Isaak Sidenius Pontoppidan - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Nok en kategori tilføjet

2021-10-19T14:21:25Z

Litteratur: Nok en kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 14:21
Linje 30:		Linje 30:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45986705 Henrik Pontoppidan: Undervejs med mig selv – et tilbageblik. Gyldendal, 2018 (side 44-51). Genoptryk af 1. udgave, 1943.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45986705 Henrik Pontoppidan: Undervejs med mig selv – et tilbageblik. Gyldendal, 2018 (side 44-51). Genoptryk af 1. udgave, 1943.]

	[[Kategori:Personer\|Pontoppidan\|Isaak Sidenius]] [[Kategori:Virksomheder]] [[Kategori: Handel]]		[[Kategori:Personer\|Pontoppidan\|Isaak Sidenius]] [[Kategori:Virksomheder]] [[Kategori:Købmænd]] [[Kategori: Handel]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori tilføjet

2021-10-19T14:19:54Z

Litteratur: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 14:19
Linje 30:		Linje 30:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45986705 Henrik Pontoppidan: Undervejs med mig selv – et tilbageblik. Gyldendal, 2018 (side 44-51). Genoptryk af 1. udgave, 1943.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45986705 Henrik Pontoppidan: Undervejs med mig selv – et tilbageblik. Gyldendal, 2018 (side 44-51). Genoptryk af 1. udgave, 1943.]

	[[Kategori:Personer\|Pontoppidan\|Isaak Sidenius]] [[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Personer\|Pontoppidan\|Isaak Sidenius]] [[Kategori:Virksomheder]] [[Kategori: Handel]]

Charlotte Fenger: Et par småændringer

2021-10-19T14:14:42Z

Et par småændringer

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 14:14
Linje 2:		Linje 2:

	===Lærling i en købmandsgård===		===Lærling i en købmandsgård===
	Isaak Sidenius blev født d. 19. maj 1819 i Bogø Sogn i Sydsjælland som søn af en sognepræst. Hans bror, Dines Pontoppidan (1814-1879) ligeledes præst, var far til den kendte forfatter, [https://da.~~wikipedia.org~~/~~wiki~~/~~Henrik_Pontoppidan~~ Henrik Pontoppidan] (1857-1943).		Isaak Sidenius blev født d. 19. maj 1819 i Bogø Sogn i Sydsjælland som søn af en sognepræst. Hans bror, Dines Pontoppidan (1814-1879) ligeledes præst, var far til den kendte forfatter, [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/henrik-pontoppidan-1857-1943/ Henrik Pontoppidan] (1857-1943). Han begyndte som lærling hos købmand Hans Heinrich Lindhard i en gammel købmandsgård, som lå på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtstræde]] og hvis pakhuslænge strakte sig langt ned ad dette stræde. Det meste af bygningen, opført i bindingsværk, blev revet ned i 1880’erne og erstattet af nyere bebyggelse. Lindhard døde pludselig i 1839, og Isaak Sidenius overtog den beskedne købmandsforretning i enten 1841 eller 1842. I maj 1846 ”overtog” han også Lindharts enke, den 17 år ældre Sophie Elise, som først døde i 1895. Isaak Sidenius må have haft et udpræget forretningstalent. Selvom købmandsbutikken fortsatte indtil han døde, var det ikke der, hans hovedinteresse kom til at ligge.
	Han begyndte som lærling hos købmand Hans Heinrich Lindhard i en gammel købmandsgård, som lå på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtstræde]] og hvis pakhuslænge strakte sig langt ned ad dette stræde. Det meste af bygningen, opført i bindingsværk, blev revet ned i 1880’erne og erstattet af nyere bebyggelse. Lindhard døde pludselig i 1839, og Isaak Sidenius overtog den beskedne købmandsforretning i enten 1841 eller 1842. I maj 1846 ”overtog” han også Lindharts enke, den 17 år ældre Sophie Elise, som først døde i 1895. Isaak Sidenius må have haft et udpræget forretningstalent. Selvom købmandsbutikken fortsatte indtil han døde, var det ikke der, hans hovedinteresse kom til at ligge.

	===Tovværk og skibe===		===Tovværk og skibe===
Linje 11:		Linje 10:
	Herfra udviklede rederivirksomheden sig i en sådan grad, at Isaak Sidenius Pontoppidan omkring 1870 var skibsreder for Danmarks største rederi. Der findes en liste på over 30 [http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/pontoppidan.html skibe], han har haft med at gøre, begyndende med årstallet 1848. Denne udvikling fandt sted fra sidst i 1840’erne til hans død i 1874. Han opkøbte i begyndelsen af 1850’erne et par skonnerter, som han lod Rohmann, Barfoed & Rohmanns Værft i Helsingør bygge på og som han solgte med pæn fortjeneste. Senere opkøbtes større skibstyper, barkskibe og fregatskibe. En del af Pontoppidans skibe blev bygget lokalt, først hos skibsbygmester Rohmann og fra 1862 skibsværftet Barfoed & Rohmann, som senere fik navnet Helsingør Træskibsbyggeri.		Herfra udviklede rederivirksomheden sig i en sådan grad, at Isaak Sidenius Pontoppidan omkring 1870 var skibsreder for Danmarks største rederi. Der findes en liste på over 30 [http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/pontoppidan.html skibe], han har haft med at gøre, begyndende med årstallet 1848. Denne udvikling fandt sted fra sidst i 1840’erne til hans død i 1874. Han opkøbte i begyndelsen af 1850’erne et par skonnerter, som han lod Rohmann, Barfoed & Rohmanns Værft i Helsingør bygge på og som han solgte med pæn fortjeneste. Senere opkøbtes større skibstyper, barkskibe og fregatskibe. En del af Pontoppidans skibe blev bygget lokalt, først hos skibsbygmester Rohmann og fra 1862 skibsværftet Barfoed & Rohmann, som senere fik navnet Helsingør Træskibsbyggeri.

	Han greb chancen for god handel under [https://denstoredanske.lex.dk/Krimkrigen Krimkrigen] (1853-1856) mellem Frankrig, England og Rusland. Isaak Sidenius erhvervede opbragte til en billig pris~~. Hos før nævnte Galschiøt kan man få et indblik i hans glimrende sans for forretning~~. På et tidspunkt erhvervede Isaak Sidenius Pontoppidan en grund på Kildebakken ved [[Trykkerdammen]] og lod bygge et stort lysthus, hvorfra der var god udsigt ud over Øresund.		Han greb chancen for god handel under [https://denstoredanske.lex.dk/Krimkrigen Krimkrigen] (1853-1856) mellem Frankrig, England og Rusland. Isaak Sidenius erhvervede opbragte til en billig pris. På et tidspunkt erhvervede Isaak Sidenius Pontoppidan en grund på Kildebakken ved [[Trykkerdammen]] og lod bygge et stort lysthus, hvorfra der var god udsigt ud over Øresund.

	===Skibsrederens personlighed===		===Skibsrederens personlighed===
	[[Billede:Isaak Sidenius Pontoppidan.jpg\|right\|thumb\|250px\|Isaak Sidenius Pontoppidan. Museerne Helsingør.]]		[[Billede:Isaak Sidenius Pontoppidan.jpg\|right\|thumb\|250px\|Isaak Sidenius Pontoppidan. Museerne Helsingør.]]
	Isaak Sidenius ~~Pontoppidan~~ beskrives ~~af Galschiøt~~ som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” (~~side 139~~ i ~~bog,~~ nævnt under litteratur). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.		Hos [[Martinus Galschiøt]] kan man få et indblik i Isaak Sidenius Pontoppidans glimrende sans for forretning og i hans personlighed. Han beskrives som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” ( i bogen nævnt under litteratur, side 139). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.

	Henrik Pontoppidan omtaler ham i sine erindringer: ”Undervejs med mig selv - et tilbageblik” (side 44-51) (se neden for under litteratur). Nevøen Henrik besøgte nu og da sin onkel Isaak Sidenius og deltog i udflugter med ham. Ifølge Henrik var samværet altid rigt på mærkelige og morsomme oplevelser, takket være onklens sære påfund. Han var fuldstændig sin egen, en særling og ligeglad med andres meninger, og som ikke deltog i byens selskabelige liv. Nok respekteret fagligt, men næppe særlig vellidt, måske set lidt ned på og endog smilet lidt af bag hans ryg.		Henrik Pontoppidan omtaler ham i sine erindringer: ”Undervejs med mig selv - et tilbageblik” (side 44-51) (se neden for under litteratur). Nevøen Henrik besøgte nu og da sin onkel Isaak Sidenius og deltog i udflugter med ham. Ifølge Henrik var samværet altid rigt på mærkelige og morsomme oplevelser, takket være onklens sære påfund. Han var fuldstændig sin egen, en særling og ligeglad med andres meninger, og som ikke deltog i byens selskabelige liv. Nok respekteret fagligt, men næppe særlig vellidt, måske set lidt ned på og endog smilet lidt af bag hans ryg.

	Isaak Sidenius var meget trofast, både i forhold til kirken og i forhold til sin slægt. Henrik Pontoppidan beskriver det således: ”Som han vedblev at være kirken en lydig søn, bevarede han livet igennem en ærefrygtfuld kærlighed til barndomshjemmet og værnede om minderne derfra som en familieskat.” (side 48). Han skrev også, at næsten alle i slægten var ”særprægede personligheder med kraftige linjer, i almindelighed vistnok mere agtede end elskede af deres omgivelser.” (side 51).		Isaak Sidenius var meget trofast, både i forhold til kirken og i forhold til sin slægt. Henrik Pontoppidan beskriver det således: ”Som han vedblev at være kirken en lydig søn, bevarede han livet igennem en ærefrygtfuld kærlighed til barndomshjemmet og værnede om minderne derfra som en familieskat.” (side 48). Han skrev også, at næsten alle i slægten var ”særprægede personligheder med kraftige linjer, i almindelighed vistnok mere agtede end elskede af deres omgivelser.” (side 51).

Charlotte Fenger: /* Skibsrederens personlighed */ Fototekst tilføjet

2021-09-26T10:14:37Z

Skibsrederens personlighed: Fototekst tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2021, 10:14
Linje 14:		Linje 14:

	===Skibsrederens personlighed===		===Skibsrederens personlighed===
	[[Billede:Isaak Sidenius Pontoppidan.jpg\|right\|thumb\|250px\|Isaak Sidenius Pontoppidan.]]		[[Billede:Isaak Sidenius Pontoppidan.jpg\|right\|thumb\|250px\|Isaak Sidenius Pontoppidan. Museerne Helsingør.]]
	Isaak Sidenius Pontoppidan beskrives af Galschiøt som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” (side 139 i bog, nævnt under litteratur). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.		Isaak Sidenius Pontoppidan beskrives af Galschiøt som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” (side 139 i bog, nævnt under litteratur). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.

Charlotte Fenger: Portræt indsat

2021-09-26T09:50:30Z

Portræt indsat

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2021, 09:50
Linje 14:		Linje 14:

	===Skibsrederens personlighed===		===Skibsrederens personlighed===
			[[Billede:Isaak Sidenius Pontoppidan.jpg\|right\|thumb\|250px\|Isaak Sidenius Pontoppidan.]]
	Isaak Sidenius Pontoppidan beskrives af Galschiøt som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” (side 139 i bog, nævnt under litteratur). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.		Isaak Sidenius Pontoppidan beskrives af Galschiøt som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” (side 139 i bog, nævnt under litteratur). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.

Linje 23:		Linje 24:
	I 1870’erne blev det dårlige tider for skibsfarten, og dampskibene var ved at udkonkurrere sejlskibene. Isaak Sidenius Pontoppidan havde med sin udprægede forretningssans sikkert fundet på en ny forretningsmodel, men døde allerede som 55-årig d. 11. december i 1874. Hans enke overtog i alder af 72 år rederiet under vanskelige vilkår. Det gav ringe afkast, og da formuen var knyttet til skibene, forsvandt det økonomiske grundlag for virksomheden. Enken til Isaak Sidenius Pontoppidan kom til at leve resten af sit liv i nøjsomhed.		I 1870’erne blev det dårlige tider for skibsfarten, og dampskibene var ved at udkonkurrere sejlskibene. Isaak Sidenius Pontoppidan havde med sin udprægede forretningssans sikkert fundet på en ny forretningsmodel, men døde allerede som 55-årig d. 11. december i 1874. Hans enke overtog i alder af 72 år rederiet under vanskelige vilkår. Det gav ringe afkast, og da formuen var knyttet til skibene, forsvandt det økonomiske grundlag for virksomheden. Enken til Isaak Sidenius Pontoppidan kom til at leve resten af sit liv i nøjsomhed.

	[[Pontoppidansvej]] i Helsingør har fået sit navn efter ~~Isak~~ Sidenius Pontoppidan.		[[Pontoppidansvej]] i Helsingør har fået sit navn efter Isaak Sidenius Pontoppidan.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Tovværk og skibe */ Mindre tilføjelse

2020-11-25T17:14:09Z

Tovværk og skibe: Mindre tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2020, 17:14
Linje 9:		Linje 9:
	Han så tidligt muligheder i sejlbranchen og begyndte allerede i 1840’erne med to til tre jagter, chartrede eller egne skibe som sejlede til Island for at fiske havkal, en Grønlandshaj.		Han så tidligt muligheder i sejlbranchen og begyndte allerede i 1840’erne med to til tre jagter, chartrede eller egne skibe som sejlede til Island for at fiske havkal, en Grønlandshaj.

	Herfra udviklede rederivirksomheden sig i en sådan grad, at Isaak Sidenius Pontoppidan omkring 1870 var skibsreder for Danmarks største rederi. Der findes en liste på over 30 [http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/pontoppidan.html skibe], han har haft med at gøre, begyndende med årstallet 1848. Denne udvikling fandt sted fra sidst i 1840’erne til hans død i 1874. Han opkøbte i begyndelsen af 1850’erne et par skonnerter, som han lod Rohmann, Barfoed & Rohmanns Værft i Helsingør bygge på og som han solgte med pæn fortjeneste. Senere opkøbtes større skibstyper, barkskibe og fregatskibe. En del af Pontoppidans skibe blev bygget lokalt hos skibsbygmester Rohmann og ~~senere~~ skibsværftet Barfoed & Rohmann.		Herfra udviklede rederivirksomheden sig i en sådan grad, at Isaak Sidenius Pontoppidan omkring 1870 var skibsreder for Danmarks største rederi. Der findes en liste på over 30 [http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/pontoppidan.html skibe], han har haft med at gøre, begyndende med årstallet 1848. Denne udvikling fandt sted fra sidst i 1840’erne til hans død i 1874. Han opkøbte i begyndelsen af 1850’erne et par skonnerter, som han lod Rohmann, Barfoed & Rohmanns Værft i Helsingør bygge på og som han solgte med pæn fortjeneste. Senere opkøbtes større skibstyper, barkskibe og fregatskibe. En del af Pontoppidans skibe blev bygget lokalt, først hos skibsbygmester Rohmann og fra 1862 skibsværftet Barfoed & Rohmann, som senere fik navnet Helsingør Træskibsbyggeri.

	Han greb chancen for god handel under [https://denstoredanske.lex.dk/Krimkrigen Krimkrigen] (1853-1856) mellem Frankrig, England og Rusland. Isaak Sidenius erhvervede opbragte til en billig pris. Hos før nævnte Galschiøt kan man få et indblik i hans glimrende sans for forretning. På et tidspunkt erhvervede Isaak Sidenius Pontoppidan en grund på Kildebakken ved [[Trykkerdammen]] og lod bygge et stort lysthus, hvorfra der var god udsigt ud over Øresund.		Han greb chancen for god handel under [https://denstoredanske.lex.dk/Krimkrigen Krimkrigen] (1853-1856) mellem Frankrig, England og Rusland. Isaak Sidenius erhvervede opbragte til en billig pris. Hos før nævnte Galschiøt kan man få et indblik i hans glimrende sans for forretning. På et tidspunkt erhvervede Isaak Sidenius Pontoppidan en grund på Kildebakken ved [[Trykkerdammen]] og lod bygge et stort lysthus, hvorfra der var god udsigt ud over Øresund.

Charlotte Fenger: Ny artikel

2020-11-25T16:48:47Z

Ny artikel

Ny side

Isaak Sidenius Pontoppidan er et eksempel på en mand, som begyndte i det små og arbejdede sig op til at være skibsreder for Danmarks største sejlskibsflåde omkring 1870.

===Lærling i en købmandsgård===
Isaak Sidenius blev født d. 19. maj 1819 i Bogø Sogn i Sydsjælland som søn af en sognepræst. Hans bror, Dines Pontoppidan (1814-1879) ligeledes præst, var far til den kendte forfatter, [https://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Pontoppidan Henrik Pontoppidan] (1857-1943).
Han begyndte som lærling hos købmand Hans Heinrich Lindhard i en gammel købmandsgård, som lå på hjørnet af [[Stengade]] og [[Hovedvagtstræde]] og hvis pakhuslænge strakte sig langt ned ad dette stræde. Det meste af bygningen, opført i bindingsværk, blev revet ned i 1880’erne og erstattet af nyere bebyggelse. Lindhard døde pludselig i 1839, og Isaak Sidenius overtog den beskedne købmandsforretning i enten 1841 eller 1842. I maj 1846 ”overtog” han også Lindharts enke, den 17 år ældre Sophie Elise, som først døde i 1895. Isaak Sidenius må have haft et udpræget forretningstalent. Selvom købmandsbutikken fortsatte indtil han døde, var det ikke der, hans hovedinteresse kom til at ligge.

===Tovværk og skibe===
Han fik tidligt oparbejdet en stor forretning med gammelt tovværk, fremskaffet af [[Kadrejer | kadrejere]], og det fik han gjort brugbart igen. Til den arbejdsproces anvendte han arrestanter både fra Hillerød, Frederiksværk, Esrum og endog København samt arbejdskraft fra byens fattighus og andre uarbejdsdygtige folk. Gulvmåtter, som nærmest ikke var til at slide op, blev også produceret af gammelt tovværk.
Han så tidligt muligheder i sejlbranchen og begyndte allerede i 1840’erne med to til tre jagter, chartrede eller egne skibe som sejlede til Island for at fiske havkal, en Grønlandshaj.

Herfra udviklede rederivirksomheden sig i en sådan grad, at Isaak Sidenius Pontoppidan omkring 1870 var skibsreder for Danmarks største rederi. Der findes en liste på over 30 [http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/pontoppidan.html skibe], han har haft med at gøre, begyndende med årstallet 1848. Denne udvikling fandt sted fra sidst i 1840’erne til hans død i 1874. Han opkøbte i begyndelsen af 1850’erne et par skonnerter, som han lod Rohmann, Barfoed & Rohmanns Værft i Helsingør bygge på og som han solgte med pæn fortjeneste. Senere opkøbtes større skibstyper, barkskibe og fregatskibe. En del af Pontoppidans skibe blev bygget lokalt hos skibsbygmester Rohmann og senere skibsværftet Barfoed & Rohmann.

Han greb chancen for god handel under [https://denstoredanske.lex.dk/Krimkrigen Krimkrigen] (1853-1856) mellem Frankrig, England og Rusland. Isaak Sidenius erhvervede opbragte til en billig pris. Hos før nævnte Galschiøt kan man få et indblik i hans glimrende sans for forretning. På et tidspunkt erhvervede Isaak Sidenius Pontoppidan en grund på Kildebakken ved [[Trykkerdammen]] og lod bygge et stort lysthus, hvorfra der var god udsigt ud over Øresund.

===Skibsrederens personlighed===
Isaak Sidenius Pontoppidan beskrives af Galschiøt som en mager, glatbarberet mand med skarpe træk, en hård mund og et hvast blik bag brilleglassene, og som bar hvidt halsbind. Han ”var ikke egnet til at vække umiddelbar sympati” (side 139 i bog, nævnt under litteratur). Han havde ord for at være en hård mand, specielt i pengesager og som ”tog sig godt betalt, når lejlighed gaves.” Selv blev han ved med, trods sin voksende rigdom, at leve fordringsløst og nøjsomt. Til gengæld var han kendt for at yde hjælp til nødlidende folk, var asylets kasserer fra 1859-1869 og betænkte det med gaver og legater. Han deltog ikke i politiske anliggender, som mange andre af byens kendte mænd gjorde. Efter Sundtoldens ophør blev han i 1858 valgt til oldermand for købmandslavet.

Henrik Pontoppidan omtaler ham i sine erindringer: ”Undervejs med mig selv - et tilbageblik” (side 44-51) (se neden for under litteratur). Nevøen Henrik besøgte nu og da sin onkel Isaak Sidenius og deltog i udflugter med ham. Ifølge Henrik var samværet altid rigt på mærkelige og morsomme oplevelser, takket være onklens sære påfund. Han var fuldstændig sin egen, en særling og ligeglad med andres meninger, og som ikke deltog i byens selskabelige liv. Nok respekteret fagligt, men næppe særlig vellidt, måske set lidt ned på og endog smilet lidt af bag hans ryg.

Isaak Sidenius var meget trofast, både i forhold til kirken og i forhold til sin slægt. Henrik Pontoppidan beskriver det således: ”Som han vedblev at være kirken en lydig søn, bevarede han livet igennem en ærefrygtfuld kærlighed til barndomshjemmet og værnede om minderne derfra som en familieskat.” (side 48). Han skrev også, at næsten alle i slægten var ”særprægede personligheder med kraftige linjer, i almindelighed vistnok mere agtede end elskede af deres omgivelser.” (side 51).

===Rederiets endeligt===
I 1870’erne blev det dårlige tider for skibsfarten, og dampskibene var ved at udkonkurrere sejlskibene. Isaak Sidenius Pontoppidan havde med sin udprægede forretningssans sikkert fundet på en ny forretningsmodel, men døde allerede som 55-årig d. 11. december i 1874. Hans enke overtog i alder af 72 år rederiet under vanskelige vilkår. Det gav ringe afkast, og da formuen var knyttet til skibene, forsvandt det økonomiske grundlag for virksomheden. Enken til Isaak Sidenius Pontoppidan kom til at leve resten af sit liv i nøjsomhed.

[[Pontoppidansvej]] i Helsingør har fået sit navn efter Isak Sidenius Pontoppidan.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige århundrede. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960 (første udgave 1921). Side 138-142.]

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45986705 Henrik Pontoppidan: Undervejs med mig selv – et tilbageblik. Gyldendal, 2018 (side 44-51). Genoptryk af 1. udgave, 1943.]

[[Kategori:Personer|Pontoppidan|Isaak Sidenius]] [[Kategori:Virksomheder]]