Hornbæk Kirke - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billeder forstørret

2025-04-24T09:44:51Z

Billeder forstørret

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2022-11-25T16:54:10Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 16:54
Linje 75:		Linje 75:


	[[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirker og trossamfund]] [[Kategori: Kirkegårde]]

Charlotte Fenger: Fototekst korrigeret

2018-10-14T11:08:50Z

Fototekst korrigeret

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2018, 11:08
Linje 4:		Linje 4:

	===Kirke, kirkegårde og sognehus===		===Kirke, kirkegårde og sognehus===
	[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|250x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900]]		[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|250x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900.]]
	Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).		Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ Mindre justering

2018-10-14T10:54:06Z

Eksternt link: Mindre justering

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2018, 10:54
Linje 64:		Linje 64:
	Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.		Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.

	===~~Eksternt link~~===		===Eksterne links===
	[http://www.hornbaekkirke.dk Hornbæk Kirke]		[http://www.hornbaekkirke.dk Hornbæk Kirke]

Charlotte Fenger: Foto indsat-andre rykket rundt

2018-10-14T10:40:22Z

Foto indsat-andre rykket rundt

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2018, 10:40
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Billede:HornbaekKirke~~.~~jpg\|375px\|right\|thumb\|~~Hornbæk ~~Kirke~~. ~~Foto: Mogens Engelund, november 2008]]~~		Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i Hornbæk, som det findes om andre kirker. Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder.

	~~Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i~~ Hornbæk~~, som det findes om andre kirker~~. ~~Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder~~.		[[Billede:Hornbaek Kirke-2.jpg\|350px\|right\|thumb\|Hornbæk Kirkes hovedindgang mod vest. Foto fra oktober 2018.]]

	===Kirke, kirkegårde og sognehus===		===Kirke, kirkegårde og sognehus===
			[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|250x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900]]
	Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).		Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).

	===Nuværende kirkes ydre===		===Nuværende kirkes ydre===
			[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-gamle.jpg\|right\|thumb\|370px\|Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.]]
	Den nuværende kirke i Hornbæk er den tredje fra 1737, bygget på samme sted som to tidligere kirker. Den rektangulære bygning er hvidkalket og har et rødt, valmet teglstenstag (et valmtag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider). Tårnet i midten af kirkebygningen er beklædt med kobber på siderne. Det har blændede vinduer og afsluttes af et kobberspir med fløjstang, vindfløj og et kors på toppen. Den lavere og smallere tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod øst er fra 1883 og rummer sakristiet med præsteværelse og venteværelse.		Den nuværende kirke i Hornbæk er den tredje fra 1737, bygget på samme sted som to tidligere kirker. Den rektangulære bygning er hvidkalket og har et rødt, valmet teglstenstag (et valmtag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider). Tårnet i midten af kirkebygningen er beklædt med kobber på siderne. Det har blændede vinduer og afsluttes af et kobberspir med fløjstang, vindfløj og et kors på toppen. Den lavere og smallere tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod øst er fra 1883 og rummer sakristiet med præsteværelse og venteværelse.

Linje 14:		Linje 16:
	I 1764 blev et skur opført ved kirkens østlige gavl, brugt til lig bårer. Det blev fornyet i 1783, muligvis også siden. De er formentlig erstattet af den nuværende bygning med sakristi, som afløste et materialehus i bindingsværk og med halvtag, dækket med rødt tegl. Mange fandt, at den tilbygning misklædte kirken. På nordsiden fandtes en overgang tilsvarende en bygning med halvtag til brandredskaber, og den blev også fjernet. Man havde planer om et nyt materialehus formet med en apsis (halvrunding eller nicheformet). Planen blev dog næppe udført inden det nuværende sakristi blev tilføjet i 1883.		I 1764 blev et skur opført ved kirkens østlige gavl, brugt til lig bårer. Det blev fornyet i 1783, muligvis også siden. De er formentlig erstattet af den nuværende bygning med sakristi, som afløste et materialehus i bindingsværk og med halvtag, dækket med rødt tegl. Mange fandt, at den tilbygning misklædte kirken. På nordsiden fandtes en overgang tilsvarende en bygning med halvtag til brandredskaber, og den blev også fjernet. Man havde planer om et nyt materialehus formet med en apsis (halvrunding eller nicheformet). Planen blev dog næppe udført inden det nuværende sakristi blev tilføjet i 1883.

	Sakristiet fra 1883 blev opført efter tegninger af arkitekt og kongelig bygningsinspektør [https://da.wikipedia.org/wiki/Ferdinand_Meldahl Ferdinand Meldahl] (1827-1908). Han forestod en større renovering af Hornbæk Kirke, som blev påbegyndt i 1873. Det nye sakristi indeholdt, ud over præsterummet mod syd, også et ligrum mod nord med egen dør. De to rum var adskilt af en mellemgang.Et nyt, selvstændigt ligkapel blev opført i 1935, tegnet af [https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup, den samme arkitekt, som havde tegnet [[Hellebæk Kirke]], indviet i 1920. Siden det nye kapels opførelse blev gang og ligrum slået sammen til venteværelse.		Sakristiet fra 1883 blev opført efter tegninger af arkitekt og kongelig bygningsinspektør [https://da.wikipedia.org/wiki/Ferdinand_Meldahl Ferdinand Meldahl] (1827-1908). Han forestod en større renovering af Hornbæk Kirke, som blev påbegyndt i 1873. Det nye sakristi indeholdt, ud over præsterummet mod syd, også et ligrum mod nord med egen dør. De to rum var adskilt af en mellemgang. Et nyt, selvstændigt ligkapel blev opført i 1935, tegnet af [https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup, den samme arkitekt, som havde tegnet [[Hellebæk Kirke]], indviet i 1920. Siden det nye kapels opførelse blev gang og ligrum slået sammen til venteværelse.

	~~[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|250x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900]]~~
	===Kors, klokker, spir og ur===		===Kors, klokker, spir og ur===
	På kirketagets gavl mod øst ses et usædvanligt, elegant smedejernskors fra omkring 1930, skænket af en anonym giver. Uret i tårnrytteren, det lille tårn på taget af kirken, er bekostet af fiskerne i Hornbæk i 1754. I 2009 blev uret renoveret af Nationalmuseet, og det er nu igen muligt at se hvad klokken er. Før renoveringen kneb det lidt.		På kirketagets gavl mod øst ses et usædvanligt, elegant smedejernskors fra omkring 1930, skænket af en anonym giver. Uret i tårnrytteren, det lille tårn på taget af kirken, er bekostet af fiskerne i Hornbæk i 1754. I 2009 blev uret renoveret af Nationalmuseet, og det er nu igen muligt at se hvad klokken er. Før renoveringen kneb det lidt.
Linje 60:		Linje 61:

	===Den anden kirke===		===Den anden kirke===
			[[Billede:HornbaekKirke.jpg\|350px\|right\|thumb\|Hornbæk Kirke. Foto: Mogens Engelund, november 2008.]]
	Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.		Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.

Charlotte Fenger: Foto justeret

2018-10-13T08:23:10Z

Foto justeret

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2018, 08:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:HornbaekKirke.jpg\|~~425px~~\|right\|thumb\|Hornbæk Kirke. Foto: Mogens Engelund, november 2008]]		[[Billede:HornbaekKirke.jpg\|375px\|right\|thumb\|Hornbæk Kirke. Foto: Mogens Engelund, november 2008]]

	Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i Hornbæk, som det findes om andre kirker. Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder.		Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i Hornbæk, som det findes om andre kirker. Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder.

Charlotte Fenger: Fotos indsat

2017-10-29T12:36:18Z

Fotos indsat

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2017, 12:36
Linje 24:		Linje 24:
	===Kirkens indre===		===Kirkens indre===
	Kirken fremstår hvidkalket indvendig med en karakteristisk blå grundfarve på det malede interiør. Den blå farve går igen på loftets synlige bjælker, på stolerækker, prædikestol og omkring orglet. Loftsbjælkerne blev i 1973 forsynet med røde kanter, som der havde været tidligere. Loftsbrædderne mellem bjælkerne er malet grå. Felter indrammer med rødt de fint dekorerede (marmorerede) i mønstre i hvidt, rødt og blåt, som pryder prædikestol, pulpitur (balkon) omkring orgel og stolestaderne (kirkebænkene). Disse er glatte og afslutter i en trekantet gavl (kaldet tympanon).		Kirken fremstår hvidkalket indvendig med en karakteristisk blå grundfarve på det malede interiør. Den blå farve går igen på loftets synlige bjælker, på stolerækker, prædikestol og omkring orglet. Loftsbjælkerne blev i 1973 forsynet med røde kanter, som der havde været tidligere. Loftsbrædderne mellem bjælkerne er malet grå. Felter indrammer med rødt de fint dekorerede (marmorerede) i mønstre i hvidt, rødt og blåt, som pryder prædikestol, pulpitur (balkon) omkring orgel og stolestaderne (kirkebænkene). Disse er glatte og afslutter i en trekantet gavl (kaldet tympanon).
	”Farvehistorie”
			===”Farvehistorie”===
	Nationalmuseet bidrog med hjælp til at finde frem til de farver, som siden 1914 har været kirkens hovedfarver frem for de tidligere brune og grå farver.		Nationalmuseet bidrog med hjælp til at finde frem til de farver, som siden 1914 har været kirkens hovedfarver frem for de tidligere brune og grå farver.
	I 1741 var pulpitur, skillevægge og andet inventar dekoreret med en blå og hvid marmorering samt en rød farve. Blåt og rødt blev også anvendt til loftsbjælkerne i 1744, men selve brædderne blev malet gule i 1873.		I 1741 var pulpitur, skillevægge og andet inventar dekoreret med en blå og hvid marmorering samt en rød farve. Blåt og rødt blev også anvendt til loftsbjælkerne i 1744, men selve brædderne blev malet gule i 1873.
Linje 35:		Linje 36:
	===Inventaret===		===Inventaret===
	Fire fine kirkeskibe fra omkring 1800 og lidt frem er ophængt under loftet. Et kirkeskib blev i 1978 skænket til kirken. I 1743 nævnes to små skibe, det ene lidt større end det andet. De gamle lysekroner fra henholdsvis 1688 og en magen til (foræring) fra 1938 er skiftet ud med lysekroner og lampetter, alle med regulerende lysstyrke.		Fire fine kirkeskibe fra omkring 1800 og lidt frem er ophængt under loftet. Et kirkeskib blev i 1978 skænket til kirken. I 1743 nævnes to små skibe, det ene lidt større end det andet. De gamle lysekroner fra henholdsvis 1688 og en magen til (foræring) fra 1938 er skiftet ud med lysekroner og lampetter, alle med regulerende lysstyrke.
			[[Billede:Krucifiksbagside2.jpg\|182px\|thumb\| Bagside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.]]
			[[Billede:Krucifiksforside1.jpg\|200px\|thumb\| Forside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.]]
	Til kirken hører et romansk krucifiks af messing, som stammer fra den første kirke fra 1588. Det er afgivet til Nationalmuseet, fordi det er så sjældent. Til gengæld fik kirken i 1885 to høje lysestager (kandelabre) af messing med ”fødder” af støbejern af Nationalmuseet. De stod på hver side af alteret og var sandsynligvis tilvejebragt fra en anden kirke. I 1965 blev de erstattet af to kandelabre af smedejern. De to messinglysestager på alteret blev foræret til kirken i 1898.		Til kirken hører et romansk krucifiks af messing, som stammer fra den første kirke fra 1588. Det er afgivet til Nationalmuseet, fordi det er så sjældent. Til gengæld fik kirken i 1885 to høje lysestager (kandelabre) af messing med ”fødder” af støbejern af Nationalmuseet. De stod på hver side af alteret og var sandsynligvis tilvejebragt fra en anden kirke. I 1965 blev de erstattet af to kandelabre af smedejern. De to messinglysestager på alteret blev foræret til kirken i 1898.
	Døbefonten af granit er romansk og omkring 800 år gammel. Man ved hverken hvornår den kom til Hornbæk eller om den stod i den første kirke, men den stammer formodentlig fra Jylland. Dåbsfadet er fra 1575, er af sydtysk oprindelse og skænket til kirken i 1672. Dåbshimmelen er en gave fra Hornbæks fiskere, skænket i 1780. Det år var usædvanligt indbringende, både på grund af god fiskeri og pæn fortjeneste ved at sejle sten til Kronborg. Prædikestolen er formentlig fra 1737, men den nuværende dekoration er fra 1914.		Døbefonten af granit er romansk og omkring 800 år gammel. Man ved hverken hvornår den kom til Hornbæk eller om den stod i den første kirke, men den stammer formodentlig fra Jylland. Dåbsfadet er fra 1575, er af sydtysk oprindelse og skænket til kirken i 1672. Dåbshimmelen er en gave fra Hornbæks fiskere, skænket i 1780. Det år var usædvanligt indbringende, både på grund af god fiskeri og pæn fortjeneste ved at sejle sten til Kronborg. Prædikestolen er formentlig fra 1737, men den nuværende dekoration er fra 1914.

Charlotte Fenger: /* Den anden kirke */

2017-10-04T15:33:55Z

Den anden kirke

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2017, 15:33
Linje 58:		Linje 58:

	===Den anden kirke===		===Den anden kirke===
	Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under ~~Litteratur~~). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.		Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Den anden kirke */ Fejl rettet

2017-10-04T15:27:20Z

Den anden kirke: Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2017, 15:27
Linje 58:		Linje 58:

	===Den anden kirke===		===Den anden kirke===
	Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under Litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under ~~littearatur~~. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.		Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under Litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: Tilføjelse

2017-10-04T15:25:24Z

Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2017, 15:25
Linje 4:		Linje 4:

	===Kirke, kirkegårde og sognehus===		===Kirke, kirkegårde og sognehus===
	Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]] ~~kan man læse om i en selvstændig artikel dette leksikon~~. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).		Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).

	===Nuværende kirkes ydre===		===Nuværende kirkes ydre===
Linje 14:		Linje 14:
	I 1764 blev et skur opført ved kirkens østlige gavl, brugt til lig bårer. Det blev fornyet i 1783, muligvis også siden. De er formentlig erstattet af den nuværende bygning med sakristi, som afløste et materialehus i bindingsværk og med halvtag, dækket med rødt tegl. Mange fandt, at den tilbygning misklædte kirken. På nordsiden fandtes en overgang tilsvarende en bygning med halvtag til brandredskaber, og den blev også fjernet. Man havde planer om et nyt materialehus formet med en apsis (halvrunding eller nicheformet). Planen blev dog næppe udført inden det nuværende sakristi blev tilføjet i 1883.		I 1764 blev et skur opført ved kirkens østlige gavl, brugt til lig bårer. Det blev fornyet i 1783, muligvis også siden. De er formentlig erstattet af den nuværende bygning med sakristi, som afløste et materialehus i bindingsværk og med halvtag, dækket med rødt tegl. Mange fandt, at den tilbygning misklædte kirken. På nordsiden fandtes en overgang tilsvarende en bygning med halvtag til brandredskaber, og den blev også fjernet. Man havde planer om et nyt materialehus formet med en apsis (halvrunding eller nicheformet). Planen blev dog næppe udført inden det nuværende sakristi blev tilføjet i 1883.

	Sakristiet fra 1883 blev opført efter tegninger af arkitekt og kongelig bygningsinspektør [https://da.wikipedia.org/wiki/Ferdinand_Meldahl Ferdinand Meldahl] (1827-1908). Han forestod en større renovering af Hornbæk Kirke, som blev påbegyndt i 1873. Det nye sakristi indeholdt, ud over præsterummet mod syd, også et ligrum mod nord med egen dør. De to rum var adskilt af en mellemgang.Et nyt, selvstændigt ligkapel blev opført i 1935, tegnet af [https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche], den samme arkitekt, som havde tegnet [[Hellebæk Kirke]], indviet i 1920. Siden det nye kapels opførelse blev gang og ligrum slået sammen til venteværelse.		Sakristiet fra 1883 blev opført efter tegninger af arkitekt og kongelig bygningsinspektør [https://da.wikipedia.org/wiki/Ferdinand_Meldahl Ferdinand Meldahl] (1827-1908). Han forestod en større renovering af Hornbæk Kirke, som blev påbegyndt i 1873. Det nye sakristi indeholdt, ud over præsterummet mod syd, også et ligrum mod nord med egen dør. De to rum var adskilt af en mellemgang.Et nyt, selvstændigt ligkapel blev opført i 1935, tegnet af [https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup, den samme arkitekt, som havde tegnet [[Hellebæk Kirke]], indviet i 1920. Siden det nye kapels opførelse blev gang og ligrum slået sammen til venteværelse.

	[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|250x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900]]		[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|250x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900]]

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2025, 09:44
Linje 1:		Linje 1:
	Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i Hornbæk, som det findes om andre kirker. Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder.		Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i Hornbæk, som det findes om andre kirker. Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder.

	[[Billede:Hornbaek Kirke-2.jpg\|~~350px~~\|right\|thumb\|Hornbæk Kirkes hovedindgang mod vest. Foto fra oktober 2018.]]		[[Billede:Hornbaek Kirke-2.jpg\|475px\|right\|thumb\|Hornbæk Kirkes hovedindgang mod vest. Foto fra oktober 2018.]]

	===Kirke, kirkegårde og sognehus===		===Kirke, kirkegårde og sognehus===
	[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|~~250x~~\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900.]]		[[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg\|350x\|left\|thumb\|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900.]]
	Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).		Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til [[Hornbæk Plantage]]. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om [[Hornbæk Kirkegårde \| Hornbæks kirkegårde]]. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor [[Hornbæk Sø]], præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).

	===Nuværende kirkes ydre===		===Nuværende kirkes ydre===
	[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-gamle.jpg\|right\|thumb\|~~370px~~\|Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.]]		[[Billede:Hornbaek Kirkegaard-gamle.jpg\|right\|thumb\|400px\|Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.]]
	Den nuværende kirke i Hornbæk er den tredje fra 1737, bygget på samme sted som to tidligere kirker. Den rektangulære bygning er hvidkalket og har et rødt, valmet teglstenstag (et valmtag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider). Tårnet i midten af kirkebygningen er beklædt med kobber på siderne. Det har blændede vinduer og afsluttes af et kobberspir med fløjstang, vindfløj og et kors på toppen. Den lavere og smallere tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod øst er fra 1883 og rummer sakristiet med præsteværelse og venteværelse.		Den nuværende kirke i Hornbæk er den tredje fra 1737, bygget på samme sted som to tidligere kirker. Den rektangulære bygning er hvidkalket og har et rødt, valmet teglstenstag (et valmtag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider). Tårnet i midten af kirkebygningen er beklædt med kobber på siderne. Det har blændede vinduer og afsluttes af et kobberspir med fløjstang, vindfløj og et kors på toppen. Den lavere og smallere tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod øst er fra 1883 og rummer sakristiet med præsteværelse og venteværelse.

Linje 37:		Linje 37:
	===Inventaret===		===Inventaret===
	Fire fine kirkeskibe fra omkring 1800 og lidt frem er ophængt under loftet. Et kirkeskib blev i 1978 skænket til kirken. I 1743 nævnes to små skibe, det ene lidt større end det andet. De gamle lysekroner fra henholdsvis 1688 og en magen til (foræring) fra 1938 er skiftet ud med lysekroner og lampetter, alle med regulerende lysstyrke.		Fire fine kirkeskibe fra omkring 1800 og lidt frem er ophængt under loftet. Et kirkeskib blev i 1978 skænket til kirken. I 1743 nævnes to små skibe, det ene lidt større end det andet. De gamle lysekroner fra henholdsvis 1688 og en magen til (foræring) fra 1938 er skiftet ud med lysekroner og lampetter, alle med regulerende lysstyrke.
	[[Billede:Krucifiksbagside2.jpg\|~~182px~~\|thumb\| Bagside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.]]		[[Billede:Krucifiksbagside2.jpg\|225px\|thumb\| Bagside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.]]
	[[Billede:Krucifiksforside1.jpg\|~~200px~~\|thumb\| Forside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.]]		[[Billede:Krucifiksforside1.jpg\|225px\|thumb\| Forside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.]]
	Til kirken hører et romansk krucifiks af messing, som stammer fra den første kirke fra 1588. Det er afgivet til Nationalmuseet, fordi det er så sjældent. Til gengæld fik kirken i 1885 to høje lysestager (kandelabre) af messing med ”fødder” af støbejern af Nationalmuseet. De stod på hver side af alteret og var sandsynligvis tilvejebragt fra en anden kirke. I 1965 blev de erstattet af to kandelabre af smedejern. De to messinglysestager på alteret blev foræret til kirken i 1898.		Til kirken hører et romansk krucifiks af messing, som stammer fra den første kirke fra 1588. Det er afgivet til Nationalmuseet, fordi det er så sjældent. Til gengæld fik kirken i 1885 to høje lysestager (kandelabre) af messing med ”fødder” af støbejern af Nationalmuseet. De stod på hver side af alteret og var sandsynligvis tilvejebragt fra en anden kirke. I 1965 blev de erstattet af to kandelabre af smedejern. De to messinglysestager på alteret blev foræret til kirken i 1898.
	Døbefonten af granit er romansk og omkring 800 år gammel. Man ved hverken hvornår den kom til Hornbæk eller om den stod i den første kirke, men den stammer formodentlig fra Jylland. Dåbsfadet er fra 1575, er af sydtysk oprindelse og skænket til kirken i 1672. Dåbshimmelen er en gave fra Hornbæks fiskere, skænket i 1780. Det år var usædvanligt indbringende, både på grund af god fiskeri og pæn fortjeneste ved at sejle sten til Kronborg. Prædikestolen er formentlig fra 1737, men den nuværende dekoration er fra 1914.		Døbefonten af granit er romansk og omkring 800 år gammel. Man ved hverken hvornår den kom til Hornbæk eller om den stod i den første kirke, men den stammer formodentlig fra Jylland. Dåbsfadet er fra 1575, er af sydtysk oprindelse og skænket til kirken i 1672. Dåbshimmelen er en gave fra Hornbæks fiskere, skænket i 1780. Det år var usædvanligt indbringende, både på grund af god fiskeri og pæn fortjeneste ved at sejle sten til Kronborg. Prædikestolen er formentlig fra 1737, men den nuværende dekoration er fra 1914.