Hospitaler og Sygehuse - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Helsingør Sygehus */ Link justeret

2023-04-17T12:23:26Z

Helsingør Sygehus: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:23
Linje 76:		Linje 76:
	I 1963-1965 blev sygehuset ombygget fra tuberkulosesygehus til gynækologisk afdeling og plejehospital med 106 sengepladser. I 1970 var sengeantallet oppe på 148. Ejendommen blev opdelt 28 ejerlejligheder med de sidste klar til indflytning i 2016.		I 1963-1965 blev sygehuset ombygget fra tuberkulosesygehus til gynækologisk afdeling og plejehospital med 106 sengepladser. I 1970 var sengeantallet oppe på 148. Ejendommen blev opdelt 28 ejerlejligheder med de sidste klar til indflytning i 2016.

	I 1976 flyttede sygehuset fra Fiolgade til det nybyggede [[Øresunds Hospital]] på hjørnet af [[Esrumvej]] og [[Klostermosevej]] med 182 sengepladser (se afsnit neden for). Sygehuset i Helsingør blev i 1992 lagt sammen med Hørsholm Hospital. Den 01. januar 1993 skiftede sygehuset navn til [[Helsingør Sygehus]].		I 1976 flyttede sygehuset fra Fiolgade til det nybyggede Øresunds Hospital på hjørnet af [[Esrumvej]] og [[Klostermosevej]] med 182 sengepladser (se afsnit neden for). Sygehuset i Helsingør blev i 1992 lagt sammen med Hørsholm Hospital. Den 01. januar 1993 skiftede sygehuset navn til [[Helsingør Sygehus]].

	Ved amternes nedlæggelse den 01. januar 2007 var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. Helsingør Sygehus blev derefter en del af Region Hovedstaden under et fælles navn Nordsjællands Sygehus. I 2008 blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig. I 2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.		Ved amternes nedlæggelse den 01. januar 2007 var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. Helsingør Sygehus blev derefter en del af Region Hovedstaden under et fælles navn Nordsjællands Sygehus. I 2008 blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig. I 2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

Charlotte Fenger: Endnu flere ændringer

2022-03-18T17:33:35Z

Endnu flere ændringer

Vis ændringer

Charlotte Fenger: Flere småændringer

2022-03-16T13:46:13Z

Flere småændringer

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 13:46
Linje 1:		Linje 1:
	===Hospitaler i Helsingør siden 1516===		===Hospitaler i Helsingør siden 1516===
	Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et [[Karmeliterhuset \| Karmeliterhus]] med 8-10 sengepladser ~~på hjørnet af [[Hestemøllestræde]] og Buxtehudes Stræde~~, tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Det første offentlige sygehus i Helsingør blev bygget i 1764, beregnet til Havde man penge, sendte man bud efter man en læge, som kom til boligen.		Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et [[Karmeliterhuset \| Karmeliterhus]] med 8-10 sengepladser, tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Det første offentlige sygehus i Helsingør blev bygget i 1764, beregnet til de fattige. Havde man penge, sendte man bud efter man en læge, som kom til boligen.

	Når Helsingør allerede i 1764 fik et “publique sygehus” var det ikke af hensyn til de syge borgere eller sømænd.		Når Helsingør allerede i 1764 fik et “publique sygehus” var det ikke af hensyn til de syge borgere eller sømænd. Man så ikke for sig, at det var nødvendigt. De lokale borgere kunne jo ligge hjemme, hvis de havde en bolig. Behovet var at skaffe plads til de syge ved Garnisonen. Det var vilkårene for de gamle og værkbrudne, fattige og husvilde i byen, der førte til oprettelsen.
	Man så ikke for sig, at det var nødvendigt. De lokale borgere kunne jo ligge hjemme, hvis de havde en bolig. Behovet var at skaffe plads til de syge ved Garnisonen. Det var vilkårene for de gamle og værkbrudne, fattige og husvilde i byen, der førte til oprettelsen.

	===Sygehuse i Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden===		===Sygehuse i Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden===
Linje 48:		Linje 47:

	De gamle hospitalsbygninger blev herefter indrettet til forsørgelsesanstalt for de fattiglemmer, som hidtil havde været anbragt i [8Karmeliterhuset]]. Forsørgelsesanstalten var i funktion til 1925, og bygningen i Fiolgade 13 blev efter nedlæggelsen lagt sammen med [[Øresundshospitalet]] i Fiolgade 15.		De gamle hospitalsbygninger blev herefter indrettet til forsørgelsesanstalt for de fattiglemmer, som hidtil havde været anbragt i [8Karmeliterhuset]]. Forsørgelsesanstalten var i funktion til 1925, og bygningen i Fiolgade 13 blev efter nedlæggelsen lagt sammen med [[Øresundshospitalet]] i Fiolgade 15.

			===Helsingør Almindelige Hospital===
			Helsingørs første hospital fra 1516 i Karmeliterhuset blev i 1541 flyttet til selve [[Karmeliterklostret]9. Efter reformationen 1536 blev Karmeliterklostret lukket i 1537, og bygningerne var blevet ledige. Christian 3. overlod klostret til Helsingør by.

			I de forladte klosterbygninger blev der oprettet en latinskole samt et hospital for fattige og syge borgere. Op til 60 lemmer kunne klostret rumme. En sygestue blev etableret i Kapitelsalen (samlingssalen), det man i dag kalder for [[Karmeliterklostret - Laxmandsalen \| Laxmandsalen]]. Indtægterne til hospitalet kom fra mange forskellige kilder, og det blev til ikke så lidt Det kan man læse om i et nummer af Skalk, nr. 1 fra februar 2022: Helsingør Almindelige Hospital (side 28-34).

			Helsingør Almindelige Hospital gik også under navnet ”Hvidebrødrenes Hospital” og ”Vor Frue Hospital”.

	===Helsingør Sygehus===		===Helsingør Sygehus===
Linje 67:		Linje 73:

	Se også: "Øresundshospitalet" neden for.		Se også: "Øresundshospitalet" neden for.

	~~===Helsingørs Almindelige Hospital===~~
	Helsingørs første hospital blev i 1516 indrettet i [[Karmeliterhuset]] og lå på hjørnet af [[Sct. Anna Gade]] og [[Hestemøllestræde]]. Hospitalet havde plads til 60 Lemmer (fattige) syge udenlandske søfolk, som kunne blive behandlet der.

	I 1541 blev [[Karmeliterklostret]] nedlagt. I stedet blev hospitalet af Christian 3. overladt til Helsingør. Helsingørs almindelige Hospital blev indrettet i bygningen. Hospitalet fungerede tillige som et fattig- og plejehjem. Indtægterne til hospitalet var udelukkende gaver og arv fra rige borgere.

	===Helsingørs militære Hospital===		===Helsingørs militære Hospital===
Linje 83:		Linje 84:

	===Hvidebrødrenes Hospital===		===Hvidebrødrenes Hospital===
	I 1516 blev et hospital for fremmede søfolk oprettet i [[Karmeliterhuset]]. Det var tiltænkt, som det lyder: ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Hospitalet blev i 1541 flyttet til selve [[Karmeliterklostret]], som blev lukket efter reformationen i 1536 og bygningerne blev ledige.		Se: ”Helsingør Almindelige Hospital ”oven for.

	~~Se også: ”Karmeliterhuset” neden for.~~

	Se ~~også~~: ~~”Helsingørs~~ Almindelige Hospital ”oven for.

	===Jægergaarden===		===Jægergaarden===
Linje 93:		Linje 90:

	===Karmeliterhuset===		===Karmeliterhuset===
	~~Der har været sygehuse~~ i ~~Helsingør siden~~ 1516, ~~da der blev bygget~~ et ~~Karmeliterhus~~ med 8-10 sengepladser ~~på hjørnet af Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde~~. ~~[[Karmeliterhuset]] i Helsingør blev drevet af munke og~~ var ~~et sted,~~ tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Der fandtes ikke læger på sygehuset. De medicinsk uddannede læger blev efter en forordning af 1672 uddannet på universitet. De behandlede stort set kun rige borgere, og det foregik i patienternes egne hjem.		DPå [[Karmeliterklostret \| Karmeliterklostrets]] grund blev i 1516 [[Karmeliterhuset]] opført i det sydøstlige hjørne, et hospital med 8-10 sengepladser. Det var tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst” og blev drevet af munke. Der fandtes ikke læger på sygehuset. De medicinsk uddannede læger blev efter en forordning af 1672 uddannet på universitet. De behandlede stort set kun rige borgere, og det foregik i patienternes egne hjem.

	Se også~~: Hvidebrødrenes~~ Hospital” ~~oven for~~.		Karmeliterhuset havde på den tid var knap den halve størrelse af den bygning ud mod [[Hestemøllestræde]], som vi ser i dag. Bygningen fra den gang lå i den del, der vender mod nordøst i retning mod Havnegade. Man kan stadig se sporene fra den ældste del på muren efter en tilbygning fra omkring 1554, opført af [https://denstoredanske.lex.dk/Herluf_Trolle Herluf Trolle], lensmand og høvedsmand på [[Krogen - borganlæg \| borganlægget Krogen]], senere [[Kronborg \| Kronborg Slot]].
			Karmeliterklostret blev efter reformationen i 1536 lukket og stod tomt. Hospitalet i Karmeliterhuset blev flyttet til selve klostret og blev til ”Helsingør Almindelige Hospital” Det gik også under navnet ”Hvidebrødrenes Hospital” og ”Vor Frue Hospital”.

	Se også: ~~”Vor Frue~~ Hospital” ~~neden for.~~		Se også: Helsingør Almindelige Hospital”

	===Lappestenens Batteri/Hospital===		===Lappestenens Batteri/Hospital===
Linje 149:		Linje 147:

	===Vor Frue Hospital===		===Vor Frue Hospital===
	På Karmeliterklostrets grund blev der sydvestlige hjørne i 1516 bygget et hospital til fattige og syge, [[Karmeliterhuset]], herunder udenlandske sømænd (”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”).		Se: ”Helsingør Almindelige Hospital” oven for.

	Efter Reformationen blev [[Karmeliterklosteret]] lukket, og i 1541 blev bygningerne omdannet til hospital, Vor Frue Hospital. Det har siden fungeret som plejehjem, latinskole og administration for Helsingør Stift.

	Se ~~også ”Karmeliterhuset” oven for.~~

	~~Se også ”Hvidebrødrenes Hospital” oven for.~~

	~~Se også~~: ”Helsingør Almindelige Hospital” oven for.

	===Øresunds og Helsingørs Sygehospital===		===Øresunds og Helsingørs Sygehospital===

Charlotte Fenger: Et par småting

2022-03-15T15:25:22Z

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:25
Linje 6:		Linje 6:

	===Sygehuse i Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden===		===Sygehuse i Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden===
	Ved amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 blev dette amt en del af Region Hovedstaden. På det tidspunkt var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. De fem sygehuse gik ind i Region Hovedstaden under det fælles navn '''Nordsjællands Hospital'''. I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm og Esbønderup Hospitaler blev dannet~~. I 2008~~ blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig.		Ved amternes nedlæggelse den 01. januar 2007 blev dette amt en del af Region Hovedstaden. På det tidspunkt var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. De fem sygehuse gik ind i Region Hovedstaden under det fælles navn '''Nordsjællands Hospital'''. I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm og Esbønderup Hospitaler blev dannet, og samme år blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig.

	I 2011 lukkede både Hørsholm Hospital og Esbønderup Hospital og den 1. februar 2013 fusionerede hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.		I 2011 lukkede både Hørsholm Hospital og Esbønderup Hospital og den 01. februar 2013 fusionerede hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

	2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.		2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.
Linje 50:		Linje 50:

	===Helsingør Sygehus===		===Helsingør Sygehus===
	I 1794 blev [[Øresundshospitalet \| Øresund- og Helsingørs Sygehospital]] i Fiolgade 15 grundlagt som karantænesygehus for Københavns Kommune. Bygningen er tegnet af Boye Magens og er fredet. Det blev indviet i 1796. Byggeriet kostede 22.000 rigsdaler og der var plads til 36 patienter. I de første år var ca. halvdelen af patienterne søfolk fra fremmede nationer. Efter et par år begyndte [[Øresundshospitalet]] også at modtage patienter fra Helsingør Købstad.		I 1794 blev [[Øresundshospitalet \| Øresund- og Helsingørs Sygehospital]] i Fiolgade 15 grundlagt som karantænesygehus for Københavns Kommune. Bygningen er tegnet af Boye Magens og er fredet. Det blev indviet i 1796. Byggeriet kostede 22.000 rigsdaler, og der var plads til 36 patienter. I de første år var ca. halvdelen af patienterne søfolk fra fremmede nationer. Efter et par år begyndte [[Øresundshospitalet]] også at modtage patienter fra Helsingør Købstad.

	I 1805 udvidede man med et epidemihus med fire isolerede afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efter [[Øresundstolden og Helsingør \| Sundtoldens]] ophør i 1857 blev [[Øresundshospitalet]] i 1859 skænket til Helsingør Købstad og blev derved et kommunalt drevet sygehus. Efterhånden rummede sygehuset også andre specialer som radiologi og patologi og i 1905 blev det udbygget til tuberkulosesygehus.		I 1805 udvidede man med et epidemihus med fire isolerede afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efter [[Øresundstolden og Helsingør \| Sundtoldens]] ophør i 1857 blev [[Øresundshospitalet]] i 1859 skænket til Helsingør Købstad og blev derved et kommunalt drevet sygehus. Efterhånden rummede sygehuset også andre specialer som radiologi og patologi og i 1905 blev det udbygget til tuberkulosesygehus.
Linje 66:		Linje 66:
	Se: "Sundhedshuset i Helsingør" neden for.		Se: "Sundhedshuset i Helsingør" neden for.

	Se også: Øresundshospitalet neden for.		Se også: "Øresundshospitalet" neden for.

	===Helsingørs Almindelige Hospital===		===Helsingørs Almindelige Hospital===
Linje 141:		Linje 141:

	===Sundhedshuset i Murergade===		===Sundhedshuset i Murergade===
	Sundhedshuset i Murergade 5 blev etableret efter at sygebuset i Helsingør blev lukket i ~~januar~~ 2013. Sundhedshuset er en del af Nordsjællands Hospital. Det huser regionens sundhedshus, herunder også en række privatpraktiserende læger, øjenlæge og andre behandlingsklinikker.		Sundhedshuset i Murergade 5 blev etableret efter at sygebuset i Helsingør blev lukket i 2013. Sundhedshuset er en del af Nordsjællands Hospital. Det huser regionens sundhedshus, herunder også en række privatpraktiserende læger, øjenlæge og andre behandlingsklinikker.

	===Sundhedshuset ved Prøvestenscentret===		===Sundhedshuset ved Prøvestenscentret===
Linje 166:		Linje 166:

	===Ørenæs===		===Ørenæs===
	Ejendommen Ørenæs på Strandvejen 250 i Skotterup blev etableret som pensionat i 1880’erne. Det blev senere en del af et hotel med navnet [[Mirasol]].		Ejendommen Ørenæs på Strandvejen 250 i Skotterup blev etableret som pensionat i 1880’erne. Det blev senere en del af et hotel med navnet [[Hotel Mirasol \| Mirasol]].

	Under besættelsen 1940-45 blev Ørenæs anvendt som hospital for sårede tyske soldater. Lige efter befrielsen i 1945 blev stedet anvendt som lazaret for flygtninge fra Litauen.		Under besættelsen 1940-45 blev Ørenæs anvendt som hospital for sårede tyske soldater. Lige efter befrielsen i 1945 blev stedet anvendt som lazaret for flygtninge fra Litauen.

Charlotte Fenger: En del ændringer

2022-03-15T13:54:53Z

En del ændringer

Vis ændringer

Charlotte Fenger: /* Hospitaler i Helsingør siden 1516 */

2022-03-14T12:30:27Z

Hospitaler i Helsingør siden 1516

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2022, 12:30
Linje 1:		Linje 1:
	==Hospitaler i Helsingør siden 1516==		===Hospitaler i Helsingør siden 1516===
	Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et [[Karmeliterhuset \| Karmeliterhus]] med 8-10 sengepladser på hjørnet af [[Hestemøllestræde]] og Buxtehudes Stræde, tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Det første offentlige sygehus i Helsingør blev bygget i 1764, beregnet til Havde man penge, sendte man bud efter man en læge, som kom til boligen.		Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et [[Karmeliterhuset \| Karmeliterhus]] med 8-10 sengepladser på hjørnet af [[Hestemøllestræde]] og Buxtehudes Stræde, tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Det første offentlige sygehus i Helsingør blev bygget i 1764, beregnet til Havde man penge, sendte man bud efter man en læge, som kom til boligen.

Linje 42:		Linje 42:

	===Garnisonssygehuset - Fiolgade===		===Garnisonssygehuset - Fiolgade===
	Garnisonssygehuset blev opført i 1819 i Fiolgade 15 ved siden af Øresundshospitalet i Fiolgade 13. Der var nemlig vanskeligheder med at skaffe plads til de mange syge soldater. Hospitalet blev lukket i slutningen af 1880'erne, fordi det var blevet for småt og utidssvarende. Det blev afløst af et nyopført militærhospital på Classensvej i Helsingør. De gamle hospitalsbygninger blev herefter indrettet til forsørgelsesanstalt for de fattiglemmer, som hidtil havde været anbragt i Karmeliterhuset.		Garnisonssygehuset blev opført i 1819 i Fiolgade 15 ved siden af Øresundshospitalet i Fiolgade 13. Der var nemlig vanskeligheder med at skaffe plads til de mange syge soldater. Hospitalet blev lukket i slutningen af 1880'erne, fordi det var blevet for småt og utidssvarende. Det blev afløst af et nyopført militærhospital på Classensvej i Helsingør.

			De gamle hospitalsbygninger blev herefter indrettet til forsørgelsesanstalt for de fattiglemmer, som hidtil havde været anbragt i Karmeliterhuset. Bygningen i Fiolgade 15 eksisterer ikke i dag.

	===Garnisonssygehuset - Claessensvej===		===Garnisonssygehuset - Claessensvej===

Charlotte Fenger: /* Militærets Hospital “Jægergaarden */ Afsnit rykket sammen

2022-03-14T12:20:07Z

Militærets Hospital “Jægergaarden: Afsnit rykket sammen

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2022, 12:20
Linje 94:		Linje 94:
	Ejendommen i Sudergade 13 blev i året 1781 solgt til Helsingør kommune af Niels Eckebeck og indrettet til militærets sygehus for soldater.		Ejendommen i Sudergade 13 blev i året 1781 solgt til Helsingør kommune af Niels Eckebeck og indrettet til militærets sygehus for soldater.

	Det begyndte med, at en afdeling husarer flyttede ind i ejendommen og siden soldater fra "Det sjællandske Jægerkorps". Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden. Herefter blev ejendommen indrettet til sygehus for soldater. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.		Det begyndte med, at en afdeling husarer flyttede ind i ejendommen og siden soldater fra "Det sjællandske Jægerkorps". Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden. Herefter blev ejendommen indrettet til sygehus for soldater. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.

	~~Derudover flyttede en afdeling husarer fra Det sjællandske Jægerkorps ind i bygningerne. Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden.~~

	Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.

	Ejendommene på hver sin side af hospitalet - nr. 11 og nr. 15, - ser ud som om de har haft et samvirke med Sudergade 13 i en længere årrække. Sudergade 11 har i en del år op til 1736 været “soldaterhus”. Blandt andet boede i perioder tre familier, der havde tilknytning til Garnisonen.		Ejendommene på hver sin side af hospitalet - nr. 11 og nr. 15, - ser ud som om de har haft et samvirke med Sudergade 13 i en længere årrække. Sudergade 11 har i en del år op til 1736 været “soldaterhus”. Blandt andet boede i perioder tre familier, der havde tilknytning til Garnisonen.

Charlotte Fenger: /* Militærets Hospital “Jægergaarden */ Link slettet

2022-03-14T12:16:20Z

Militærets Hospital “Jægergaarden: Link slettet

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2022, 12:16
Linje 96:		Linje 96:
	Det begyndte med, at en afdeling husarer flyttede ind i ejendommen og siden soldater fra "Det sjællandske Jægerkorps". Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden. Herefter blev ejendommen indrettet til sygehus for soldater. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.		Det begyndte med, at en afdeling husarer flyttede ind i ejendommen og siden soldater fra "Det sjællandske Jægerkorps". Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden. Herefter blev ejendommen indrettet til sygehus for soldater. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.

	Derudover flyttede en afdeling husarer fra Det sjællandske Jægerkorps ind i bygningerne. Herfra stammer formentlig navnet [[Jægergaarden]].		Derudover flyttede en afdeling husarer fra Det sjællandske Jægerkorps ind i bygningerne. Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden.

	Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.		Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Tilføjelse

2022-03-13T15:05:51Z

Litteratur: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2022, 15:05
Linje 179:		Linje 179:

	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A41636149 Mellem skov og strand: kunstnere og sommergæster i Nordsjælland. Redaktion: Lars Bjørn Madsen og Anne Majken Snerup Rud. Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgård Museet, 1996.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A41636149 Mellem skov og strand: kunstnere og sommergæster i Nordsjælland. Redaktion: Lars Bjørn Madsen og Anne Majken Snerup Rud. Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgård Museet, 1996.]

			Helsingør Stads Vejviser 1901-1902.

			Frederiksborg Amts Vejviser 1905-1907.


	[[Kategori: Hospitaler og sygehuse]]		[[Kategori: Hospitaler og sygehuse]]

Charlotte Fenger: Litteraturhenvisninger i selvstændigt afsnit

2022-03-13T14:57:32Z

Litteraturhenvisninger i selvstændigt afsnit

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2022, 14:57
Linje 168:		Linje 168:

	Ejendommen blev fra 1957 senere anvendt som højskole for Civilforsvaret. i dag anvendes stedet til uddannelse og går under navnet Beredskabsstyrelsens Kursuscenter.		Ejendommen blev fra 1957 senere anvendt som højskole for Civilforsvaret. i dag anvendes stedet til uddannelse og går under navnet Beredskabsstyrelsens Kursuscenter.

			===Litteratur===
			[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21593451 Et sygehus ved Øresund i 200 år. Af Lone Hvass, Lars Bjørn Madsen, Kenno Pedersen. Udgivet af Sygehuset Ørsund og Helsingør Kommunes Museer, 1996.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.]

			[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25642503 Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde: Skt. Olaigade / Sudergade / Kampergade / Groskenstræde / Kongensgade. Nordisk Forlag for videnskab. Helsingør, 2004.]

			[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A55140294 Trap Danmark – Helsingør Kommune, 2018.]

			[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A41636149 Mellem skov og strand: kunstnere og sommergæster i Nordsjælland. Redaktion: Lars Bjørn Madsen og Anne Majken Snerup Rud. Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgård Museet, 1996.]

			[[Kategori: Hospitaler og sygehuse]]