Henrettelser i Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Iskulebakken */ Link rettet

2023-04-17T12:18:10Z

Iskulebakken: Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:18
Linje 15:		Linje 15:

	===Iskulebakken===		===Iskulebakken===
	Galgestedet lå på [[Iskulebakken]] ved [[Sct. ~~Anna~~ Kloster]], som eksisterede fra 1440-1570, blev revet ned efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] af Frederik 2. og erstattet af [[Lundehave]], forløberen for [[Marienlyst Slot]]. Man antager, at stenene fra klostret blev brugt til opførelse af [[Kongens Mølle]].		Galgestedet lå på [[Iskulebakken]] ved [[Sct. Annæ Kloster]], som eksisterede fra 1440-1570, blev revet ned efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] af Frederik 2. og erstattet af [[Lundehave]], forløberen for [[Marienlyst Slot]]. Man antager, at stenene fra klostret blev brugt til opførelse af [[Kongens Mølle]].

	===Henrettelsesmetoder===		===Henrettelsesmetoder===

Charlotte Fenger: /* Iskulebakken */ Link indsat

2018-03-11T11:35:15Z

Iskulebakken: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 11:35
Linje 15:		Linje 15:

	===Iskulebakken===		===Iskulebakken===
	Galgestedet lå på [[Iskulebakken]] ved Sct. Anna Kloster, som eksisterede fra 1440-1570, blev revet ned efter ~~reformationen~~ af Frederik 2. og erstattet af [[Lundehave]], forløberen for [[Marienlyst Slot]]. Man antager, at stenene fra klostret blev brugt til opførelse af [[Kongens Mølle]].		Galgestedet lå på [[Iskulebakken]] ved [[Sct. Anna Kloster]], som eksisterede fra 1440-1570, blev revet ned efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] af Frederik 2. og erstattet af [[Lundehave]], forløberen for [[Marienlyst Slot]]. Man antager, at stenene fra klostret blev brugt til opførelse af [[Kongens Mølle]].

	===Henrettelsesmetoder===		===Henrettelsesmetoder===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-03-03T12:00:00Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2018, 12:00
Linje 4:		Linje 4:

	===Stejlebakken===		===Stejlebakken===
	Det vigtigste henrettelsessted var synligt fra søsiden og lå tæt ved byen på Stejlebakken ved [[Svingelport]] (Svingelen). Det var i begyndelsen af [[Stengade]] (bag det nuværende nummer 1), hvor Københavnsvejen, den vigtigste vej til og fra byen, og den gamle [[Gurrevej]] mødtes. Det var også et godt sted til møller på grund af en højtliggende placering, og [[Cathrine Mølle]] stod senere her, indtil den brændte i 1891. En tegning fra omkring 1645 af Cornelisz Vroom viser en trekantet galge og muligvis en vippegalge. En sådan stod også ved Grønnehave (se afsnittet neden for under henrettelsesmetoder).		Det vigtigste henrettelsessted var synligt fra søsiden og lå tæt ved byen på Stejlebakken ved '''Svingelport''' (Svingelen). Det var i begyndelsen af [[Stengade]] (bag det nuværende nummer 1), hvor Københavnsvejen, den vigtigste vej til og fra byen, og den gamle [[Gurrevej]] mødtes. Det var også et godt sted til møller på grund af en højtliggende placering, og [[Cathrine Mølle]] stod senere her, indtil den brændte i 1891. En tegning fra omkring 1645 af Cornelisz Vroom viser en trekantet galge og muligvis en vippegalge. En sådan stod også ved Grønnehave (se afsnittet neden for under henrettelsesmetoder).

	Galger kunne etableres (eller genetableres) ved bestemte lejligheder, eksempelvis til at straffe to forbrydere for en speciel udåd ved [[Svingelport]] (Svingelen) i 1650. Her fandt også henrettelsen af [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Bygmester/Oluf_van_Steenwinckel Ole Stenvinkel] (Oluf van Steenwinckel) sted, kendt i historisk sammenhæng. Han var bygmester og ingeniør og havde deltaget i en [http://rudersdal.lokalavisen.dk/lokalhistorie-birkeroed-praesten-der-sloges-mod-svenskerne-/20110402/artikler/704029920 sammensværgelse], som havde til formål at befri [[Kronborg]] for svenskerne under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]]. Han blev henrettet af svenskerne i juli 1659, halshugget, parteret og derefter lagt på hjul og stejle. Først efter freden blev det besluttet, at Steenwinckels stejle skulle omhugges, så "hans ben kunne få en hæderlig begravelse". Byfoged Martinus Owe, senere borgmester, førte det første hug d. 04. september 1660, og Oluf van Steenwinckels "ben" blev stedt til hvile på Johannes Kirkegård ved [[Sct. Mariæ Kirke]]. Oluf van Steenwinckel lagde navn til [[Stenvinkelsvej]], hvor man valgte en forenklet stavemåde.		Galger kunne etableres (eller genetableres) ved bestemte lejligheder, eksempelvis til at straffe to forbrydere for en speciel udåd ved [[Svingelport]] (Svingelen) i 1650. Her fandt også henrettelsen af [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Bygmester/Oluf_van_Steenwinckel Ole Stenvinkel] (Oluf van Steenwinckel) sted, kendt i historisk sammenhæng. Han var bygmester og ingeniør og havde deltaget i en [http://rudersdal.lokalavisen.dk/lokalhistorie-birkeroed-praesten-der-sloges-mod-svenskerne-/20110402/artikler/704029920 sammensværgelse], som havde til formål at befri [[Kronborg]] for svenskerne under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]]. Han blev henrettet af svenskerne i juli 1659, halshugget, parteret og derefter lagt på hjul og stejle. Først efter freden blev det besluttet, at Steenwinckels stejle skulle omhugges, så "hans ben kunne få en hæderlig begravelse". Byfoged '''Martinus Owe''', senere borgmester, førte det første hug d. 04. september 1660, og Oluf van Steenwinckels "ben" blev stedt til hvile på Johannes Kirkegård ved [[Sct. Mariæ Kirke]]. '''Oluf van Steenwinckel''' lagde navn til [[Stenvinkelsvej]], hvor man valgte en forenklet stavemåde.

	===Galgebakken===		===Galgebakken===
Linje 12:		Linje 12:

	===Stranden ved Grønnehave===		===Stranden ved Grønnehave===
	Dette henrettelsessted lå ved [[Grønnehave]] uden for byen, på byens fælled (”Sletten”) og stranden (”Sanden”). Det lå på mellem byen og først Krogen, senere [[Kronborg]] ved den gamle Øresunds Toldbod (ikke [[Øresunds Toldkammer]] fra 1740) og var særdeles synligt fra søsiden. Her fandtes alt til faget henhørende: vippegalge nærmest mod byen, hjul og stejle til den anden side. Vippegalgen brugt til misædere såsom fribyttere og andre sørøvere. Alene i 1571 blev 32 fribyttere eller sørøvere lagt på hjul og stejle på stranden ved toldboden. Ved Grønnehave blev kvinder, som var blevet hængt ud som hekse, brændt på bålet på ”Sletten”. Man kan få en idé om placeringen af stedet fra et stik fra Braunius' "Teatrum Urbium” ca. 1582, formentlig tegnet af [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Billedv%C3%A6vning_og_gobelin/Hans_Knieper Hans Knieper]. Toldboden blev brugt til opkrævning af Øresundstold indtil 1578, hvor den blev flyttet til [[Gl. Færgestræde]], en del af ~~Oksernes~~ Gaard på [[Stengade 66]]. ”Faciliteterne” blev også brugt af militæret og var åbenbart et ”populært” sted, for adskillige forbrydere blev sendt til Helsingør for at blive henrettet. Vippegalgen blev endnu i 1787 brugt af militæret. Herefter lod kommandanten galgen flytte lidt længere ud mod [[Lappen]] for at skåne soldaterne for synet og lugten. Efter protester fra slotsforvalteren på [[Marienlyst Slot]] og beboerne på Lappen, understøttet af [~~http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Helsing%C3%B8r_Kommunes_styrelse~~ Magistraten], måtte kommandanten lade retterstedet flytte tilbage til det gamle sted.		Dette henrettelsessted lå ved '''Grønnehave''' uden for byen, på byens fælled (”Sletten”) og stranden (”Sanden”). Det lå på mellem byen og først [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], senere [[Kronborg]] ved den gamle Øresunds Toldbod (ikke [[Øresunds Toldkammer]] fra 1740) og var særdeles synligt fra søsiden. Her fandtes alt til faget henhørende: vippegalge nærmest mod byen, hjul og stejle til den anden side. Vippegalgen brugt til misædere såsom fribyttere og andre sørøvere. Alene i 1571 blev 32 fribyttere eller sørøvere lagt på hjul og stejle på stranden ved toldboden. Ved Grønnehave blev kvinder, som var blevet hængt ud som hekse, brændt på bålet på ”Sletten”. Man kan få en idé om placeringen af stedet fra et stik fra Braunius' "Teatrum Urbium” ca. 1582, formentlig tegnet af [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Billedv%C3%A6vning_og_gobelin/Hans_Knieper Hans Knieper]. Toldboden blev brugt til opkrævning af Øresundstold indtil 1578, hvor den blev flyttet til [[Gl. Færgestræde]], en del af '''Oxernes Gaard''' på [[Stengade 66]]. ”Faciliteterne” blev også brugt af militæret og var åbenbart et ”populært” sted, for adskillige forbrydere blev sendt til Helsingør for at blive henrettet. Vippegalgen blev endnu i 1787 brugt af militæret. Herefter lod kommandanten galgen flytte lidt længere ud mod [[Lappen]] for at skåne soldaterne for synet og lugten. Efter protester fra slotsforvalteren på [[Marienlyst Slot]] og beboerne på Lappen, understøttet af [[Helsingør Kommunes styrelse \| Magistraten]], måtte kommandanten lade retterstedet flytte tilbage til det gamle sted.

	===Iskulebakken===		===Iskulebakken===
Linje 18:		Linje 18:

	===Henrettelsesmetoder===		===Henrettelsesmetoder===
	Afstraffelse kunne lægge op til dødsstraf. At blive pint på forskellig vis, kunne få folk til at tilstå, og så var vejen ikke lang til næste skridt (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Samfund~~%2c_jura_og_politik~~/Jura/Retshistorie/d%c3%~~b8dsstraf~~ Dødsstraf] forekom i mange afskygninger, og der var en slags gradbøjning, parallelt med ydmygelse og æresbegreber. Større straffesager blev som regel afgjort i Rådstuen på [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]]. Rådstueretten var i visse kommuner sidestillet med tingsretten. I artikel om [[Bytinget]] i dette leksikon kan man læse lidt mere om retsvæsenet i ældre tid. Ophængning i '''galgen''' var beregnet for tyve, drab og andre alvorlige forbrydelser. Hvis forsoning eller mandebod ikke lykkedes, blev man henrettet med sværd eller økse. En tillægsstraf for tyve kunne være afhugning af en hånd, mens de var i live. Hvis tyve eller folk, der blev beskyld for at have udøvet trolddom blev pint inden henrettelsen, var der ikke tale om en tillægsstraf, men blot en skærpet forhørsmetode. En grundig gennemgang af retsvæsenet i Helsingør i gamle dage findes i neden for nævnte ”Helsingør i sundtoldstiden”, bd. 2, side 95-192.		Afstraffelse kunne lægge op til dødsstraf. At blive pint på forskellig vis, kunne få folk til at tilstå, og så var vejen ikke lang til næste skridt (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/d%C3%B8dsstraf Dødsstraf] forekom i mange afskygninger, og der var en slags gradbøjning, parallelt med ydmygelse og æresbegreber. Større straffesager blev som regel afgjort i Rådstuen på [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]]. Rådstueretten var i visse kommuner sidestillet med tingsretten. I artikel om [[Bytinget]] i dette leksikon kan man læse lidt mere om retsvæsenet i ældre tid. Ophængning i '''galgen''' var beregnet for tyve, drab og andre alvorlige forbrydelser. Hvis forsoning eller mandebod ikke lykkedes, blev man henrettet med sværd eller økse. En tillægsstraf for tyve kunne være afhugning af en hånd, mens de var i live. Hvis tyve eller folk, der blev beskyld for at have udøvet trolddom blev pint inden henrettelsen, var der ikke tale om en tillægsstraf, men blot en skærpet forhørsmetode. En grundig gennemgang af retsvæsenet i Helsingør i gamle dage findes i neden for nævnte ”Helsingør i sundtoldstiden”, bd. 2, side 95-192.

	'''Vippegalgen''' var virkelig afskrækkende. Det var en galge med en kran, hvori den dømte hejstes op med bagbundne hænder og fik armene revet af led under nedstyrtningen. En trekantet galge var effektiv og ”rummelig”. En af den slags havde man i Tyburn i London, og den kunne rumme hele 24 henrettede personer. En metode i langt tilbage i tiden kunne være at lade flere heste trække et levende legeme fra hinanden ved at gå i hver sin retning. Metoderne var (også) fantasifulde i de gode gamle dage		'''Vippegalgen''' var virkelig afskrækkende. Det var en galge med en kran, hvori den dømte hejstes op med bagbundne hænder og fik armene revet af led under nedstyrtningen. En trekantet galge var effektiv og ”rummelig”. En af den slags havde man i Tyburn i London, og den kunne rumme hele 24 henrettede personer. En metode i langt tilbage i tiden kunne være at lade flere heste trække et levende legeme fra hinanden ved at gå i hver sin retning. Metoderne var (også) fantasifulde i de gode gamle dage

	'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse samt afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee ~~J. F.~~ Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.		'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse samt afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee Johan Friedrich Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.

	'''Sidste henrettelse''' i Danmark fandt sted i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.		'''Sidste henrettelse''' i Danmark fandt sted i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.

	'''Afbrænding på bål''' var fortrinsvis forbeholdt hekse, visse andre kategorier af personer, såsom sørøvere, er også blevet brændt på bål. Hekse var som regel kvinder, som blev beskyldt for at være i besiddelse af magi og udøve trolddom mod folk eller dyr. Ofte var heksene blevet pint først, det ”fremmede” erkendelse af skyld. Behandling af hekse hørte altid under bøddelen, en ekstra ydmygelse og vanære (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). Hekseafbrændinger kulminerede under Christian 4., og alene i 1626 blev otte hekse brændt på bål på stranden ved Grønnehave (s.12 i hæftet om Birgitte Skaaning, nævnt under litteratur. Her kan man læse meget mere om dette emne). De fleste hekseafbrændinger skete ved, at [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=~~Livsstil~~%2C_sport_og_fritid~~/Folketro_og_folkemindevidenskab/heks heksene] blev bundet til en stige og væltet ind i bålet. Hekseafbrændinger fandt sted i Danmark fra 1540-1693, hvor ca. 1000 mennesker blev brændt. Den ældst kendte afbrænding fandt sted på Møn i 1540. Danmarks mest berømte heks hed [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Samfund~~%2c_jura_og_politik~~/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Maren_Splids Maren Splids]. Efterhånden mindskedes antallet af hekseafbrændinger for til sidst at ophøre helt. Den sidste heks, den 74-årige Anne Palles, blev brændt i Nykøbing Falster i begyndelsen af april i 1693 efter en retssag, der havde stået på siden september året før. Hun blev dog ”humant” halshugget inden afbrændingen. Lokale vidner erklærede under retssagen, at hun havde skadet mennesker og dyr på Falster ved bl.a. at have forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.		'''Afbrænding på bål''' var fortrinsvis forbeholdt hekse, visse andre kategorier af personer, såsom sørøvere, er også blevet brændt på bål. Hekse var som regel kvinder, som blev beskyldt for at være i besiddelse af magi og udøve trolddom mod folk eller dyr. Ofte var heksene blevet pint først, det ”fremmede” erkendelse af skyld. Behandling af hekse hørte altid under bøddelen, en ekstra ydmygelse og vanære (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). Hekseafbrændinger kulminerede under Christian 4., og alene i 1626 blev otte hekse brændt på bål på stranden ved Grønnehave (s.12 i hæftet om Birgitte Skaaning, nævnt under litteratur. Her kan man læse meget mere om dette emne). De fleste hekseafbrændinger skete ved, at [http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/heks heksene] blev bundet til en stige og væltet ind i bålet. Hekseafbrændinger fandt sted i Danmark fra 1540-1693, hvor ca. 1000 mennesker blev brændt. Den ældst kendte afbrænding fandt sted på Møn i 1540. Danmarks mest berømte heks hed [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Maren_Splids Maren Splids]. Efterhånden mindskedes antallet af hekseafbrændinger for til sidst at ophøre helt. Den sidste heks, den 74-årige Anne Palles, blev brændt i Nykøbing Falster i begyndelsen af april i 1693 efter en retssag, der havde stået på siden september året før. Hun blev dog ”humant” halshugget inden afbrændingen. Lokale vidner erklærede under retssagen, at hun havde skadet mennesker og dyr på Falster ved bl.a. at have forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.

	===Uheldige bødler===		===Uheldige bødler===
Linje 37:		Linje 37:

	===Bøddelgade===		===Bøddelgade===
	I "Historiske huse i Helsingør", side 75, kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod Sct. Anna Gade, hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.”		I "Historiske huse i Helsingør", side 75, kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.”

	===Kagholmen===		===Kagholmen===

Charlotte Fenger: /* Henrettelsesmetoder */

2017-06-22T12:38:20Z

Henrettelsesmetoder

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 12:38
Linje 22:		Linje 22:
	'''Vippegalgen''' var virkelig afskrækkende. Det var en galge med en kran, hvori den dømte hejstes op med bagbundne hænder og fik armene revet af led under nedstyrtningen. En trekantet galge var effektiv og ”rummelig”. En af den slags havde man i Tyburn i London, og den kunne rumme hele 24 henrettede personer. En metode i langt tilbage i tiden kunne være at lade flere heste trække et levende legeme fra hinanden ved at gå i hver sin retning. Metoderne var (også) fantasifulde i de gode gamle dage		'''Vippegalgen''' var virkelig afskrækkende. Det var en galge med en kran, hvori den dømte hejstes op med bagbundne hænder og fik armene revet af led under nedstyrtningen. En trekantet galge var effektiv og ”rummelig”. En af den slags havde man i Tyburn i London, og den kunne rumme hele 24 henrettede personer. En metode i langt tilbage i tiden kunne være at lade flere heste trække et levende legeme fra hinanden ved at gå i hver sin retning. Metoderne var (også) fantasifulde i de gode gamle dage

	'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse og afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee J. F. Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.		'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse samt afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee J. F. Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.

	'''Sidste henrettelse''' i Danmark fandt sted i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.		'''Sidste henrettelse''' i Danmark fandt sted i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.

Charlotte Fenger: /* Henrettelsesmetoder */

2017-06-22T12:36:39Z

Henrettelsesmetoder

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 12:36
Linje 24:		Linje 24:
	'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse og afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee J. F. Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.		'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse og afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee J. F. Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.

	'''Sidste henrettelse''' i Danmark ~~foregik~~ i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.		'''Sidste henrettelse''' i Danmark fandt sted i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.

	'''Afbrænding på bål''' var fortrinsvis forbeholdt hekse, visse andre kategorier af personer, såsom sørøvere, er også blevet brændt på bål. Hekse var som regel kvinder, som blev beskyldt for at være i besiddelse af magi og udøve trolddom mod folk eller dyr. Ofte var heksene blevet pint først, det ”fremmede” erkendelse af skyld. Behandling af hekse hørte altid under bøddelen, en ekstra ydmygelse og vanære (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). Hekseafbrændinger kulminerede under Christian 4., og alene i 1626 blev otte hekse brændt på bål på stranden ved Grønnehave (s.12 i hæftet om Birgitte Skaaning, nævnt under litteratur. Her kan man læse meget mere om dette emne). De fleste hekseafbrændinger skete ved, at [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Livsstil%2C_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/heks heksene] blev bundet til en stige og væltet ind i bålet. Hekseafbrændinger fandt sted i Danmark fra 1540-1693, hvor ca. 1000 mennesker blev brændt. Den ældst kendte afbrænding fandt sted på Møn i 1540. Danmarks mest berømte heks hed [http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Maren_Splids Maren Splids]. Efterhånden mindskedes antallet af hekseafbrændinger for til sidst at ophøre helt. Den sidste heks, den 74-årige Anne Palles, blev brændt i Nykøbing Falster i begyndelsen af april i 1693 efter en retssag, der havde stået på siden september året før. Hun blev dog ”humant” halshugget inden afbrændingen. Lokale vidner erklærede under retssagen, at hun havde skadet mennesker og dyr på Falster ved bl.a. at have forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.		'''Afbrænding på bål''' var fortrinsvis forbeholdt hekse, visse andre kategorier af personer, såsom sørøvere, er også blevet brændt på bål. Hekse var som regel kvinder, som blev beskyldt for at være i besiddelse af magi og udøve trolddom mod folk eller dyr. Ofte var heksene blevet pint først, det ”fremmede” erkendelse af skyld. Behandling af hekse hørte altid under bøddelen, en ekstra ydmygelse og vanære (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). Hekseafbrændinger kulminerede under Christian 4., og alene i 1626 blev otte hekse brændt på bål på stranden ved Grønnehave (s.12 i hæftet om Birgitte Skaaning, nævnt under litteratur. Her kan man læse meget mere om dette emne). De fleste hekseafbrændinger skete ved, at [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Livsstil%2C_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/heks heksene] blev bundet til en stige og væltet ind i bålet. Hekseafbrændinger fandt sted i Danmark fra 1540-1693, hvor ca. 1000 mennesker blev brændt. Den ældst kendte afbrænding fandt sted på Møn i 1540. Danmarks mest berømte heks hed [http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Maren_Splids Maren Splids]. Efterhånden mindskedes antallet af hekseafbrændinger for til sidst at ophøre helt. Den sidste heks, den 74-årige Anne Palles, blev brændt i Nykøbing Falster i begyndelsen af april i 1693 efter en retssag, der havde stået på siden september året før. Hun blev dog ”humant” halshugget inden afbrændingen. Lokale vidner erklærede under retssagen, at hun havde skadet mennesker og dyr på Falster ved bl.a. at have forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.

Charlotte Fenger: /* Bøddelsværd som krigsbytte */ Mindre ændring

2017-06-22T12:32:13Z

Bøddelsværd som krigsbytte: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 12:32
Linje 52:		Linje 52:

	===Bøddelsværd som krigsbytte===		===Bøddelsværd som krigsbytte===
	Under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] blev bøddelsværdet fra Helsingør taget som krigsbytte. Det befinder sig i dag på Skokloster ved Stockholm i Sverige. Det tilhørte Meister Marten Scharfrichter, hvis navn blev indgraveret på klingen for at man kunne se, at han var en uærlig mand. Betegnelsen Scharfrichter (skarpretter) skal opfattes som et tegn på et løft af standen, jævnfør oplysningen ovenfor om indvandrede mestermænd. Sværdet hang sædvanligvis i Rådstuen på ~~[[Stengade 59-61 \| Rådhuset]]~~, som igennem mange århundreder har ligget i [[Stengade~~]] (nummer~~ 59-61).		Under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] blev bøddelsværdet fra Helsingør taget som krigsbytte. Det befinder sig i dag på Skokloster ved Stockholm i Sverige. Det tilhørte Meister Marten Scharfrichter, hvis navn blev indgraveret på klingen for at man kunne se, at han var en uærlig mand. Betegnelsen Scharfrichter (skarpretter) skal opfattes som et tegn på et løft af standen, jævnfør oplysningen ovenfor om indvandrede mestermænd. Sværdet hang sædvanligvis i Rådstuen på byens rådhus, som igennem mange århundreder har ligget i [[Stengade 59-61 \| Stengade 59]].

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Henrettelsesmetoder */ Små ændringer

2017-06-22T12:24:06Z

Henrettelsesmetoder: Små ændringer

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 12:24
Linje 22:		Linje 22:
	'''Vippegalgen''' var virkelig afskrækkende. Det var en galge med en kran, hvori den dømte hejstes op med bagbundne hænder og fik armene revet af led under nedstyrtningen. En trekantet galge var effektiv og ”rummelig”. En af den slags havde man i Tyburn i London, og den kunne rumme hele 24 henrettede personer. En metode i langt tilbage i tiden kunne være at lade flere heste trække et levende legeme fra hinanden ved at gå i hver sin retning. Metoderne var (også) fantasifulde i de gode gamle dage		'''Vippegalgen''' var virkelig afskrækkende. Det var en galge med en kran, hvori den dømte hejstes op med bagbundne hænder og fik armene revet af led under nedstyrtningen. En trekantet galge var effektiv og ”rummelig”. En af den slags havde man i Tyburn i London, og den kunne rumme hele 24 henrettede personer. En metode i langt tilbage i tiden kunne være at lade flere heste trække et levende legeme fra hinanden ved at gå i hver sin retning. Metoderne var (også) fantasifulde i de gode gamle dage

	~~Ved~~ '''~~halshugning~~''' ~~var~~ at ”strække hals for sværd” finere end halshugning med økse og afbrænding på bål g gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee J. F. Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.		'''Halshugning''': at ”strække hals for sværd” var finere end halshugning med økse og afbrænding på bål og gav ret til andel i kirkens sakramente. En bøddels kunst kunne måltes på hans evne til at anvende sit sværd. Resten måtte ikke blive begravet i kristen jord og skulle af rakkere nedgraves i bakken til galgestedet. Det drejede sig om de fleste, som blev henrettet med økse, blev klynget op i en galge for slet ikke at tale om de forbrydere, som fik parteret deres kroppe. Det skete oftest efter halshugning, hvorefter de blev lagt på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/hjul_og_stejle hjul og stejle] til ”spot og spe” (spe: genstand for hån), skræk samt advarsel. Hjul og stejle var i ældre tid en skærpet straf for eksempelvis rovmord og kunne ydermere suppleres med hovedet på en stage. Ved t følge link om emnet, kan man læse, hvor modbydeligt og vanærende det var. Den berømte [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee J. F. Struense] blev udsat for denne behandling. Denne straf fandtes stadig i lovgivningen så sent som 1866, men den blev dog i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet ofte formildet til halshugning eller livsvarigt fængsel.

	~~I 1892 blev den~~ '''~~sidste~~ henrettelse''' i Danmark fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.		'''Sidste henrettelse''' i Danmark foregik i 1892 og blev fuldbyrdet efter den gamle lovgivning, udført med en økse i Horsens Statsfængsel. Dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev indført på ny efter Anden Verdenskrig i 1945 i tillæg til borgerlig straffelov. Den vedrørte landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed, begået under besættelsen. Dødsstraf kan stadig effektueres for personer, der under krig eller besættelse gør sug skyldig i landsforræderi højforræderi, groft angiveri og drab efter lov af 07. juni 1952. I den militære straffelovgivning afskaffedes dødsstraf i 1978.

	'''Afbrænding på bål''' var fortrinsvis forbeholdt hekse, visse andre kategorier af personer, såsom sørøvere, er også blevet brændt på bål. Hekse var som regel kvinder, som blev beskyldt for at være i besiddelse af magi og udøve trolddom mod folk eller dyr. Ofte var heksene blevet pint først, det ”fremmede” erkendelse af skyld. Behandling af hekse hørte altid under bøddelen, en ekstra ydmygelse og vanære (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). Hekseafbrændinger kulminerede under Christian 4., og alene i 1626 blev otte hekse brændt på bål på stranden ved Grønnehave. ~~Om dette handler~~ hæftet om Birgitte Skaaning ~~og andre hekse~~, nævnt under ~~litteraturhenvisninger~~. ~~på bål på stranden ved Grønnehave~~) ~~(otte hekse i 1626, s~~.~~12 i hæftet om Birgitte Skaaning)~~ De fleste hekseafbrændinger skete ved, at [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Livsstil%2C_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/heks heksene] blev bundet til en stige og væltet ind i bålet. Hekseafbrændinger fandt sted i Danmark fra 1540-1693, hvor ca. 1000 mennesker blev brændt. Den ældst kendte afbrænding fandt sted på Møn i 1540 Danmarks mest berømte heks hed [http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Maren_Splids Maren Splids]. Efterhånden mindskedes antallet af hekseafbrændinger for til sidst at ophøre helt. Den sidste heks, den 74-årige Anne Palles, blev brændt i Nykøbing Falster i begyndelsen af april i 1693 efter en retssag, der havde stået på siden september året før. Hun blev dog ”humant” halshugget inden afbrændingen. Lokale vidner erklærede under retssagen, at hun havde skadet mennesker og dyr på Falster ved bl.a. at have forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.		'''Afbrænding på bål''' var fortrinsvis forbeholdt hekse, visse andre kategorier af personer, såsom sørøvere, er også blevet brændt på bål. Hekse var som regel kvinder, som blev beskyldt for at være i besiddelse af magi og udøve trolddom mod folk eller dyr. Ofte var heksene blevet pint først, det ”fremmede” erkendelse af skyld. Behandling af hekse hørte altid under bøddelen, en ekstra ydmygelse og vanære (se også artikel om [[afstraffelser i Helsingør]] i dette leksikon). Hekseafbrændinger kulminerede under Christian 4., og alene i 1626 blev otte hekse brændt på bål på stranden ved Grønnehave (s.12 i hæftet om Birgitte Skaaning, nævnt under litteratur. Her kan man læse meget mere om dette emne). De fleste hekseafbrændinger skete ved, at [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Livsstil%2C_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/heks heksene] blev bundet til en stige og væltet ind i bålet. Hekseafbrændinger fandt sted i Danmark fra 1540-1693, hvor ca. 1000 mennesker blev brændt. Den ældst kendte afbrænding fandt sted på Møn i 1540. Danmarks mest berømte heks hed [http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Maren_Splids Maren Splids]. Efterhånden mindskedes antallet af hekseafbrændinger for til sidst at ophøre helt. Den sidste heks, den 74-årige Anne Palles, blev brændt i Nykøbing Falster i begyndelsen af april i 1693 efter en retssag, der havde stået på siden september året før. Hun blev dog ”humant” halshugget inden afbrændingen. Lokale vidner erklærede under retssagen, at hun havde skadet mennesker og dyr på Falster ved bl.a. at have forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.

	===Uheldige bødler===		===Uheldige bødler===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */

2017-06-22T12:07:15Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 12:07
Linje 60:		Linje 60:

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973. Side 75.]


	[[Kategori: Retsvæsen]]		[[Kategori: Retsvæsen]]

Charlotte Fenger: /* Bøddel, rakkere og natmænd */ En del omskrevet

2017-06-22T12:05:50Z

Bøddel, rakkere og natmænd: En del omskrevet

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 12:05
Linje 32:		Linje 32:

	===Bøddel, rakkere og natmænd===		===Bøddel, rakkere og natmænd===
	En bøddel, også betegnet mestermanden eller skarpretteren, var ansat under byfogeden (se artikel om [[Bytinget]] i dette leksikon) og kunne godt være en tidligere straffet person. Han blev anset for at være en uærlig mand og boede nord for [[Sudergade]] i Bøddelgade, som først i 1847 fik ~~ny navn til~~ [[Lundegade]]~~. Kronprins Frederik (senere Frederik 6.)~~ havde planer om ophold på [[Marienlyst Slot]] og beordrede i 1793 bødlen flyttet bort fra [[Lappen]], hvor udskud af forskellig slags folk boede i en periode, og det til trods for, at der var langt til nærmeste nabo.		En bøddel, også betegnet mestermanden eller skarpretteren, var ansat under byfogeden (se artikel om [[Bytinget]] i dette leksikon) og kunne godt være en tidligere straffet person. Han blev anset for at være en uærlig mand og boede nord for [[Sudergade]] i [[Bøddelgade]], som først i 1847 fik navnet [[Lundegade]], et navn som vist havde været anvendt tidligere.

	Det ~~krævede hjælp~~ fra ~~borgerne~~ at ~~få rejst den store~~, ~~tunge stige op til tværbjælken på galgen~~, ~~hver gang~~ en ~~synder skulle henrettes~~. ~~Men~~ det ~~vakte modvilje~~, ~~genstridighed~~ og ~~opsætsighed~~. ~~Folk ville ikke have~~ med det ~~at gøre~~, ~~heller~~ ikke ~~håndværkere~~, ~~når galger skulle repareres~~. ~~Vanæren smittede~~ og ~~kunne medføre udelukkelse~~ af ~~forskellige sociale sammenhænge~~. ~~Borgerne~~ måtte ~~derfor gøre det~~ i ~~fællesskab~~. ~~Som nævnt ovenfor omhuggede borgmester Martinus Uwe~~ selv ~~Ole Stenvinkels stejle~~.		Det fortælles, at kronprins Frederik (senere Frederik 6.) i forbindelse med planer om ophold på [[Marienlyst Slot]] i 1793, beordrede bødlen flyttet bort fra [[Lappen]], hvor udskud af forskellig slags folk boede i en periode. Og det til trods for, at der var langt til nærmeste nabo.

			===Bøddelgade===
			I "Historiske huse i Helsingør", side 75, kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod Sct. Anna Gade, hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.”

			===Kagholmen===
			Kagholmen var et område, hvor [[Afstraffelser i Helsingør \| afstraffelser]] fandt sted. Kagholmen dækkede i 1500-tallet karréen mellem [[Axeltorv]] og [[Sct. Anna Gade]] (en holm svarer til, hvad vi vil kalde en karré, en husblok mellem flere gader).

			===Natmandens Vænge eller Mestermandsvangen===
			Bøddelen og hans hjælpere holdt til uden for byen i Natmandens Vænge eller Mestermandsvangen, et område, man ikke ville for nær. Rakkermænd og natmænd havde et foragtet erhverv og anset for at være uærlige. De rangerede derfor i bunden af samfundets hierarki og var de mest ringeagtede og usleste af alle. Området omkring [[Hotel Marienlyst]] var engang Natmandens Vænge. Rakkeren var en betegnelse for natmanden, den tids renovationsfolk. De rensede folks ”hemmeligheder”, fejede skorstene og slog løsgående hunde ihjel og slæbte ådsler ud af byen. Udførte en borger selv sådanne gerninger, blev man selv uærlig og foragtet som selve bøddelen. Derfor måtte man tage sig vældig i agt.” Det gik så galt for Bernt Hollænder, som selv rensede sin ”hemmelighed, at han blev forvist fra byen i 1583. Da Bertel Bøddel blev hængt for tyveri i 1552, måtte Henrik Badskær forbyde sine svende at hjælpe med at rejse stigen ude ved galgen.

	~~Bøddelen og hans hjælpere holdt til uden for byen~~ i ~~Natmandens Vænge eller Mestermandsvangen, et område, man ikke ville for nær. Området blev~~ i ~~1500-tallet kaldt~~ for ~~Kagholmen, et område, hvor~~ [[~~Afstraffelser i Helsingør \| afstraffelser~~]] ~~fandt sted~~. ~~Rakkermænd~~ og ~~natmænd havde et foragtet erhverv og anset for at være uærlige. De rangerede derfor i bunden af samfundets hierarki de mest ringeagtede og usleste af alle~~. ~~Området~~ omkring ~~[[Hotel Marienlyst]] var engang Natmandens Vænge. Rakkeren var en betegnelse for natmanden~~, den ~~tids renovationsfolk. De rensede folks ”hemmeligheder”, fejede skorstene og slog løsgående~~ hunde ihjel ~~og slæbte ådsler ud af byen. Udførte en borger selv sådanne gerninger, blev man selv uærlig og foragtet som selve bøddelen~~. ~~Derfor måtte man tage sig vældig~~ i ~~agt.” Det gik så galt for Bernt Hollænder, som selv rensede sin ”hemmelighed,~~ at ~~han blev forvist fra byen i 1583~~. ~~Da Bertel Bøddel blev hængt for tyveri i 1552~~, ~~måtte Henrik Badskær forbyde sine svende at hjælpe med at rejse stigen ude ved galgen~~.		===Rakkerrenden===
			En kløft i vænget kaldes i dag for [[Rakkerrenden]]. Efterhånden løsrev bødlerne sig fra indvandrede mestermænd og mødte fra første færd velvilje fra øvrighedens side. Først omkring 1850 nedlagdes natmandsbevillingen, og den sidste natmand fik lov til at fortsætte med at slå hunde ihjel. Første ”ærlige” skorstensfejer Bose søgte eneret i 1792 til at udføre dette erhverv. Først op gennem 1900-tallet er renovationsarbejderen blevet mere velanset, alene betegnelsen fortæller noget om den udvikling.

	~~En kløft i vænget kaldes i dag for [[Rakkerrenden]]. Efterhånden løsrev bødlerne sig~~ fra ~~indvandrede mestermænd mødte fra første færd velvilje fra øvrighedens side~~. ~~Først omkring 1850 nedlagdes natmandsbevillingen~~, og ~~den sidste natmand fik lov til at fortsætte~~ med at ~~slå hunde ihjel~~. ~~Første ”ærlige” skorstensfejer Bose søgte eneret~~ i ~~1792 til at udføre dette erhverv~~. ~~Først op gennem 1900-tallet er renovationsarbejderen blevet mere velanset, alene betegnelsen fortæller noget om den udvikling~~.		===Borgerhjælp===
			Det krævede hjælp fra borgerne at få rejst den store, tunge stige op til tværbjælken på galgen, hver gang en synder skulle henrettes. Men det vakte modvilje, genstridighed og opsætsighed. Folk ville ikke have med det at gøre, heller ikke håndværkere, når galger skulle repareres. Vanæren smittede og kunne medføre udelukkelse af forskellige sociale sammenhænge. Borgerne måtte derfor gøre det i fællesskab. Som nævnt ovenfor omhuggede borgmester Martinus Uwe selv Ole Stenvinkels stejle.

	===Bøddelsværd som krigsbytte===		===Bøddelsværd som krigsbytte===

Charlotte Fenger: /* Bøddel, rakkere og natmænd */ Mindre rettelse

2017-06-22T05:49:19Z

Bøddel, rakkere og natmænd: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2017, 05:49
Linje 32:		Linje 32:

	===Bøddel, rakkere og natmænd===		===Bøddel, rakkere og natmænd===
	En bøddel, også betegnet mestermanden eller skarpretteren, var ansat under byfogeden (se artikel om [[Bytinget]] i dette leksikon) og kunne godt være en tidligere straffet person. Han blev anset for at være en uærlig mand og boede nord for [[Sudergade]] i Bøddelgade, som først i 1847 fik ny navn til [[Lundegade]]. Kronprins Frederik (senere Frederik 6) havde planer om ophold på [[Marienlyst Slot]] og beordrede i 1793 bødlen flyttet bort fra [[Lappen]], hvor udskud af forskellig slags folk boede i en periode, og det til trods for at der var langt til nærmeste nabo.		En bøddel, også betegnet mestermanden eller skarpretteren, var ansat under byfogeden (se artikel om [[Bytinget]] i dette leksikon) og kunne godt være en tidligere straffet person. Han blev anset for at være en uærlig mand og boede nord for [[Sudergade]] i Bøddelgade, som først i 1847 fik ny navn til [[Lundegade]]. Kronprins Frederik (senere Frederik 6.) havde planer om ophold på [[Marienlyst Slot]] og beordrede i 1793 bødlen flyttet bort fra [[Lappen]], hvor udskud af forskellig slags folk boede i en periode, og det til trods for, at der var langt til nærmeste nabo.

	Det krævede hjælp fra borgerne at få rejst den store, tunge stige op til tværbjælken på galgen, hver gang en synder skulle henrettes. Men det vakte modvilje, genstridighed og opsætsighed. Folk ville ikke have med det at gøre, heller ikke håndværkere, når galger skulle repareres. Vanæren smittede og kunne medføre udelukkelse af forskellige sociale sammenhænge. Borgerne måtte derfor gøre det i fællesskab. Som nævnt ovenfor omhuggede borgmester Martinus Uwe selv Ole Stenvinkels stejle.		Det krævede hjælp fra borgerne at få rejst den store, tunge stige op til tværbjælken på galgen, hver gang en synder skulle henrettes. Men det vakte modvilje, genstridighed og opsætsighed. Folk ville ikke have med det at gøre, heller ikke håndværkere, når galger skulle repareres. Vanæren smittede og kunne medføre udelukkelse af forskellige sociale sammenhænge. Borgerne måtte derfor gøre det i fællesskab. Som nævnt ovenfor omhuggede borgmester Martinus Uwe selv Ole Stenvinkels stejle.