Kadrejer - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori tilføjet

2021-10-19T14:34:39Z

Litteratur: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 14:34
Linje 45:		Linje 45:


	[[Kategori:Kadrejer]] [[Kategori:Fiskeri]]		[[Kategori:Kadrejer]] [[Kategori:Fiskeri]] [[Kategori:Handel]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret og oprettet

2021-08-26T09:10:58Z

Litteratur: Kategori ændret og oprettet

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:10
Linje 45:		Linje 45:


	[[Kategori:~~Kadrejeri~~]]		[[Kategori:Kadrejer]] [[Kategori:Fiskeri]]

Bente Thomsen: /* Litteratur */

2016-12-04T20:15:31Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 4. dec. 2016, 20:15
Linje 43:		Linje 43:

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten. 1986]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten. 1986]


			[[Kategori:Kadrejeri]]

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2016-11-24T15:17:30Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 15:17
Linje 40:		Linje 40:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=~~851800~~-~~katalog~~%~~3A91054973~~ Henning Henningsen: Kadrejere og Bumbådsmænd. Årbog fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, årgang 30, 1971]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A33943938 Henning Henningsen: Kadrejere og Bumbådsmænd. Årbog fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, årgang 30, 1971]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten. 1986]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten. 1986]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-02T12:34:22Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2016, 12:34
Linje 40:		Linje 40:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=~~159002~~-~~lokalbibl~~%~~3A99225777~~ Henning Henningsen: Kadrejere og Bumbådsmænd. Årbog fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, årgang 30, 1971]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=851800-katalog%3A91054973 Henning Henningsen: Kadrejere og Bumbådsmænd. Årbog fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, årgang 30, 1971]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten. 1986]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten. 1986]

Bente Thomsen: /* Hvor handlede kadrejerne? */

2016-10-30T16:16:12Z

Hvor handlede kadrejerne?

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2016, 16:16
Linje 26:		Linje 26:
	Kadrejervirksomhed kendes langs hele Øresundskysten - fra Ålsgårde i nord til Dragør i syd. I Helsingør er kadrejere omtalt allerede i 1600-tallet, men det var også der, de mest profitable forhold var for kadrejerne.		Kadrejervirksomhed kendes langs hele Øresundskysten - fra Ålsgårde i nord til Dragør i syd. I Helsingør er kadrejere omtalt allerede i 1600-tallet, men det var også der, de mest profitable forhold var for kadrejerne.

	De mest gunstige betingelser for handelen i Sundtoldstiden var ved Helsingør, når de mange skibe ankrede op for at betale deres afgifter for passagen af Øresund. Når skibene lå for anker, var det let at anløbe dem og slå en handel af med de folk, som var om bord. Skibets besætning handlede i rækkefølge efter deres position om bord. Først skipperen, så styrmanden og måske lykkedes det også de menige besætningsmedlemmer at snige sig til lidt handel. Hvis kadrejerne kom ud til skibe, hvorfra skipperen var taget i land for at ordne sine forretninger, benyttede besætningen chancen til at lave lidt tuskhandel, og sommetider smuttede der lidt af skibets varer med som betaling for kadrejernes varer. Det kunne være korn, tovværk eller et stykke sejldug, som skipper måske ikke umiddelbart ville opdage manglede. Ellers tog kadrejerne mod allehånde mønter. Sommetider tog kadrejerne også post med i land for de ombordværende.		De mest gunstige betingelser for handelen i Sundtoldstiden var ved Helsingør, når de mange skibe ankrede op for at betale deres afgifter for passagen af Øresund. Når skibene lå for anker, var det let at anløbe dem og slå en handel af med de folk, som var om bord. Skibets besætning handlede i rækkefølge efter deres position om bord. Først skipperen, så styrmanden og måske lykkedes det også de menige besætningsmedlemmer at snige sig til lidt handel.

			[[Billede:Kadrejer2.jpg\|250px\|right\|thumb\|En kadrejerjolle har i roligt vejr anløbet et skib, som ligger for anker. Fra Helsingør eller Gilleleje i Øresund i slutningen af 1840'erne]]


			Hvis kadrejerne kom ud til skibe, hvorfra skipperen var taget i land for at ordne sine forretninger, benyttede besætningen chancen til at lave lidt tuskhandel, og sommetider smuttede der lidt af skibets varer med som betaling for kadrejernes varer. Det kunne være korn, tovværk eller et stykke sejldug, som skipper måske ikke umiddelbart ville opdage manglede. Ellers tog kadrejerne mod allehånde mønter. Sommetider tog kadrejerne også post med i land for de ombordværende.

	==Et farligt erhverv==		==Et farligt erhverv==

Bente Thomsen: /* Kadrejernes både */

2016-10-30T16:13:06Z

Kadrejernes både

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2016, 16:13
Linje 15:		Linje 15:
	Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.		Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.

	[[Billede:Kadrejer1.~~JPG~~\|right\|thumb~~\|280px~~\|Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849~~. Museet for Søfart~~]]		[[Billede:Kadrejer1.jpg\|280px\|right\|thumb\|Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849]]


	Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.		Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.

Bente Thomsen: /* Kadrejernes både */

2016-10-30T16:04:40Z

Kadrejernes både

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2016, 16:04
Linje 14:		Linje 14:

	Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.		Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.
	[[Billede:Kadrejer1.JPG\|right\|thumb\|280px\| Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849. Museet for Søfart]]
	Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.		[[Billede:Kadrejer1.JPG\|right\|thumb\|280px\|Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849. Museet for Søfart]]

			Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.

	Besætningen var normalt på to personer, for sejladsen og handelen krævede så stor opmærksomhed, at én person ikke kunne klare det alene.		Besætningen var normalt på to personer, for sejladsen og handelen krævede så stor opmærksomhed, at én person ikke kunne klare det alene.

Bente Thomsen: /* Kadrejernes både */

2016-10-30T16:02:34Z

Kadrejernes både

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2016, 16:02
Linje 14:		Linje 14:

	Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.		Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.
	[[Billede:Kadrejer1.JPG\|right\|thumb\|280px\|Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849. Museet for Søfart.]]		[[Billede:Kadrejer1.JPG\|right\|thumb\|280px\| Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849. Museet for Søfart]]
	Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.		Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.

Bente Thomsen: /* Kadrejernes både */

2016-10-30T16:01:41Z

Kadrejernes både

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2016, 16:01
Linje 14:		Linje 14:

	Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.		Kadrejernes både var små åbne joller, som også kunne bruges til fiskeri og til nød også til persontransport, selv om færgemændene i Helsingør var utilfredse, hvis noget sådant foregik, for den slags transport havde de monopol på. Jollerne var på 18-22 fod og havde en ret stor og fleksibel sejlføring, så de kunne tilpasse sig vindforholdene. Det var spidsgattede sprydstagsjoller, som havde storsejl, fok, klyver og topsejl. Skibene skulle være meget solidt byggede. Det sled meget på dem at blive trukket langs siden af et sejlende skib, så de var forsynet med kraftige fendere, som kunne mindske sliddet på jollerne.
			[[Billede:Kadrejer1.JPG\|right\|thumb\|280px\|Radering af Em. Larsen visende en kadrejerbåd i Sundet i 1849. Museet for Søfart.]]
	Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.		Midtskibs havde de en kiste stående, hvor de kunne opbevare de varer, de havde til salg. Det var frisk brød - rugbrød og sigtebrød - grønsager, kartofler, fersk kød, frisk fisk, te, kaffe, brændevin, vin, men også kul til optændning i kabyssen, tøj og mindre fornødenheder som synåle, knive, sæbe og kamme.

	Besætningen var normalt på to personer, for sejladsen og handelen krævede så stor opmærksomhed, at én person ikke kunne klare det alene.		Besætningen var normalt på to personer, for sejladsen og handelen krævede så stor opmærksomhed, at én person ikke kunne klare det alene.