Kategori:Fortidsminder - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Kategori ændret

2021-08-26T09:13:37Z

Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:13
Linje 11:		Linje 11:
	I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.		I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

	[[Kategori: Kultur og ~~Kunst~~]]		[[Kategori: Kultur og kunst]]

Erik Stubtoft med 31. aug. 2018, 15:34

2018-08-31T15:34:20Z

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2018, 15:34
Linje 10:		Linje 10:

	I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.		I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

			[[Kategori: Kultur og Kunst]]

Eva Stennicke med 3. jun. 2008, 19:40

2008-06-03T19:40:06Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2008, 19:40
Linje 5:		Linje 5:
	Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.		Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.

	I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner. I mange år var disse fundoplysninger alene tilgængelige for fagfolk, men i dag er de alment tilgængelige på Det Kulturhistoriske Centralregisters landsomfattende website [http://www.dkconline.dk Fund og ~~fortidsminder~~].		I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner. I mange år var disse fundoplysninger alene tilgængelige for fagfolk, men i dag er de alment tilgængelige på Det Kulturhistoriske Centralregisters landsomfattende website [http://www.dkconline.dk Fund og Fortidsminder].

	Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.		Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.

	I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.		I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

Eva Stennicke med 3. jun. 2008, 19:39

2008-06-03T19:39:16Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2008, 19:39
Linje 5:		Linje 5:
	Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.		Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.

	I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner. I mange år var disse fundoplysninger alene tilgængelige for fagfolk, men i dag er de alment tilgængelige på Det Kulturhistoriske Centralregisters landsomfattende website - [http://www.dkconline.dk].		I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner. I mange år var disse fundoplysninger alene tilgængelige for fagfolk, men i dag er de alment tilgængelige på Det Kulturhistoriske Centralregisters landsomfattende website [http://www.dkconline.dk Fund og fortidsminder].

	Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.		Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.

	I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.		I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

Kresten Tommerup med 5. maj 2008, 20:03

2008-05-05T20:03:27Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2008, 20:03
Linje 5:		Linje 5:
	Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.		Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.

	I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner.		I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner. I mange år var disse fundoplysninger alene tilgængelige for fagfolk, men i dag er de alment tilgængelige på Det Kulturhistoriske Centralregisters landsomfattende website - [http://www.dkconline.dk].

	Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.		Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.

	I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.		I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

Kresten Tommerup med 23. apr. 2008, 12:05

2008-04-23T12:05:57Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 12:05
Linje 7:		Linje 7:
	I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner.		I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner.

	Ved herredsberejsningen blev registreret mange ~~i dag~~ helt forsvundne fortidsminder - og flere af de ~~dengang eksisterende~~ forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.		Ved herredsberejsningen blev også registreret mange allerede da helt forsvundne fortidsminder - og flere af de bevarede forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.

	I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun ~~havde~~ været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. er baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.		I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var meget store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

Kresten Tommerup med 23. apr. 2008, 11:44

2008-04-23T11:44:32Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 11:44
Linje 1:		Linje 1:
	I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje og andre lokale oldtidsminder.		I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje og andre lokale oldtidsminder (se oversigten nedenfor).

	'''Generelt om fortidsminderne i Helsingør Kommune'''		'''Generelt om fortidsminderne i Helsingør Kommune'''

Kresten Tommerup med 23. apr. 2008, 11:43

2008-04-23T11:43:38Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 11:43
Linje 1:		Linje 1:
	I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje og andre lokale oldtidsminder.		I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje og andre lokale oldtidsminder.

			'''Generelt om fortidsminderne i Helsingør Kommune'''

			Kendskabet til vores jordfaste fortidsminder – stendysser, jættestuer og gravhøje – baserer sig først og fremmest på de oplysninger, der blev tilvejebragt ved de såkaldte ”herredsberejsninger”, som Nationalmuseet satte i værk i slutningen af 1800-tallet. I Nordøstsjælland var det arkæologen Vilh. Boye, der gennemførte denne registrering af de stadig tilbageværende fortidsminder i 1884. Disse registreringer kom til at danne grundlaget for de sognebeskrivelser, som løbende er blevet suppleret med oplysninger om nye fund, resultatet af udgravninger etc.

			I den nuværende Helsingør kommune føres der særskilte sognebeskrivelser for Helsingør, Tikøb, Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang sogne. Sognebeskrivelserne omfatter ikke kun de synlige fortidsminder i landskabet, men f.eks. også oplysninger om mange af de enkeltfund, der i dag opbevares bl.a. i museernes magasiner.

			Ved herredsberejsningen blev registreret mange i dag helt forsvundne fortidsminder - og flere af de dengang eksisterende forsvandt fortsat i hastigt tempo. Først 1937 gennemførtes en fredningslov, der skulle sikre landets oldtidsminder, men selv efter den tid er der også i vores område sløjfet mange oldtidsmindesmærker. I 1940erne indledtes derfor endnu en berejsning af hele landet, som i 1942 førte til regulær fredning af de fleste af de da stadig eksisterende oldtidsanlæg her i området.

			I 1884 registreredes et stort antal fortidsminder specielt i den nordlige del af den nuværende Helsingør Kommune (bl.a. i Hornbæk Plantage, Horserød Hegn og Klosterris Hegn), hvorimod der i den sydlige del af kommunen samt i selve Helsingør købstads område var store fundtomme områder. Det førte til den antagelse, at skoven her altid havde domineret og området tilbage i oldtiden kun havde været ganske tyndt beboet. Først i de allerseneste årtier har mange nye fund – hvoraf flere bl.a. er baseret på oplysninger i ældre kortmateriale – ændret afgørende på denne opfattelse. Der sker således en stadig supplering af de oprindelige registreringer - med det resultat, at vi gradvis får en stadig bedre fornemmelse af, hvor omfattende bosætningen i lokalområdet reelt har været i de ældste tider.

Kresten Tommerup med 23. apr. 2008, 10:17

2008-04-23T10:17:14Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2008, 10:17
Linje 1:		Linje 1:
	I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje		I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje og andre lokale oldtidsminder.

HelsingorAdmin: Siden blev oprettet: I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje

2008-04-12T13:07:09Z

Siden blev oprettet: I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje

Ny side

I denne kategori sættes bl.a. artikler om gravhøje