Hotel Bondegaarden - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Kategori ændret

2022-04-28T10:19:41Z

Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 10:19
Linje 13:		Linje 13:
	Bygningerne med "den nye" restaurant Bondegaarden fik atter stor succes i 1950'erne og 1960'erne, hvor egnens ungdom strømmede til stedet. Da Jørgen Petersen overtog stedet after Christian Hansen i 1963 omdannede han stedet til diskotek - og successen fortsatte næsten helt frem til 1996, hvor stedet blev solgt og derpå nedrevet. I stedet er opført en forretning under navnet Netto. Sic transit gloria mundi!		Bygningerne med "den nye" restaurant Bondegaarden fik atter stor succes i 1950'erne og 1960'erne, hvor egnens ungdom strømmede til stedet. Da Jørgen Petersen overtog stedet after Christian Hansen i 1963 omdannede han stedet til diskotek - og successen fortsatte næsten helt frem til 1996, hvor stedet blev solgt og derpå nedrevet. I stedet er opført en forretning under navnet Netto. Sic transit gloria mundi!

	[[Kategori: Hoteller, ~~Pensionater~~, ~~Kroer~~ mv.]]		[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Erik Stubtoft med 15. dec. 2017, 09:58

2017-12-15T09:58:24Z

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2017, 09:58
Linje 13:		Linje 13:
	Bygningerne med "den nye" restaurant Bondegaarden fik atter stor succes i 1950'erne og 1960'erne, hvor egnens ungdom strømmede til stedet. Da Jørgen Petersen overtog stedet after Christian Hansen i 1963 omdannede han stedet til diskotek - og successen fortsatte næsten helt frem til 1996, hvor stedet blev solgt og derpå nedrevet. I stedet er opført en forretning under navnet Netto. Sic transit gloria mundi!		Bygningerne med "den nye" restaurant Bondegaarden fik atter stor succes i 1950'erne og 1960'erne, hvor egnens ungdom strømmede til stedet. Da Jørgen Petersen overtog stedet after Christian Hansen i 1963 omdannede han stedet til diskotek - og successen fortsatte næsten helt frem til 1996, hvor stedet blev solgt og derpå nedrevet. I stedet er opført en forretning under navnet Netto. Sic transit gloria mundi!

	~~[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]~~
	[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]		[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Erik Stubtoft med 14. dec. 2017, 16:30

2017-12-14T16:30:55Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2017, 16:30
Linje 14:		Linje 14:

	[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]		[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]
			[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

HelsingorAdmin med 10. maj 2012, 06:36

2012-05-10T06:36:47Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2012, 06:36
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:HotelBondegaardenHornbaek.jpg\| Right \| thumb\|225px \| Bondegaarden mens den endnu havde karakter af bondegård]]

	'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.		'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.

	[[Billede:~~Hotel-~~Bondegaarden~~-Hornbæk~~.jpg \| ~~Right~~ \| thumb~~\|225px~~ \| Bondegaarden ~~mens den endnu havde karakter af bondegård~~]]		[[Billede:Bondegaarden.jpg\|right\|225px\|thumb\|Bondegaarden før branden i 1944]]

	~~[[Billede:Bondegaarden.jpg\|right\|225px\|thumb\|Bondegaarden før branden i 1944]]~~
	Allerede den 1. maj 1881 åbnede en af Hornbæks legendariske kvinder, [[Anne Regine Friis]], det første pensionat i byen. Det skete på Søgaard, hvor hun lejede sig ind hos Peter Johannessen - indtil successen i 1886 var blevet så stor, at hun kunne bygge sit eget "[[Pension Friis]]". Søgaard blev i 1889 overtaget af Peter Johannessens søn, [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903 og han gav også gården navnet '''Bondegaarden'''. Bonde byggede i 1903 hotel og restaurant til gården, i hvis gamle bygninger, der stadig var pensionat. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere - fra 1933-36 var det tidligere slagtermester, direktør Ejner Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og i perioden herefter og under krigen var det Hans Th. Hansen.		Allerede den 1. maj 1881 åbnede en af Hornbæks legendariske kvinder, [[Anne Regine Friis]], det første pensionat i byen. Det skete på Søgaard, hvor hun lejede sig ind hos Peter Johannessen - indtil successen i 1886 var blevet så stor, at hun kunne bygge sit eget "[[Pension Friis]]". Søgaard blev i 1889 overtaget af Peter Johannessens søn, [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903 og han gav også gården navnet '''Bondegaarden'''. Bonde byggede i 1903 hotel og restaurant til gården, i hvis gamle bygninger, der stadig var pensionat. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere - fra 1933-36 var det tidligere slagtermester, direktør Ejner Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og i perioden herefter og under krigen var det Hans Th. Hansen.

HelsingorAdmin med 10. maj 2012, 06:18

2012-05-10T06:18:03Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2012, 06:18
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.		'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.

	[[Billede:Hotel-Bondegaarden,-Hornbæk.jpg \| Right \| thumb \| Bondegaarden ~~medens~~ den endnu havde karakter af bondegård]]		[[Billede:Hotel-Bondegaarden-Hornbæk.jpg \| Right \| thumb\|225px \| Bondegaarden mens den endnu havde karakter af bondegård]]

			[[Billede:Bondegaarden.jpg\|right\|225px\|thumb\|Bondegaarden før branden i 1944]]
	Allerede den 1. maj 1881 åbnede en af Hornbæks legendariske kvinder, [[Anne Regine Friis]], det første pensionat i byen. Det skete på Søgaard, hvor hun lejede sig ind hos Peter Johannessen - indtil successen i 1886 var blevet så stor, at hun kunne bygge sit eget "[[Pension Friis]]". Søgaard blev i 1889 overtaget af Peter Johannessens søn, [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903 og han gav også gården navnet '''Bondegaarden'''. Bonde byggede i 1903 hotel og restaurant til gården, i hvis gamle bygninger, der stadig var pensionat. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere - fra 1933-36 var det tidligere slagtermester, direktør Ejner Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og i perioden herefter og under krigen var det Hans Th. Hansen.		Allerede den 1. maj 1881 åbnede en af Hornbæks legendariske kvinder, [[Anne Regine Friis]], det første pensionat i byen. Det skete på Søgaard, hvor hun lejede sig ind hos Peter Johannessen - indtil successen i 1886 var blevet så stor, at hun kunne bygge sit eget "[[Pension Friis]]". Søgaard blev i 1889 overtaget af Peter Johannessens søn, [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903 og han gav også gården navnet '''Bondegaarden'''. Bonde byggede i 1903 hotel og restaurant til gården, i hvis gamle bygninger, der stadig var pensionat. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere - fra 1933-36 var det tidligere slagtermester, direktør Ejner Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og i perioden herefter og under krigen var det Hans Th. Hansen.

HelsingorAdmin: Hotel Bondegården flyttet til Hotel Bondegaarden

2008-04-13T10:54:57Z

Hotel Bondegården flyttet til Hotel Bondegaarden

← Ældre version	Versionen fra 13. apr. 2008, 10:54
(Ingen forskel)

Eva Stennicke med 12. apr. 2008, 19:18

2008-04-12T19:18:26Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2008, 19:18
Linje 12:		Linje 12:

	[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]		[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]
	~~[[it:Bondegaarden]]~~

Eva Stennicke med 12. apr. 2008, 19:16

2008-04-12T19:16:39Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2008, 19:16
Linje 12:		Linje 12:

	[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]		[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]
			[[it:Bondegaarden]]

Kjeld Damgaard med 3. apr. 2008, 20:52

2008-04-03T20:52:34Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2008, 20:52
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.		'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.

	Søgaard blev i 1889 overtaget af [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903~~. Han omdannede den firelængede, stråtækte gård til et af Hornbæks utallige sommerpensionater~~ og gav ~~den~~ navnet '''Bondegaarden'''. Bonde ~~ombyggede~~ i 1903 ~~gården til~~ hotel og restaurant. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere var det en direktør Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og under krigen var det Hans Th. Hansen.		[[Billede:Hotel-Bondegaarden,-Hornbæk.jpg \| Right \| thumb \| Bondegaarden medens den endnu havde karakter af bondegård]]

			Allerede den 1. maj 1881 åbnede en af Hornbæks legendariske kvinder, [[Anne Regine Friis]], det første pensionat i byen. Det skete på Søgaard, hvor hun lejede sig ind hos Peter Johannessen - indtil successen i 1886 var blevet så stor, at hun kunne bygge sit eget "[[Pension Friis]]". Søgaard blev i 1889 overtaget af Peter Johannessens søn, [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903 og han gav også gården navnet '''Bondegaarden'''. Bonde byggede i 1903 hotel og restaurant til gården, i hvis gamle bygninger, der stadig var pensionat. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere - fra 1933-36 var det tidligere slagtermester, direktør Ejner Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og i perioden herefter og under krigen var det Hans Th. Hansen.

	Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage.		Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage.

			Hotel Bondegaarden blev ikke genopbygget, bortset fra at det gamle anneks på Stationsvej i 1950 blev udbygget med en dansesal. Hertil flyttede også skænkestuen, kaldet "Kanonen". På hotellets gamle plads blev der i stedet opført et bytorv med forskellige butikker samt biografen Scala.

			Bygningerne med "den nye" restaurant Bondegaarden fik atter stor succes i 1950'erne og 1960'erne, hvor egnens ungdom strømmede til stedet. Da Jørgen Petersen overtog stedet after Christian Hansen i 1963 omdannede han stedet til diskotek - og successen fortsatte næsten helt frem til 1996, hvor stedet blev solgt og derpå nedrevet. I stedet er opført en forretning under navnet Netto. Sic transit gloria mundi!

	[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]		[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]

Kjeld Damgaard med 3. apr. 2008, 16:26

2008-04-03T16:26:02Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2008, 16:26
Linje 5:		Linje 5:
	Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage.		Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage.

	[[Kategori:Kroer og hoteller]]		[[Kategori:Kroer og hoteller\|Bondegaarden, Hotel]]