Karmeliterhuset - Versionshistorie

Bente Thomsen med 10. jun. 2023, 15:13

2023-06-10T15:13:07Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2023, 15:13
Linje 49:		Linje 49:
	I mere end 60 år fyldte bøgerne hele den gamle bygning ud.		I mere end 60 år fyldte bøgerne hele den gamle bygning ud.

	I 1973 fik Helsingør Bymuseum overladt Karmeliterhuset. Bymuseet havde indtil da haft til huse på Marienlyst Slot.		I 1973 fik Helsingør Bymuseum overladt Karmeliterhuset. Bymuseet havde indtil da haft til huse på Marienlyst Slot. I 2022 flyttede Bymuseet til Kulturværftet og åbnede sin første udstilling der i juni 2023.

	[[Kategori:Huse]] [[Kategori: Museer]] [[Kategori: Hospitaler og sygehuse]] [[Kategori: Sociale institutioner]] [[Kategori: Skoler]] [[Kategori: Biblioteker]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori: Museer]] [[Kategori: Hospitaler og sygehuse]] [[Kategori: Sociale institutioner]] [[Kategori: Skoler]] [[Kategori: Biblioteker]]

HelsingorAdmin med 11. nov. 2022, 10:43

2022-11-11T10:43:37Z

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 ===Et af landets store fattighuse 1630-1902===
-[[Billede:Karmeliterhuset-1890-ost.jpg|right|400px|thumb|Karmeliterhuset 1890]][[Billede:Karmeliterhuset-1890.jpg|left|400px|thumb|Karmeliterhuset 1890]]
+[[Billede:Karmeliterhuset-1890-ost.jpg|right|300px|thumb|Karmeliterhuset 1890]][[Billede:Karmeliterhuset-1890.jpg|left|300px|thumb|Karmeliterhuset 1890]]
 Borgmester Peder Svendsen købte på byens vegne Brahernes gård til de fattige, og gården bliver fra da kaldt Fattiggården. I 1632 forhøjes det oprindelige Karmelitersygehus, således at sydfløjen får ens højde på hele tagryggen, som den har i dag. Årstallet for byggeriet kan aflæses på facaden mod Hestemøllestræde, ligesom man af murværkets forbandt kan aflæse forhøjelsen. Den store port i vestfløjen ud mod Sct. Anna Gade (Bymuseets indgang) var den offentlige indgang til Sct. Mariæ Kirkegård og nu til fattighusets gård. Kirkegårdsmuren må helt frem til 1800-årene have gået helt op til Karmeliterhusets nordvestgavl.
-[[Billede:Karmeliterhuset-grd_ca_1890.jpg|right|thumb|225px|Karmeliterhusets gård ca. 1890]]
+[[Billede:Karmeliterhuset-grd_ca_1890.jpg|right|thumb|400px|Karmeliterhusets gård ca. 1890]]
 I løbet af 1600- og 1700-årene bygges der to bindingsværkslænger en mod øst og en mod nord, således at Karmeliterhuset bliver et firefløjet anlæg. Forstanderen for Almindeligt Hospital i klosterbygningerne og for Fattighuset bor i 1700- og 1800-årene i vestfløjens 1. sal. I sydfløjen findes der i 1761 i underetagen 3 opholdsrum med tilhørende køkkener og 33 himmelsenge desuden en prædikestol, hvor latinskolens øverste disciple holder prædiken med rektors tilladelse.

HelsingorAdmin med 11. nov. 2022, 10:42

2022-11-11T10:42:37Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:42
Linje 1:		Linje 1:
	===Karmeliternes hospital 1520-1536===		===Karmeliternes hospital 1520-1536===
	[[Billede:Bymuseet.jpg\|right\|~~350px~~\|thumb\|Karmeliterhuset 2003]]		[[Billede:Bymuseet.jpg\|right\|400px\|thumb\|Karmeliterhuset 2003]]
	Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Sygehuset blev bygget på klostrets grund syd for deres kirke på hjørnet af nuværende Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde. Sygehuset, der blev drevet af munkene ved gaver fra »gode mennesker«, rummede 8-10 senge, hvor syge søfolk kunne behandles.		Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Sygehuset blev bygget på klostrets grund syd for deres kirke på hjørnet af nuværende Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde. Sygehuset, der blev drevet af munkene ved gaver fra »gode mennesker«, rummede 8-10 senge, hvor syge søfolk kunne behandles.

Linje 32:		Linje 32:

	===Et af landets store fattighuse 1630-1902===		===Et af landets store fattighuse 1630-1902===
	[[Billede:Karmeliterhuset-1890-ost.jpg\|right\|~~200px~~\|thumb\|Karmeliterhuset 1890]][[Billede:Karmeliterhuset-1890.jpg\|left\|~~200px~~\|thumb\|Karmeliterhuset 1890]]		[[Billede:Karmeliterhuset-1890-ost.jpg\|right\|400px\|thumb\|Karmeliterhuset 1890]][[Billede:Karmeliterhuset-1890.jpg\|left\|400px\|thumb\|Karmeliterhuset 1890]]

Charlotte Fenger: Kategorier tilføjet

2022-02-21T16:34:57Z

Kategorier tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 16:34
Linje 1:		Linje 1:
	===Karmeliternes hospital 1520-1536===		===Karmeliternes hospital 1520-1536===
	[[Billede:Bymuseet.jpg\|right\|~~250px~~\|thumb\|Karmeliterhuset 2003]]		[[Billede:Bymuseet.jpg\|right\|350px\|thumb\|Karmeliterhuset 2003]]
	Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Sygehuset blev bygget på klostrets grund syd for deres kirke på hjørnet af nuværende Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde. Sygehuset, der blev drevet af munkene ved gaver fra »gode mennesker«, rummede 8-10 senge, hvor syge søfolk kunne behandles.		Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Sygehuset blev bygget på klostrets grund syd for deres kirke på hjørnet af nuværende Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde. Sygehuset, der blev drevet af munkene ved gaver fra »gode mennesker«, rummede 8-10 senge, hvor syge søfolk kunne behandles.

Linje 6:		Linje 6:

	===Borgerhus og hestemølle 1536-1550===		===Borgerhus og hestemølle 1536-1550===
	Efter reformationen blev hovedparten af [[~~Karmeliterklosteret~~]] i 1541 omdannet til et hospital for ”de arme, syge og sårede mennesker”. Men før det skete, blev hvidebrødrenes lille hospital for fremmede søfolk solgt til rådmand Asgud Mikkelsen, som nok har brugt det som almindelig bolig. Han havde flere hestemøller i byen og i 1548 lejer han yderligere en plads på Helliggeisthuset, dvs. hospitalets kirkegård op til kirkedøren, for 12 rdl. om året. Her bygger han et hus til foder og derefter en hestemølle. Da bygningerne er færdige, bruger han kirkegården til at age ud og ind til møllehuset.		Efter reformationen blev hovedparten af [[Karmeliterklostret]] i 1541 omdannet til et hospital for ”de arme, syge og sårede mennesker”. Men før det skete, blev hvidebrødrenes lille hospital for fremmede søfolk solgt til rådmand Asgud Mikkelsen, som nok har brugt det som almindelig bolig. Han havde flere hestemøller i byen og i 1548 lejer han yderligere en plads på Helliggeisthuset, dvs. hospitalets kirkegård op til kirkedøren, for 12 rdl. om året. Her bygger han et hus til foder og derefter en hestemølle. Da bygningerne er færdige, bruger han kirkegården til at age ud og ind til møllehuset.

	===Lensmandsbolig 1550-1561===		===Lensmandsbolig 1550-1561===
Linje 71:		Linje 71:
	I 1973 fik Helsingør Bymuseum overladt Karmeliterhuset. Bymuseet havde indtil da haft til huse på Marienlyst Slot.		I 1973 fik Helsingør Bymuseum overladt Karmeliterhuset. Bymuseet havde indtil da haft til huse på Marienlyst Slot.

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]] [[Kategori: Museer]] [[Kategori: Hospitaler og sygehuse]] [[Kategori: Sociale institutioner]] [[Kategori: Skoler]] [[Kategori: Biblioteker]]
	[[Kategori: Museer]]

Erik Stubtoft med 6. feb. 2019, 17:04

2019-02-06T17:04:17Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2019, 17:04
Linje 72:		Linje 72:

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]]
			[[Kategori: Museer]]

Charlotte Fenger: /* Lensmandsbolig 1550-1561 */ Link tilføjet

2016-06-14T16:14:12Z

Lensmandsbolig 1550-1561: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2016, 16:14
Linje 9:		Linje 9:

	===Lensmandsbolig 1550-1561===		===Lensmandsbolig 1550-1561===
	I 1544 var den højadelige Herluf Trolle til Græsted, blevet lensmand og høvedsmand på Krogen Slot (det senere [[Kronborg]]). I 1550 solgte Asgud Mikkelsen sin gård og grund til Herluf Trolle, der sammen med sin hustru Birgitte Gøye tillige ejede to haver på Sanden. Sanden er den sandede strækning øst for Sofie Brahes Gade og Karmeliterklosteret, hvor jernbanen og en del af skibsværftet kom til at ligge. Fire år efter i 1554 køber Herluf Trolle endnu et stykke af Hospitalets jord og grund, bare en jordstrimmel 25 meter lang og 2–3 m bred langs det nuværende Hestemøllestræde. Da han samme år ophører som lensmand, må det være ved denne lejlighed, at han bygger dette fornemme byhus som bolig til sig selv og Birgitte Gøye.		I 1544 var den højadelige Herluf Trolle til Græsted, blevet lensmand og høvedsmand på Krogen Slot (det senere [[Kronborg]]). I 1550 solgte Asgud Mikkelsen sin gård og grund til Herluf Trolle, der sammen med sin hustru Birgitte Gøye tillige ejede to haver på [[Sanden]]. Sanden er den sandede strækning øst for Sofie Brahes Gade og Karmeliterklosteret, hvor jernbanen og en del af skibsværftet kom til at ligge. Fire år efter i 1554 køber Herluf Trolle endnu et stykke af Hospitalets jord og grund, bare en jordstrimmel 25 meter lang og 2–3 m bred langs det nuværende Hestemøllestræde. Da han samme år ophører som lensmand, må det være ved denne lejlighed, at han bygger dette fornemme byhus som bolig til sig selv og Birgitte Gøye.

	Bygningen blev opført i forlængelse af det lille hospital, så facaden nu blev 37 m lang. Udefra markeredes Trolles nye hus med den særegne gavl mod [[Sct. Anna Gade]], der var supermoderne i forhold til byens traditionelle senmiddelalderlige kamtakkede gavle. Bygningens kamtakkede gavle i dag, er opført ved restaureringen af Karmeliterhuset i 1905.		Bygningen blev opført i forlængelse af det lille hospital, så facaden nu blev 37 m lang. Udefra markeredes Trolles nye hus med den særegne gavl mod [[Sct. Anna Gade]], der var supermoderne i forhold til byens traditionelle senmiddelalderlige kamtakkede gavle. Bygningens kamtakkede gavle i dag, er opført ved restaureringen af Karmeliterhuset i 1905.
Linje 16:		Linje 16:

	Det er meget tænkeligt at Herluf Trolle oprindeligt havde planlagt at øge husets areal med en vestfløj. Men ægteparrets tid i Helsingør by blev relativt kort, idet Herluf Trolle i 1561 blev lensmand på Københavns Slot. Samme år skænkede ægteparret deres gård og de to haver til byens latinskole. Et legat til latinskolen havde ægteparret allerede oprettet i 1555.		Det er meget tænkeligt at Herluf Trolle oprindeligt havde planlagt at øge husets areal med en vestfløj. Men ægteparrets tid i Helsingør by blev relativt kort, idet Herluf Trolle i 1561 blev lensmand på Københavns Slot. Samme år skænkede ægteparret deres gård og de to haver til byens latinskole. Et legat til latinskolen havde ægteparret allerede oprettet i 1555.

	===Latinskole 1561–1587===		===Latinskole 1561–1587===
	Helsingørs byskole og latinskole lå i middelalderen bag Skt. Olai Kirke i den nuværende [[Sophie Brahes Gade]], men ved reformationen flyttede den til Karmeliterklosterets vestfløj. Skolen bestod, foruden rektoren, kun af en hører (lærer) og et antal peblinge (elever); senere kom der flere, og i 1648 var der fem hørere. En mindetavle opsat i 1568 i Skt. Olai fortæller nærmere om Herluf Trolle og Birgitte Gøyes legatstiftelse.		Helsingørs byskole og latinskole lå i middelalderen bag Skt. Olai Kirke i den nuværende [[Sophie Brahes Gade]], men ved reformationen flyttede den til Karmeliterklosterets vestfløj. Skolen bestod, foruden rektoren, kun af en hører (lærer) og et antal peblinge (elever); senere kom der flere, og i 1648 var der fem hørere. En mindetavle opsat i 1568 i Skt. Olai fortæller nærmere om Herluf Trolle og Birgitte Gøyes legatstiftelse.

Eva Stennicke med 8. maj 2011, 16:18

2011-05-08T16:18:09Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2011, 16:18
Linje 66:		Linje 66:
	I 1761 bor der 71 fattiglemmer hvis gennemsnitsalder var 60 år og der er ingen børn. Antallet stiger indtil 1845 hvor der er 96. Der er ansat en kogekone til de fattige som sammen med familie bor på stedet. I 1872 er også indkvarteret menige soldater. I løbet af 1890’erne begyndte man at rømme det efterhånden forfaldne Fattighus som i folkemunde blev kaldt ”Skændselenshus”og i 1902 var de sidste lemmer væk.		I 1761 bor der 71 fattiglemmer hvis gennemsnitsalder var 60 år og der er ingen børn. Antallet stiger indtil 1845 hvor der er 96. Der er ansat en kogekone til de fattige som sammen med familie bor på stedet. I 1872 er også indkvarteret menige soldater. I løbet af 1890’erne begyndte man at rømme det efterhånden forfaldne Fattighus som i folkemunde blev kaldt ”Skændselenshus”og i 1902 var de sidste lemmer væk.

	===Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971===		===[[Helsingør Kommunes Biblioteker \| Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971]]===
	I mere end 60 år fyldte bøgerne hele den gamle bygning ud.		I mere end 60 år fyldte bøgerne hele den gamle bygning ud.

HelsingorAdmin: /* Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971 */

2009-05-22T18:09:22Z

Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2009, 18:09
Linje 67:		Linje 67:

	===Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971===		===Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971===
	I mere end 60 år ~~fylder~~ bøgerne hele den gamle bygning ud.		I mere end 60 år fyldte bøgerne hele den gamle bygning ud.

			I 1973 fik Helsingør Bymuseum overladt Karmeliterhuset. Bymuseet havde indtil da haft til huse på Marienlyst Slot.

	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]]

HelsingorAdmin: /* Et af landets store fattighuse 1630-1902 */

2009-04-27T20:33:49Z

Et af landets store fattighuse 1630-1902

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2009, 20:33
Linje 56:		Linje 56:
	Borgmester Peder Svendsen købte på byens vegne Brahernes gård til de fattige, og gården bliver fra da kaldt Fattiggården. I 1632 forhøjes det oprindelige Karmelitersygehus, således at sydfløjen får ens højde på hele tagryggen, som den har i dag. Årstallet for byggeriet kan aflæses på facaden mod Hestemøllestræde, ligesom man af murværkets forbandt kan aflæse forhøjelsen. Den store port i vestfløjen ud mod Sct. Anna Gade (Bymuseets indgang) var den offentlige indgang til Sct. Mariæ Kirkegård og nu til fattighusets gård. Kirkegårdsmuren må helt frem til 1800-årene have gået helt op til Karmeliterhusets nordvestgavl.		Borgmester Peder Svendsen købte på byens vegne Brahernes gård til de fattige, og gården bliver fra da kaldt Fattiggården. I 1632 forhøjes det oprindelige Karmelitersygehus, således at sydfløjen får ens højde på hele tagryggen, som den har i dag. Årstallet for byggeriet kan aflæses på facaden mod Hestemøllestræde, ligesom man af murværkets forbandt kan aflæse forhøjelsen. Den store port i vestfløjen ud mod Sct. Anna Gade (Bymuseets indgang) var den offentlige indgang til Sct. Mariæ Kirkegård og nu til fattighusets gård. Kirkegårdsmuren må helt frem til 1800-årene have gået helt op til Karmeliterhusets nordvestgavl.

			[[Billede:Karmeliterhuset-grd_ca_1890.jpg\|right\|thumb\|225px\|Karmeliterhusets gård ca. 1890]]
	I løbet af 1600- og 1700-årene bygges der to bindingsværkslænger en mod øst og en mod nord, således at Karmeliterhuset bliver et firefløjet anlæg. Forstanderen for Almindeligt Hospital i klosterbygningerne og for Fattighuset bor i 1700- og 1800-årene i vestfløjens 1. sal. I sydfløjen findes der i 1761 i underetagen 3 opholdsrum med tilhørende køkkener og 33 himmelsenge desuden en prædikestol, hvor latinskolens øverste disciple holder prædiken med rektors tilladelse.		I løbet af 1600- og 1700-årene bygges der to bindingsværkslænger en mod øst og en mod nord, således at Karmeliterhuset bliver et firefløjet anlæg. Forstanderen for Almindeligt Hospital i klosterbygningerne og for Fattighuset bor i 1700- og 1800-årene i vestfløjens 1. sal. I sydfløjen findes der i 1761 i underetagen 3 opholdsrum med tilhørende køkkener og 33 himmelsenge desuden en prædikestol, hvor latinskolens øverste disciple holder prædiken med rektors tilladelse.

HelsingorAdmin med 27. apr. 2009, 20:29

2009-04-27T20:29:33Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 ===Karmeliternes hospital 1520-1536===
 Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Sygehuset blev bygget på klostrets grund syd for deres kirke på hjørnet af nuværende Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde. Sygehuset, der blev drevet af munkene ved gaver fra »gode mennesker«, rummede 8-10 senge, hvor syge søfolk kunne behandles.
@@ Linje 31: / Linje 32: @@
 ===Et af landets store fattighuse 1630-1902===
 Borgmester Peder Svendsen købte på byens vegne Brahernes gård til de fattige, og gården bliver fra da kaldt Fattiggården. I 1632 forhøjes det oprindelige Karmelitersygehus, således at sydfløjen får ens højde på hele tagryggen, som den har i dag. Årstallet for byggeriet kan aflæses på facaden mod Hestemøllestræde, ligesom man af murværkets forbandt kan aflæse forhøjelsen. Den store port i vestfløjen ud mod Sct. Anna Gade (Bymuseets indgang) var den offentlige indgang til Sct. Mariæ Kirkegård og nu til fattighusets gård. Kirkegårdsmuren må helt frem til 1800-årene have gået helt op til Karmeliterhusets nordvestgavl.