Jer for Lappesand: Om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 1984. Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-99.]

	===Kilder til artikel ~~i øvrigt~~===		===Kilder til artikel===
	Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, ~~ikke mindst~~ en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.		Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.

	[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]]		[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]]

Charlotte Fenger: Flere ændringer

2020-07-13T11:36:20Z

Flere ændringer

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2020, 11:36
Linje 9:		Linje 9:

	===Beskrivelse af sejlruter===		===Beskrivelse af sejlruter===
	Den nederlandske ”Seebuch” fra middelalderen er den første udførlige læsekortbog, som fortæller om datidens sejlruter. Den var baseret på praktiske erfaringer og indeholdt anvisninger til, hvordan man undgik grundstødninger ved hjælp af kendingsmærker på land og med tilkendegivelser af vanddybder. Efterhånden som sejlruterne udvidedes, blev disse tilføjet. Skagen Rev var meget risikabel at passere, og her findes da også den største tæthed af skibsvrag. Selvom man var kommet frelst forbi her, lurede faren ved passage af mange andre grunde og rev på den videre færd.		Den nederlandske ”Seebuch” fra middelalderen er den første udførlige læsekortbog, som fortæller om datidens sejlruter. Den var baseret på praktiske erfaringer og indeholdt anvisninger til, hvordan man undgik grundstødninger ved hjælp af kendingsmærker på land og med tilkendegivelser af vanddybder. Efterhånden som sejlruterne udvidedes, blev disse tilføjet. Skagen Rev var meget risikabel at passere, og her findes da også den største tæthed af skibsvrag. Selvom man var kommet frelst forbi her, lurede faren ved passage af mange andre grunde og rev på den videre færd. Mange skibe endte også som vrag ved Anholts omfangsrige og farlige Nordvestrev og Østerrev.

	I den ældste tekst fra ”Seebuch” fra et tidspunkt mellem 1300 og 1346 kan man læse om sejlads i Øresund. Her findes den ældste omtale af Ørekrog med et sømærke, et ”Backhus”, også kaldet en båke. Dette sømærke, formet som et lille hus, har sandsynligvis stået isoleret ude på odden som et meget synligt vartegn for skibe, der kom både fra nord og fra syd.		I den ældste tekst fra ”Seebuch” fra et tidspunkt mellem 1300 og 1346 kan man læse om sejlads i Øresund. Her findes den ældste omtale af Ørekrog med et sømærke, et ”Backhus”, også kaldet en båke. Dette sømærke, formet som et lille hus, har sandsynligvis stået isoleret ude på odden som et meget synligt vartegn for skibe, der kom både fra nord og fra syd.

	===”Vogt Jer for Lappesande”===		===”Vogt Jer for Lappesande”===
	Den yngste tekst om området er blevet til efter begyndelsen af 1400-tallet med Skt. Olai Kirkes tårn som et af pejlemærkerne. Da håndskriftets alder sættes til ca. 1450, kan teksten med sikkerhed dateres til mellem 1400-1450. I denne tekst lyder advarslen mod "Der Lappe" således: ”Vogt Jer for Lappesande. Der staar et Taarn ved Stranden af Helsingør. Hold det dækket af Slottet, så undersejler I ikke Sandet”. Med Sandet menes her den store, flade sandbanke, der ligger ud for strandområdet mellem Grønnehave og Højstrup, og som på ældre søkort benævntes ”Der Lappe”. Kun mindre skibe kunne besejle Lappegrunden. Et kort over Helsingør fra Braunius' "Teatrum Urbium”ca. 1582, formentlig tegnet af [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Billedv%C3%A6vning_og_gobelin/Hans_Knieper Hans Knieper], viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Mange skibe er gået på grund her gennem tiderne.		Den yngste tekst om området er blevet til efter begyndelsen af 1400-tallet med Skt. Olai Kirkes tårn som et af pejlemærkerne. Da håndskriftets alder sættes til ca. 1450, kan teksten med sikkerhed dateres til mellem 1400-1450. I denne tekst lyder advarslen mod "Der Lappe" således: ”Vogt Jer for Lappesande. Der staar et Taarn ved Stranden af Helsingør. Hold det dækket af Slottet, så undersejler I ikke Sandet” (se eksternt link neden for). Med Sandet menes her den store, flade sandbanke, der ligger ud for strandområdet mellem Grønnehave og Højstrup, og som på ældre søkort benævntes ”Der Lappe”. Kun mindre skibe kunne besejle Lappegrunden. Et kort over Helsingør fra Braunius' "Teatrum Urbium”ca. 1582, formentlig tegnet af [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Billedv%C3%A6vning_og_gobelin/Hans_Knieper Hans Knieper], viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Mange skibe er gået på grund her gennem tiderne.

	===Fyrskibet Lappegrund===		===Fyrskibet Lappegrund===
Linje 35:		Linje 35:

	===Øresunds enestående havmiljø===		===Øresunds enestående havmiljø===
	Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv er væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på [[Disken]], en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). ~~En umiddelbar og synlig effekt~~ af ~~sandsugning på Lappegrunden har været, at de mange marsvin, man kunne se tæt på kysten før~~ den sidste sandsugning, søgte længere væk. Marsvin-safariturene var populære blandt turister og yderst velbesøgte. Det er knap så attraktivt mere, fordi man nu er nødt til at sejle noget længere for at se det samme. Fagfolk mener, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.		Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv blev væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på [[Disken]], en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

	===Sandsugning ~~på Lappegrunden~~===		===Sandsugning===
	Før i tiden var den mindste dybde på 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som Disken. Sandsugningen er foregået gradvist og i små overskuelige mængder ~~og uden problemer~~ lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj~~. På Lappegrunden anslås det, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning~~.		Før i tiden var den mindste dybde på Lappegrunden 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som Disken. Sandsugningen var hidtil foregået uden problemer, gradvist og i små overskuelige mængder lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Her blev det anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken faldt fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Før i tiden var den mindste dybde på Disken 9,2 meter. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.

	===Debat om sandsugning===		===Debat om sandsugning===
Linje 54:		Linje 54:
	I Sverige har miljøministeren i december 2017 presset på for at få sandsugning i Øresund fuldstændig forbudt - med henvisning til den store skade, som sandsugningen har forvoldt på et meget stort område. Miljøstyrelsen og den danske miljøminister har fortsat afvist et forbud. Det påpeges dog, at udvindingen skal foregå på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde.		I Sverige har miljøministeren i december 2017 presset på for at få sandsugning i Øresund fuldstændig forbudt - med henvisning til den store skade, som sandsugningen har forvoldt på et meget stort område. Miljøstyrelsen og den danske miljøminister har fortsat afvist et forbud. Det påpeges dog, at udvindingen skal foregå på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde.
	I forbindelse med afvisningen henvises til det store behov for råmaterialet og vigtigheden af, at udvikling og udbygning af Københavnsområdet fortsat kan finde sted, bl.a. til Metrobyggeri og udbygning af Nordhavnskvarteret.		I forbindelse med afvisningen henvises til det store behov for råmaterialet og vigtigheden af, at udvikling og udbygning af Københavnsområdet fortsat kan finde sted, bl.a. til Metrobyggeri og udbygning af Nordhavnskvarteret.

			===Eksternt link===
			[https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1984VogtjerforLappesand56-99.pdf Henningsen, Henning: (f. 1911): Vogt Jer for Lappesand: Om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 1984. Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-99.]

	===Kilder til artikel i øvrigt===		===Kilder til artikel i øvrigt===
	Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, ikke mindst en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt~~. En enkelt kilde er dog nævnt: se eksternt link~~.		Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, ikke mindst en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.

	[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]]		[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]]

Charlotte Fenger: Opdatering

2017-12-16T13:35:56Z

Opdatering

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2017, 13:35
Linje 50:		Linje 50:

	===Nyt forsøg===		===Nyt forsøg===
	Sagen stopper ~~dog~~ næppe her. Den radikale folketingsgruppe ~~har~~ i november 2017 ~~fremsat~~ et beslutningsforslag i Folketinget om at etablere et beskyttet naturområde i Øresund med håb om en fælles beslutning i Danmark og Sverige om etablering af en marinpark. I fællesskab forsøger man at opnå den højeste beskyttelse af Øresund som biosfæreområde ved at sende en ansøgning til UNESCO.		Sagen har vakt stor bekymring og stopper næppe her. Den radikale folketingsgruppe fremsatte i november 2017 et beslutningsforslag i Folketinget om at etablere et beskyttet naturområde i Øresund med håb om en fælles beslutning i Danmark og Sverige om etablering af en marinpark. I fællesskab forsøger man at opnå den højeste beskyttelse af Øresund som biosfæreområde ved at sende en ansøgning til UNESCO.

	~~===Eksternt link===~~		I Sverige har miljøministeren i december 2017 presset på for at få sandsugning i Øresund fuldstændig forbudt - med henvisning til den store skade, som sandsugningen har forvoldt på et meget stort område. Miljøstyrelsen og den danske miljøminister har fortsat afvist et forbud. Det påpeges dog, at udvindingen skal foregå på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde.
	~~[http://www.mfs.dk/sites/default/files/documents/1984VogtjerforLappesand56~~-~~99.pdf Henningsen~~, ~~Henning (f~~. ~~1911) Vogt Jer for Lappesand: om læsekort~~ og ~~deres beskrivelser af~~ danske ~~farvande. - S.l. : s.n~~., ~~1984~~. ~~Særtryk~~ af~~: Handels-~~ og ~~Søfartsmuseets årbog~~, ~~1984(Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-100)~~.]		I forbindelse med afvisningen henvises til det store behov for råmaterialet og vigtigheden af, at udvikling og udbygning af Københavnsområdet fortsat kan finde sted, bl.a. til Metrobyggeri og udbygning af Nordhavnskvarteret.

	===Kilder til artikel i øvrigt===		===Kilder til artikel i øvrigt===

Charlotte Fenger: Flere ændringer samt opdatering

2017-11-29T13:13:01Z

Flere ændringer samt opdatering

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2017, 13:13
Linje 28:		Linje 28:
	Hverken teknisk eller håndværksmæssigt var man i stand til at opfylde en sådan opgave, og fundamentet blev trods ihærdige anstrengelser ved med at skride og synke. Der må have været et vældigt leben omkring Lappegrunden. Projektet har krævet meget tid, meget mandskab, mange materialer hentet fra forskellige steder og har givet været temmelig kostbart. Christian 4. fulgte som sædvanlig arbejdet intenst, mente som ofte at vide bedre, greb tit ind og var hyppigt direkte på stedet. I dårligt vejr kunne han følge arbejdet fra vinduerne på Kronborg.		Hverken teknisk eller håndværksmæssigt var man i stand til at opfylde en sådan opgave, og fundamentet blev trods ihærdige anstrengelser ved med at skride og synke. Der må have været et vældigt leben omkring Lappegrunden. Projektet har krævet meget tid, meget mandskab, mange materialer hentet fra forskellige steder og har givet været temmelig kostbart. Christian 4. fulgte som sædvanlig arbejdet intenst, mente som ofte at vide bedre, greb tit ind og var hyppigt direkte på stedet. I dårligt vejr kunne han følge arbejdet fra vinduerne på Kronborg.

	Anlægget var temmelig problematisk at vedligeholde på grund af vind og strøm, et blokhus, der hele tiden var ved at blive skyllet væk og konstante udbedringer og reparationer af såvel dette som fundamentet. Man ved ikke præcist, hvor mange år blokhuset eksisterede. Det nævnes i en farvandsbeskrivelse fra 1644 og eksisterede også i 1645, da en hollandsk flåde på 300 skibe passerede uden at betale [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstold]]. Rigsrådet havde advaret mod at beskyde flåden for ikke at provokere, og Christian 4. stod og så flåden passere fra Kronborg. Kanonerne blev formentlig afmonteret efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Br%C3%B6msebro freden i Brømsebro] i 1645, som det skete andre steder såsom Dragør, hvorefter anlægget forfaldt. Blokhuset er markeret på et søkort fra 1670, men har næppe været synligt over havoverfladen. En søfartsbog fra 1677 nævner slet ~~det~~ ikke.		===Kort levetid===
			Anlægget var temmelig problematisk at vedligeholde på grund af vind og strøm, et blokhus, der hele tiden var ved at blive skyllet væk og konstante udbedringer og reparationer af såvel dette som fundamentet. Man ved ikke præcist, hvor mange år blokhuset eksisterede. Det nævnes i en farvandsbeskrivelse fra 1644 og eksisterede også i 1645, da en hollandsk flåde på 300 skibe passerede uden at betale [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstold]]. Rigsrådet havde advaret mod at beskyde flåden for ikke at provokere, og Christian 4. stod og så flåden passere fra Kronborg. Kanonerne blev formentlig afmonteret efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Br%C3%B6msebro freden i Brømsebro] i 1645, som det skete andre steder såsom Dragør, hvorefter anlægget forfaldt. Blokhuset er markeret på et søkort fra 1670, men har næppe været synligt over havoverfladen. En søfartsbog fra 1677 nævner det slet ikke.

			===Ødelagte garn===
	Fiskerne vidste gennem generationer, at der lå et eller andet på grunden, som de skulle passe på, også nogenlunde hvor det lå. Mange garn var blevet ødelagt gennem tiderne. Men de vidste ikke, at der var tale om et gammelt søbatteri. Flere dykninger i 1990’erne afslørede, at kun er ruinerne er tilbage af fæstningsanlægget. Anlæggets base ligger på 7½ meters dybde, 3,5 meter under overfladen og med et synligt grundrids på 25 meter gange 45 meter. [[Blokhusvej]] er opkaldt efter dette anlæg. Man kan læse mere detaljeret om emnet i ”Christian 4. som kanonstøber”, udgivet af Helsingør Kommunes Museer i 2011 (s.320-326) og i en smule i Kenno Pedersen: "Helsingør - Historiske tidsbilleder", udgivet i 1984 (s.148 og 150).		Fiskerne vidste gennem generationer, at der lå et eller andet på grunden, som de skulle passe på, også nogenlunde hvor det lå. Mange garn var blevet ødelagt gennem tiderne. Men de vidste ikke, at der var tale om et gammelt søbatteri. Flere dykninger i 1990’erne afslørede, at kun er ruinerne er tilbage af fæstningsanlægget. Anlæggets base ligger på 7½ meters dybde, 3,5 meter under overfladen og med et synligt grundrids på 25 meter gange 45 meter. [[Blokhusvej]] er opkaldt efter dette anlæg. Man kan læse mere detaljeret om emnet i ”Christian 4. som kanonstøber”, udgivet af Helsingør Kommunes Museer i 2011 (s.320-326) og i en smule i Kenno Pedersen: "Helsingør - Historiske tidsbilleder", udgivet i 1984 (s.148 og 150).

			===Øresunds enestående havmiljø===
			Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv er væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på [[Disken]], en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). En umiddelbar og synlig effekt af sandsugning på Lappegrunden har været, at de mange marsvin, man kunne se tæt på kysten før den sidste sandsugning, søgte længere væk. Marsvin-safariturene var populære blandt turister og yderst velbesøgte. Det er knap så attraktivt mere, fordi man nu er nødt til at sejle noget længere for at se det samme. Fagfolk mener, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

	===Sandsugning på Lappegrunden===		===Sandsugning på Lappegrunden===
	Før i tiden var den mindste dybde på 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som ~~grunden [[~~Disken~~]], en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon)~~. Sandsugningen er foregået gradvist og i små overskuelige mængder og uden problemer lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj. På Lappegrunden anslås det, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning.		Før i tiden var den mindste dybde på 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som Disken. Sandsugningen er foregået gradvist og i små overskuelige mængder og uden problemer lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj. På Lappegrunden anslås det, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning.

	===Debat om sandsugning===		===Debat om sandsugning===
	En forsker fra [http://www.oresundsakvariet.ku.dk/ Øresundsakvariet] i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014, og adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden blev stoppet, selvom kvoten ikke har opbrugt.		En forsker fra [http://www.oresundsakvariet.ku.dk/ Øresundsakvariet] i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014, og adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden blev stoppet, selvom kvoten ikke har opbrugt.

	En ~~bekendtgørelsesændring~~ fra april 2015 ~~har sat~~ begrænsninger for, hvor store mængder råstoffer der må indvindes om året i hvert enkelt område.		===Begrænset sandsugning eller forbud?===
	Råstofloven ~~ændres~~ på en sådan måde, at det bliver muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund, hvis det ikke foregår på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. ~~Undersøgelser~~ omkring påvirkningen af råstoffer i havet ~~er sat i gang~~. ~~De skal vise~~, om der er grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. ~~De forventes~~ færdige ~~i sommeren 2015~~.		En ændring i en bekendtgørelse fra april 2015 satte begrænsninger for, hvor store mængder råstoffer, der må indvindes om året i hvert enkelt område. Råstofloven er ændret på en sådan måde, at det bliver muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund, hvis det ikke foregår på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. En undersøgelse omkring påvirkningen af miljøet i forbindelse med udvinding råstoffer i havet blev iværksat. Formålet var at afklare, om der var grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. Den færdige undersøgelse viste, at råstofudvindingen Disken og Lappegrunden har en negativ effekt på miljøpåvirkningen lokalt inden for indvindings områderne.

	===~~Øresunds enestående havmiljø~~===		===Svar på undersøgelse og erklæring===
	~~Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund~~, ~~som af~~ den ~~grund er blevet~~ til ~~et unikt naturområde. Grundlaget for~~ at ~~fungere som spise-~~ og ~~ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv er væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden~~ og ~~især~~ på ~~Disken~~. ~~En umiddelbar og synlig effekt af sandsugning~~ på ~~Lappegrunden var, at~~ de ~~mange marsvin~~, ~~man kunne se tæt~~ på ~~kysten før~~ den ~~sidste sandsugning, søgte længere væk~~. ~~Marsvin~~-~~safariturene var populære blandt turister~~ og ~~yderst velbesøgte~~. ~~Det~~ er ~~knap så attraktivt mere~~, ~~fordi man nu er nødt til~~ at ~~sejle noget længere for~~ at ~~se det samme~~. ~~Fagfolk mener,~~ at ~~det visse steder kan tage i hvert fald op~~ til ~~20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid~~.		Herefter udarbejdede 14 danske og svenske kommuner, bl.a. Helsingør Kommune, Länsstyrelsen Skåne samt en række NGO’er en fælles erklæring, stilet til den danske og svenske regering. Den opfordrede de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund. Erklæringen blev offentliggjort i maj 2017, og Miljøstyrelsens svar på erklæringen forelå i juni 2017. Trods miljøundersøgelsens konklusion så man ikke nogen grund til at foretage ændringer på de eksisterende planer om råstofudvinding, da intet tyder på, at råstofudvindingen har medført en negativ påvirkning af Øresund generelt. Behovet for råstoffer til boligbyggeri og anlægsprojekter i hovedstadsområdet byggeprojekter vejer tungt og den tætte afstand til hovedstadsområdet ligeledes. Dog skal udvindingen af råstof ske under hensyntagen til miljøet og i balance mellem naturbeskyttelse og muligheder for erhvervs- og fritidsaktiviteter. Konklusionen er således, at sandsugningen vil fortsætte.

			===Nyt forsøg===
			Sagen stopper dog næppe her. Den radikale folketingsgruppe har i november 2017 fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at etablere et beskyttet naturområde i Øresund med håb om en fælles beslutning i Danmark og Sverige om etablering af en marinpark. I fællesskab forsøger man at opnå den højeste beskyttelse af Øresund som biosfæreområde ved at sende en ansøgning til UNESCO.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
Linje 48:		Linje 56:

	===Kilder til artikel i øvrigt===		===Kilder til artikel i øvrigt===
	Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt. En enkelt kilde er dog nævnt: se eksternt link.		Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, ikke mindst en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt. En enkelt kilde er dog nævnt: se eksternt link.

	[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]]		[[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Befæstning]] [[Kategori: Fiskeri]]

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ Link justeret

2016-12-05T15:26:14Z

Eksternt link: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2016, 15:26
Linje 45:		Linje 45:

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[http://www.mfs.dk/sites/default/files/documents/1984VogtjerforLappesand56-99.pdf Henningsen, Henning (f. 1911) Vogt Jer for Lappesand: om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. - S.l. : s.n., 1984. Særtryk af: Handels- og Søfartsmuseets årbog, 1984] (Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-100).		[http://www.mfs.dk/sites/default/files/documents/1984VogtjerforLappesand56-99.pdf Henningsen, Henning (f. 1911) Vogt Jer for Lappesand: om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. - S.l. : s.n., 1984. Særtryk af: Handels- og Søfartsmuseets årbog, 1984(Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-100).]

	===Kilder til artikel i øvrigt===		===Kilder til artikel i øvrigt===

Charlotte Fenger: /* ”Vogt Jer for Lappesande” */ Rettelse

2015-06-04T10:37:33Z

”Vogt Jer for Lappesande”: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2015, 10:37
Linje 14:		Linje 14:

	===”Vogt Jer for Lappesande”===		===”Vogt Jer for Lappesande”===
	Den yngste tekst om området er blevet til efter begyndelsen af 1400-tallet med Skt. Olai Kirkes tårn som et af pejlemærkerne. Da håndskriftets alder sættes til ca. 1450, kan teksten med sikkerhed dateres til mellem 1400-1450. I denne tekst lyder advarslen mod "Der Lappe" således: ”Vogt Jer for Lappesande. Der staar et Taarn ved Stranden af Helsingør. Hold det dækket af Slottet, så undersejler I ikke Sandet”. Med Sandet menes her den store, flade sandbanke, der ligger ud for strandområdet mellem Grønnehave og Højstrup, og som på ældre søkort benævntes ”Der Lappe”. Kun mindre skibe kunne besejle Lappegrunden. Et kort over Helsingør, ~~udført~~ af ~~Braunius omkring 1582~~, viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Mange skibe er gået på grund her gennem tiderne.		Den yngste tekst om området er blevet til efter begyndelsen af 1400-tallet med Skt. Olai Kirkes tårn som et af pejlemærkerne. Da håndskriftets alder sættes til ca. 1450, kan teksten med sikkerhed dateres til mellem 1400-1450. I denne tekst lyder advarslen mod "Der Lappe" således: ”Vogt Jer for Lappesande. Der staar et Taarn ved Stranden af Helsingør. Hold det dækket af Slottet, så undersejler I ikke Sandet”. Med Sandet menes her den store, flade sandbanke, der ligger ud for strandområdet mellem Grønnehave og Højstrup, og som på ældre søkort benævntes ”Der Lappe”. Kun mindre skibe kunne besejle Lappegrunden. Et kort over Helsingør fra Braunius' "Teatrum Urbium”ca. 1582, formentlig tegnet af [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Billedv%C3%A6vning_og_gobelin/Hans_Knieper Hans Knieper], viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Mange skibe er gået på grund her gennem tiderne.

	===Fyrskibet Lappegrund===		===Fyrskibet Lappegrund===

Merete Gotthardt: /* Sandbanken */

2015-04-30T13:27:26Z

Sandbanken

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2015, 13:27
Linje 1:		Linje 1:
	===Sandbanken===		===Sandbanken===
			[[Billede:LappegrundenB.jpg\|thumb\|right\| Fyrskibet på Lappegrunden]]
	Lappegrunden er en fritliggende grund 1,5 sømil (2 kilometer og 778 meter) nordvest for Helsingør med centrum omtrent ud for [[Hotel Marienlyst]]. Sandsynligvis er der tale om en rest af en odde, som gennem tiderne er blevet dækket af Øresund. Lappegrunden består af en ganske lang, flad sandbanke, strækkende sig over ca. 4 kilometer fra omkring pynten ved [[Kronborg]] langs kysten mod nordvest. Grunden varierer ret meget i dybden, og mod øst falder den stejlt.		Lappegrunden er en fritliggende grund 1,5 sømil (2 kilometer og 778 meter) nordvest for Helsingør med centrum omtrent ud for [[Hotel Marienlyst]]. Sandsynligvis er der tale om en rest af en odde, som gennem tiderne er blevet dækket af Øresund. Lappegrunden består af en ganske lang, flad sandbanke, strækkende sig over ca. 4 kilometer fra omkring pynten ved [[Kronborg]] langs kysten mod nordvest. Grunden varierer ret meget i dybden, og mod øst falder den stejlt.