Karmeliterklostret - Versionshistorie

Bente Thomsen: /* Litteratur */

2023-09-28T08:31:50Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 08:31
Linje 53:		Linje 53:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25471717 Anker Jørgensen og Bente Thomsen: Gyldendals bog om danske klostre. 2004.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25471717 Anker Jørgensen og Bente Thomsen: Gyldendals bog om danske klostre. 2004.]

			[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A48677797 Bente Thomsen og Kaj Madsen: Vor Frue Kloster. Karmeliterklostret i Helsingør. 2020.]

	[[Kategori: Klostre]]		[[Kategori: Klostre]]
	[[Kategori: Plejehjem mv.]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]

Bente Thomsen: /* Klostret som plejehjem */

2023-09-28T08:20:05Z

Klostret som plejehjem

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 08:20
Linje 44:		Linje 44:
	Munkene forlod klostret kort efter Reformationen i 1536, og bygningerne blev i 1541 omdannet til Vor Frue Hospital, en kombination af syge- og alderdomshjem og husvildestiftelse. Det fungerede som sådan indtil 1916. På loftet af vestfløjen kan boligcellerne stadig ses. Kirken blev i 1576-77 omdannet til tysk kirke og brugt af de mange tysktalende indbyggere i Helsingør. Sct. Mariæ Sogn blev oprettet i 1819.		Munkene forlod klostret kort efter Reformationen i 1536, og bygningerne blev i 1541 omdannet til Vor Frue Hospital, en kombination af syge- og alderdomshjem og husvildestiftelse. Det fungerede som sådan indtil 1916. På loftet af vestfløjen kan boligcellerne stadig ses. Kirken blev i 1576-77 omdannet til tysk kirke og brugt af de mange tysktalende indbyggere i Helsingør. Sct. Mariæ Sogn blev oprettet i 1819.


	~~===Klostret som plejehjem===~~

	* Alderdoms- og Fattighjem.
	* Helsingør.
	* Alle klostre havde folk tilknyttet, der vidste noget om sygdomspleje. Som regel var plejen imidlertid rettet mod klosterets egne beboere. Nogle få klostre tog også imod syge udefra. Blandt disse var Karmeliterklosteret i Helsingør.
	* Klosteret fik i 1516 kongelig bevilling til at drive hospital for Øresundsbyens mange udenlandske søfolk. Hospitalet lå i den tilbygning, der nu huser bymuseet.
	* Kort tid efter reformationen blev der i 1541 oprettet et asyl i Laxmandsalen, hvor man plejede de ”syge og de såre”, som det hedder i fundatsen.
	* Efter Reformationen blev mange byklostre omdannet til ”hospitaler”. Det var en slags kombineret alderdoms- og fattighjem.
	* Det skete også i Helsingør under navnet Vor Frue Hospital. Det eksisterede helt frem til 1916.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Bente Thomsen: /* Karmeliterhuset */

2023-09-28T08:19:00Z

Karmeliterhuset

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 08:19
Linje 36:		Linje 36:

	==Karmeliterhuset==		==Karmeliterhuset==
	[[Karmeliterhuset]] er navnet på middelalderbygningen lige overfor klostret. ~~Den~~ rummede indtil 2022 Helsingør Bymuseum, som da flyttede til Kulturværftet. Den ældste del af bygningen blev opført af munkene i 1516 som sygehus for søfolk, der blev landsat i Helsingør.		[[Karmeliterhuset]] er navnet på middelalderbygningen lige overfor klostret. Karmeliterhuset rummede indtil 2022 Helsingør Bymuseum, som da flyttede til Kulturværftet. Den ældste del af bygningen blev opført af munkene i 1516 som sygehus for søfolk, der blev landsat i Helsingør.

	==Poul Helgesen==		==Poul Helgesen==

Bente Thomsen med 10. jun. 2023, 15:09

2023-06-10T15:09:25Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2023, 15:09
Linje 5:		Linje 5:

	==Oprettelsen af klostret==		==Oprettelsen af klostret==
	Klostret blev anlagt i 1430, da Erik af Pommern skænkede karmeliterordenen en grund i den nordøstlige del af Helsingør. I 1431 stadfæstede pave Eugenius oprettelsen af klostret, idet han gav sin tilladelse til, “at der på et grundstykke, jord og mark, som er skænket af Danmarks konge til dette formål, ~~grunden~~ et kloster af karmeliterordenen, med kirke, klokke og klokketårn og andre nødvendige bygninger til bolig for brødrene”.		Klostret blev anlagt i 1430, da Erik af Pommern skænkede karmeliterordenen en grund i den nordøstlige del af Helsingør. I 1431 stadfæstede pave Eugenius oprettelsen af klostret, idet han gav sin tilladelse til, “at der på et grundstykke, jord og mark, som er skænket af Danmarks konge til dette formål, grundes et kloster af karmeliterordenen, med kirke, klokke og klokketårn og andre nødvendige bygninger til bolig for brødrene”.

	Det første kloster blev allerede i 1450 udsat for en større brand, og derfor eksisterer der kun enkelte spor af det ældste kloster. Munkene måtte i gang med at skaffe midler til et nyt byggeri. Christian 1. udstedte et kongebrev, hvori han opfordrede “alle gode mennesker” til at støtte karmeliterne med genopbygningen. De lokale borgere støttede velvilligt byggeriet. Høvedsmanden Poul Laxmand og rigsadmiral Hans Pothorst gav rundhåndede beløb.		Det første kloster blev allerede i 1450 udsat for en større brand, og derfor eksisterer der kun enkelte spor af det ældste kloster. Munkene måtte i gang med at skaffe midler til et nyt byggeri. Christian 1. udstedte et kongebrev, hvori han opfordrede “alle gode mennesker” til at støtte karmeliterne med genopbygningen. De lokale borgere støttede velvilligt byggeriet. Høvedsmanden Poul Laxmand og rigsadmiral Hans Pothorst gav rundhåndede beløb.
Linje 27:		Linje 27:

	==Vestfløjen==		==Vestfløjen==
	Vestfløjen har sandsynligvis været brugt af lægbrødrene med sovesal på første etage og magasiner i stueetagen. Underetagen har to store, krydshvælvede rum. De blev efter Reformationen anvendt som skolelokaler og i nyere tid som magasin for Bymuseet. Efter den store istandsættelse i begyndelsen af 1990'erne blev de indrettet til kordegnekontor og mødelokale. I den nordlige del af vestfløjen ligger taleværelset eller portnerrummet. I muren ud til det nordligste rum i fløjen er der en taletragt, som gjorde det muligt for portneren at tale med besøgende udefra. Taletragten har et knækket forløb, så det ikke var muligt at stikke et våben gennem den. Den forhindrede også, at portvagt og gæst kunne se hinanden. Dyveke, Christian 2.s elskerinde, er ifølge ~~traditionen~~ begravet i portnerrummet. I det sidste rum, som hedder "Fugleværelset", er ~~det~~ nogle ret medtagne kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet.		Vestfløjen har sandsynligvis været brugt af lægbrødrene med sovesal på første etage og magasiner i stueetagen. Underetagen har to store, krydshvælvede rum. De blev efter Reformationen anvendt som skolelokaler og i nyere tid som magasin for Bymuseet. Efter den store istandsættelse i begyndelsen af 1990'erne blev de indrettet til kordegnekontor og mødelokale. I den nordlige del af vestfløjen ligger taleværelset eller portnerrummet. I muren ud til det nordligste rum i fløjen er der en taletragt, som gjorde det muligt for portneren at tale med besøgende udefra. Taletragten har et knækket forløb, så det ikke var muligt at stikke et våben gennem den. Den forhindrede også, at portvagt og gæst kunne se hinanden. Dyveke, Christian 2.s elskerinde, er ifølge en tvivlsom tradition begravet i portnerrummet. Det er mere sandsynligt, at hun som en kongen nærtstående person blev begravet i kirken. I det sidste rum, som hedder "Fugleværelset", er der nogle ret medtagne kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet.

	==Nordfløjen==		==Nordfløjen==
Linje 36:		Linje 36:

	==Karmeliterhuset==		==Karmeliterhuset==
	[[Karmeliterhuset]] er navnet på ~~den middelalderbygning~~ lige overfor klostret. Den ~~rummer i dag~~ Helsingør Bymuseum. Den ældste del af bygningen blev opført af munkene i 1516 som sygehus for søfolk, der blev landsat i Helsingør.		[[Karmeliterhuset]] er navnet på middelalderbygningen lige overfor klostret. Den rummede indtil 2022 Helsingør Bymuseum, som da flyttede til Kulturværftet. Den ældste del af bygningen blev opført af munkene i 1516 som sygehus for søfolk, der blev landsat i Helsingør.

	==Poul Helgesen==		==Poul Helgesen==

HelsingorAdmin med 8. apr. 2022, 13:30

2022-04-08T13:30:33Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 13:30
Linje 9:		Linje 9:
	Det første kloster blev allerede i 1450 udsat for en større brand, og derfor eksisterer der kun enkelte spor af det ældste kloster. Munkene måtte i gang med at skaffe midler til et nyt byggeri. Christian 1. udstedte et kongebrev, hvori han opfordrede “alle gode mennesker” til at støtte karmeliterne med genopbygningen. De lokale borgere støttede velvilligt byggeriet. Høvedsmanden Poul Laxmand og rigsadmiral Hans Pothorst gav rundhåndede beløb.		Det første kloster blev allerede i 1450 udsat for en større brand, og derfor eksisterer der kun enkelte spor af det ældste kloster. Munkene måtte i gang med at skaffe midler til et nyt byggeri. Christian 1. udstedte et kongebrev, hvori han opfordrede “alle gode mennesker” til at støtte karmeliterne med genopbygningen. De lokale borgere støttede velvilligt byggeriet. Høvedsmanden Poul Laxmand og rigsadmiral Hans Pothorst gav rundhåndede beløb.

	[[Billede:pothorst.jpeg\|~~250px~~\|left\|thumb\|Rigsadmiral Hans Pothorst. Kalkmaleri i Sct. Mariæ Kirke. Foto: Kaj Madsen, 2018.]]		[[Billede:pothorst.jpeg\|400px\|left\|thumb\|Rigsadmiral Hans Pothorst. Kalkmaleri i Sct. Mariæ Kirke. Foto: Kaj Madsen, 2018.]]

	Det nyopbyggede kloster blev formodentlig taget i brug omkring 1485, men var først helt færdigt sidst i århundredet.		Det nyopbyggede kloster blev formodentlig taget i brug omkring 1485, men var først helt færdigt sidst i århundredet.

	[[Billede:karmplan.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Grundplan af Karmeliterklostret. Kilde: Samlinger.natmus.dk.]]		[[Billede:karmplan.jpg\|400px\|right\|thumb\|Grundplan af Karmeliterklostret. Kilde: Samlinger.natmus.dk.]]

	==Klosterkirken==		==Klosterkirken==

Erik Stubtoft med 3. nov. 2021, 11:27

2021-11-03T11:27:52Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2021, 11:27
Linje 65:		Linje 65:

	[[Kategori: Klostre]]		[[Kategori: Klostre]]
	[[Kategori: Plejehjem]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]

Erik Stubtoft med 2. nov. 2021, 17:11

2021-11-02T17:11:21Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2021, 17:11
Linje 47:		Linje 47:
	===Klostret som plejehjem===		===Klostret som plejehjem===

			* Alderdoms- og Fattighjem.
	~~Karmeliterklostret.~~		* Helsingør.
			* Alle klostre havde folk tilknyttet, der vidste noget om sygdomspleje. Som regel var plejen imidlertid rettet mod klosterets egne beboere. Nogle få klostre tog også imod syge udefra. Blandt disse var Karmeliterklosteret i Helsingør.
	Alderdoms- og Fattighjem.		* Klosteret fik i 1516 kongelig bevilling til at drive hospital for Øresundsbyens mange udenlandske søfolk. Hospitalet lå i den tilbygning, der nu huser bymuseet.
	Helsingør.		* Kort tid efter reformationen blev der i 1541 oprettet et asyl i Laxmandsalen, hvor man plejede de ”syge og de såre”, som det hedder i fundatsen.
	Alle klostre havde folk tilknyttet, der vidste noget om sygdomspleje. Som regel var plejen imidlertid rettet mod klosterets egne beboere. Nogle få klostre tog også imod syge udefra. Blandt disse var Karmeliterklosteret i Helsingør.		* Efter Reformationen blev mange byklostre omdannet til ”hospitaler”. Det var en slags kombineret alderdoms- og fattighjem.
	Klosteret fik i 1516 kongelig bevilling til at drive hospital for Øresundsbyens mange udenlandske søfolk. Hospitalet lå i den tilbygning, der nu huser bymuseet.		* Det skete også i Helsingør under navnet Vor Frue Hospital. Det eksisterede helt frem til 1916.
	Kort tid efter reformationen blev der i 1541 oprettet et asyl i Laxmandsalen, hvor man plejede de ”syge og de såre”, som det hedder i fundatsen.
	Efter Reformationen blev mange byklostre omdannet til ”hospitaler”. Det var en slags kombineret alderdoms- og fattighjem. Det skete også i Helsingør under navnet Vor Frue Hospital. Det eksisterede helt frem til 1916.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Erik Stubtoft med 1. nov. 2021, 16:36

2021-11-01T16:36:38Z

@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 Munkene forlod klostret kort efter Reformationen i 1536, og bygningerne blev i 1541 omdannet til Vor Frue Hospital, en kombination af syge- og alderdomshjem og husvildestiftelse. Det fungerede som sådan indtil 1916. På loftet af vestfløjen kan boligcellerne stadig ses. Kirken blev i 1576-77 omdannet til tysk kirke og brugt af de mange tysktalende indbyggere i Helsingør. Sct. Mariæ Sogn blev oprettet i 1819.
 ===Litteratur===
@@ Linje 55: / Linje 67: @@
 [[Kategori: Klostre]]

Bente Thomsen: /* Nordfløjen */

2019-05-25T09:46:03Z

Nordfløjen

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2019, 09:46
Linje 30:		Linje 30:

	==Nordfløjen==		==Nordfløjen==
	I nordfløjen ligger et af de mest berømte rum i klostret, nemlig Lazarussalen, det oprindelige refektorium (spisesal). Rummet har fået navn efter de helt unikke kalkmalerier på væggen, som er fra 1500-tallet. De forestiller en række bibelske scener, hvoraf fremstillingen af Lazarus og den rige mands gæstebud er de mest berømte. Ud over refektorium har der i nordfløjen været køkken og magasiner. Helsingør Stift bruger de øvrige lokaler i nordfløjen til kontorer.		I nordfløjen ligger et af de mest berømte rum i klostret, nemlig [[Karmeliterklostret - Lazarussalen \| Lazarussalen]], det oprindelige refektorium (spisesal). Rummet har fået navn efter de helt unikke kalkmalerier på væggen, som er fra 1500-tallet. De forestiller en række bibelske scener, hvoraf fremstillingen af Lazarus og den rige mands gæstebud er de mest berømte. Ud over refektorium har der i nordfløjen været køkken og magasiner. Helsingør Stift bruger de øvrige lokaler i nordfløjen til kontorer.

Bente Thomsen: /* Østfløjen */

2019-05-25T09:44:16Z

Østfløjen

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2019, 09:44
Linje 20:		Linje 20:

	==Østfløjen==		==Østfløjen==
	Østfløjens stueetage ligger ret højt, fordi der under den findes et kælderanlæg fra det ældste klosterbyggeri (ingen offentlig adgang hertil). Det fornemste rum i østfløjen er kapitelsalen, som hedder [[Laxmandsalen]] efter en af klostrets tidlige sponsorer. Loftet dannes af fire nethvælv, som er en helt usædvanlig konstruktion i Danmark. Hvor hvælvene skærer hinanden, er der anbragt udhuggede slutsten med bemaling og forgyldning. Forneden hviler ribberne på konsoller med groteske motiver, bl.a. et dødningehoved med indskriften “memento mori” og en lille mand, der tager sig til bagdelen. Efter Reformationen er rummet blevet brugt som sygestue og bolig for kvindelige “lemmer”.		Østfløjens stueetage ligger ret højt, fordi der under den findes et kælderanlæg fra det ældste klosterbyggeri (ingen offentlig adgang hertil). Det fornemste rum i østfløjen er kapitelsalen, som hedder [[Karmeliterklostret - Laxmandsalen \| Laxmandsalen]] efter en af klostrets tidlige sponsorer. Loftet dannes af fire nethvælv, som er en helt usædvanlig konstruktion i Danmark. Hvor hvælvene skærer hinanden, er der anbragt udhuggede slutsten med bemaling og forgyldning. Forneden hviler ribberne på konsoller med groteske motiver, bl.a. et dødningehoved med indskriften “memento mori” og en lille mand, der tager sig til bagdelen. Efter Reformationen er rummet blevet brugt som sygestue og bolig for kvindelige “lemmer”.
	I østfløjen ligger også sakristiet, men adgangsvejen dertil er via kirken, og der er ikke offentlig adgang.		I østfløjen ligger også sakristiet, men adgangsvejen dertil er via kirken, og der er ikke offentlig adgang.
	På første sal i østfløjen findes endnu et usædvanligt rum, nemlig Musikværelset, som er overdækket af tre lave hvælv, alle tæt bemalet med et frodigt løvværk med musicerende engle, fugle, fabeldyr og frugter. Formodentlig har det været bibliotek og varmestue. Der er ikke adgang til de øvrige rum på første sal, som også anvendes af Helsingør Stift.		På første sal i østfløjen findes endnu et usædvanligt rum, nemlig Musikværelset, som er overdækket af tre lave hvælv, alle tæt bemalet med et frodigt løvværk med musicerende engle, fugle, fabeldyr og frugter. Formodentlig har det været bibliotek og varmestue. Der er ikke adgang til de øvrige rum på første sal, som også anvendes af Helsingør Stift.