Klostermose Skov - Versionshistorie

HelsingorAdmin med 18. sep. 2012, 19:55

2012-09-18T19:55:27Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2012, 19:55
Linje 10:		Linje 10:
	I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn).		I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn).

	Inde i skoven står en mindesten for ægteparret Smith, som nød deres otium på Klostermosegaard i begyndelsen af 1900-årene.		Inde i skoven står en [[Smiths mindesten\|mindesten]] for ægteparret Smith, som nød deres otium på Klostermosegaard i begyndelsen af 1900-årene.

	====Kilde====		====Kilde====
	''Helsingør Dagblad 30. juli 2010''		''Helsingør Dagblad 30. juli 2010''
	[[Kategori:Skove]]		[[Kategori:Skove]]

HelsingorAdmin med 24. jun. 2012, 12:22

2012-06-24T12:22:12Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2012, 12:22
Linje 4:		Linje 4:
	Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, der her anlagde sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. Bakkedragene omkring den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.		Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, der her anlagde sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. Bakkedragene omkring den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.

	I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov (teglværket måtte lukke i i 1916/1918), og i 1956 blev Klostermose Skov erklæret for fredskov. Den består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet. Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som har været benyttet til tørveskær.		I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov (teglværket måtte lukke i 1916/1918), og i 1956 blev Klostermose Skov erklæret for fredskov. Den består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet. Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som har været benyttet til tørveskær.

	På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven.		På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven.

HelsingorAdmin med 24. jun. 2012, 10:51

2012-06-24T10:51:22Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2012, 10:51
Linje 2:		Linje 2:
	Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.		Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.

	Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, der her anlagde sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. ~~Den~~ gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.		Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, der her anlagde sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. Bakkedragene omkring den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.

	I ~~1861 opførte Dithmer hovedbygningen til~~ teglværket~~. Denne bygning eksisterer stadig på adressen Klostermosevej 117~~, og ~~ejes~~ i ~~dag~~ af ~~Københavns Kommune~~, ~~som anvender den som familiebosted~~. ~~Selve teglværket lå over for bygningen på den anden side~~ af ~~Klostermosevej~~.		I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov (teglværket måtte lukke i i 1916/1918), og i 1956 blev Klostermose Skov erklæret for fredskov. Den består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet. Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som har været benyttet til tørveskær.

	~~I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov~~, ~~og i 1956 blev Klostermose Skov erklæret for fredskov~~. ~~Skoven er~~ en ~~del~~ af ~~et langstrakt moseområde, der strækker sig fra Rørtang Overdrev over Klostermosegård~~ og ~~Nøjsomhed til området øst for Hestens Bakke nær Kongevejen~~.		På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven.

	Klostermose Skov består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet. Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som blev benyttet til tørveskær i krigens tid.

	På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven.
	I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn).		I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn).

HelsingorAdmin med 24. jun. 2012, 10:31

2012-06-24T10:31:28Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2012, 10:31
Linje 2:		Linje 2:
	Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.		Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.

	Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, og her anlagde ~~han~~ sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. Den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.		Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, der her anlagde sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. Den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.

	I 1861 opførte Dithmer hovedbygningen til teglværket. Denne bygning eksisterer stadig på adressen Klostermosevej 117, og ejes i dag af Københavns Kommune, som anvender den som familiebosted. Selve teglværket lå over for bygningen på den anden side af Klostermosevej.		I 1861 opførte Dithmer hovedbygningen til teglværket. Denne bygning eksisterer stadig på adressen Klostermosevej 117, og ejes i dag af Københavns Kommune, som anvender den som familiebosted. Selve teglværket lå over for bygningen på den anden side af Klostermosevej.

HelsingorAdmin: Siden blev oprettet: Klostermose Skov er plantet i 1850’erne på bakkedragene omkring Klostermose, der var en af de mange moser, der dengang fandtes på Helsingørs overdrevsjorder. Mosen havd...

2012-06-24T10:29:48Z

Siden blev oprettet: Klostermose Skov er plantet i 1850’erne på bakkedragene omkring Klostermose, der var en af de mange moser, der dengang fandtes på Helsingørs overdrevsjorder. Mosen havd...

Ny side

Klostermose Skov er plantet i 1850’erne på bakkedragene omkring [[Klostermose]], der var en af de mange moser, der dengang fandtes på Helsingørs overdrevsjorder.
Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.

Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, og her anlagde han sit store teglværk [[Klostermosegaard Teglværk]]. Den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.

I 1861 opførte Dithmer hovedbygningen til teglværket. Denne bygning eksisterer stadig på adressen Klostermosevej 117, og ejes i dag af Københavns Kommune, som anvender den som familiebosted. Selve teglværket lå over for bygningen på den anden side af Klostermosevej.

I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov, og i 1956 blev Klostermose Skov erklæret for fredskov. Skoven er en del af et langstrakt moseområde, der strækker sig fra Rørtang Overdrev over Klostermosegård og Nøjsomhed til området øst for Hestens Bakke nær Kongevejen.

Klostermose Skov består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet. Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som blev benyttet til tørveskær i krigens tid.

På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven.
I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn).

Inde i skoven står en mindesten for ægteparret Smith, som nød deres otium på Klostermosegaard i begyndelsen af 1900-årene.

====Kilde====
''Helsingør Dagblad 30. juli 2010''
[[Kategori:Skove]]