Kronborgs befæstning - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* 1801 */ Link forenklet

2019-09-26T13:37:27Z

1801: Link forenklet

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2019, 13:37
Linje 21:		Linje 21:
	Problemet var imidlertid for fjenden, at fri sejlads gennem Sundet krævede god vind fra nord, så man ikke var nødsaget til at krydse, hvorved fæstningens kanoner ville være overordentlig farlige. Imidlertid ved vi, at heldet var med englænderne; Parker afventede den gunstige vind fra nord, og i en bue stod den lange række af engelske linieskibe ned mod Sundet med mindre fartøjer midtstrøms i læ af linieskibene. Effekten af bombardementet og af beskydningen kom ikke til at stå i forhold til forbruget af krudt og kugler. Fæstningen og byen led kun ubetydelige materielle skader.		Problemet var imidlertid for fjenden, at fri sejlads gennem Sundet krævede god vind fra nord, så man ikke var nødsaget til at krydse, hvorved fæstningens kanoner ville være overordentlig farlige. Imidlertid ved vi, at heldet var med englænderne; Parker afventede den gunstige vind fra nord, og i en bue stod den lange række af engelske linieskibe ned mod Sundet med mindre fartøjer midtstrøms i læ af linieskibene. Effekten af bombardementet og af beskydningen kom ikke til at stå i forhold til forbruget af krudt og kugler. Fæstningen og byen led kun ubetydelige materielle skader.

	Efter slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807 påbegyndtes de følgende år indtil 1814 en opbygning af kystbatterier og arsenaler i hele landet. Vi behøver blot her at nævne [[Lappestensbatteriet]], Vestre og Østre Batteri i Hellebæk, der skulle beskytte [~~http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kronborg_Gev%C3%A6rfabrik~~ Geværfabrikken], Skanseøre og Smedehage Batteri syd for Helsingør og batteriet på Helsingør Havnebro.		Efter slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807 påbegyndtes de følgende år indtil 1814 en opbygning af kystbatterier og arsenaler i hele landet. Vi behøver blot her at nævne [[Lappestensbatteriet]], Vestre og Østre Batteri i Hellebæk, der skulle beskytte [[Kronborg Geværfabrik \| Geværfabrikken]], Skanseøre og Smedehage Batteri syd for Helsingør og batteriet på Helsingør Havnebro.

	==Scholtens ravelin==		==Scholtens ravelin==

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-25T11:33:17Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2016, 11:33
Linje 36:		Linje 36:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør. Helsingør, 1997.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør. Helsingør, 1997.]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=langberg&field2=titel&term2=kronborgs+kronv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=~~&term_sprog~~%~~5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07237928 Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-25T11:32:03Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2016, 11:32
Linje 34:		Linje 34:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=hvass&field2=titel&term2=bastionernes+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4~~=~~&mat_text=&mat_ccl=&term_mat~~%~~5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Lone Hvass: Bastionernes Helsingør. Helsingør, 1997.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22393731 Lone Hvass: Bastionernes Helsingør. Helsingør, 1997.]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=langberg&field2=titel&term2=kronborgs+kronv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=langberg&field2=titel&term2=kronborgs+kronv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]

Charlotte Fenger: /* Fæstningsværkerne efter 1658 */ link tilføjet

2016-06-14T16:28:51Z

Fæstningsværkerne efter 1658: link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2016, 16:28
Linje 1:		Linje 1:
	==Fæstningsværkerne efter 1658==		==Fæstningsværkerne efter 1658==
	Belært af de triste erfaringer efter svenskernes belejring af Kronborg i august 1658 påbegyndtes allerede året efter udbedringen af de forvoldte skader på slottet og forsvarsværkerne. En plan til udbygning af forsvarsværkerne blev udarbejdet af den svenske generalkvartermester [[Erik Dahlberg]] endnu mens svenskerne rådede på slottet.		Belært af de triste erfaringer efter svenskernes belejring af Kronborg i august 1658 (omtalt i artikel om [[Sanden]] i dette leksikon)påbegyndtes allerede året efter udbedringen af de forvoldte skader på slottet og forsvarsværkerne. En plan til udbygning af forsvarsværkerne blev udarbejdet af den svenske generalkvartermester [[Erik Dahlberg]] endnu mens svenskerne rådede på slottet.

	Som kongebolig ophørte Kronborg nu helt, og slottet blev gradvist omdannet til et af landets vigtigste fæstningsværker. Først i 1785 blev fæstningen udbygget med kaserne, hvor officererne boede, mens de menige logerede i byen. Slotskirkens inventar blev fjernet, kongens familie var der ikke, og kirken blev derefter omdannet til krudtkammer og fægtesal. I dansesalen indrettedes belægningsstuer, og den blev opdelt med skillevægge på kryds og tværs i to etager.		Som kongebolig ophørte Kronborg nu helt, og slottet blev gradvist omdannet til et af landets vigtigste fæstningsværker. Først i 1785 blev fæstningen udbygget med kaserne, hvor officererne boede, mens de menige logerede i byen. Slotskirkens inventar blev fjernet, kongens familie var der ikke, og kirken blev derefter omdannet til krudtkammer og fægtesal. I dansesalen indrettedes belægningsstuer, og den blev opdelt med skillevægge på kryds og tværs i to etager.
Linje 10:		Linje 10:
	Allerede i 1699 kan vi se de første kort over det påbegyndte byggeri af Kronborgs tredje, yderste forsvarslinie. Dette byggeri blev helt færdigt indenfor årene 1705 – 15. De store landkort er meget smukke og de befinder sig i dag på Rigsarkivet, mens de førhen har ligget på Hærens Arkiv.		Allerede i 1699 kan vi se de første kort over det påbegyndte byggeri af Kronborgs tredje, yderste forsvarslinie. Dette byggeri blev helt færdigt indenfor årene 1705 – 15. De store landkort er meget smukke og de befinder sig i dag på Rigsarkivet, mens de førhen har ligget på Hærens Arkiv.

	Foran Kronprinsens Bastion byggedes [[oberst Moltkes]] Contregarde. Mod nord, foran Kronværkets kurtine (den del af en fæstningsvold der ligger mellem to bastioner) mellem Dronningens Bastion og Kronprinsens Bastion, opførtes hertug Wilhelm af Württembergs Ravelin med faussebraie, dvs. en lavere forvold med kanonstandpladser. Mod syd byggedes Scholtens Ravelin med faussebrarie. Længst mod nord opførtes generalmajor von der Pfortens Contregarde, også med faussebraie. Under Den store Nordiske krig 1700 og 1709 – 1720 blev hele dette komplicerede anlæg færdigt, og dermed var Kronborg en af Europas stærkeste fæstninger. Med fuld bestykning kunne der være 250 kanoner. De ses endnu på admiral S.C. Geddes kort fra 1749.		Foran Kronprinsens Bastion byggedes [[oberst Moltkes]] Contregarde. Mod nord, foran Kronværkets kurtine (den del af en fæstningsvold der ligger mellem to bastioner) mellem Dronningens Bastion og Kronprinsens Bastion, opførtes hertug Wilhelm af Württembergs Ravelin med faussebraie, dvs. en lavere forvold med kanonstandpladser. Mod syd byggedes Scholtens Ravelin med faussebrarie. Længst mod nord opførtes generalmajor von der Pfortens Contregarde, også med faussebraie. Under Den store Nordiske krig 1700 og 1709 – 1720 blev hele dette komplicerede anlæg færdigt, og dermed var Kronborg en af Europas stærkeste fæstninger. Med fuld bestykning kunne der være 250 kanoner. De ses endnu på admiral S.C. Geddes kort fra 1749.

	==Jobst Scholten==		==Jobst Scholten==

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ Kategori tilføjet

2015-01-12T16:59:27Z

Eksternt link: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2015, 16:59
Linje 42:		Linje 42:
	[[Kategori:Slotte og borge]]		[[Kategori:Slotte og borge]]
	[[Kategori:Befæstning]]		[[Kategori:Befæstning]]
			[[Kategori:Militærvæsen]]

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ Kategori tilføjet

2013-05-21T10:30:31Z

Eksternt link: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2013, 10:30
Linje 41:		Linje 41:
	[http://www.ses.dk/db/files/kort_over_kronborg_pdf_.pdf Kronborgs befæstning anskueliggjort på kort]		[http://www.ses.dk/db/files/kort_over_kronborg_pdf_.pdf Kronborgs befæstning anskueliggjort på kort]
	[[Kategori:Slotte og borge]]		[[Kategori:Slotte og borge]]
			[[Kategori:Befæstning]]

Charlotte Fenger: /* 1801 */ link justeret

2012-05-18T17:32:46Z

1801: link justeret

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2012, 17:32
Linje 21:		Linje 21:
	Problemet var imidlertid for fjenden, at fri sejlads gennem Sundet krævede god vind fra nord, så man ikke var nødsaget til at krydse, hvorved fæstningens kanoner ville være overordentlig farlige. Imidlertid ved vi, at heldet var med englænderne; Parker afventede den gunstige vind fra nord, og i en bue stod den lange række af engelske linieskibe ned mod Sundet med mindre fartøjer midtstrøms i læ af linieskibene. Effekten af bombardementet og af beskydningen kom ikke til at stå i forhold til forbruget af krudt og kugler. Fæstningen og byen led kun ubetydelige materielle skader.		Problemet var imidlertid for fjenden, at fri sejlads gennem Sundet krævede god vind fra nord, så man ikke var nødsaget til at krydse, hvorved fæstningens kanoner ville være overordentlig farlige. Imidlertid ved vi, at heldet var med englænderne; Parker afventede den gunstige vind fra nord, og i en bue stod den lange række af engelske linieskibe ned mod Sundet med mindre fartøjer midtstrøms i læ af linieskibene. Effekten af bombardementet og af beskydningen kom ikke til at stå i forhold til forbruget af krudt og kugler. Fæstningen og byen led kun ubetydelige materielle skader.

	Efter slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807 påbegyndtes de følgende år indtil 1814 en opbygning af kystbatterier og arsenaler i hele landet. Vi behøver blot her at nævne [[Lappestensbatteriet]], Vestre og Østre Batteri i Hellebæk, der skulle beskytte [[Geværfabrikken]], Skanseøre og Smedehage Batteri syd for Helsingør og batteriet på Helsingør Havnebro.		Efter slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807 påbegyndtes de følgende år indtil 1814 en opbygning af kystbatterier og arsenaler i hele landet. Vi behøver blot her at nævne [[Lappestensbatteriet]], Vestre og Østre Batteri i Hellebæk, der skulle beskytte [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kronborg_Gev%C3%A6rfabrik Geværfabrikken], Skanseøre og Smedehage Batteri syd for Helsingør og batteriet på Helsingør Havnebro.

	==Scholtens ravelin==		==Scholtens ravelin==

HelsingorAdmin med 24. aug. 2008, 11:53

2008-08-24T11:53:56Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2008, 11:53
Linje 38:		Linje 38:
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=langberg&field2=titel&term2=kronborgs+kronv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=langberg&field2=titel&term2=kronborgs+kronv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]

			===Eksternt link===
			[http://www.ses.dk/db/files/kort_over_kronborg_pdf_.pdf Kronborgs befæstning anskueliggjort på kort]
	[[Kategori:Slotte og borge]]		[[Kategori:Slotte og borge]]

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-05-07T08:53:20Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 08:53
Linje 34:		Linje 34:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Lone Hvass: Bastionernes Helsingør. Helsingør, 1997.		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=hvass&field2=titel&term2=bastionernes+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lone Hvass: Bastionernes Helsingør. Helsingør, 1997.]

	Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=langberg&field2=titel&term2=kronborgs+kronv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Langberg, Harald: Kronborgs kronværk, glimt af en europæisk fæstnings historie. Kbh., 1991]

	[[Kategori:Slotte og borge]]		[[Kategori:Slotte og borge]]

Eva Stennicke: /* Scholtens ravelin */

2008-05-06T19:38:48Z

Scholtens ravelin

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2008, 19:38
Linje 29:		Linje 29:
	Da havnen i årene 1859 – 62 blev udvidet med et bassin og værftsarealer udlagdes mellem byen og Kronborg, måtte fæstningen give afkald på Scholten Ravelin. I et brev beklager Kronborgs kommandant, generalmajor Niels Christian Lunding, sig over tabet af embedsjorden, og han kræver erstatning. Der skal ikke her refereres, hvad Helsingør Byhistoriske Arkiv har fundet om den sag på Rigsarkivet, men brevet fortæller klart om det 18.000 kvadratalen store fæstningsværks omformning. På det tidspunkt var størstedelen beplantet og kultiveret som have. Ved havneudvidelsen blev ravelinen i første omgang omdannet til en våbenplads, idet graven på begge sider blev kastet til. Brystværnene på ravelinens volde blev sløjfede og voldenes ender afskårne. Ravelinen blev dermed reduceret til et areal på 9.600 kvadratalen. Jeg vil igen henvise til den videre historie i bogen fra Bymuseet. Her kan man på kort se, hvordan fæstningsværket gradvist forsvinder ud af historien. Inden bygningsværket helt blev opslugt af havn og værft lå det i 17 år som en forblæst place d’arme.		Da havnen i årene 1859 – 62 blev udvidet med et bassin og værftsarealer udlagdes mellem byen og Kronborg, måtte fæstningen give afkald på Scholten Ravelin. I et brev beklager Kronborgs kommandant, generalmajor Niels Christian Lunding, sig over tabet af embedsjorden, og han kræver erstatning. Der skal ikke her refereres, hvad Helsingør Byhistoriske Arkiv har fundet om den sag på Rigsarkivet, men brevet fortæller klart om det 18.000 kvadratalen store fæstningsværks omformning. På det tidspunkt var størstedelen beplantet og kultiveret som have. Ved havneudvidelsen blev ravelinen i første omgang omdannet til en våbenplads, idet graven på begge sider blev kastet til. Brystværnene på ravelinens volde blev sløjfede og voldenes ender afskårne. Ravelinen blev dermed reduceret til et areal på 9.600 kvadratalen. Jeg vil igen henvise til den videre historie i bogen fra Bymuseet. Her kan man på kort se, hvordan fæstningsværket gradvist forsvinder ud af historien. Inden bygningsværket helt blev opslugt af havn og værft lå det i 17 år som en forblæst place d’arme.

	Når Kronborgs fæstning i løbet af de næste år vil genopstå med begge sine raveliner, hvoraf den ene blot bliver markeret, vil man som besøgende bedre kunne fatte Kronborgs betydning som en af Europas vigtigste fæstninger. Slottets historie som fæstning går jo tilbage til [[Erik af Pommern]]s byggeri i 1400-årenes begyndelse og varer helt frem til 1800-årenes første halvdel, dvs. 400 år, ja måske mere. Der er virkelig grund til at betragte den gamle fæstning med stor ærbødighed. Også al ære og respekt for Helsingørs Skibsværft, men dets spændende historie er dog knap 100 år gammel, og det har ikke som Kronborg spillet en rolle i Europas krigs- og politiske historie.		Når Kronborgs fæstning i løbet af de næste år vil genopstå med begge sine raveliner, hvoraf den ene blot bliver markeret, vil man som besøgende bedre kunne fatte Kronborgs betydning som en af Europas vigtigste fæstninger. Slottets historie som fæstning går jo tilbage til [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern]s byggeri i 1400-årenes begyndelse og varer helt frem til 1800-årenes første halvdel, dvs. 400 år, ja måske mere. Der er virkelig grund til at betragte den gamle fæstning med stor ærbødighed. Også al ære og respekt for Helsingørs Skibsværft, men dets spændende historie er dog knap 100 år gammel, og det har ikke som Kronborg spillet en rolle i Europas krigs- og politiske historie.

	Fæstningsbyggeri var en stor kunst, men i dag tilsyneladende en glemt kunstart. Overalt i Europa kan man stadig se rester af 1500 – 1700-tallets enorme, ressourcekrævende fæstningsbyggerier ved byer og ved søbefæstninger. Det er i den sammenhæng, vi skal anskue Kronborg.		Fæstningsbyggeri var en stor kunst, men i dag tilsyneladende en glemt kunstart. Overalt i Europa kan man stadig se rester af 1500 – 1700-tallets enorme, ressourcekrævende fæstningsbyggerier ved byer og ved søbefæstninger. Det er i den sammenhæng, vi skal anskue Kronborg.