Hornbæk Kirkegårde - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billeder forstørret

2025-11-27T10:48:26Z

Billeder forstørret

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 10:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Hornbæk]] har som mange andre samfund gennemgået en gevaldig udvikling. At der hører to kirkegårde til kirken, afspejler blandt mange andre forhold dette. Kirken var helt væsentlig for samfundet og betød også rigtig meget for fiskerne i Hornbæk, som den gjorde for alle mennesker i gamle dage. Mange måtte gå ret langt til kirke, og det var naturligvis en stor drivkraft til at oprette en kirke så tæt som muligt på, hvor man boede.		[[Hornbæk]] har som mange andre samfund gennemgået en gevaldig udvikling. At der hører to kirkegårde til kirken, afspejler blandt mange andre forhold dette. Kirken var helt væsentlig for samfundet og betød også rigtig meget for fiskerne i Hornbæk, som den gjorde for alle mennesker i gamle dage. Mange måtte gå ret langt til kirke, og det var naturligvis en stor drivkraft til at oprette en kirke så tæt som muligt på, hvor man boede.
	[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-gamle.jpg\|~~400px~~\|thumb\|Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.]]		[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-gamle.jpg\|500px\|thumb\|Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.]]

	===Den gamle kirkegård===		===Den gamle kirkegård===
Linje 26:		Linje 26:
	\|[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-ny.jpg\|350px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård - den nye afdeling. Et kig fra øst mod vest. Foto fra oktober 2018.]]		\|[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-ny.jpg\|350px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård - den nye afdeling. Et kig fra øst mod vest. Foto fra oktober 2018.]]

	\|[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-ny-2.jpg\|~~300px~~\|thumb\| Hornbæk Kirkegård\|Hornbæk Kirkegård - den nye afdeling. Set fra vest mod øst i retning af Hornbæk by. Foto fra oktober 2018.]]		\|[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-ny-2.jpg\|350px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård\|Hornbæk Kirkegård - den nye afdeling. Set fra vest mod øst i retning af Hornbæk by. Foto fra oktober 2018.]]
	\|}		\|}

Linje 67:		Linje 67:

	===Den russiske krigergrav===		===Den russiske krigergrav===
	[[Billede:Hornbaek-russisk krigergrav.jpg\|~~400px~~\|thumb\| Hornbæk Kirkegård - den russiske krigergrav på den nye kirkegård.]]		[[Billede:Hornbaek-russisk krigergrav.jpg\|450px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård - den russiske krigergrav på den nye kirkegård.]]
	I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.		I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.

	Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom til [[Horserødlejren \| Horserødlejren]] d. 01. maj 1917, nyoprettet til formålet, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918 til interneringslejren, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sogn]]. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.		Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom til [[Horserødlejren \| Horserødlejren]] den 01. maj 1917, nyoprettet til formålet, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918 til interneringslejren, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sogn]]. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.

	===Flygtninge fra Første Verdenskrig===		===Flygtninge fra Første Verdenskrig===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2022-11-25T16:54:52Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 16:54
Linje 104:		Linje 104:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53176143 Peter Fransen: Livet i de røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53176143 Peter Fransen: Livet i de røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.]

	[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Russergrave]] [[Kategori: Monumenter]]		[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker og trossamfund]] [[Russergrave]] [[Kategori: Monumenter]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori tilføjet

2021-08-26T11:22:28Z

Litteratur: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 11:22
Linje 104:		Linje 104:
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53176143 Peter Fransen: Livet i de røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53176143 Peter Fransen: Livet i de røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.]

	[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Monumenter]]		[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Russergrave]] [[Kategori: Monumenter]]

Charlotte Fenger: Fotos indsat-eksisterende flyttet

2018-10-13T13:28:35Z

Fotos indsat-eksisterende flyttet

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2018, 13:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Hornbæk]] har som mange andre samfund gennemgået en gevaldig udvikling. At der hører to kirkegårde til kirken, afspejler blandt mange andre forhold dette. Kirken var helt væsentlig for samfundet og betød også rigtig meget for fiskerne i Hornbæk, som den gjorde for alle mennesker i gamle dage. Mange måtte gå ret langt til kirke, og det var naturligvis en stor drivkraft til at oprette en kirke så tæt som muligt på, hvor man boede.		[[Hornbæk]] har som mange andre samfund gennemgået en gevaldig udvikling. At der hører to kirkegårde til kirken, afspejler blandt mange andre forhold dette. Kirken var helt væsentlig for samfundet og betød også rigtig meget for fiskerne i Hornbæk, som den gjorde for alle mennesker i gamle dage. Mange måtte gå ret langt til kirke, og det var naturligvis en stor drivkraft til at oprette en kirke så tæt som muligt på, hvor man boede.
			[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-gamle.jpg\|400px\|thumb\|Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.]]
	[[Billede:~~Store Bjoerns gravsted~~.jpg\|~~450px\|right~~\|thumb\|~~Gravsted for Store Bjørn, alias Peder Andersen~~. Foto fra ~~arkiv i Hornbækegnen, Historiske Forening. Gravsted renoveret 2009~~.]]

	===Den gamle kirkegård===		===Den gamle kirkegård===
Linje 21:		Linje 20:

	Den nye kirkegård blev indviet d. 23. februar 1891. Sognepræst Edvard Alexander Sperling (1853-1911) holdt en kort tale, og en nylig afdød blev begravet som den første ved samme lejlighed. Af bygninger rummede kirkegården foreløbig kun et materialehus og intet ligkapel. I 1931 forelå et ønske om udvidelse af det snævre ligrum i den nordre del af sakristiet fra 1883 samt indretning af et redskabshus. I 1932 forelå en henstilling om opførelse af et nyt lighus, når økonomien tillod det, og det gjorde den i 1935.		Den nye kirkegård blev indviet d. 23. februar 1891. Sognepræst Edvard Alexander Sperling (1853-1911) holdt en kort tale, og en nylig afdød blev begravet som den første ved samme lejlighed. Af bygninger rummede kirkegården foreløbig kun et materialehus og intet ligkapel. I 1931 forelå et ønske om udvidelse af det snævre ligrum i den nordre del af sakristiet fra 1883 samt indretning af et redskabshus. I 1932 forelå en henstilling om opførelse af et nyt lighus, når økonomien tillod det, og det gjorde den i 1935.
			{\| class="wikitable" border=0
			\|+ '''Den nye kirkegård en oktoberdag'''
			\|- valign="top"

			\|[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-ny.jpg\|350px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård - den nye afdeling. Et kig fra øst mod vest. Foto fra oktober 2018.]]

			\|[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-ny-2.jpg\|300px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård\|Hornbæk Kirkegård - den nye afdeling. Set fra vest mod øst i retning af Hornbæk by. Foto fra oktober 2018.]]
			\|}

	===Kirkegården atter for lille===		===Kirkegården atter for lille===
Linje 40:		Linje 47:

	==="Bjørneslægten"===		==="Bjørneslægten"===
			[[Billede:Store Bjoerns gravsted.jpg\|380px\|right\|thumb\|Gravsted for Store Bjørn, alias Peder Andersen. Foto fra arkiv i Hornbækegnen, Historiske Forening. Gravsted renoveret 2009.]]
	”Store Bjørn”, nævnt oven for, er forbilledet for hovedpersonen i [https://archive.org/details/paasmandstroogl00dracgoog ”Paa Sømands Tro og Love”], udgivet 1878, og ”Lille Bjørn” optræder som dennes lillebror. Begges gravsteder er omtalt kort neden for. Sømandshistorierne er fortællinger fra slutningen af 1800-tallet om nordsjællandske fiskeres liv og heltegerninger til vands og til lands med inspiration fra livet i Hornbæk. Første fortællingskreds har titlen: ”Af Bjørneslægtens Familjehistorie”.		”Store Bjørn”, nævnt oven for, er forbilledet for hovedpersonen i [https://archive.org/details/paasmandstroogl00dracgoog ”Paa Sømands Tro og Love”], udgivet 1878, og ”Lille Bjørn” optræder som dennes lillebror. Begges gravsteder er omtalt kort neden for. Sømandshistorierne er fortællinger fra slutningen af 1800-tallet om nordsjællandske fiskeres liv og heltegerninger til vands og til lands med inspiration fra livet i Hornbæk. Første fortællingskreds har titlen: ”Af Bjørneslægtens Familjehistorie”.

Linje 50:		Linje 58:
	Syd for kirken viser en marmorplade i græsset, hvor 14 flygtninge fra de baltiske lande er begravet. De døde i årene 1945-47 i flygtningelejren på Hotel Bretagne.		Syd for kirken viser en marmorplade i græsset, hvor 14 flygtninge fra de baltiske lande er begravet. De døde i årene 1945-47 i flygtningelejren på Hotel Bretagne.

	[[Billede:Frihedskaempere.jpg\|250px\|~~right~~\|thumb\|Mindesten for frihedskæmpere i Hornbæk under Anden Verdenskrig. Foto fra arkiv i Hornbækegnen, Historiske Forening.]]		[[Billede:Frihedskaempere.jpg\|250px\|left\|thumb\|Mindesten for frihedskæmpere i Hornbæk under Anden Verdenskrig. Foto fra arkiv i Hornbækegnen, Historiske Forening.]]
	===Mindesten for frihedskæmpere===		===Mindesten for frihedskæmpere===
	Syv frihedskæmpere fra Hornbæk omkom i forbindelse med Anden Verdenskrig. Nogle af disse var, som mange andre frihedskæmpere, meget unge. Frihedskæmpernes navne og data er indgraveret på den store mindesten, som er rejst på den gamle kirkegård. Over navnene står: ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø, om så det gælder”, under navnene fortsættes med linjen: ”Da er livet ej så svært, døden ikke heller”.		Syv frihedskæmpere fra Hornbæk omkom i forbindelse med Anden Verdenskrig. Nogle af disse var, som mange andre frihedskæmpere, meget unge. Frihedskæmpernes navne og data er indgraveret på den store mindesten, som er rejst på den gamle kirkegård. Over navnene står: ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø, om så det gælder”, under navnene fortsættes med linjen: ”Da er livet ej så svært, døden ikke heller”.
Linje 59:		Linje 67:

	===Den russiske krigergrav===		===Den russiske krigergrav===
			[[Billede:Hornbaek-russisk krigergrav.jpg\|400px\|thumb\| Hornbæk Kirkegård - den russiske krigergrav på den nye kirkegård.]]
	I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.		I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.

Linje 93:		Linje 102:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07876262 Fra Frederiksborg Amt. 1927. Årbog udgivet af Frederiksborg Amts Historisk Samfund. (Heri: Jens Chr. Andersens skildring af Slaget ved Eckernførde og det efterfølgende Slesvig-Holstenske fangenskab)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07876262 Fra Frederiksborg Amt. 1927. Årbog udgivet af Frederiksborg Amts Historisk Samfund. (Heri: Jens Chr. Andersens skildring af Slaget ved Eckernførde og det efterfølgende Slesvig-Holstenske fangenskab)]

	Peter Fransen: Livet i ~~der~~ røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53176143 Peter Fransen: Livet i de røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.]

	[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Monumenter]]		[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Monumenter]]

Charlotte Fenger: /* Den russiske krigergrav */ Mindre ting

2018-07-26T16:23:12Z

Den russiske krigergrav: Mindre ting

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2018, 16:23
Linje 61:		Linje 61:
	I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.		I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.

	Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom til [[Horserødlejren \| Horserødlejren]] i maj ~~måned~~ 1917, nyoprettet til formålet, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918 til interneringslejren, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sogn]]. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.		Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom til [[Horserødlejren \| Horserødlejren]] d. 01. maj 1917, nyoprettet til formålet, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918 til interneringslejren, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sogn]]. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.

	===Flygtninge fra Første Verdenskrig===		===Flygtninge fra Første Verdenskrig===

Charlotte Fenger: Et par ændringer

2018-07-26T16:18:32Z

Et par ændringer

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2018, 16:18
Linje 59:		Linje 59:

	===Den russiske krigergrav===		===Den russiske krigergrav===
	I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i ~~Horserødlejren~~ inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.		I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i [[Horserød]] inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.

	Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom i maj måned 1917, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i Tikøb Sogn. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.		Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom til [[Horserødlejren \| Horserødlejren]] i maj måned 1917, nyoprettet til formålet, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918 til interneringslejren, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i [[Tikøb Kommune \| Tikøb Sogn]]. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.

	===Flygtninge fra Første Verdenskrig===		===Flygtninge fra Første Verdenskrig===
	For at yde en humanitær indsats efter Første Verdenskrig, tilbød den danske stat at modtage en del flygtninge og krigsfanger. Flygtningene begyndte allerede at ankomme under krigen, som foregik ikke så langt fra Danmarks grænser. En helt anden sag var dog de mange tusinde krigsfanger, som havde været med i skyttegravskrige og nu opholdt sig i tyske lejre. Den danske stat ville bidrage til at skaffe bedre vilkår for de syge krigsfanger i de krigshærgede lande, Tyskland og Østrig, indtil de kunne hjemsendes. Der var tale om mange nationaliteter: franskmænd, englændere, amerikanere, belgiere, serbere og italienere og russere. Hjemsendelsen skulle foregå via Danmark, da de tyske veje var så ødelagte efter krigen, at de slet ikke kunne bruges til formålet. Opsamling fra de tyske krigsfangelejre foregik fra havne i det nordlige Østtyskland. Krigsfangerne, som ankom i tusindvis, var for størstedelen syge, underernærede og forsømte. Krigsfangerne blev sejlet til København med danske og norske færger og indkvarteret i militærlejre, indtil der kunne skaffes transport til deres hjemland. På grund af det anselige antal krigsfanger blev der hurtigt fyldt i København.		For at yde en humanitær indsats efter Første Verdenskrig, tilbød den danske stat at modtage en del flygtninge og krigsfanger. Flygtningene begyndte allerede at ankomme under krigen, som foregik ikke så langt fra Danmarks grænser. En helt anden sag var dog de mange tusinde krigsfanger, som havde været med i skyttegravskrige og nu opholdt sig i tyske lejre. Den danske stat ville bidrage til at skaffe bedre vilkår for de syge krigsfanger i de krigshærgede lande, Tyskland og Østrig, indtil de kunne hjemsendes. Der var tale om mange nationaliteter: franskmænd, englændere, amerikanere, belgiere, serbere og italienere og russere. Hjemsendelsen skulle foregå via Danmark, da de tyske veje var så ødelagte efter krigen, at de slet ikke kunne bruges til formålet. Opsamling fra de tyske krigsfangelejre foregik fra havne i det nordlige Østtyskland. Krigsfangerne, som ankom i tusindvis, var for størstedelen syge, underernærede og forsømte. Krigsfangerne blev sejlet til København med danske og norske færger og indkvarteret i militærlejre, indtil der kunne skaffes transport til deres hjemland. På grund af det anselige antal krigsfanger blev der hurtigt fyldt i København.

	Der blev således indrettet interneringslejre for disse rundt om i Danmark, bl.a. i [[Horserød Hegn]], ~~og et stort antal krigsfanger fik ophold i [[~~Horserødlejren~~]], som~~ blev ~~bygget i 1917 for~~ at ~~tage imod~~ flygtninge fra ~~Rusland~~ og ~~som først~~ i 1920 ophørte med at fungere som lejr for internerede krigsfanger.		===Krigsfanger fra mange lande===
			Der blev således indrettet interneringslejre for disse rundt om i Danmark, bl.a. i [[Horserød Hegn]], hvor Horserødlejren blev oprettet til at modtage flygtninge fra Første Verdenskrig. Det ene hold krigsfanger af mange forskellige nationaliteter afløste siden det andet. I januar 1919 stod lejren tom, men atter måtte Horserødlejren og andre interneringslejre modtage russiske flygtninge. Først i april 1920 blev Horserødlejren og de andre lejre tømt for flygtninge fra Første Verdenskrig og ophørte med at fungere som lejr for internerede krigsfanger. Samlet havde Horserødlejren med flere huset et utal af flygtninge af mange forskellige nationaliteter gennem en periode på knap tre år.

	På [[Helsingør Kirkegård]] findes et monument over afdøde franske krigsfanger fra Første Verdenskrig, [[De franske krigergrave]], omtalt i dette leksikon.		På [[Helsingør Kirkegård]] findes et monument over afdøde franske krigsfanger fra Første Verdenskrig, [[De franske krigergrave]], omtalt i dette leksikon.
Linje 92:		Linje 93:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07876262 Fra Frederiksborg Amt. 1927. Årbog udgivet af Frederiksborg Amts Historisk Samfund. (Heri: Jens Chr. Andersens skildring af Slaget ved Eckernførde og det efterfølgende Slesvig-Holstenske fangenskab)]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07876262 Fra Frederiksborg Amt. 1927. Årbog udgivet af Frederiksborg Amts Historisk Samfund. (Heri: Jens Chr. Andersens skildring af Slaget ved Eckernførde og det efterfølgende Slesvig-Holstenske fangenskab)]

			Peter Fransen: Livet i der røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.

	[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Monumenter]]		[[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Monumenter]]

Charlotte Fenger: /* Den russiske krigergrave */ Fejl rettet

2018-07-26T11:11:23Z

Den russiske krigergrave: Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2018, 11:11
Linje 58:		Linje 58:
	Den første præst for det selvstændige Hornbæk-Hellebæk pastorat, Edvard Alexander Sperling, døde i 1911 og blev gravsat på den ny kirkegård. Af andre, som kan knyttes til Holger Drachmann kan nævnes hans ven, den unge kromand Mogens Petersen (den yngre), som optræder i ”Paa Sømands Tro og Love”. [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=abdrachmann Anders Bjørn Drachmann], philolog og professor, var Holger Drachmanns halvbroder har en urnegrav på denne kirkegård.		Den første præst for det selvstændige Hornbæk-Hellebæk pastorat, Edvard Alexander Sperling, døde i 1911 og blev gravsat på den ny kirkegård. Af andre, som kan knyttes til Holger Drachmann kan nævnes hans ven, den unge kromand Mogens Petersen (den yngre), som optræder i ”Paa Sømands Tro og Love”. [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=abdrachmann Anders Bjørn Drachmann], philolog og professor, var Holger Drachmanns halvbroder har en urnegrav på denne kirkegård.

	===Den russiske ~~krigergrave~~===		===Den russiske krigergrav===
	I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i Horserødlejren inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.		I den nordlige fjerdedel af den nye kirkegård findes en russisk krigergrav, et helt specielt minde for 58 afdøde krigsfanger. De afgik ved døden under opholdet i Danmark i Horserødlejren inden hjemsendelsen og blev begravet i Hornbæk i løbet af årene 1917-1920.

	Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom i maj måned 1917, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i Tikøb Sogn. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.		Det første hold russiske krigsfanger på 150 russere ankom i maj måned 1917, og indtil sommeren 1918 var der samlet omkring 2.300. Ydermere kom 650 senere i 1918, inden de kunne hjemsendes i oktober måned samme år. En stor del dem var i en så elendig forfatning, at de ikke kunne reddes trods omhyggelig pleje. Det kan virke mærkeligt, at de blev begravet på Hornbæks nye kirkegård. Forklaringen er, at størstedelen af Horserødlejren var beliggende i Tikøb Sogn. Det blev statsligt bestemt, at de russiske krigsfanger skulle begraves på Hornbæk Kirkegård. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne gennem en periode mellem 1929 og 1939 fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse.

	===Flygtninge fra Første Verdenskrig===		===Flygtninge fra Første Verdenskrig===

Charlotte Fenger: Et par ændringer

2018-05-12T08:48:55Z

Et par ændringer

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2018, 08:48
Linje 1:		Linje 1:
	Hornbæk har som mange andre samfund gennemgået en gevaldig udvikling. At der hører to kirkegårde til kirken, afspejler blandt mange andre forhold dette.		[[Hornbæk]] har som mange andre samfund gennemgået en gevaldig udvikling. At der hører to kirkegårde til kirken, afspejler blandt mange andre forhold dette. Kirken var helt væsentlig for samfundet og betød også rigtig meget for fiskerne i Hornbæk, som den gjorde for alle mennesker i gamle dage. Mange måtte gå ret langt til kirke, og det var naturligvis en stor drivkraft til at oprette en kirke så tæt som muligt på, hvor man boede.

	[[Billede:Store Bjoerns gravsted.jpg\|450px\|right\|thumb\|Gravsted for Store Bjørn, alias Peder Andersen. Foto fra arkiv i Hornbækegnen, Historiske Forening. Gravsted renoveret 2009.]]		[[Billede:Store Bjoerns gravsted.jpg\|450px\|right\|thumb\|Gravsted for Store Bjørn, alias Peder Andersen. Foto fra arkiv i Hornbækegnen, Historiske Forening. Gravsted renoveret 2009.]]

	===Den gamle kirkegård===		===Den gamle kirkegård===
	Den ældste kirkegård blev anlagt omkring [[Hornbæk Kirke]], fra 1588. Kirkegården beholdt sin placering med de to efterfølgende kirker fra 1671 og nuværende fra 1737, som lå samme sted som den første kirke. På det tidspunkt bestod befolkningen i Hornbæk af få og fattige fiskere, og den lille kirkegård slog til i en lang årrække. I 1857 fandt en mindre udvidelse sted. En ny kirkegård blev taget i brug i februar 1891, og derved ophørte bestræbelserne på at skaffe plads til nye begravelser på den gamle kirkegård i et længere tidsrum (se neden for).		Den ældste kirkegård blev anlagt omkring [[Hornbæk Kirke]], fra 1588. Kirkegården beholdt sin placering med de to efterfølgende kirker fra 1671 og nuværende fra 1737, som lå samme sted som den første kirke. På det tidspunkt bestod befolkningen i Hornbæk af få og fattige fiskere, og den lille kirkegård slog til i en lang årrække. I 1857 fandt en mindre udvidelse sted. En ny kirkegård blev taget i brug i februar 1891, og derved ophørte bestræbelserne på at skaffe plads til nye begravelser på den gamle kirkegård i et længere tidsrum (se neden for).

	===Blæst og flyvesand===		===Blæst og flyvesand===
Linje 37:		Linje 37:

	===Holger Drachmann og Hornbæk===		===Holger Drachmann og Hornbæk===
	Digteren og maleren [https://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Drachmann Holger Drachmann] var nært knyttet til Hornbæk og døde her d. 14. januar 1908. Hans urne blev dog gravsat 12 dage senere i Skagen, hvor han havde tilbragt en del af sin tid. Det var her, han blev gift med sin tredje hustru Soffi og boede fast de sidste fem år af sit liv. [[Holger Drachmann stenen]] blev rejst på Hornbæk Havn i 1936.		Digteren og maleren [https://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Drachmann Holger Drachmann] var nært knyttet til Hornbæk og døde her d. 14. januar 1908. Hans urne blev dog gravsat 12 dage senere i Skagen, hvor han havde tilbragt en del af sin tid. Det var her, han blev gift med sin tredje hustru Soffi og boede fast de sidste fem år af sit liv. [[Holger Drachmann stenen]], som blev rejst på Hornbæk Havn i 1936 og [[Drachmannsvej]] er vidnesbyrd om hans tilknytning til Hornbæk.

	==="Bjørneslægten"===		==="Bjørneslægten"===
	”Store Bjørn”, nævnt oven for, er forbilledet for hovedpersonen i [https://archive.org/details/paasmandstroogl00dracgoog ”Paa Sømands Tro og Love”], udgivet 1878, og ”Lille Bjørn” optræder som dennes lillebror. Begges gravsteder er omtalt kort neden for. Sømandshistorierne er fortællinger fra slutningen af 1800-tallet om nordsjællandske fiskeres liv og heltegerninger til vands og til lands med inspiration fra livet i Hornbæk. Første fortællingskreds har titlen: ”Af Bjørneslægtens Familjehistorie”.		”Store Bjørn”, nævnt oven for, er forbilledet for hovedpersonen i [https://archive.org/details/paasmandstroogl00dracgoog ”Paa Sømands Tro og Love”], udgivet 1878, og ”Lille Bjørn” optræder som dennes lillebror. Begges gravsteder er omtalt kort neden for. Sømandshistorierne er fortællinger fra slutningen af 1800-tallet om nordsjællandske fiskeres liv og heltegerninger til vands og til lands med inspiration fra livet i Hornbæk. Første fortællingskreds har titlen: ”Af Bjørneslægtens Familjehistorie”.

	Det første gravsted for ”Store Bjørn” ligger i det sydvestlige hjørne ved hegnet med indskriften: ”Peder Andersen og Hustru’s Gravsted 1923. Hvil i Fred”. Det andet gravsted for ”Lille Bjørn” ligger syd for kirken med indskriften: ”I. C. Andersens Familie-Gravsted”.		Det første gravsted for ”Store Bjørn” ligger i det sydvestlige hjørne ved hegnet med indskriften: ”Peder Andersen og Hustru’s Gravsted 1923. Hvil i Fred”. [[Per Bjørns Vej]] i Hornbæk er opkaldt efter ham. Det andet gravsted for ”Lille Bjørn” ligger syd for kirken med indskriften: ”I. C. Andersens Familie-Gravsted”.

	===Eckernførde Fjord 1849===		===Eckernførde Fjord 1849===
Linje 56:		Linje 56:

	===Grave på den nye kirkegård===		===Grave på den nye kirkegård===
	Den første præst for det selvstændige Hornbæk-Hellebæk pastorat, Edvard Alexander Sperling, døde i 1911 og blev gravsat på den ny kirkegård. Af andre, som kan knyttes til Holger Drachmann kan nævnes hans ven, den unge kromand Mogens Petersen (den yngre), som optræder i ”Paa Sømands Tro og Love”. [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=abdrachmann Anders Bjørn Drachmann], philolog og professor, var Holger Drachmanns ~~halv broder~~ har en urnegrav på denne kirkegård.		Den første præst for det selvstændige Hornbæk-Hellebæk pastorat, Edvard Alexander Sperling, døde i 1911 og blev gravsat på den ny kirkegård. Af andre, som kan knyttes til Holger Drachmann kan nævnes hans ven, den unge kromand Mogens Petersen (den yngre), som optræder i ”Paa Sømands Tro og Love”. [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=abdrachmann Anders Bjørn Drachmann], philolog og professor, var Holger Drachmanns halvbroder har en urnegrav på denne kirkegård.

	===Den russiske krigergrave===		===Den russiske krigergrave===

Charlotte Fenger: /* Nye bygninger */ Sproglig justering

2017-10-03T13:30:10Z

Nye bygninger: Sproglig justering

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2017, 13:30
Linje 74:		Linje 74:

	===Nye bygninger===		===Nye bygninger===
	I 1963 byggedes på kirkegårdens materialeplads et grundmuret hus indeholdende redskabsrum, opholdsrum og kontor for graveren samt offentlige toiletter. Bygningen, som med rødt tegltag og hvidkalkede mure harmonerede fint med kirkegårdsmuren, blev tegnet af arkitekt Vagn Kieler, Ålsgårde, og opført af lokale håndværkere. En voldsom gaseksplosion d. 19. januar 1982 forvandlede den solide bygning til en ruindynge. Et vindue blev slynget ca. 50 meter ud på kirkegården, og en graver blev ved ulykken forbrændt og lettere kvæstet. Huset blev genopført i samme stil, men med hensyntagen til nye krav om bl.a. handicaptoilet.		I 1963 byggedes på kirkegårdens materialeplads et grundmuret hus indeholdende redskabsrum, opholdsrum og kontor for graveren samt offentlige toiletter. Bygningen, som med rødt tegltag og hvidkalkede mure harmonerede fint med kirkegårdsmuren, blev tegnet af arkitekt Vagn Kieler fra Ålsgårde og opført af lokale håndværkere. En voldsom gaseksplosion d. 19. januar 1982 forvandlede den solide bygning til en ruindynge. Et vindue blev slynget ca. 50 meter ud på kirkegården, og en graver blev ved ulykken forbrændt og lettere kvæstet. Huset blev genopført i samme stil, men med hensyntagen til nye krav om bl.a. handicaptoilet.

	===Eksterne links===		===Eksterne links===

Charlotte Fenger: /* Den nye kirkegård */ Årstal tilføjet

2017-10-03T12:57:06Z

Den nye kirkegård: Årstal tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2017, 12:57
Linje 20:		Linje 20:
	Den nye kirkegård skulle have en indhegning. I februar 1890 forelå et tilbud om opførelse af solidt lægtehegn omkring den nye kirkegård med stolper af lærketræ, to rækker grantræ samt et stakit af bønnestager. En port af naturtræ blev opført med samme bredde som på den gamle kirkegård, samt en låge af naturtræ.		Den nye kirkegård skulle have en indhegning. I februar 1890 forelå et tilbud om opførelse af solidt lægtehegn omkring den nye kirkegård med stolper af lærketræ, to rækker grantræ samt et stakit af bønnestager. En port af naturtræ blev opført med samme bredde som på den gamle kirkegård, samt en låge af naturtræ.

	Den nye kirkegård blev indviet d. 23. februar 1891. Sognepræst Edvard Alexander Sperling holdt en kort tale, og en nylig afdød blev begravet som den første ved samme lejlighed. Af bygninger rummede kirkegården foreløbig kun et materialehus og intet ligkapel. I 1931 forelå et ønske om udvidelse af det snævre ligrum i den nordre del af sakristiet fra 1883 samt indretning af et redskabshus. I 1932 forelå en henstilling om opførelse af et nyt lighus, når økonomien tillod det, og det gjorde den i 1935.		Den nye kirkegård blev indviet d. 23. februar 1891. Sognepræst Edvard Alexander Sperling (1853-1911) holdt en kort tale, og en nylig afdød blev begravet som den første ved samme lejlighed. Af bygninger rummede kirkegården foreløbig kun et materialehus og intet ligkapel. I 1931 forelå et ønske om udvidelse af det snævre ligrum i den nordre del af sakristiet fra 1883 samt indretning af et redskabshus. I 1932 forelå en henstilling om opførelse af et nyt lighus, når økonomien tillod det, og det gjorde den i 1935.

	===Kirkegården atter for lille===		===Kirkegården atter for lille===