Kategori:Ligbærere/Bedemænd - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Tømmer siden for indhold

2023-08-31T09:41:18Z

Tømmer siden for indhold

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2023, 09:41
Linje 1:		Linje 1:
	~~==Hvad dækker begrebet Ligbærer?==~~
	En ligbærer er/var en person, der hjalp med at bære ligkisten ud af kirken og til selve gravstedet. Den 3. maj 1704 blev lov om ligbærere - og tilhørende lav/anerkendt forening af ligbærere konfirmeret, dvs.godkendt.

	~~==Ligbærernes organisationer==~~
	~~Ligbærerne i Helsingør var organiseret i to ligbærerlaug: St. Gertruds Gilde som det største og ældst kendte (1654-1815) og senere det lille Sct. Annakompagni (1744-1862).~~

	Ligbærerne var medlem af en forening, hvis medlemmer betalte for tjenesten. Senere blev ligbæreren ansat og aflønnet af en kirkegaards bestyrelse. De fik også betaling for ligbæring for lokale borgere uden for foreningerne.

	~~==Ligbærerselskabet stiftet 1815==~~
	Helsingørs forenede Ligbærerselskabs- og Broderskabs Forening blev stiftet i 1815 ved forening af de to tidligere Ligbærerselskaber - det store og det lille Helsingørs Lille Ligbærerkompagni. Foreningens love “have erholdt Kgl. Konfirmation 11/8-1815”. Foreningen blev nedlagt i 1862.

	I en særlig protokol fra 1815 og frem til 1840 føres der oplysninger ind om, hvem den afdøde var, hvem der deltog i ligbæringen den pågældende dato, hvor meget det kostede og hvornår der blev betalt. Der var forskel på, hvad de efterladte ville betale for ligbæringen - og om den afdøde var medlem af Ligbærerselskaberne.

	~~==Hvem var ligbærerne?==~~
	Hvem medlemmerne af Ligbærerselskabet var, får man et indtryk af ved at se protokollen for selskabets sidste aktive år 1894. Her noteres ligbærernes erhverv f.eks. Nagelsmedemester, Murmester, Skomagermester, Farver, Kobbersmedemester, Proprietær, Farver, Skrædermester og Høkere. Studenterne havde den frækhed kun at ville være ligbærere for byens fornemme.

	~~==Forskel på ligbæringen==~~
	På et tidspunkt har Ligbærerselskabet skaffet sig en ligbærervogn - en trævogn med fire hjul. Derfor kan man i 1894 se følgende forskelle på ligbæringen: Tur med bedste vogn og bedste tæppe. Tur med simpel vogn og simpelt tæppe. De lig, der blev båret væk fra Klostret blev båret i en simpel vogn. Det samme gjorde de lig, der blev båret om aftenen, hvor byboerne ikke kunne se det. Hver vogn blev ledsaget af mellem fire og otte bærere

	Før der kom vogne til, blev ligene transporteret på bårer af ligbærere. I 1815 begyndte man at anskaffe ligvogne. Fra starten blev de placeret i et lejet vognskur. Senere blev de fast stationeret i Ligvognshuset i Nygade. Ligvognshuset på Kirkegården blev opført i 1824 med plads til 2 ligvogne. Det blev revet ned i 1970.

	~~==Ligbærerne fik drikkepenge==~~
	De to selskabers oparbejdede virksomheder fik efterhånden indført faste regler for, hvad familierne skulle betale selskabet for at stille ligbærere til rådighed. Ligbærerne blev da betalt af selskaberne.

	Ligbærerne fik ofte drikkepenge ved siden af den aftalte betaling til selskaberne. Disse drikkepenge blev kaldt handskepenge. Det var drikkepengene, der var med til at hæve ligbærernes indtægter for deres medvirken ved begravelserne. Drikkepengene var gerne 2 Mark, men ofte blev det da til 3 Mark.

	~~Udover selve betalingen fra selskabet fik ligbærerne efterhånden også særlige støvler, jakker og hatte til rådighed. De måtte jo gerne se ordentlige ud!~~

	~~==Sammenlægning af ligbærerlaug==~~
	~~Der var oprindeligt to ligbærerlaug i Helsingør, St. Gertruds Gilde som det ældst kendte og Sct. Annakompagni som det mindste. Under pestepidemier havde de to ligbærerlaug rigeligt at se til.~~

	Efter megen indbyrdes konkurrence blev de to laug til sidst slået sammen i 1815 til ét ligbærerselskab. Ligbærerlauget ophørte i 1862. Det var først da, at man begyndte at anskaffe ligvogne, som i begyndelsen dog stod i et lejet vognskur. Senere i stod de i Ligvognshuset i Nygade.

	Kirkegårdens eget fine vognhus blev fjernet i 1970. Det var dengang, at den nye vejforlægning tog et godt stykke af kirkegården og gjorde plads til den nyanlagte Kronborgvej. En fornem ligvogn fra 1819 eksisterer dog endnu.

	~~==Pest hærgede i Helsingør==~~
	~~Pestepidemien kom til Helsingør i 1710 med et skib fra Lübeck. Da fik de lokale ligbærere rigeligt at se til. Sygdommen greb mere og mere om sig.~~

	~~Mere herom i dette leksikon: [[Pest i Helsingør]].~~

	De lokale ligbærere i Helsingør og omegn stillede straks ved pestens udbrud deres bærebøre og ligvogne væk. De var simpelthen angste for den nye og ukendte sygdom. Ingen ville overtage deres arbejde. Man lovede ellers Guld og Grønne skove. Men angsten var for stor.

	Pesten hærgede også østersøegnene under Den store Nordiske krig 1709-1713, herunder Danmark. Pesten kom til Helsingør 1710 med skib fra Lübeck. I 1713 spredte smitten sig til København, hvor den dræbte omkring 1/3 af befolkning. En politirapport fra slutningen af 1711 fortalte om en voksende stab af hjælpere: præster, læger, barberer, ligskrivere, gravere, ligbærere, sygeførere, vægtere m. fl.

	~~==Snekkersten Lig-kasse 1745-1933==~~
	~~Historien om denne forening, der hørte til i Tikøb kommune, findes omtalt i Tikøbkommune.dk.,hvor lokalhistorikeren Kjeld Damgaard fortæller om foreningens historie.~~

	~~==Kilder==~~

	~~1. Helsingør Købstads Vejviser 1901-1902.~~

	~~2. Rigsarkivet 1744-1895.~~

	~~3. Helsingør Dagblad.~~

	~~4. Historisk Tidsskrift 1840~~

	~~5. Tikøbkommune.dk~~

	~~6. Wikipedia.dk~~


	~~[[Kategori: Ligbærere/Bedemænd]]~~

Charlotte Fenger: Artikel flyttet hertil

2023-08-31T09:15:04Z

Artikel flyttet hertil

← Ældre version	Versionen fra 31. aug. 2023, 09:15
Linje 1:	Linje 1:
		==Hvad dækker begrebet Ligbærer?==
		En ligbærer er/var en person, der hjalp med at bære ligkisten ud af kirken og til selve gravstedet. Den 3. maj 1704 blev lov om ligbærere - og tilhørende lav/anerkendt forening af ligbærere konfirmeret, dvs.godkendt.

		==Ligbærernes organisationer==
		Ligbærerne i Helsingør var organiseret i to ligbærerlaug: St. Gertruds Gilde som det største og ældst kendte (1654-1815) og senere det lille Sct. Annakompagni (1744-1862).

		Ligbærerne var medlem af en forening, hvis medlemmer betalte for tjenesten. Senere blev ligbæreren ansat og aflønnet af en kirkegaards bestyrelse. De fik også betaling for ligbæring for lokale borgere uden for foreningerne.

		==Ligbærerselskabet stiftet 1815==
		Helsingørs forenede Ligbærerselskabs- og Broderskabs Forening blev stiftet i 1815 ved forening af de to tidligere Ligbærerselskaber - det store og det lille Helsingørs Lille Ligbærerkompagni. Foreningens love “have erholdt Kgl. Konfirmation 11/8-1815”. Foreningen blev nedlagt i 1862.

		I en særlig protokol fra 1815 og frem til 1840 føres der oplysninger ind om, hvem den afdøde var, hvem der deltog i ligbæringen den pågældende dato, hvor meget det kostede og hvornår der blev betalt. Der var forskel på, hvad de efterladte ville betale for ligbæringen - og om den afdøde var medlem af Ligbærerselskaberne.

		==Hvem var ligbærerne?==
		Hvem medlemmerne af Ligbærerselskabet var, får man et indtryk af ved at se protokollen for selskabets sidste aktive år 1894. Her noteres ligbærernes erhverv f.eks. Nagelsmedemester, Murmester, Skomagermester, Farver, Kobbersmedemester, Proprietær, Farver, Skrædermester og Høkere. Studenterne havde den frækhed kun at ville være ligbærere for byens fornemme.

		==Forskel på ligbæringen==
		På et tidspunkt har Ligbærerselskabet skaffet sig en ligbærervogn - en trævogn med fire hjul. Derfor kan man i 1894 se følgende forskelle på ligbæringen: Tur med bedste vogn og bedste tæppe. Tur med simpel vogn og simpelt tæppe. De lig, der blev båret væk fra Klostret blev båret i en simpel vogn. Det samme gjorde de lig, der blev båret om aftenen, hvor byboerne ikke kunne se det. Hver vogn blev ledsaget af mellem fire og otte bærere

		Før der kom vogne til, blev ligene transporteret på bårer af ligbærere. I 1815 begyndte man at anskaffe ligvogne. Fra starten blev de placeret i et lejet vognskur. Senere blev de fast stationeret i Ligvognshuset i Nygade. Ligvognshuset på Kirkegården blev opført i 1824 med plads til 2 ligvogne. Det blev revet ned i 1970.

		==Ligbærerne fik drikkepenge==
		De to selskabers oparbejdede virksomheder fik efterhånden indført faste regler for, hvad familierne skulle betale selskabet for at stille ligbærere til rådighed. Ligbærerne blev da betalt af selskaberne.

		Ligbærerne fik ofte drikkepenge ved siden af den aftalte betaling til selskaberne. Disse drikkepenge blev kaldt handskepenge. Det var drikkepengene, der var med til at hæve ligbærernes indtægter for deres medvirken ved begravelserne. Drikkepengene var gerne 2 Mark, men ofte blev det da til 3 Mark.

		Udover selve betalingen fra selskabet fik ligbærerne efterhånden også særlige støvler, jakker og hatte til rådighed. De måtte jo gerne se ordentlige ud!

		==Sammenlægning af ligbærerlaug==
		Der var oprindeligt to ligbærerlaug i Helsingør, St. Gertruds Gilde som det ældst kendte og Sct. Annakompagni som det mindste. Under pestepidemier havde de to ligbærerlaug rigeligt at se til.

		Efter megen indbyrdes konkurrence blev de to laug til sidst slået sammen i 1815 til ét ligbærerselskab. Ligbærerlauget ophørte i 1862. Det var først da, at man begyndte at anskaffe ligvogne, som i begyndelsen dog stod i et lejet vognskur. Senere i stod de i Ligvognshuset i Nygade.

		Kirkegårdens eget fine vognhus blev fjernet i 1970. Det var dengang, at den nye vejforlægning tog et godt stykke af kirkegården og gjorde plads til den nyanlagte Kronborgvej. En fornem ligvogn fra 1819 eksisterer dog endnu.

		==Pest hærgede i Helsingør==
		Pestepidemien kom til Helsingør i 1710 med et skib fra Lübeck. Da fik de lokale ligbærere rigeligt at se til. Sygdommen greb mere og mere om sig.

		Mere herom i dette leksikon: [[Pest i Helsingør]].

		De lokale ligbærere i Helsingør og omegn stillede straks ved pestens udbrud deres bærebøre og ligvogne væk. De var simpelthen angste for den nye og ukendte sygdom. Ingen ville overtage deres arbejde. Man lovede ellers Guld og Grønne skove. Men angsten var for stor.

		Pesten hærgede også østersøegnene under Den store Nordiske krig 1709-1713, herunder Danmark. Pesten kom til Helsingør 1710 med skib fra Lübeck. I 1713 spredte smitten sig til København, hvor den dræbte omkring 1/3 af befolkning. En politirapport fra slutningen af 1711 fortalte om en voksende stab af hjælpere: præster, læger, barberer, ligskrivere, gravere, ligbærere, sygeførere, vægtere m. fl.

		==Snekkersten Lig-kasse 1745-1933==
		Historien om denne forening, der hørte til i Tikøb kommune, findes omtalt i Tikøbkommune.dk.,hvor lokalhistorikeren Kjeld Damgaard fortæller om foreningens historie.

		==Kilder==

		1. Helsingør Købstads Vejviser 1901-1902.

		2. Rigsarkivet 1744-1895.

		3. Helsingør Dagblad.

		4. Historisk Tidsskrift 1840

		5. Tikøbkommune.dk

		6. Wikipedia.dk


		[[Kategori: Ligbærere/Bedemænd]]

Charlotte Fenger: Tømmer siden for indhold

2023-05-25T09:22:04Z

Tømmer siden for indhold

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2023, 09:22
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Kategori:Ligbærere/Bedemand]]~~

Charlotte Fenger: Kategori ændret

2023-05-25T09:21:57Z

Kategori ændret

Ny side

[[Kategori:Ligbærere/Bedemand]]