Kong Peders Park - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Kategori slettet

2023-05-25T09:05:02Z

Kategori slettet

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2023, 09:05
Linje 77:		Linje 77:

	[[Kategori: Parker]]		[[Kategori: Parker]]

	~~[[Kategori:Personer\|Christensen, Peder]]~~

	[[Kategori:Politikere\|Christensen, Peder]]		[[Kategori:Politikere\|Christensen, Peder]]

Charlotte Fenger: /* Landstedet Rolighed */ Link justeret

2023-04-17T12:42:27Z

Landstedet Rolighed: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:42
Linje 34:		Linje 34:

	===Landstedet Rolighed===		===Landstedet Rolighed===
	Parkområdet på de anden side af Kongevejen er omkranset af [[Kircksvej]], [[Kierboesvej]] og [[Mads Holms Vej]]. De gamle træer er et minde om den tidligere park, som tilhørte landstedet [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]]. Sidst i 1700-tallet var der stor velstand blandt købmænd og skibsklarerere, og blev det skik at opføre landsteder. Rolighed var opført og ejet af Jean Jacob Claessen indtil dennes død i 1806. Han ejede også handelshuset og boligen i [[Strandgade 93]] og er bl.a. kendt for etableringen af [[Reberbanen]] i nuværende [[Lundegade]]. Af flere ejere siden kan nævnes Charles Fenwick, som også ejede [[Fairyhill]]l samt ejendommen i [[Strandgade 85-87]]. Rolighed var omgivet af en storslået have, der tæt op til vor tid har haft en stor mængde frugttræer, omhyggeligt ordnede blomsterbede og store træer, hvoraf nogle stadig findes. Landstedet kom til at indgå i Kong Peders Park. Bebyggelsen Rolighed, som fik navn efter landstedet, blev opført fra 1946-1952. Landstedet blev nedrevet i løbet af 1960’erne og arealet inddraget i parken. På en strækning af den sydvestlige side af denne parkdel findes nyttehaver. En nabogrund mod sydøst tæt ved Rolighed var ejet af en af byens driftige købmænd, Niels Peter Kirck, som også havde handelshus og bolig i [[Strandgade 81 – 83 \| Strandgade 81-83]]. Den oven for nævnte Kircksvej henviser til ham. Arealet på landstedet blev benyttet til dyrkning af grøntsager samt til græsning for virksomhedens heste. Senere blev arealet anvendt til gartneri og siden til småindustri, og først sent kom dette areal til at indgå i parken.		Parkområdet på de anden side af Kongevejen er omkranset af [[Kircksvej]], [[Kierboesvej]] og [[Mads Holms Vej]]. De gamle træer er et minde om den tidligere park, som tilhørte landstedet [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]]. Sidst i 1700-tallet var der stor velstand blandt købmænd og skibsklarerere, og blev det skik at opføre landsteder. Rolighed var opført og ejet af Jean Jacob Claessen indtil dennes død i 1806. Han ejede også handelshuset og boligen i [[Strandgade 93]] og er bl.a. kendt for etableringen af [[Reberbanen]] i nuværende [[Lundegade]]. Af flere ejere siden kan nævnes Charles Fenwick, som også ejede [[Fairyhill]]l samt ejendommen i [[Strandgade 85-87]]. Rolighed var omgivet af en storslået have, der tæt op til vor tid har haft en stor mængde frugttræer, omhyggeligt ordnede blomsterbede og store træer, hvoraf nogle stadig findes. Landstedet kom til at indgå i Kong Peders Park. Bebyggelsen Rolighed, som fik navn efter landstedet, blev opført fra 1946-1952. Landstedet blev nedrevet i løbet af 1960’erne og arealet inddraget i parken. På en strækning af den sydvestlige side af denne parkdel findes nyttehaver. En nabogrund mod sydøst tæt ved Rolighed var ejet af en af byens driftige købmænd, Niels Peter Kirck, som også havde handelshus og bolig i [[Strandgade 81 - 83\|Strandgade 81-83]]. Den oven for nævnte Kircksvej henviser til ham. Arealet på landstedet blev benyttet til dyrkning af grøntsager samt til græsning for virksomhedens heste. Senere blev arealet anvendt til gartneri og siden til småindustri, og først sent kom dette areal til at indgå i parken.
	[[Billede: Rolighed.jpg\|left\|thumb\|317px\|”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]		[[Billede: Rolighed.jpg\|left\|thumb\|317px\|”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]
	[[Billede: Rolighed-2.jpg\|right\|thumb\|320px\|Et par af de gamle træer fra ”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]		[[Billede: Rolighed-2.jpg\|right\|thumb\|320px\|Et par af de gamle træer fra ”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]

Charlotte Fenger: /* En park bliver til */ Link justeret

2023-04-17T12:38:47Z

En park bliver til: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:38
Linje 8:		Linje 8:

	===En park bliver til===		===En park bliver til===
	Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til [[Bergmandsdal]], et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Helsingør kommune har derfor givet dette første parkområde navnet '''Bergmandsdal'''. En blind vej, som udgår fra [[Søndre Strandvej]], bærer navnet [[~~Bergmandsdalsvej~~]]. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede [[Stubbedam]] dannede '''”Stubbedamsanlæget”''', som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Af parkanlægget er denne del med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften den mest imponerende. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og bakkerne til kælkning. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]] ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaers bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt '''Anlægget''', '''Parken''' eller '''Lunden'''.		Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til [[Bergmandsdal]], et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Helsingør kommune har derfor givet dette første parkområde navnet '''Bergmandsdal'''. En blind vej, som udgår fra [[Søndre Strandvej]], bærer navnet [[Bergmansdalsvej]]. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede [[Stubbedam]] dannede '''”Stubbedamsanlæget”''', som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Af parkanlægget er denne del med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften den mest imponerende. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og bakkerne til kælkning. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]] ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaers bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt '''Anlægget''', '''Parken''' eller '''Lunden'''.

	===Smørhullet===		===Smørhullet===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2021-08-26T09:36:32Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:36
Linje 74:		Linje 74:
	Ole Birket-Smith: Den kolde krig i ”Smørhullet”. Artikel i Forening & Museum”, nr. 4, 2018 (side 3-6).		Ole Birket-Smith: Den kolde krig i ”Smørhullet”. Artikel i Forening & Museum”, nr. 4, 2018 (side 3-6).

	[[Kategori: ~~Naturområder~~]]		[[Kategori: Naturlokaliteter]]

	[[Kategori: Parker]]		[[Kategori: Parker]]

Charlotte Fenger: Tekst under foto ændret

2020-11-13T10:16:35Z

Tekst under foto ændret

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2020, 10:16
Linje 5:		Linje 5:
	Den grønne kile strækker sig fra Gurrevej, krydser [[Kongevejen]] og fortsætter til [[Stubbedamsvej]] fra nord, i en moderat skrånende linje fra vest mod øst. Parken er anlagt i tidsrummet 1934-1943, og den bredeste og fyldigste del ligger syd for Kongevejen. Parken er tegnet af havearkitekten [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Have-_og_landskabskunst/Gudmund_Nyeland_Brandt Gudmund Nyeland Brandt], der også har tegnet [[Marienlyst Slot \| Marienlyst Slotshave]], [[Haveforeningen Solbakken \| Solbakken]] og [[Reberbaneparken]].		Den grønne kile strækker sig fra Gurrevej, krydser [[Kongevejen]] og fortsætter til [[Stubbedamsvej]] fra nord, i en moderat skrånende linje fra vest mod øst. Parken er anlagt i tidsrummet 1934-1943, og den bredeste og fyldigste del ligger syd for Kongevejen. Parken er tegnet af havearkitekten [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Have-_og_landskabskunst/Gudmund_Nyeland_Brandt Gudmund Nyeland Brandt], der også har tegnet [[Marienlyst Slot \| Marienlyst Slotshave]], [[Haveforeningen Solbakken \| Solbakken]] og [[Reberbaneparken]].

	[[Billede:Kong Peders Park-Oversigt.jpg\|right\|thumb\|700px\|Oversigtskort ~~over~~ Kong Peders Park.]]		[[Billede:Kong Peders Park-Oversigt.jpg\|right\|thumb\|700px\|Oversigtskort fra folder: En vandretur i Kong Peders Park. Udgivet af Helsingør Kommunes Museer, 1999.]]

	===En park bliver til===		===En park bliver til===

Charlotte Fenger: Oversigtskort indsat

2020-11-13T10:13:15Z

Oversigtskort indsat

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2020, 10:13
Linje 4:		Linje 4:
	===Den grønne kile===		===Den grønne kile===
	Den grønne kile strækker sig fra Gurrevej, krydser [[Kongevejen]] og fortsætter til [[Stubbedamsvej]] fra nord, i en moderat skrånende linje fra vest mod øst. Parken er anlagt i tidsrummet 1934-1943, og den bredeste og fyldigste del ligger syd for Kongevejen. Parken er tegnet af havearkitekten [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Have-_og_landskabskunst/Gudmund_Nyeland_Brandt Gudmund Nyeland Brandt], der også har tegnet [[Marienlyst Slot \| Marienlyst Slotshave]], [[Haveforeningen Solbakken \| Solbakken]] og [[Reberbaneparken]].		Den grønne kile strækker sig fra Gurrevej, krydser [[Kongevejen]] og fortsætter til [[Stubbedamsvej]] fra nord, i en moderat skrånende linje fra vest mod øst. Parken er anlagt i tidsrummet 1934-1943, og den bredeste og fyldigste del ligger syd for Kongevejen. Parken er tegnet af havearkitekten [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Have-_og_landskabskunst/Gudmund_Nyeland_Brandt Gudmund Nyeland Brandt], der også har tegnet [[Marienlyst Slot \| Marienlyst Slotshave]], [[Haveforeningen Solbakken \| Solbakken]] og [[Reberbaneparken]].

			[[Billede:Kong Peders Park-Oversigt.jpg\|right\|thumb\|700px\|Oversigtskort over Kong Peders Park.]]

	===En park bliver til===		===En park bliver til===

Charlotte Fenger: /* Spor efter den kolde krig */ Link tilføjet

2020-10-28T10:00:00Z

Spor efter den kolde krig: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2020, 10:00
Linje 52:		Linje 52:
	===Spor efter den kolde krig===		===Spor efter den kolde krig===
	[[Billede: Mast i Smoerhullet.jpg\|right\|thumb\|200px\|Masten i Smørhullet. Foto taget sidst i april 2019.]]		[[Billede: Mast i Smoerhullet.jpg\|right\|thumb\|200px\|Masten i Smørhullet. Foto taget sidst i april 2019.]]
	I Smørhullet blev en bunker med kommandocentral på ca. 100 kvm indviet d. 18. januar 1954. Den høje mast viser beliggenheden ved den første indgang fra Fredericiavej, ikke langt fra Stubbedamsvej. Den bestod af et kommandorum, melderum samt opholdsrum med løjbænke og kogeapparater. En mindre udbygning på 20 kvm blev tilføjet senere. Den 12 meter høje mast blev monteret på bakken oven over kommandocentralen. Herfra har luftværnsirener i mange år været aktiveret til afprøvning årligt. De skulle kunne advare befolkningen i tilfælde af fjendtlig aktivitet. I 1983 blev et affugtningsanlæg installeret, og i 1988 var der forslag om udbygning på 150 kvm med henblik på, at man skulle kunne overnatte. Der fandtes hverken bad køkken, sovepladser eller lagerplads til fødevarer, forbrugsartikler eller vand. Det blev dog kun til en modernisering. Aktiviteterne blev stedse mindre efter 1993, og i 2003 blev anlægget nedlagt. Ingen yderligere planer for stedet findes, og det er ikke blevet vedligeholdt. El er stadig tilsluttet, og affugtningsanlægget er endnu i funktion.		I Smørhullet blev en bunker med [[Helsingør Kommandocentral \| kommandocentral]] på ca. 100 kvm indviet d. 18. januar 1954. Den høje mast viser beliggenheden ved den første indgang fra Fredericiavej, ikke langt fra Stubbedamsvej. Den bestod af et kommandorum, melderum samt opholdsrum med løjbænke og kogeapparater. En mindre udbygning på 20 kvm blev tilføjet senere. Den 12 meter høje mast blev monteret på bakken oven over kommandocentralen. Herfra har luftværnsirener i mange år været aktiveret til afprøvning årligt. De skulle kunne advare befolkningen i tilfælde af fjendtlig aktivitet. I 1983 blev et affugtningsanlæg installeret, og i 1988 var der forslag om udbygning på 150 kvm med henblik på, at man skulle kunne overnatte. Der fandtes hverken bad køkken, sovepladser eller lagerplads til fødevarer, forbrugsartikler eller vand. Det blev dog kun til en modernisering. Aktiviteterne blev stedse mindre efter 1993, og i 2003 blev anlægget nedlagt. Ingen yderligere planer for stedet findes, og det er ikke blevet vedligeholdt. El er stadig tilsluttet, og affugtningsanlægget er endnu i funktion.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Landstedet Rolighed */

2020-07-07T15:07:45Z

Landstedet Rolighed

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2020, 15:07
Linje 34:		Linje 34:
	Parkområdet på de anden side af Kongevejen er omkranset af [[Kircksvej]], [[Kierboesvej]] og [[Mads Holms Vej]]. De gamle træer er et minde om den tidligere park, som tilhørte landstedet [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]]. Sidst i 1700-tallet var der stor velstand blandt købmænd og skibsklarerere, og blev det skik at opføre landsteder. Rolighed var opført og ejet af Jean Jacob Claessen indtil dennes død i 1806. Han ejede også handelshuset og boligen i [[Strandgade 93]] og er bl.a. kendt for etableringen af [[Reberbanen]] i nuværende [[Lundegade]]. Af flere ejere siden kan nævnes Charles Fenwick, som også ejede [[Fairyhill]]l samt ejendommen i [[Strandgade 85-87]]. Rolighed var omgivet af en storslået have, der tæt op til vor tid har haft en stor mængde frugttræer, omhyggeligt ordnede blomsterbede og store træer, hvoraf nogle stadig findes. Landstedet kom til at indgå i Kong Peders Park. Bebyggelsen Rolighed, som fik navn efter landstedet, blev opført fra 1946-1952. Landstedet blev nedrevet i løbet af 1960’erne og arealet inddraget i parken. På en strækning af den sydvestlige side af denne parkdel findes nyttehaver. En nabogrund mod sydøst tæt ved Rolighed var ejet af en af byens driftige købmænd, Niels Peter Kirck, som også havde handelshus og bolig i [[Strandgade 81 – 83 \| Strandgade 81-83]]. Den oven for nævnte Kircksvej henviser til ham. Arealet på landstedet blev benyttet til dyrkning af grøntsager samt til græsning for virksomhedens heste. Senere blev arealet anvendt til gartneri og siden til småindustri, og først sent kom dette areal til at indgå i parken.		Parkområdet på de anden side af Kongevejen er omkranset af [[Kircksvej]], [[Kierboesvej]] og [[Mads Holms Vej]]. De gamle træer er et minde om den tidligere park, som tilhørte landstedet [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]]. Sidst i 1700-tallet var der stor velstand blandt købmænd og skibsklarerere, og blev det skik at opføre landsteder. Rolighed var opført og ejet af Jean Jacob Claessen indtil dennes død i 1806. Han ejede også handelshuset og boligen i [[Strandgade 93]] og er bl.a. kendt for etableringen af [[Reberbanen]] i nuværende [[Lundegade]]. Af flere ejere siden kan nævnes Charles Fenwick, som også ejede [[Fairyhill]]l samt ejendommen i [[Strandgade 85-87]]. Rolighed var omgivet af en storslået have, der tæt op til vor tid har haft en stor mængde frugttræer, omhyggeligt ordnede blomsterbede og store træer, hvoraf nogle stadig findes. Landstedet kom til at indgå i Kong Peders Park. Bebyggelsen Rolighed, som fik navn efter landstedet, blev opført fra 1946-1952. Landstedet blev nedrevet i løbet af 1960’erne og arealet inddraget i parken. På en strækning af den sydvestlige side af denne parkdel findes nyttehaver. En nabogrund mod sydøst tæt ved Rolighed var ejet af en af byens driftige købmænd, Niels Peter Kirck, som også havde handelshus og bolig i [[Strandgade 81 – 83 \| Strandgade 81-83]]. Den oven for nævnte Kircksvej henviser til ham. Arealet på landstedet blev benyttet til dyrkning af grøntsager samt til græsning for virksomhedens heste. Senere blev arealet anvendt til gartneri og siden til småindustri, og først sent kom dette areal til at indgå i parken.
	[[Billede: Rolighed.jpg\|left\|thumb\|317px\|”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]		[[Billede: Rolighed.jpg\|left\|thumb\|317px\|”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]
	[[Billede: Rolighed-2.jpg\|right\|thumb\|320px\|\|Et par af de gamle træer fra ”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]		[[Billede: Rolighed-2.jpg\|right\|thumb\|320px\|Et par af de gamle træer fra ”Rolighed” i Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]

	===”Lille Rolighed”===		===”Lille Rolighed”===

Charlotte Fenger: Et par rettelser

2020-07-07T15:05:01Z

Et par rettelser

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2020, 15:05
Linje 6:		Linje 6:

	===En park bliver til===		===En park bliver til===
	Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til [[Bergmandsdal]], et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. ~~Dette~~ første parkområde ~~kaldes for~~ '''Bergmandsdal''' ~~af kommunen~~. En blind vej, som udgår fra [[Søndre Strandvej]], bærer navnet [[Bergmandsdalsvej]]. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede [[Stubbedam]] dannede '''”Stubbedamsanlæget”''', som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Af parkanlægget er denne del med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften den mest imponerende. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok ~~også~~ det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og til ~~kælkebakker~~. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]] ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af ~~villaer~~ bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt '''Anlægget''', '''Parken''' eller '''Lunden'''.		Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til [[Bergmandsdal]], et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Helsingør kommune har derfor givet dette første parkområde navnet '''Bergmandsdal'''. En blind vej, som udgår fra [[Søndre Strandvej]], bærer navnet [[Bergmandsdalsvej]]. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede [[Stubbedam]] dannede '''”Stubbedamsanlæget”''', som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Af parkanlægget er denne del med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften den mest imponerende. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og bakkerne til kælkning. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]] ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaers bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt '''Anlægget''', '''Parken''' eller '''Lunden'''.

	===Smørhullet===		===Smørhullet===
Linje 43:		Linje 43:
	===Aktiviteter i Smørhullet===		===Aktiviteter i Smørhullet===
	Om vinteren, hvis vejret tillod det, blev ”Store Stubbedam” overrislet med henblik på skøjteløb. Gennem mange år var det helt selvfølgeligt om vinteren, men en hel del år har det ikke kunnet gennemføres på grund af milde vintre.		Om vinteren, hvis vejret tillod det, blev ”Store Stubbedam” overrislet med henblik på skøjteløb. Gennem mange år var det helt selvfølgeligt om vinteren, men en hel del år har det ikke kunnet gennemføres på grund af milde vintre.
	'''”Djævlebakken”''' var en yndet kælkebakke for de modigste og dristigste. Den ligger på det sidste højdedrag ved istidskløften ud mod Aarhusvej og Stubbedamsvej på det sydøstligste sted i parken. I dag er ~~der bevoksning på~~ bakken.		'''”Djævlebakken”''' var en yndet kælkebakke for de modigste og dristigste.
			Bakken var stejl, og nogle kom da også galt afsted. Den ligger på det sidste højdedrag ved istidskløften ud mod Aarhusvej og Stubbedamsvej på det sydøstligste sted i parken. På et tidspunkt lod man vegetationen gro, så kælkning blev umulig. I dag er bakken vokset helt til.
	[[Billede:Smoerhullet1.jpg\|left\|thumb\|325px\|En enlig dreng på skøjter i Smørhullet. Foto fra begyndelsen af februar 1985.]]		[[Billede:Smoerhullet1.jpg\|left\|thumb\|325px\|En enlig dreng på skøjter i Smørhullet. Foto fra begyndelsen af februar 1985.]]
	[[Billede: Smoerhullet2.jpg\|right\|thumb\|330px\|Ishockey i Smørhullet. Foto fra begyndelsen af februar 1985.]]		[[Billede: Smoerhullet2.jpg\|right\|thumb\|330px\|Ishockey i Smørhullet. Foto fra begyndelsen af februar 1985.]]

	En tid var der forskellige arrangementer for børn. ”Selskabet Mødre- og Børnehjælpen” arrangerede hvert år mellem 1985 og 1991 en familiefestival for børn og forældre. Kommunen anlagde i samarbejde med Helsingør Frisbee Klub en bane til frisbee golf, som blev åbnet i august 1996. Sporten ekstra spændende og udfordrende på grund af det stærkt varierede terræn. Der er nem adgang til denne sport, hvor man kan man gå lige ind fra gaden til »Smørhullet«. Her kan man spille sig igennem de ni huller, i dette tilfælde stålkurve, på knapt 700 meter. Omtrent i midten af smørhullet ligger i den sydøstlige kant en offentlig legeplads. Der findes også et ildsted. Ud mod Stubbedamsvej ligger Spejdergården, opført i 1958~~, som~~ afløste en mindre træhytte fra 1936, dengang med navnet Pigespejdergården.		En tid var der forskellige arrangementer for børn. ”Selskabet Mødre- og Børnehjælpen” arrangerede hvert år mellem 1985 og 1991 en familiefestival for børn og forældre. Kommunen anlagde i samarbejde med Helsingør Frisbee Klub en bane til frisbee golf, som blev åbnet i august 1996. Sporten ekstra spændende og udfordrende på grund af det stærkt varierede terræn. Der er nem adgang til denne sport, hvor man kan man gå lige ind fra gaden til »Smørhullet«. Her kan man spille sig igennem de ni huller, i dette tilfælde stålkurve, på knapt 700 meter. Omtrent i midten af smørhullet ligger i den sydøstlige kant en offentlig legeplads. Der findes også et ildsted. Ud mod Stubbedamsvej ligger Spejdergården, opført i 1958. Den afløste en mindre træhytte fra 1936, dengang med navnet Pigespejdergården.

	===Spor efter den kolde krig===		===Spor efter den kolde krig===

Charlotte Fenger: Et par mindre ændringer

2020-07-07T14:44:48Z

Et par mindre ændringer

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2020, 14:44
Linje 6:		Linje 6:

	===En park bliver til===		===En park bliver til===
	Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til [[Bergmandsdal]], et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Dette første parkområde kaldes for '''Bergmandsdal''' af kommunen. En blind vej, som udgår fra [[Søndre Strandvej]], bærer navnet [[Bergmandsdalsvej]]. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede [[Stubbedam]] dannede '''”Stubbedamsanlæget”''', som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. ~~Denne del af~~ parkanlægget er ~~det mest imponerende~~ med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok også det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og til kælkebakker. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]] ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaer bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt '''Anlægget''', '''Parken''' eller '''Lunden'''.		Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til [[Bergmandsdal]], et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Dette første parkområde kaldes for '''Bergmandsdal''' af kommunen. En blind vej, som udgår fra [[Søndre Strandvej]], bærer navnet [[Bergmandsdalsvej]]. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede [[Stubbedam]] dannede '''”Stubbedamsanlæget”''', som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Af parkanlægget er denne del med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften den mest imponerende. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok også det bedst kendte område, kendt under betegnelsen '''Smørhullet''', som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og til kælkebakker. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, [[Rolighed, Helsingør \| Rolighed]] ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaer bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt '''Anlægget''', '''Parken''' eller '''Lunden'''.

	===Smørhullet===		===Smørhullet===
Linje 29:		Linje 29:
	===”Langeland”===		===”Langeland”===
	[[Billede:Langeland.jpg\|left\|thumb\|275px\|”Langeland” fra Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]		[[Billede:Langeland.jpg\|left\|thumb\|275px\|”Langeland” fra Kong Peders Park. Foto fra sidst i april 2019.]]
	Det smalleste stykke af parken findes mellem Fredericiavej og Kongevejen, omgivet af bebyggelse. Parkområdet her har kommunens gartnere meget betegnende givet navnet ”Langeland”. Fredericiavejs forløb er stort set identisk med [[Rørtangvej]], en af de fire helt gamle adelsveje, som førte til og fra byen. I hvert fald indtil ganske tæt på Rønnebær Allé, som afbryder den gamle Rørtangvej, bebyggelserne mellem den og den tidligere landsby Rørtang mod syd. Den gamle Rørtangvej blev også benævnt Gammel Gurrevej og Vangevejen. En rest af den afbrudte ~~vejen~~ findes ved den gamle landsby [[Rørtang]] og munder ud i Kongevejen. Nuværende Peder Skrams Vej var tidligere var en smal markvej, anlagt i slutningen af 1700-tallet og blev i 1920’erne til en blind villavej. Denne højderyg forbandt Kongevejen (færdiganlagt 1789) med førnævnte Rørtangvej. Ved Peder Skrams Vej blev fire boligblokke opført fra 1946-1949 med samme navn som vejen, beliggende mellem denne og ”Langeland”, det smalle parkstykke. Længe har man langs kanten kunnet se spor efter haveplanter, et vidnesbyrd om den form for havepleje med, som parken tidligere bar præg af.		Det smalleste stykke af parken findes mellem Fredericiavej og Kongevejen, omgivet af bebyggelse. Parkområdet her har kommunens gartnere meget betegnende givet navnet ”Langeland”. Fredericiavejs forløb er stort set identisk med [[Rørtangvej]], en af de fire helt gamle adelsveje, som førte til og fra byen. I hvert fald indtil ganske tæt på Rønnebær Allé, som afbryder den gamle Rørtangvej, bebyggelserne mellem den og den tidligere landsby Rørtang mod syd. Den gamle Rørtangvej blev også benævnt Gammel Gurrevej og Vangevejen. En rest af den afbrudte vej findes ved den gamle landsby [[Rørtang]] og munder ud i Kongevejen. Nuværende Peder Skrams Vej var tidligere var en smal markvej, anlagt i slutningen af 1700-tallet og blev i 1920’erne til en blind villavej. Denne højderyg forbandt Kongevejen (færdiganlagt 1789) med førnævnte Rørtangvej. Ved Peder Skrams Vej blev fire boligblokke opført fra 1946-1949 med samme navn som vejen, beliggende mellem denne og ”Langeland”, det smalle parkstykke. Længe har man langs kanten kunnet se spor efter haveplanter, et vidnesbyrd om den form for havepleje med, som parken tidligere bar præg af.

	===Landstedet Rolighed===		===Landstedet Rolighed===
Linje 47:		Linje 47:
	[[Billede: Smoerhullet2.jpg\|right\|thumb\|330px\|Ishockey i Smørhullet. Foto fra begyndelsen af februar 1985.]]		[[Billede: Smoerhullet2.jpg\|right\|thumb\|330px\|Ishockey i Smørhullet. Foto fra begyndelsen af februar 1985.]]

	En tid var der forskellige arrangementer for børn. ”Selskabet Mødre- og Børnehjælpen” arrangerede hvert år mellem 1985 og 1991 en familiefestival for børn og forældre. Kommunen anlagde i samarbejde med Helsingør Frisbee Klub en bane til frisbee golf, som blev åbnet i august 1996. Sporten ekstra spændende og udfordrende på grund af det stærkt varierede terræn. Der er nem adgang til denne sport, hvor man kan man gå lige ind fra gaden til »Smørhullet«. Her kan man spille sig igennem de ni huller, i dette tilfælde stålkurve, på knapt 700 meter. Omtrent i midten af smørhullet ligger i den sydøstlige kant en offentlig legeplads. Der findes også et ildsted. Ud mod Stubbedamsvej ligger Spejdergården, som ~~har været et tilholdssted for spejdere i rigtig mange år~~.		En tid var der forskellige arrangementer for børn. ”Selskabet Mødre- og Børnehjælpen” arrangerede hvert år mellem 1985 og 1991 en familiefestival for børn og forældre. Kommunen anlagde i samarbejde med Helsingør Frisbee Klub en bane til frisbee golf, som blev åbnet i august 1996. Sporten ekstra spændende og udfordrende på grund af det stærkt varierede terræn. Der er nem adgang til denne sport, hvor man kan man gå lige ind fra gaden til »Smørhullet«. Her kan man spille sig igennem de ni huller, i dette tilfælde stålkurve, på knapt 700 meter. Omtrent i midten af smørhullet ligger i den sydøstlige kant en offentlig legeplads. Der findes også et ildsted. Ud mod Stubbedamsvej ligger Spejdergården, opført i 1958, som afløste en mindre træhytte fra 1936, dengang med navnet Pigespejdergården.

	===Spor efter den kolde krig===		===Spor efter den kolde krig===