Klostergade - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Byens grænse mod sydvest */ Små ændringer

2024-01-23T10:06:19Z

Byens grænse mod sydvest: Små ændringer

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2024, 10:06
Linje 7:		Linje 7:

	===Byens grænse mod sydvest===		===Byens grænse mod sydvest===
	Byens sydvestlige grænse blev markeret af vandløbet ”[[Strømmen]]”, også benævnt ~~'''~~”Grøften”~~'''~~. Det blev den gennem det meste årene med [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev opkrævet. Her lå også den store '''”Kildehave”~~'''~~ i tilknytning til ~~'''”Hestekilden”'''~~, som havde sit udspring ved det nuværende Klostergade ~~'''~~nr. 7~~'''~~. ”Kildehaven” var en ejendom med to boliger, som i 1682 ejedes af gartner Anders Nielsen og som i årene fremover blev solgt videre til forskellige personer. Udenfor ”Strømmen”, svarende til Klostergade ~~'''~~nr. 1~~'''~~, lå ifølge Laurits Pedersen et lille stilfuldt hus fra omkring 1800, som tilhørte købmand Tegners enke og til hvem det sandsynligvis var bygget (se under litteraturhenvisninger).		Byens sydvestlige grænse blev markeret af vandløbet ”[[Strømmen]]”, også benævnt ”Grøften” eller "Graven". Det blev den gennem det meste årene med [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev opkrævet. Her lå også den store '”Kildehave” i tilknytning til ”[[Hestekilden]]”, som havde sit udspring ved det nuværende Klostergade nr. 7. ”Kildehaven” var en ejendom med to boliger, som i 1682 ejedes af gartner Anders Nielsen og som i årene fremover blev solgt videre til forskellige personer. Udenfor ”Strømmen”, svarende til Klostergade nr.1, lå ifølge Laurits Pedersen et lille stilfuldt hus fra omkring 1800, som tilhørte købmand Tegners enke og til hvem det sandsynligvis var bygget (se under litteraturhenvisninger).

	[[Svingelport \| Svingelporten]] lå indtil 1805 ved den sydlige del af ”Kildehaven” ud mod Stengade og blev herefter flyttet til om på den anden side af ”Grøften”. Den gamle konsumptionsbod i [[Stengade 6]] lå tilbage på hjørnet af Klostergade og Stengade, men blev revet ned i 1959.		[[Svingelport \| Svingelporten]] lå indtil 1805 ved den sydlige del af ”Kildehaven” ud mod Stengade og blev herefter flyttet til om på den anden side af ”Grøften”. Den gamle konsumptionsbod i [[Stengade 6]] lå tilbage på hjørnet af Klostergade og Stengade, men blev revet ned i 1959.

	===Klostergades ulige numre===		===Klostergades ulige numre===

Charlotte Fenger: Link tilføjet

2018-03-11T11:56:38Z

Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 11:56
Linje 2:		Linje 2:
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret [[Skt. Nikolai Kloster \| Skt. Nikolai]], der lå her indtil ~~reformationen~~. Som med vejene [[Munkegade]] og '''Sortebrødrestræde''' (se [[Gråbrødrestræde]], som strædet tidligere fejlagtigt blev kaldt for) er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.		* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret [[Skt. Nikolai Kloster \| Skt. Nikolai]], der lå her indtil [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536. Som med vejene [[Munkegade]] og '''Sortebrødrestræde''' (se [[Gråbrødrestræde]], som strædet tidligere fejlagtigt blev kaldt for) er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.

	(tidligere Gråbrødrestræde)		(tidligere Gråbrødrestræde)

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-28T15:06:36Z

Links gennemgået

Charlotte Fenger: /* Klostergades ulige numre */ Omskrevet

2017-05-22T05:28:58Z

Klostergades ulige numre: Omskrevet

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 05:28
Linje 10:		Linje 10:

	===Klostergades ulige numre===		===Klostergades ulige numre===
	Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger, og et byggekonsortium gik i gang med denne opgave. Først blev en blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod syd (fra nr. 3-7) i 1882-1883~~, derefter omkring~~ den nyanlagte [[Gartnergade]] ~~i 1884-1885~~. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade 1 er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.		Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger, og et byggekonsortium gik i gang med denne opgave. Først blev en blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod syd (fra nr. 3-7) i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte private bygherrer i 1884-1885 to rækker boliger på hver side af den nyanlagte [[Gartnergade]]. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade 1 er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.

	Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade 3-7 er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på [[Stürups Plads]] omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.		Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade 3-7 er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på [[Stürups Plads]] omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.

Charlotte Fenger: /* Klostergades ulige numre */ Ændringer

2017-05-22T05:08:14Z

Klostergades ulige numre: Ændringer

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 05:08
Linje 10:		Linje 10:

	===Klostergades ulige numre===		===Klostergades ulige numre===
	Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger. ~~I 1882-1883~~ blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod ~~sydvest~~ (~~i dag~~ fra nr. 3-7) i ~~Klostergades sydvestlige side og~~ omkring den nyanlagte [[Gartnergade]]. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade 1 er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.		Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger, og et byggekonsortium gik i gang med denne opgave. Først blev en blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod syd (fra nr. 3-7) i 1882-1883, derefter omkring den nyanlagte [[Gartnergade]] i 1884-1885. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade 1 er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.

	Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade 3-7 er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på [[Stürups Plads]] omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.		Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade 3-7 er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på [[Stürups Plads]] omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.

	===Klostergades lige numre - ældre bebyggelse===		===Klostergades lige numre - ældre bebyggelse===

Charlotte Fenger: Tilføjelser til meget kort artikel

2017-02-27T13:21:37Z

Tilføjelser til meget kort artikel

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-* 3000 Helsingør
+[[Svingelport | Svingelporten]] lå indtil 1805 ved den sydlige del af ”Kildehaven” ud mod Stengade og blev herefter flyttet til om på den anden side af ”Grøften”. Den gamle konsumptionsbod i [[Stengade 6]] lå tilbage på hjørnet af Klostergade og Stengade, men blev revet ned i 1959.
-* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
 [[Kategori:Gader og veje]]

Erik Stubtoft med 1. sep. 2015, 14:26

2015-09-01T14:26:54Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2015, 14:26
Linje 4:		Linje 4:
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nicolai, der lå her indtil reformationen. Som med vejene Munkegade og Gråbrødrestræde er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.		* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nicolai, der lå her indtil reformationen. Som med vejene [[Munkegade]] og [[Gråbrødrestræde]] er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Erik Stubtoft med 20. mar. 2014, 18:42

2014-03-20T18:42:17Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2014, 18:42
Linje 2:		Linje 2:

	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
	* ~~Vejen er oplistet~~ i~~: Kommunestyret~~ i Helsingør ~~1890~~ 1930.		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nicolai, der lå her indtil reformationen. Som med vejene Munkegade og Gråbrødrestræde er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.		* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nicolai, der lå her indtil reformationen. Som med vejene Munkegade og Gråbrødrestræde er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Erik Stubtoft med 11. feb. 2014, 15:39

2014-02-11T15:39:52Z

← Ældre version		Versionen fra 11. feb. 2014, 15:39
Linje 2:		Linje 2:

	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
			* Vejen er oplistet i: Kommunestyret i Helsingør 1890 1930.
			* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nicolai, der lå her indtil reformationen. Som med vejene Munkegade og Gråbrødrestræde er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Erik Stubtoft med 17. dec. 2013, 18:42

2013-12-17T18:42:23Z

← Ældre version		Versionen fra 17. dec. 2013, 18:42
Linje 1:		Linje 1:


			* 3000 Helsingør

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2018, 15:06
Linje 2:		Linje 2:
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret [[Skt. ~~Nicolai~~ Kloster \| Skt. Nikolai]], der lå her indtil reformationen. Som med vejene [[Munkegade]] og [[Gråbrødrestræde]] er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.		* Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret [[Skt. Nikolai Kloster \| Skt. Nikolai]], der lå her indtil reformationen. Som med vejene [[Munkegade]] og '''Sortebrødrestræde''' (se [[Gråbrødrestræde]], som strædet tidligere fejlagtigt blev kaldt for) er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.

			(tidligere Gråbrødrestræde)

	===Byens grænse mod sydvest===		===Byens grænse mod sydvest===
	Byens sydvestlige grænse blev markeret af vandløbet [[~~”Strømmen”~~]], også benævnt ”Grøften”. Det blev den gennem det meste årene med [[~~Øresundtolden~~ og Helsingør \| ~~Øresundtolden~~]] blev opkrævet. Her lå også den store ”Kildehave” i tilknytning til ”Hestekilden”, som havde sit udspring ved det nuværende Klostergade nr. 7. ”Kildehaven” var en ejendom med to boliger, som i 1682 ejedes af gartner Anders Nielsen og som i årene fremover blev solgt videre til forskellige personer. Udenfor ”Strømmen”, svarende til Klostergade 1, lå ifølge Laurits Pedersen et lille stilfuldt hus fra omkring 1800, som tilhørte købmand Tegners enke og til hvem det sandsynligvis var bygget (se under litteraturhenvisninger).		Byens sydvestlige grænse blev markeret af vandløbet ”[[Strømmen]]”, også benævnt '''”Grøften”'''. Det blev den gennem det meste årene med [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev opkrævet. Her lå også den store '''”Kildehave”''' i tilknytning til '''”Hestekilden”''', som havde sit udspring ved det nuværende Klostergade '''nr. 7'''. ”Kildehaven” var en ejendom med to boliger, som i 1682 ejedes af gartner Anders Nielsen og som i årene fremover blev solgt videre til forskellige personer. Udenfor ”Strømmen”, svarende til Klostergade '''nr. 1''', lå ifølge Laurits Pedersen et lille stilfuldt hus fra omkring 1800, som tilhørte købmand Tegners enke og til hvem det sandsynligvis var bygget (se under litteraturhenvisninger).

	[[Svingelport \| Svingelporten]] lå indtil 1805 ved den sydlige del af ”Kildehaven” ud mod Stengade og blev herefter flyttet til om på den anden side af ”Grøften”. Den gamle konsumptionsbod i [[Stengade 6]] lå tilbage på hjørnet af Klostergade og Stengade, men blev revet ned i 1959.		[[Svingelport \| Svingelporten]] lå indtil 1805 ved den sydlige del af ”Kildehaven” ud mod Stengade og blev herefter flyttet til om på den anden side af ”Grøften”. Den gamle konsumptionsbod i [[Stengade 6]] lå tilbage på hjørnet af Klostergade og Stengade, men blev revet ned i 1959.

	===Klostergades ulige numre===		===Klostergades ulige numre===
	Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger, og et byggekonsortium gik i gang med denne opgave. Først blev en blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod syd (fra nr. 3-7) i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte private bygherrer i 1884-1885 to rækker boliger på hver side af den nyanlagte [[Gartnergade]]. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade 1 er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.		Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger, og et byggekonsortium gik i gang med denne opgave. Først blev en blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod syd (fra '''nr. 3-7''') i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte private bygherrer i 1884-1885 to rækker boliger på hver side af den nyanlagte [[Gartnergade]]. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade '''nr. 1''' er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade nr. 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.

	Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade 3-7 er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på [[Stürups Plads]] omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.		Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade '''nr. 3-7''' er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på [[Stürups Plads]] omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.

	===Klostergades lige numre - ældre bebyggelse===		===Klostergades lige numre - ældre bebyggelse===
	Klostergades bygninger på gadens sydøstlige side har en forhistorie, der spænder fra 1789 til 1820’erne.		Klostergades bygninger på gadens sydøstlige side har en forhistorie, der spænder fra 1789 til 1820’erne.

	En smed lejede en smedegård af Jørgen Buhr i 1682. I 1695 omtales ejendommen som et smedehus med bolig (”våning”). Forskellige ejere har haft ejendommen, som er solgt videre. Gennem tiderne er ejendommen tilsyneladende er blevet udvidet og tilbygget med sidehus, lade og baghuse. I forbindelse med salget i 1753 omtales en gård med seks ”våninger”, og disse ”våninger” er bygget før 1717. Der henvises til den bebyggelse, som lå i forlængelse af sidehuset ud til ”Grøften”. De fem ”våninger” ejedes af Jørgen Hansen og den sjette tilsyneladende af Jacob Mortensen Smed. Omkring 1736 er Stephen Sehested noteret som ejer og udlejede en enkelt af disse boliger til færgemand Mads Petersen. De øvrige fem ”våninger” er beboet af soldater i forbindelse med et regulativ om indkvartering, men er flyttet fra boligerne i 1761. Bebyggelsen blev revet ned i 1820’erne og afløst af det nuværende Klostergade 4-6.		En smed lejede en smedegård af Jørgen Buhr i 1682. I 1695 omtales ejendommen som et smedehus med bolig (”våning”). Forskellige ejere har haft ejendommen, som er solgt videre. Gennem tiderne er ejendommen tilsyneladende er blevet udvidet og tilbygget med sidehus, lade og baghuse. I forbindelse med salget i 1753 omtales en gård med seks ”våninger”, og disse ”våninger” er bygget før 1717. Der henvises til den bebyggelse, som lå i forlængelse af sidehuset ud til ”Grøften”. De fem ”våninger” ejedes af Jørgen Hansen og den sjette tilsyneladende af Jacob Mortensen Smed. Omkring 1736 er Stephen Sehested noteret som ejer og udlejede en enkelt af disse boliger til færgemand Mads Petersen. De øvrige fem ”våninger” er beboet af soldater i forbindelse med et regulativ om indkvartering, men er flyttet fra boligerne i 1761. Bebyggelsen blev revet ned i 1820’erne og afløst af det nuværende Klostergade '''nr. 4-6'''.

	====Det ældste hus i nr. 2 mod Stengade====		====Det ældste hus i nr. 2 mod Stengade====
	Forhuset i Klostergade 2, som ligger ud til Stengade, lod murermester Christian Braunbehren opføre i 1789. Sidebygningen mod Klostergade blev opført i 1795 med kun facaden grundmuret. Siden mod gården blev først grundmuret mellem 1837 og 1847, og siden fulgte resten af huset. Murermester Valin ansøger på vegne af købmand ~~Jul.~~ Petersen i 1890 Bygningskommissionen om tilladelse til at ”nedbryde og opføre på ny” på dennes ”ejendom mod Klostergade”, kort sagt en ombygning af facaden på sidehuset mod Klostergade, må man formode.		Forhuset i Klostergade '''nr. 2''', som ligger ud til Stengade, lod murermester Christian Braunbehren opføre i 1789. Sidebygningen mod Klostergade blev opført i 1795 med kun facaden grundmuret. Siden mod gården blev først grundmuret mellem 1837 og 1847, og siden fulgte resten af huset. Murermester Valin ansøger på vegne af købmand Julius Petersen i 1890 Bygningskommissionen om tilladelse til at ”nedbryde og opføre på ny” på dennes ”ejendom mod Klostergade”, kort sagt en ombygning af facaden på sidehuset mod Klostergade, må man formode.

	====Klostergades lige numre fra 1820’erne====		====Klostergades lige numre fra 1820’erne====
	I 1821 lod murermester P. C. Braunbehren Klostergade 4 opføre i grundmur fra begyndelsen. Klostergade 6 er opført inden 1827, en toetages bygning af grundmur til de to sider. En brand i 1858 medførte, at begge facader og den ene gavl blev ”aldeles forbrændt”. Tilsyneladende måtte huset bygges op helt fra grunden og blev samtidigt grundmuret. Baghuset er opført i 1858 for frøkenerne Braunbehren, grundmuret og i en etage.		I 1821 lod murermester P. C. Braunbehren Klostergade '''nr. 4''' opføre i grundmur fra begyndelsen. Klostergade 6 er opført inden 1827, en toetages bygning af grundmur til de to sider. En brand i 1858 medførte, at begge facader og den ene gavl blev ”aldeles forbrændt”. Tilsyneladende måtte huset bygges op helt fra grunden og blev samtidigt grundmuret. Baghuset er opført i 1858 for frøkenerne Braunbehren, grundmuret og i en etage.

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]