Kronborg Geværfabrik - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Flåden og kanonerne */ Link justeret

2023-04-17T12:46:52Z

Flåden og kanonerne: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:46
Linje 17:		Linje 17:
	Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl~~-Gustav krigene~~\|Karl Gustav-krigene]] af mandskabet på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.		Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] af mandskabet på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

HelsingorAdmin: "negerslaver" er ændret til "slaver"

2023-01-03T12:50:39Z

"negerslaver" er ændret til "slaver"

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 12:50
Linje 55:		Linje 55:
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomheden i Hellebæk]. Han overtog i 1743 '''Hammermøllen''', som hele området blev kaldt. Det vil sige fabriksanlæg med møller, værksteder, arbejderboliger samt en større landbrugsejendom, [[Hellebækgaard]]. Han var en dygtig, flittig og ambitiøs mand og havde arbejdet sig op fra grunden. Hele virksomheden var i en dårlig forfatning, og som den gode forretningsmand han var, søgte han og fik bevilget forskellige begunstigelser. Eksempelvis eneret på dansk geværfabrikation i 20 år samt importforbud på udenlandske geværer, til stor gene for andre bøssemagere.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomheden i Hellebæk]. Han overtog i 1743 '''Hammermøllen''', som hele området blev kaldt. Det vil sige fabriksanlæg med møller, værksteder, arbejderboliger samt en større landbrugsejendom, [[Hellebækgaard]]. Han var en dygtig, flittig og ambitiøs mand og havde arbejdet sig op fra grunden. Hele virksomheden var i en dårlig forfatning, og som den gode forretningsmand han var, søgte han og fik bevilget forskellige begunstigelser. Eksempelvis eneret på dansk geværfabrikation i 20 år samt importforbud på udenlandske geværer, til stor gene for andre bøssemagere.

	Geværfabrikken manglede faglært arbejdskraft, og flere hundrede folk blev importeret fra Belgien, Frankrig og Tyskland. Også englændere, svenskere og nogle få ~~negerslaver~~ var kommet til. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller med henblik på en øget produktion. Stephen Hansen formåede at gøre virksomheden særdeles effektiv og lukrativ. Stephen Hansen koncentrerede sig om fremstilling af våben. Som en sideproduktion fik han dog også tilladelse og eneret til at fremstille hakker, spader samt andet groft og fint arbejde i jern og stål. Ydermere fik han et tilskud på 4000 rigsdaler til vedligeholdelse af værket. Produktionen af geværer kom op på ca. 3000 geværer årligt, og mellem 300-400 arbejdere med tilknytning til fabrikken kom til at bo i [[Hellebæk]]. De fleste af disse var faglærte arbejdere, som havde høj status og tjente godt.		Geværfabrikken manglede faglært arbejdskraft, og flere hundrede folk blev importeret fra Belgien, Frankrig og Tyskland. Også englændere, svenskere og nogle få slaver var kommet til. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller med henblik på en øget produktion. Stephen Hansen formåede at gøre virksomheden særdeles effektiv og lukrativ. Stephen Hansen koncentrerede sig om fremstilling af våben. Som en sideproduktion fik han dog også tilladelse og eneret til at fremstille hakker, spader samt andet groft og fint arbejde i jern og stål. Ydermere fik han et tilskud på 4000 rigsdaler til vedligeholdelse af værket. Produktionen af geværer kom op på ca. 3000 geværer årligt, og mellem 300-400 arbejdere med tilknytning til fabrikken kom til at bo i [[Hellebæk]]. De fleste af disse var faglærte arbejdere, som havde høj status og tjente godt.

	===Hellebæk som industriby===		===Hellebæk som industriby===

Charlotte Fenger: /* Flåden og kanonerne */Mindre ændring

2019-02-02T06:49:22Z

Flåden og kanonerne: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2019, 06:49
Linje 17:		Linje 17:
	Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] ud for nr. 23 ~~i [[Kongensgade]]~~. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl-Gustav krigene\|Karl Gustav-krigene]] af mandskabet på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.		Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl-Gustav krigene\|Karl Gustav-krigene]] af mandskabet på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

Charlotte Fenger: /* Flåden og kanonerne */ Ord ændret

2019-01-31T10:47:41Z

Flåden og kanonerne: Ord ændret

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2019, 10:47
Linje 17:		Linje 17:
	Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] ud for nr. 23 i [[Kongensgade]]. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl-Gustav krigene\|Karl Gustav-krigene]] af ~~personalet~~ på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.		Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] ud for nr. 23 i [[Kongensgade]]. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl-Gustav krigene\|Karl Gustav-krigene]] af mandskabet på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

Charlotte Fenger: /* Flåden og kanonerne */ Tilføjelse

2019-01-31T10:44:45Z

Flåden og kanonerne: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2019, 10:44
Linje 17:		Linje 17:
	Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] ud for nr. 23 i [[Kongensgade]]. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.		Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] ud for nr. 23 i [[Kongensgade]]. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen. Gjethuset blev ødelagt i forbindelse med [[Karl-Gustav krigene\|Karl Gustav-krigene]] af personalet på Kronborg Slot allerede inden svenskerne ankom til Helsingør d. 17. august 1858.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

Charlotte Fenger: /* Flåden og kanonerne */Gjethus-placering præciseret

2019-01-31T10:15:59Z

Flåden og kanonerne: Gjethus-placering præciseret

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2019, 10:15
Linje 17:		Linje 17:
	Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	Gjethuset lå i [[~~Kongensgade 23~~]] ~~på hjørnet af~~ [[~~Kongensgade~~]] og [[~~Allégade~~]], hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.		Gjethuset lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] ud for nr. 23 i [[Kongensgade]]. Det er der, hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

Charlotte Fenger: /* Hammermøllen */ Fejl rettet

2018-09-09T16:04:11Z

Hammermøllen: Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2018, 16:04
Linje 25:		Linje 25:
	Hele området blev på Christian 4.s tid kaldt for Hammermøllen, og det kan jo godt forvirre lidt. Når vi i dag taler om Hammermøllen, henviser vi til den specifikke bygning, som i dag udgør Hammermøllen, men som de første mange år formentlig lå et andet sted.		Hele området blev på Christian 4.s tid kaldt for Hammermøllen, og det kan jo godt forvirre lidt. Når vi i dag taler om Hammermøllen, henviser vi til den specifikke bygning, som i dag udgør Hammermøllen, men som de første mange år formentlig lå et andet sted.

	Christian 4. lod en stor grovsmedie, Hammermøllen, opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed (deraf navnet for hele området), som blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke]~~, som var født i Helsingør,~~ stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende [[Hammermøllen \| hammermølle]] fra 1765 er. Det er den, der ligger over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården med adressen [[Bøssemagergade]] nr. 21. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig på adressen [[Caroline Mathildes Vej]] nr. 2. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).		Christian 4. lod en stor grovsmedie, Hammermøllen, opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed (deraf navnet for hele området), som blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke] stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende [[Hammermøllen \| hammermølle]] fra 1765 er. Det er den, der ligger over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården med adressen [[Bøssemagergade]] nr. 21. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig på adressen [[Caroline Mathildes Vej]] nr. 2. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).

	Produktionen på værkstederne omfattede også andet end våben. Værktøj og redskaber til de mange håndværkere, eksempelvis hammere og ambolte, blev fremstillet her. Til de omfattende byggearbejder samt til skibsbyggeri kunne mindre opgaver være forskellige beslag f.eks. til vinduer; jernstænger til vinduer; murankre; låse; hængsler; dørklinker; jernnagler; bolte; søm; fiskeredskaber; hestesko; jernbånd til vognhjul; kæder. Også lænker til kriminelle, indsat i forvaring på anstalter som [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/K%C3%B8benhavns_historie/Bremerholm Bremerholm] og [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-tugt-og-boernehuset-i-koebenhavn-1621/ Børnehuset] i København, blev fremstillet her. Derudover en række genstande til daglig brug som såsom gryder, potter og pander.		Produktionen på værkstederne omfattede også andet end våben. Værktøj og redskaber til de mange håndværkere, eksempelvis hammere og ambolte, blev fremstillet her. Til de omfattende byggearbejder samt til skibsbyggeri kunne mindre opgaver være forskellige beslag f.eks. til vinduer; jernstænger til vinduer; murankre; låse; hængsler; dørklinker; jernnagler; bolte; søm; fiskeredskaber; hestesko; jernbånd til vognhjul; kæder. Også lænker til kriminelle, indsat i forvaring på anstalter som [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/K%C3%B8benhavns_historie/Bremerholm Bremerholm] og [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-tugt-og-boernehuset-i-koebenhavn-1621/ Børnehuset] i København, blev fremstillet her. Derudover en række genstande til daglig brug som såsom gryder, potter og pander.

Charlotte Fenger: /* Flåden og kanonerne */ Mikroskopisk rettelse

2018-09-09T15:59:35Z

Flåden og kanonerne: Mikroskopisk rettelse

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2018, 15:59
Linje 17:		Linje 17:
	Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	Gjethuset lå i [[Kongensgade 23]] på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]], hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i ~~hammermøllen~~. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.		Gjethuset lå i [[Kongensgade 23]] på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]], hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i Hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

Charlotte Fenger: Justering vdr. Gjethus

2018-09-09T14:25:44Z

Justering vdr. Gjethus

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2018, 14:25
Linje 7:		Linje 7:
	Den første vandmølle blev anlagt i 1576 ved Hellebækkens udløb i Øresund. Den blev benævnt [[Kongens Mølle]] og malede mel til [[Kronborg]] Slot. Begyndelsen til en skov- og industriby var etableret, og nogle år senere kom en anden mølle til, og senere flere. En mængde håndværkere, bygmestre og ingeniører tog ophold i Helsingør i forbindelse opførelsen af det nye slot. Da man havde brug for kvalificeret arbejdskraft, blev en del af disse hentet fra Tyskland og Nederlandene. Man havde derfor brug for at kunne bespise et stort hold mennesker, mens ombygningen stod på, og brød og grød var hovedingredienserne til måltiderne.		Den første vandmølle blev anlagt i 1576 ved Hellebækkens udløb i Øresund. Den blev benævnt [[Kongens Mølle]] og malede mel til [[Kronborg]] Slot. Begyndelsen til en skov- og industriby var etableret, og nogle år senere kom en anden mølle til, og senere flere. En mængde håndværkere, bygmestre og ingeniører tog ophold i Helsingør i forbindelse opførelsen af det nye slot. Da man havde brug for kvalificeret arbejdskraft, blev en del af disse hentet fra Tyskland og Nederlandene. Man havde derfor brug for at kunne bespise et stort hold mennesker, mens ombygningen stod på, og brød og grød var hovedingredienserne til måltiderne.

	Under Frederik 2. dominerede melmøllerne. Men senere, da metalindustrien tog over under Christian 4., blev hammermøller, boremøller og slibemøller etableret. Helt op til syv eller otte vandmøller i alt blev det til, da der var flest. Fra hæftet ”En byvandring i Hellebæk-Aalsgaard” (se under Litteratur), oplyses: ”Flere af møllerne lå ved Hellebækkens udløb. Foruden ”Kongens Mølle” har der ligget en bore- og slibemølle her, og desuden har der været en mølle helt nede ved stranden. Man antog, at Frederik 2.s mølle var revet med for mange år siden.” (side 14). '''Kongens Mølle''' var solidt bygget, men man ved ikke så meget om, hvor de forskellige andre bygninger fra den tidlige periode lå eller hvordan de så ud. De var antagelig opført af træ, og hvad der ikke gik til ved manglende anvendelse eller almindeligt forfald, blev formodentlig ødelagt under ~~svenskekrigene~~.		Under Frederik 2. dominerede melmøllerne. Men senere, da metalindustrien tog over under Christian 4., blev hammermøller, boremøller og slibemøller etableret. Helt op til syv eller otte vandmøller i alt blev det til, da der var flest. Fra hæftet ”En byvandring i Hellebæk-Aalsgaard” (se under Litteratur), oplyses: ”Flere af møllerne lå ved Hellebækkens udløb. Foruden ”Kongens Mølle” har der ligget en bore- og slibemølle her, og desuden har der været en mølle helt nede ved stranden. Man antog, at Frederik 2.s mølle var revet med for mange år siden.” (side 14). '''Kongens Mølle''' var solidt bygget, men man ved ikke så meget om, hvor de forskellige andre bygninger fra den tidlige periode lå eller hvordan de så ud. De var antagelig opført af træ, og hvad der ikke gik til ved manglende anvendelse eller almindeligt forfald, blev formodentlig ødelagt under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] 1657-1660.

	===Våben- og kobberindustri===		===Våben- og kobberindustri===
	Frederik 2.’s søn, Christian 4., øjnede en mulighed for jern- og våbenindustri i [[Hellebæk]]. Han havde brug for både jern til både våben og sit omfattende byggeri. Man havde fundet myremalm (”jernerts”) på egnen, og kongen mente, at man kunne og udsmelte og bearbejde dette til jernmalm. Han sendte derfor rigshofmester [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christoffer_Valkendorf Christoffer Valkendorf] til Hellebæk for at undersøge mulighederne for industrivirksomhed. Stedet blev godkendt som velegnet, og Christian 4. lod en smelteovn opføre. Der var rigeligt med brændsel til produktionsapparatets mange esser og smelteovne i de omliggende skove. Christian 4. nævner i sin omfattende brevveksling, at man udvandt stenkul (brunkul eller trækul) fra en grube i skoven som fyringsmiddel, og at man kunne klare sig med dette i begyndelsen.		Frederik 2.’s søn, Christian 4., øjnede en mulighed for jern- og våbenindustri i [[Hellebæk]]. Han havde brug for både jern til både våben og sit omfattende byggeri. Man havde fundet myremalm (”jernerts”) på egnen, og kongen mente, at man kunne og udsmelte og bearbejde dette til jernmalm. Han sendte derfor rigshofmester [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christoffer_Valkendorf Christoffer Valkendorf] til Hellebæk for at undersøge mulighederne for industrivirksomhed. Stedet blev godkendt som velegnet, og Christian 4. lod en smelteovn opføre. Der var rigeligt med brændsel til produktionsapparatets mange esser og smelteovne i de omliggende skove. Christian 4. nævner i sin omfattende brevveksling, at man udvandt stenkul (brunkul eller trækul) fra en grube i skoven som fyringsmiddel, og at man kunne klare sig med dette i begyndelsen.

	Kronens smelteovn, støbe- og valsemøller og hammermølle blev anlagt fra 1597-1600. Bygningerne har hovedsageligt været opført i træ. Forsøget med udvinding af jernmalmen blev ikke nogen succes, og smelteovnen blev som en konsekvens heraf omdannet til kobbermølle i 1603. '''Kobberdammen''' har sandsynligvis leveret vandkraft til kobbermøllen, som man mener lå præcis på det sted, hvor [[Caroline Mathildes Vej]] nr. 1 ligger i dag. Der er endog en vis sandsynlighed for, at huset hviler på soklen af den gamle kobbermølle. Over for den lå Christian 4.s første hammermølle. Mange forskelligartede produkter blev fremstillet på kobbermøllen. Fade og kedler i mange størrelser, bl.a. 200 små kobberfade til [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-tugt-og-boernehuset-i-koebenhavn-1621/ Børnehuset] (Tugt- og Børnehuset) i København ; større kar til bad; kar til brændevin; kobberflasker til vin til vinkælderen på Københavns Slot; et natbækken til Christian 4.’s søn (”den udvalgte prins”). Man kan også aflæse, at Christian 4. i 1634 bestilte to kobbersko til fodbad! Kobbertage til Christian 4.'s bygninger blev også fabrikeret her. Nogle af de kendteste arbejder, kobberkummen og figuren Caritas til [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/c/kko_c-2.html springvandet på Gammel Torv], kommer fra [[Hellebæk]].		Kronens smelteovn, støbe- og valsemøller og hammermølle blev anlagt fra 1597-1600. Bygningerne har hovedsageligt været opført i træ. Forsøget med udvinding af jernmalmen blev ikke nogen succes, og smelteovnen blev som en konsekvens heraf omdannet til kobbermølle i 1603. '''Kobberdammen''' har sandsynligvis leveret vandkraft til kobbermøllen, som man mener lå præcis på det sted, hvor [[Caroline Mathildes Vej]] nr. 1 ligger i dag. Der er endog en vis sandsynlighed for, at huset hviler på soklen af den gamle kobbermølle. Over for den lå Christian 4.s første hammermølle. Mange forskelligartede produkter blev fremstillet på kobbermøllen. Fade og kedler i mange størrelser, bl.a. 200 små kobberfade til [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-tugt-og-boernehuset-i-koebenhavn-1621/ Børnehuset] (Tugt- og Børnehuset) i København; større kar til bad; kar til brændevin; kobberflasker til vin til vinkælderen på Københavns Slot; et natbækken til Christian 4.’s søn (”den udvalgte prins”). Man kan også aflæse, at Christian 4. i 1634 bestilte to kobbersko til fodbad! Kobbertage til Christian 4.'s bygninger blev også fabrikeret her. Nogle af de kendteste arbejder, kobberkummen og figuren Caritas til [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/c/kko_c-2.html springvandet på Gammel Torv], kommer fra [[Hellebæk]].

	===Flåden og kanonerne===		===Flåden og kanonerne===
	Et ~~støberi~~ i Helsingør, et ~~såkaldt gethus~~ eller ~~gjethus~~, blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i ~~gethuset~~ i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede 8 tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.		Et kanonstøberi i Helsingør (et Gjethus eller med nyere stavemåde Gethus), blev indviet i 1601 med Hans Wulff Entfelder som den første støbemester. Støberiet i Helsingør skulle supplere produktionen i Gjethuset i København. Støberi af store emner, såsom kanoner og klokker, kunne nu støbes i Helsingør. Man lagde i 1636 an til støbning af den meget store klokke til kanontårnet på [[Kronborg]], som ved færdiggørelsen i 1637 vejede otte tons. Kanonerne indgik i den samlede våbenproduktion, som under Christian 4. var hovedformålet med industrien i området.

	~~Gethuset~~ lå i [[Kongensgade 23]] på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]], hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.		Gjethuset lå i [[Kongensgade 23]] på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]], hvor den store bygning ”Borgen” ligger i dag. Kongensgade grænsede dengang op til et større område, Lundehaven, som gik fra Kongevejens nordlige side og videre til Frederik 2.’s lille jagtslot, [[Lundehave]] (det senere [[Marienlyst Slot]]). Indtil ca. 1640 blev både klokker og kanoner støbt her. Som noget nyt skulle kanonerne være af ens kaliber. De blev efter støbning transporteret til [[Hellebæk]] på en såkaldt æselvogn, trukket af æsler og heste, for at blive boret ud i hammermøllen. Den tunge last krævede god trækkraft til at forcere den stejle bakke på [[Gl. Hellebækvej]], på den tid kaldt Hammermøllevejen.

	Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende ~~Gethus~~ i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.		Omkring 300 kanoner blev støbt her i alt til Christian 4.’s linjeskibe. Der forelå ligefrem kanonserier: ”De Gamle Konger” (sagnkonger) og afløseren ”De Oldenborgske Konger”. De sidste blev støbt i 1639. Produktionen blev efter 1640 flyttet til det daværende Gjethus i København. ”De gamle konger” blev sidst anvendt ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/K%C3%B8ge_Bugt Slaget i Køge Bugt] i 1710.

	===Hammermøllen===		===Hammermøllen===

Charlotte Fenger: /* ”Cronborg Jernverk”, hvori en Geværfabrik er indrettet” */ Bitte ændring

2018-03-11T09:54:29Z

”Cronborg Jernverk”, hvori en Geværfabrik er indrettet”: Bitte ændring

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 09:54
Linje 53:		Linje 53:
	===”Cronborg Jernverk”, hvori en Geværfabrik er indrettet”===		===”Cronborg Jernverk”, hvori en Geværfabrik er indrettet”===
	Geværfabrikken blev sat til salg, og regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant og [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] afgav det højeste bud på		Geværfabrikken blev sat til salg, og regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant og [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] afgav det højeste bud på
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomheden i Hellebæk]. Han overtog ~~på den såkaldte Hammermølle~~ i 1743, ~~og det~~ vil sige fabriksanlæg med møller, værksteder, arbejderboliger samt en større landbrugsejendom, [[Hellebækgaard]]. Han var en dygtig, flittig og ambitiøs mand og havde arbejdet sig op fra grunden. Hele virksomheden var i en dårlig forfatning, og som den gode forretningsmand han var, søgte han og fik bevilget forskellige begunstigelser. Eksempelvis eneret på dansk geværfabrikation i 20 år samt importforbud på udenlandske geværer, til stor gene for andre bøssemagere.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomheden i Hellebæk]. Han overtog i 1743 '''Hammermøllen''', som hele området blev kaldt. Det vil sige fabriksanlæg med møller, værksteder, arbejderboliger samt en større landbrugsejendom, [[Hellebækgaard]]. Han var en dygtig, flittig og ambitiøs mand og havde arbejdet sig op fra grunden. Hele virksomheden var i en dårlig forfatning, og som den gode forretningsmand han var, søgte han og fik bevilget forskellige begunstigelser. Eksempelvis eneret på dansk geværfabrikation i 20 år samt importforbud på udenlandske geværer, til stor gene for andre bøssemagere.

	Geværfabrikken manglede faglært arbejdskraft, og flere hundrede folk blev importeret fra Belgien, Frankrig og Tyskland. Også englændere, svenskere og nogle få negerslaver var kommet til. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller med henblik på en øget produktion. Stephen Hansen formåede at gøre virksomheden særdeles effektiv og lukrativ. Stephen Hansen koncentrerede sig om fremstilling af våben. Som en sideproduktion fik han dog også tilladelse og eneret til at fremstille hakker, spader samt andet groft og fint arbejde i jern og stål. Ydermere fik han et tilskud på 4000 rigsdaler til vedligeholdelse af værket. Produktionen af geværer kom op på ca. 3000 geværer årligt, og mellem 300-400 arbejdere med tilknytning til fabrikken kom til at bo i [[Hellebæk]]. De fleste af disse var faglærte arbejdere, som havde høj status og tjente godt.		Geværfabrikken manglede faglært arbejdskraft, og flere hundrede folk blev importeret fra Belgien, Frankrig og Tyskland. Også englændere, svenskere og nogle få negerslaver var kommet til. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller med henblik på en øget produktion. Stephen Hansen formåede at gøre virksomheden særdeles effektiv og lukrativ. Stephen Hansen koncentrerede sig om fremstilling af våben. Som en sideproduktion fik han dog også tilladelse og eneret til at fremstille hakker, spader samt andet groft og fint arbejde i jern og stål. Ydermere fik han et tilskud på 4000 rigsdaler til vedligeholdelse af værket. Produktionen af geværer kom op på ca. 3000 geværer årligt, og mellem 300-400 arbejdere med tilknytning til fabrikken kom til at bo i [[Hellebæk]]. De fleste af disse var faglærte arbejdere, som havde høj status og tjente godt.