Krogen - borganlæg - Versionshistorie

HelsingorAdmin med 22. maj 2025, 10:16

2025-05-22T10:16:30Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2025, 10:16
Linje 1:		Linje 1:

	[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|~~290px~~\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]		[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|600px\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]
	===Krogen - Kronborgs forgænger===		===Krogen - Kronborgs forgænger===
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.

Charlotte Fenger: Mindre afsnit tilføjet

2018-03-11T07:05:30Z

Mindre afsnit tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 07:05
Linje 11:		Linje 11:

	Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.		Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.

			===Munkesten fra Hellebæk===
			Efter sigende skulle munke have søgt efter råstoffet ler til teglbrænderi i skovene omkring [[Hellebæk]], og de fandt hvad de søgte. Der var brug for tegl og sten til det omfangsrige byggeri af kirker og klostre. Men materialet kunne også bruges til opførelsen af borganlæg, og Krogen skulle være opført af munkesten her fra. Brænderiet fandt sted ved en grube, som siden blev fyldt med vand og blev til '''Kobberdammen'''. Hele området kaldte munkene for Teglstrup, heraf navnet [[Teglstrup Hegn]].

	===Hvordan så Krogen ud?===		===Hvordan så Krogen ud?===

Charlotte Fenger: Eksternt link slettet

2018-03-07T08:17:29Z

Eksternt link slettet

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2018, 08:17
Linje 36:		Linje 36:
	===Hvad er tilbage fra Krogen?===		===Hvad er tilbage fra Krogen?===
	Selvom om man ikke helt præcist ved, hvordan Krogen egentlig har set ud, er en række elementer er dog bekendte. I Rigsarkivet findes den før omtalte skitse fra 1557 over grundplanen af hele borganlægget, som blev rammen om det nuværende Kronborg. Efter at slottet havde været anvendt som kaserne fra 1785-1924, fandt en påtrængende og omfattende restaurering sted. Her fik man en god idé om, hvordan Krogen har set ud trods Frederik 2.s gennemgribende ombygning. Store dele af de gamle ringmure er til dels bevaret i Kronborg slots ydermure. De sværeste mure går helt tilbage til anlæggets begyndelse. Man ved også, at de tre stenhuse delvis indgår i nuværende bygningers indre mure. Man fandt rester af de tre før omtalte isolerede huse i den nordlige, vestlige og sydlige fløj af slottet. I den sydlige ende af den vestlige fløj, indmuret i det store tårn, ses rester fra kongens palatium. Selvom salen blev stærkt ombygget, indgår den dag i dag stadig i dele af den hvælvede sal. Det nuværende store tårn i det sydvestlige hjørne er opført i 1575 og har intet med Krogen at gøre, som man kunne forledes til at tro. I det næste stenhus til venstre for indgangen kan man stadig få en god fornemmelse af et middelalderrum med Erik af Pommerns velbevarede camera med træsøjlerne. Rummet har tilsyneladende overlevet Kronborgs brand i 1629.Træsøjlerne er dog næppe er helt oprindelige, snarere fra Frederik 2.s tid. Det firkantede porttårn ved indgangen blev revet ned i 1575.		Selvom om man ikke helt præcist ved, hvordan Krogen egentlig har set ud, er en række elementer er dog bekendte. I Rigsarkivet findes den før omtalte skitse fra 1557 over grundplanen af hele borganlægget, som blev rammen om det nuværende Kronborg. Efter at slottet havde været anvendt som kaserne fra 1785-1924, fandt en påtrængende og omfattende restaurering sted. Her fik man en god idé om, hvordan Krogen har set ud trods Frederik 2.s gennemgribende ombygning. Store dele af de gamle ringmure er til dels bevaret i Kronborg slots ydermure. De sværeste mure går helt tilbage til anlæggets begyndelse. Man ved også, at de tre stenhuse delvis indgår i nuværende bygningers indre mure. Man fandt rester af de tre før omtalte isolerede huse i den nordlige, vestlige og sydlige fløj af slottet. I den sydlige ende af den vestlige fløj, indmuret i det store tårn, ses rester fra kongens palatium. Selvom salen blev stærkt ombygget, indgår den dag i dag stadig i dele af den hvælvede sal. Det nuværende store tårn i det sydvestlige hjørne er opført i 1575 og har intet med Krogen at gøre, som man kunne forledes til at tro. I det næste stenhus til venstre for indgangen kan man stadig få en god fornemmelse af et middelalderrum med Erik af Pommerns velbevarede camera med træsøjlerne. Rummet har tilsyneladende overlevet Kronborgs brand i 1629.Træsøjlerne er dog næppe er helt oprindelige, snarere fra Frederik 2.s tid. Det firkantede porttårn ved indgangen blev revet ned i 1575.

	~~===Eksternt link===~~
	~~[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Kronborg Kronborg] (Den store danske encyclopædi)~~

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Krogens egentlige alder? */ Link ændret

2018-02-25T14:27:59Z

Krogens egentlige alder?: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 14:27
Linje 8:		Linje 8:

	===Krogens egentlige alder?===		===Krogens egentlige alder?===
	Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning [http://~~danmarkshistorien~~.dk/~~leksikon-og-kilder~~/~~vis~~/~~materiale~~/~~margrethe-1-1353-1412/ Margrethe~~ Margrethes 1.]s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.		Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Margrete_1. Margrethes 1.]s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.

	Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.		Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.

	===Hvordan så Krogen ud?===		===Hvordan så Krogen ud?===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-25T13:52:57Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 13:52
Linje 2:		Linje 2:
	[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|290px\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]		[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|290px\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]
	===Krogen - Kronborgs forgænger===		===Krogen - Kronborgs forgænger===
	[http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.

	===Borg og by===		===Borg og by===
Linje 8:		Linje 8:

	===Krogens egentlige alder?===		===Krogens egentlige alder?===
	Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning Margrethes 1.s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.		Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/margrethe-1-1353-1412/ Margrethe Margrethes 1.]s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.

	Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.		Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.
Linje 26:		Linje 26:

	===Den utidssvarende middelalderborg===		===Den utidssvarende middelalderborg===
	Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1250-1517/hansest%C3%A6der Hansestæderne]. Under [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke have kunnet modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner.		Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1250-1517/hansest%C3%A6der Hansestæderne]. Under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke have kunnet modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner.

	===Nye planer===		===Nye planer===
	Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig Den Nordiske Syvårskrig] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.		Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig Den Nordiske Syvårskrig] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.

	===Fra Krogen til Kronborg===		===Fra Krogen til Kronborg===

Charlotte Fenger: /* Nye planer */ Link ændret

2018-02-22T15:47:02Z

Nye planer: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2018, 15:47
Linje 29:		Linje 29:

	===Nye planer===		===Nye planer===
	Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/~~Store_Nordiske_Krig~~ Den Nordiske ~~syvårskrig~~] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.		Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig Den Nordiske Syvårskrig] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.

	===Fra Krogen til Kronborg===		===Fra Krogen til Kronborg===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-21T12:44:55Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2018, 12:44
Linje 2:		Linje 2:
	[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|290px\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]		[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|290px\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]
	===Krogen - Kronborgs forgænger===		===Krogen - Kronborgs forgænger===
	[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[~~Øresundstolden og Helsingør~~ \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.		[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.

	===Borg og by===		===Borg og by===
Linje 10:		Linje 10:
	Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning Margrethes 1.s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.		Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning Margrethes 1.s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.

	Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [~~http~~://~~www~~.~~denstoredanske~~.dk/~~Danmarkshistorien~~/~~Velstands_krise_og_tusind_baghold/Velstands_krise/Valdemar_Atterdag_p%C3%A5_magtens_h%C3%B8jde/Stralsundfreden_13701370~~ fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.		Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.

	===Hvordan så Krogen ud?===		===Hvordan så Krogen ud?===
Linje 26:		Linje 26:

	===Den utidssvarende middelalderborg===		===Den utidssvarende middelalderborg===
	Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især [http://da.~~wikipedia.org~~/~~wiki~~/~~Hanseforbundet~~ Hansestæderne]. Under [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke have kunnet modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner.		Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1250-1517/hansest%C3%A6der Hansestæderne]. Under [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke have kunnet modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner.

	===Nye planer===		===Nye planer===
	Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://da.~~wikipedia.org~~/~~wiki~~/~~Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig~~ Den Nordiske syvårskrig] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.		Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Store_Nordiske_Krig Den Nordiske syvårskrig] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.

	===Fra Krogen til Kronborg===		===Fra Krogen til Kronborg===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-11-01T16:53:05Z

Litteratur: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 16:53
Linje 47:		Linje 47:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40143378 Frederik Weilbach: Det gamle Krogen Slot (Afsnit i Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1926).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40143378 Frederik Weilbach: Det gamle Krogen Slot (Afsnit i Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1926).]

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1926. (Om Krogen, bd. 1, side 252-265).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Om Krogen, bd. 1, side 252-265).]

	[[Kategori:Slotte og borge]] [[Kategori: Befæstning]]		[[Kategori:Slotte og borge]] [[Kategori: Befæstning]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bibliotek.dk links indsat

2016-11-01T15:39:39Z

Litteraturhenvisninger: Bibliotek.dk links indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 15:39
Linje 40:		Linje 40:
	[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Kronborg Kronborg] (Den store danske encyclopædi)		[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Kronborg Kronborg] (Den store danske encyclopædi)

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Litteratur===
	Birger Mikkelsen: Kronborg. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1977.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05157900 Birger Mikkelsen: Kronborg. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1977.]

	Charles Christensen: Kronborg - Frederik II’s renæssanceslot og dets senere skæbne. Gads Forlag, 1951.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08111529 Charles Christensen: Kronborg - Frederik II’s renæssanceslot og dets senere skæbne. Gads Forlag, 1951.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40143378 Frederik Weilbach: Det gamle Krogen Slot (Afsnit i Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1926).]

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1926. (Om Krogen, bd. 1, side 252-265).		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1926. (Om Krogen, bd. 1, side 252-265).

	~~Frederik Weilbach: Det gamle Krogen Slot (Afsnit i Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1926).~~

	[[Kategori:Slotte og borge]] [[Kategori: Befæstning]]		[[Kategori:Slotte og borge]] [[Kategori: Befæstning]]

Charlotte Fenger: Foto indsat

2016-11-01T15:28:09Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 15:28
Linje 1:		Linje 1:

			[[Billede:Krogen-model.jpg\|right\|thumb\|290px\|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]]
	===Krogen - Kronborgs forgænger===		===Krogen - Kronborgs forgænger===
	[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.		[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.