Hornbæk - Versionshistorie

HelsingorAdmin med 8. apr. 2022, 14:23

2022-04-08T14:23:32Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 14:23
Linje 1:		Linje 1:
	Hornbæk hører til Helsingør Kommune og ligger ud mod Kattegat omkring 12 kilometer nordvest for Helsingør.		Hornbæk hører til Helsingør Kommune og ligger ud mod Kattegat omkring 12 kilometer nordvest for Helsingør.
	[[Billede:Udsigt-over-Hornbæk-ca-1902.jpg \|right\|~~250px~~\|thumb\|Udsigt mod øst fra taget på daværende Hornbæk Kro omkring 1902]]		[[Billede:Udsigt-over-Hornbæk-ca-1902.jpg \|right\|400px\|thumb\|Udsigt mod øst fra taget på daværende Hornbæk Kro omkring 1902]]

	===Navnet Hornbæk===		===Navnet Hornbæk===
Linje 12:		Linje 12:

	===Andre erhverv end fiskeri===		===Andre erhverv end fiskeri===
	[[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|Hovedgaden i Hornbæk]]Fra folketællingerne fra 1787 og 1801 kan man se, at erhvervsfordelingen udviklede sig fra at være tungtvejende fiskeri til en mere varieret beskæftigelse. I 1787 havde 85 % af befolkningen fiskeri eller husmandsbrug som erhverv, hvor det i 1801 var ændret til kun 48 %. Til gengæld fremgår det, at der i 1801 var 9 lodser og 15 skippere i Hornbæk. Noget der tyder på, at handelssøfarten havde vundet indpas.		[[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg\|right\|thumb\|400px\|Hovedgaden i Hornbæk]]Fra folketællingerne fra 1787 og 1801 kan man se, at erhvervsfordelingen udviklede sig fra at være tungtvejende fiskeri til en mere varieret beskæftigelse. I 1787 havde 85 % af befolkningen fiskeri eller husmandsbrug som erhverv, hvor det i 1801 var ændret til kun 48 %. Til gengæld fremgår det, at der i 1801 var 9 lodser og 15 skippere i Hornbæk. Noget der tyder på, at handelssøfarten havde vundet indpas.

	===Kaperne===		===Kaperne===
Linje 22:		Linje 22:
	===Hornbæk og malerne===		===Hornbæk og malerne===
	Gennem 1800-tallet også var der tale om en stor stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By. Men den store forandring skete for alvor i 1870'erne, da en gruppe kunstnere fra København "opdagede" Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen.		Gennem 1800-tallet også var der tale om en stor stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By. Men den store forandring skete for alvor i 1870'erne, da en gruppe kunstnere fra København "opdagede" Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen.
	[[Billede:B30578Hogade740722E.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Gadebillede fra Hornbæk fotograferet 22/7 1974 af Anne-Sofie Rubæk]]		[[Billede:B30578Hogade740722E.jpg\|400px\|right\|thumb\|Gadebillede fra Hornbæk fotograferet 22/7 1974 af Anne-Sofie Rubæk]]
	Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.		Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.

Linje 34:		Linje 34:

	===Badebyen Hornbæk===		===Badebyen Hornbæk===
	[[Billede:B30577livredH9740722.jpg\|right\|~~250px~~\|thumb\|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]		[[Billede:B30577livredH9740722.jpg\|right\|400px\|thumb\|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
	Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle '''Hornbæk Kro''' blev fornyet til det fashionable [[Hornbæk Badehotel]] i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.		Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle '''Hornbæk Kro''' blev fornyet til det fashionable [[Hornbæk Badehotel]] i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.

Charlotte Fenger: /* Haner, rotter og katte */ Mindre ændring

2018-05-06T15:24:34Z

Haner, rotter og katte: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2018, 15:24
Linje 40:		Linje 40:

	===Haner, rotter og katte===		===Haner, rotter og katte===
	Datidens fiskersamfund lå relativt isoleret og havde en ringe infrastruktur, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. ~~Hornbækkerne~~ kaldte således de fjerntboende fiskere fra Gilleleje for ”kinesere”, og ~~folk~~ fra Gilleleje var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, fiskerne fra Hornbæk ”rotter” og fiskerne fra Aalsgaarde ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige fiskerlejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For fiskerne fra Gilleleje havde ikke den store respekt for fiskerne fra Raageleje og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.		Datidens fiskersamfund lå relativt isoleret og havde en ringe infrastruktur, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Fiskerne fra Hornbæk kaldte således de fjerntboende fiskere fra Gilleleje for ”kinesere”, og fiskerne fra Gilleleje var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, fiskerne fra Hornbæk ”rotter” og fiskerne fra Aalsgaarde ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige fiskerlejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For fiskerne fra Gilleleje havde ikke den store respekt for fiskerne fra Raageleje og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Afsnit flyttet

2018-05-06T15:23:14Z

Afsnit flyttet

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2018, 15:23
Linje 28:		Linje 28:
	Tidligere kom man til Hornbæk ved at sejle eller tage over land med dagvogn via Tikøb eller Esrum, men begge dele var ret besværligt. Der var ingen fast sejlrute, som der på et tidspunkt var langs Øresundskysten. Med indvielsen af [[Hornbækbanen]] i 1906 blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne pensionater, som blomstrede op i disse år, på kroen, hotel eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sand Plantage ([[Horneby Sand]]). Det skete efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-1883. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.		Tidligere kom man til Hornbæk ved at sejle eller tage over land med dagvogn via Tikøb eller Esrum, men begge dele var ret besværligt. Der var ingen fast sejlrute, som der på et tidspunkt var langs Øresundskysten. Med indvielsen af [[Hornbækbanen]] i 1906 blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne pensionater, som blomstrede op i disse år, på kroen, hotel eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sand Plantage ([[Horneby Sand]]). Det skete efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-1883. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.

			===Gårde og landsbyer===
	Hornbæks fire gårde var [[Søgaard, Hornbæk\|Søgaard]] (den senere [[Hotel Bondegaarden]]), [[Ellensgaard]], der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller [[Ewaldsminde]] samt [[Sandgaarden]], der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.		Hornbæks fire gårde var [[Søgaard, Hornbæk\|Søgaard]] (den senere [[Hotel Bondegaarden]]), [[Ellensgaard]], der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller [[Ewaldsminde]] samt [[Sandgaarden]], der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.

	~~===Gårde og landsbyer===~~
	Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag, at de bor i Hornbæk - skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med [[Saunte \| Sauntes]] nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.		Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag, at de bor i Hornbæk - skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med [[Saunte \| Sauntes]] nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.

Charlotte Fenger: Artikel "shinet" op

2018-05-06T15:21:44Z

Artikel "shinet" op

Vis ændringer

Charlotte Fenger: Fed skrift

2018-05-05T13:48:34Z

Fed skrift

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2018, 13:48
Linje 26:		Linje 26:

	[[Billede:B30577livredH9740722.jpg\|right\|250px\|thumb\|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]		[[Billede:B30577livredH9740722.jpg\|right\|250px\|thumb\|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
	Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle Hornbæk Kro blev fornyet til det fashionable [[Hornbæk Badehotel]] i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.		Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle '''Hornbæk Kro''' blev fornyet til det fashionable [[Hornbæk Badehotel]] i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.

	Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.		Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.

Charlotte Fenger: Et par links indsat

2018-05-05T13:13:15Z

Et par links indsat

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-17T14:17:40Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2016, 14:17
Linje 44:		Linje 44:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26264316 Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26264316 Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog~~=~~&term_sprog~~%~~5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]

	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-17T14:16:08Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2016, 14:16
Linje 42:		Linje 42:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=hornb%E6k+vandv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=~~&target~~%~~5B%5D=dfa~~ Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26264316 Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]

	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-17T14:14:52Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2016, 14:14
Linje 38:		Linje 38:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]

	~~[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584~~ Kaj Flor: Hornbæk, 1940]		Kaj Flor: Hornbæk, 1940

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=r%F8nne&field2=titel&term2=hornb%E6k+i+historieklip&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl~~=ma%~~3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=hornb%E6k+vandv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=hornb%E6k+vandv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-17T14:14:03Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2016, 14:14
Linje 38:		Linje 38:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=flor&field2=titel&term2=hornb%E6k&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D~~=~~&field_aar=year_eq&term_aar=&target~~%~~5B%5D=dfa~~ Kaj Flor: Hornbæk, 1940]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Kaj Flor: Hornbæk, 1940]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=r%F8nne&field2=titel&term2=hornb%E6k+i+historieklip&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=r%F8nne&field2=titel&term2=hornb%E6k+i+historieklip&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2018, 13:13
Linje 8:		Linje 8:
	[[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg\|right\|thumb\|250px\|Hovedgaden i Hornbæk]]		[[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg\|right\|thumb\|250px\|Hovedgaden i Hornbæk]]

	Man forstår godt at Hornbækkerne ønskede sig en havn, så man kunne få større fartøjer landet, og ikke kun de mindre både der kunne trækkes op på land. Den første del af en havn blev bygget i 1820, en havn der kun bestod af en mole, og gjorde det muligt at lande med noget større både. Man skulle helt hen til 1870 før [[Hornbæk Havn \|havnen]] blev etableret med to moler og indsejling fra øst, som vi kender det i dag. Havnen er jo som bekendt blevet udvidet ganske væsentlig siden dengang.		Man forstår godt at Hornbækkerne ønskede sig en havn, så man kunne få større fartøjer landet, og ikke kun de mindre både der kunne trækkes op på land. Den første del af en havn blev bygget i 1820, en havn der kun bestod af en mole, og gjorde det muligt at lande med noget større både. Man skulle helt hen til 1870 før [[Hornbæk Havn \| havnen]] blev etableret med to moler og indsejling fra øst, som vi kender det i dag. Havnen er jo som bekendt blevet udvidet ganske væsentlig siden dengang.

	I begyndelsen af 1800-tallet havde lejet en noget speciel kilde til øget velstand, nemlig [[Kaperførerne fra Hornbæk]]. Hornbæks søfarende fik vind i sejlene da de sammen med folk Gilleleje, Ålsgårde og især Helsingør, markerede sig i Kapervirksomheden.		I begyndelsen af 1800-tallet havde lejet en noget speciel kilde til øget velstand, nemlig [[Kaperførerne fra Hornbæk]]. Hornbæks søfarende fik vind i sejlene da de sammen med folk Gilleleje, Ålsgårde og især Helsingør, markerede sig i Kapervirksomheden.
Linje 19:		Linje 19:
	Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.		Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.

	Med indvielsen af ~~Hornbæk-banen~~ i 1906, blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne i de stadig flere pensionater, på kroen eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sands Plantage ([[Horneby Sand]]), efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-83. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.		Med indvielsen af [[Hornbækbanen]] i 1906, blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne i de stadig flere pensionater, på kroen eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sands Plantage ([[Horneby Sand]]), efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-83. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.

	Hornbæks fire gårde var [[Søgaard, Hornbæk\|Søgaard]] (den senere [[Hotel Bondegaarden]]), [[Ellensgaard]], der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller [[Ewaldsminde]] samt [[Sandgaarden]], der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.		Hornbæks fire gårde var [[Søgaard, Hornbæk\|Søgaard]] (den senere [[Hotel Bondegaarden]]), [[Ellensgaard]], der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller [[Ewaldsminde]] samt [[Sandgaarden]], der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.
Linje 26:		Linje 26:

	[[Billede:B30577livredH9740722.jpg\|right\|250px\|thumb\|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]		[[Billede:B30577livredH9740722.jpg\|right\|250px\|thumb\|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
	Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle [[Hornbæk Kro]] blev fornyet til det fashionable Hornbæk Badehotel i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.		Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle Hornbæk Kro blev fornyet til det fashionable [[Hornbæk Badehotel]] i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.

	Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.		Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.

	== Rotter ==		== Rotter ==

	Datidens fiskersamfund lå med en ringe infrastruktur relativt isoleret, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Hornbækkerne kaldte således de fjerntboende Gilleleje-fiskere for ”kinesere”, og gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige lejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For gillelejerne havde ikke den store respekt for Raagelejefiskerne og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.		Datidens fiskersamfund lå med en ringe infrastruktur relativt isoleret, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Hornbækkerne kaldte således de fjerntboende Gilleleje-fiskere for ”kinesere”, og gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige lejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For gillelejerne havde ikke den store respekt for Raagelejefiskerne og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.

	===Litteratur===		===Litteratur===

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]

	~~Kaj~~ Flor: Hornbæk, 1940		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072956 Kai Flor: Hornbæk, 1940].

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]