Helsingør Værft - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Eksterne links */ Kategori tilføjet

2022-02-20T16:32:58Z

Eksterne links: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 16:32
Linje 164:		Linje 164:


	[[Kategori: Virksomheder]]		[[Kategori: Virksomheder]] [[Kategori:Helsingør Værft]]

Charlotte Fenger: /* Eksterne links */ Kategori fjernet

2022-02-20T16:30:21Z

Eksterne links: Kategori fjernet

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 16:30
Linje 164:		Linje 164:


	[[Kategori: Virksomheder~~]] [[Kategori: Helsingør Værft~~]]		[[Kategori: Virksomheder]]

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */Mindre rettelse

2022-02-20T16:15:30Z

Eksternt link: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 16:15
Linje 154:		Linje 154:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Skibsbyggeriet i Helsingør”, side 82-88).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Skibsbyggeriet i Helsingør”, side 82-88).]

	===~~Eksternt link~~===		===Eksterne links===
	[http://helsingormuseer.dk/vaerftsmuseet/ Værftsmuseet i Helsingør]		[http://helsingormuseer.dk/vaerftsmuseet/ Værftsmuseet i Helsingør]

Charlotte Fenger: /* Værftsområdet i dag */ Mindre rettelse

2022-02-20T16:11:27Z

Værftsområdet i dag: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 16:11
Linje 110:		Linje 110:
	[http://helsingormuseer.dk/vaerftsmuseet/ Værftsmuseet] blev indviet d.10.10.2010 og udvidet i 2015. Den nye indvielse d. 11.11.2015 blev markeret med en særudstilling med titlen: ”Helsingør byggede skibe i 100 år” (som også findes i bogform – se nederst under litteratur).		[http://helsingormuseer.dk/vaerftsmuseet/ Værftsmuseet] blev indviet d.10.10.2010 og udvidet i 2015. Den nye indvielse d. 11.11.2015 blev markeret med en særudstilling med titlen: ”Helsingør byggede skibe i 100 år” (som også findes i bogform – se nederst under litteratur).

	[https://mfs.dk/M/S Museet for Søfart] ~~(evt. link)~~, blev etableret i en gammel tørdok fra værftets tid med indvielse d. 05. oktober 2013. Det havde hidtil haft til huse på [[Kronborg \| Kronborg Slot]] under navnet [[Handels- og Søfartsmuseet]], men hed ”M/S Museet for Søfart” fra årsskiftet 2011/2012.		[https://mfs.dk/M/S Museet for Søfart], blev etableret i en gammel tørdok fra værftets tid med indvielse d. 05. oktober 2013. Det havde hidtil haft til huse på [[Kronborg \| Kronborg Slot]] under navnet [[Handels- og Søfartsmuseet]], men hed ”M/S Museet for Søfart” fra årsskiftet 2011/2012.

	Skulpturer med [[Værftsarbejderne]] blev opstillet i 2014.		Skulpturer med [[Værftsarbejderne]] blev opstillet i 2014.

Charlotte Fenger: Link indsat

2022-02-20T15:45:45Z

Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 15:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Skibsvaerft Helsingoer-2.jpg\|500px\|right\|thumb\|Skibsværftet i Helsingør i 1938 - set fra oven. Tilhører Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Skibsvaerft Helsingoer-2.jpg\|500px\|right\|thumb\|Skibsværftet i Helsingør i 1938 - set fra oven. Tilhører Helsingør Kommunes Museer.]]
	Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke. Andre skibsværfter måtte også give op på grund af den internationale konkurrence. Ophævelsen af Øresundstolden i 1857 havde efterladt Helsingør i en form for tomrum, og skibsværftet havde, om ikke erstattet, så dog givet Helsingør en ny retning. Virksomheden udviklede sig til at blive den største og mest dominerende i Helsingør og fik stor betydning - ikke kun for beskæftigelsen og økonomien - men også for byens politiske, sociale og kulturelle liv.		Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke. Andre skibsværfter måtte også give op på grund af den internationale konkurrence. Ophævelsen af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] i 1857 havde efterladt Helsingør i en form for tomrum, og skibsværftet havde, om ikke erstattet, så dog givet Helsingør en ny retning. Virksomheden udviklede sig til at blive den største og mest dominerende i Helsingør og fik stor betydning - ikke kun for beskæftigelsen og økonomien - men også for byens politiske, sociale og kulturelle liv.
	[[Billede:Havnen2.jpg\|475px\|right\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]		[[Billede:Havnen2.jpg\|475px\|right\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]
	[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|right\|thumb\|475px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]		[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|right\|thumb\|475px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]

Charlotte Fenger: Fotos omredigeret+3 tilføjet

2022-02-20T15:28:28Z

Fotos omredigeret+3 tilføjet

Charlotte Fenger: /* Velstand gik uden om skibsværfter */ Glemt et t

2020-07-26T15:56:30Z

Velstand gik uden om skibsværfter: Glemt et t

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2020, 15:56
Linje 70:		Linje 70:

	===Velstand gik uden om skibsværfter===		===Velstand gik uden om skibsværfter===
	1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej og Fabriksvej mellem [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]]. En større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev ~~opfør~~. Støberierne blev flyttet ud i området, som navnet Støberivej er et minde om.		1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej og Fabriksvej mellem [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]]. En større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev opført. Støberierne blev også flyttet ud i området, som navnet Støberivej er et minde om.

	Trods de vanskelige tider var ordretilgangen tilfredsstillende. Flere skibe blev bygget i den periode: de hidtil største fragtskibe "Henriette Mærsk" (1962) og "Torben Mærsk" (1963) til A.P. Møller samt to mere specielle fartøjer, fregatterne "Peder Skram" og "Herluf Trolle" til det danske søværn. I 1964 blev det store passagerskib ”England” afleveret til DFDS. Der var gang i reparationsafdelingen, og motor- og turbolader-området gik også nogenlunde. Prisniveauet og dermed indtjeningen var dog af hensyn til konkurrencen desværre ikke så høj som ønskelig.		Trods de vanskelige tider var ordretilgangen tilfredsstillende. Flere skibe blev bygget i den periode: de hidtil største fragtskibe "Henriette Mærsk" (1962) og "Torben Mærsk" (1963) til A.P. Møller samt to mere specielle fartøjer, fregatterne "Peder Skram" og "Herluf Trolle" til det danske søværn. I 1964 blev det store passagerskib ”England” afleveret til DFDS. Der var gang i reparationsafdelingen, og motor- og turbolader-området gik også nogenlunde. Prisniveauet og dermed indtjeningen var dog af hensyn til konkurrencen desværre ikke så høj som ønskelig.

Charlotte Fenger: /* Velstand gik uden om skibsværfter */ Mindre ændring

2020-07-26T15:51:36Z

Velstand gik uden om skibsværfter: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2020, 15:51
Linje 70:		Linje 70:

	===Velstand gik uden om skibsværfter===		===Velstand gik uden om skibsværfter===
	1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej~~, Ellehammersvej,~~ [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]]~~, hvor en~~ større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev ~~opført~~.		1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej og Fabriksvej mellem [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]]. En større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev opfør. Støberierne blev flyttet ud i området, som navnet Støberivej er et minde om.

	Trods de vanskelige tider var ordretilgangen tilfredsstillende. Flere skibe blev bygget i den periode: de hidtil største fragtskibe "Henriette Mærsk" (1962) og "Torben Mærsk" (1963) til A.P. Møller samt to mere specielle fartøjer, fregatterne "Peder Skram" og "Herluf Trolle" til det danske søværn. I 1964 blev det store passagerskib ”England” afleveret til DFDS. Der var gang i reparationsafdelingen, og motor- og turbolader-området gik også nogenlunde. Prisniveauet og dermed indtjeningen var dog af hensyn til konkurrencen desværre ikke så høj som ønskelig.		Trods de vanskelige tider var ordretilgangen tilfredsstillende. Flere skibe blev bygget i den periode: de hidtil største fragtskibe "Henriette Mærsk" (1962) og "Torben Mærsk" (1963) til A.P. Møller samt to mere specielle fartøjer, fregatterne "Peder Skram" og "Herluf Trolle" til det danske søværn. I 1964 blev det store passagerskib ”England” afleveret til DFDS. Der var gang i reparationsafdelingen, og motor- og turbolader-området gik også nogenlunde. Prisniveauet og dermed indtjeningen var dog af hensyn til konkurrencen desværre ikke så høj som ønskelig.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Litt.henv. tilføjet

2020-07-26T13:29:23Z

Litteratur: Litt.henv. tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2020, 13:29
Linje 148:		Linje 148:

	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27146384 Persillegartneren, Nødbremsen og alle de andre : nye og gamle øgenavne fra Helsingør og omegn / af Kenno Pedersen m.fl. Helsingør, 2007.]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27146384 Persillegartneren, Nødbremsen og alle de andre : nye og gamle øgenavne fra Helsingør og omegn / af Kenno Pedersen m.fl. Helsingør, 2007.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43795988 Mellem Kronborg og Helsingør. Af Lars Bjørn Madsen og Kenno Pedersen. Helsingør, 2005]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Skibsbyggeriet i Helsingør”, side 82-88).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Skibsbyggeriet i Helsingør”, side 82-88).]

Charlotte Fenger: /* Velstand gik uden om skibsværfter */ Mindre tilføjelse

2020-07-24T11:46:26Z

Velstand gik uden om skibsværfter: Mindre tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 24. jul. 2020, 11:46
Linje 70:		Linje 70:

	===Velstand gik uden om skibsværfter===		===Velstand gik uden om skibsværfter===
	1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd omkring Industrivej, [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]], hvor en større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev opført.		1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej, Ellehammersvej, [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]], hvor en større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev opført.

	Trods de vanskelige tider var ordretilgangen tilfredsstillende. Flere skibe blev bygget i den periode: de hidtil største fragtskibe "Henriette Mærsk" (1962) og "Torben Mærsk" (1963) til A.P. Møller samt to mere specielle fartøjer, fregatterne "Peder Skram" og "Herluf Trolle" til det danske søværn. I 1964 blev det store passagerskib ”England” afleveret til DFDS. Der var gang i reparationsafdelingen, og motor- og turbolader-området gik også nogenlunde. Prisniveauet og dermed indtjeningen var dog af hensyn til konkurrencen desværre ikke så høj som ønskelig.		Trods de vanskelige tider var ordretilgangen tilfredsstillende. Flere skibe blev bygget i den periode: de hidtil største fragtskibe "Henriette Mærsk" (1962) og "Torben Mærsk" (1963) til A.P. Møller samt to mere specielle fartøjer, fregatterne "Peder Skram" og "Herluf Trolle" til det danske søværn. I 1964 blev det store passagerskib ”England” afleveret til DFDS. Der var gang i reparationsafdelingen, og motor- og turbolader-området gik også nogenlunde. Prisniveauet og dermed indtjeningen var dog af hensyn til konkurrencen desværre ikke så høj som ønskelig.

	===Nye tiltag påkrævet===		===Nye tiltag påkrævet===

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 15:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Skibsvaerft Helsingoer-2.jpg\|500px\|right\|thumb\|Skibsværftet i Helsingør i 1938 - set fra oven. Tilhører Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Skibsvaerft Helsingoer-2.jpg\|500px\|right\|thumb\|Skibsværftet i Helsingør i 1938 - set fra oven. Tilhører Helsingør Kommunes Museer.]]
	Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke. Andre skibsværfter måtte også give op på grund af den internationale konkurrence. Ophævelsen af Øresundstolden i 1857 havde efterladt Helsingør i en form for tomrum, og skibsværftet havde, om ikke erstattet, så dog givet Helsingør en ny retning. Virksomheden udviklede sig til at blive den største og mest dominerende i Helsingør og fik stor betydning - ikke kun for beskæftigelsen og økonomien - men også for byens politiske, sociale og kulturelle liv.		Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke. Andre skibsværfter måtte også give op på grund af den internationale konkurrence. Ophævelsen af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] i 1857 havde efterladt Helsingør i en form for tomrum, og skibsværftet havde, om ikke erstattet, så dog givet Helsingør en ny retning. Virksomheden udviklede sig til at blive den største og mest dominerende i Helsingør og fik stor betydning - ikke kun for beskæftigelsen og økonomien - men også for byens politiske, sociale og kulturelle liv.
	[[Billede:Havnen2.jpg\|475px\|right\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]		[[Billede:Havnen2.jpg\|475px\|right\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]
	[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|right\|thumb\|475px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]		[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|right\|thumb\|475px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2022, 15:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Skibsvaerft Helsingoer-2.jpg\|~~700px~~\|thumb\|Skibsværftet i Helsingør i 1938 - set fra oven. Tilhører Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Skibsvaerft Helsingoer-2.jpg\|500px\|right\|thumb\|Skibsværftet i Helsingør i 1938 - set fra oven. Tilhører Helsingør Kommunes Museer.]]

	Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke. Andre skibsværfter måtte også give op på grund af den internationale konkurrence. Ophævelsen af Øresundstolden i 1857 havde efterladt Helsingør i en form for tomrum, og skibsværftet havde, om ikke erstattet, så dog givet Helsingør en ny retning. Virksomheden udviklede sig til at blive den største og mest dominerende i Helsingør og fik stor betydning - ikke kun for beskæftigelsen og økonomien - men også for byens politiske, sociale og kulturelle liv.		Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke. Andre skibsværfter måtte også give op på grund af den internationale konkurrence. Ophævelsen af Øresundstolden i 1857 havde efterladt Helsingør i en form for tomrum, og skibsværftet havde, om ikke erstattet, så dog givet Helsingør en ny retning. Virksomheden udviklede sig til at blive den største og mest dominerende i Helsingør og fik stor betydning - ikke kun for beskæftigelsen og økonomien - men også for byens politiske, sociale og kulturelle liv.
	[[Billede:~~b20208HelsingorVaerft19621113~~.jpg\|~~300px~~\|right\|thumb\|Helsingør Værft ~~13/11 1962~~. ~~Foto: Jørgen Rubæk Hansen~~]]		[[Billede:Havnen2.jpg\|475px\|right\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]
			[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|right\|thumb\|475px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]
	===En fremsynet iværksætter===		===En fremsynet iværksætter===
	Fremtiden bød på mange ændringer. De mest fremsynede havde indset, at dampskibe og skibe bygget af jern var sejlskibene klart overlegne og at de med tiden ville vinde indpas. De var ikke på samme måde som sejlskibe afhængige af vind og vejr. De havde efter Øresundstoldens ophævelse ikke behov for at lægge til for at betale told og havde heller ikke ikke behov for at proviantere så ofte. Den visionære [[Mads Holm \| Mads Christian Holm]] (1827-1892) begyndte allerede i 1870’erne at arbejde med planer om at etablere et skibsværft. Han forsøgte først at komme ind i ledelsen på B&W på Christianshavn, men blev køligt afvist af [http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/Carl_Frederik_Tietgen C. F. Tietgen].		Fremtiden bød på mange ændringer. De mest fremsynede havde indset, at dampskibe og skibe bygget af jern var sejlskibene klart overlegne og at de med tiden ville vinde indpas. De var ikke på samme måde som sejlskibe afhængige af vind og vejr. De havde efter Øresundstoldens ophævelse ikke behov for at lægge til for at betale told og havde heller ikke ikke behov for at proviantere så ofte. Den visionære [[Mads Holm \| Mads Christian Holm]] (1827-1892) begyndte allerede i 1870’erne at arbejde med planer om at etablere et skibsværft. Han forsøgte først at komme ind i ledelsen på B&W på Christianshavn, men blev køligt afvist af [http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/Carl_Frederik_Tietgen C. F. Tietgen].
Linje 70:		Linje 69:

	===Velstand gik uden om skibsværfter===		===Velstand gik uden om skibsværfter===
			[[Billede:b20208HelsingorVaerft19621113.jpg\|350px\|right\|thumb\|Helsingør Værft 13/11 1962. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej og Fabriksvej mellem [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]]. En større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev opført. Støberierne blev også flyttet ud i området, som navnet Støberivej er et minde om.		1960’erne blev præget af velstand, men ikke for skibsværfterne. På trods af de vanskelige tider gik det dog nogenlunde. Værftet investerede i nye anlæg, opkøbte arealer mod syd i området omkring Industrivej og Fabriksvej mellem [[Klostermosevej]] og [[Kongevejen]]. En større værkstedsbygning til rørarbejder samt svejsede konstruktioner blev opført. Støberierne blev også flyttet ud i området, som navnet Støberivej er et minde om.

Linje 80:		Linje 80:
	Konkurrencen blev barskere og barskere. Nationer, som aldrig havde bygget skibe før, begyndte at gøre det. Skibsværfter i Europa bukkede under for konkurrencen, indskrænkede eller lukkede helt. Lauritzen-koncernen havde i 1964 overtaget aktiemajoriteten i DFDS, herunder også Helsingør Værft. For yderligere at styrke de danske skibsværfter over for danske, men især udenlandske konkurrenter, blev koordineringsselskabet DAN-Værft A/S etableret i 1968. Dette selskab blev værfterne i Ålborg, Frederikshavn og Århus også en del af.		Konkurrencen blev barskere og barskere. Nationer, som aldrig havde bygget skibe før, begyndte at gøre det. Skibsværfter i Europa bukkede under for konkurrencen, indskrænkede eller lukkede helt. Lauritzen-koncernen havde i 1964 overtaget aktiemajoriteten i DFDS, herunder også Helsingør Værft. For yderligere at styrke de danske skibsværfter over for danske, men især udenlandske konkurrenter, blev koordineringsselskabet DAN-Værft A/S etableret i 1968. Dette selskab blev værfterne i Ålborg, Frederikshavn og Århus også en del af.
	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
	[[Billede:B21163Hovedbygn-1968.jpg\|left\| thumb\|~~330px~~\|Hovedbygningen 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		[[Billede:B21163Hovedbygn-1968.jpg\|left\| thumb\|325px\|Hovedbygningen 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	[[Billede:B22303Hovedbygning19700310.jpg\|right\|~~335px~~\|thumb\|Hovedbygning 10/3 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		[[Billede:B22303Hovedbygning19700310.jpg\|right\|325px\|thumb\|Hovedbygning 10/3 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|}		\|}

	===Nye direktører på svær opgave===		===Nye direktører på svær opgave===
	'''H.C. Steffensen''' (1919-2007), ansat på Helsingør Værft i 1944, overtog i 1963 ledelsen under særdeles vanskelige forhold. De fleste ordrer i den periode er danske og sker i tæt samarbejde med DFDS. En vis opmærksomhed vakte Pilgrimsskibet "Akbar", som i 1971 blev afleveret til Mogul Line i Indien. Den hårde konkurrence og den manglende mulighed for udvidelser i havneområdet gjorde det mere end vanskeligt at udvide værftets kapacitet.		'''H.C. Steffensen''' (1919-2007), ansat på Helsingør Værft i 1944, overtog i 1963 ledelsen under særdeles vanskelige forhold. De fleste ordrer i den periode er danske og sker i tæt samarbejde med DFDS. En vis opmærksomhed vakte Pilgrimsskibet "Akbar", som i 1971 blev afleveret til Mogul Line i Indien. Den hårde konkurrence og den manglende mulighed for udvidelser i havneområdet gjorde det mere end vanskeligt at udvide værftets kapacitet.
	[[Billede:B25012Esmann-19731211.jpg\|thumb\|right\|~~200px~~\|H. J. Esmann Olesen og Erland Thrane, direktører for henholdsvis Helsingør Værft og Stålvalseværket i Frederiksværk. Foto Jørgen Rubæk Hansen 11/12 1973]]		[[Billede:B25012Esmann-19731211.jpg\|thumb\|right\|300px\|H. J. Esmann Olesen og Erland Thrane, direktører for henholdsvis Helsingør Værft og Stålvalseværket i Frederiksværk. Foto Jørgen Rubæk Hansen 11/12 1973]]

	I begyndelsen af 1970'erne afløses H.C. Steffensen af '''H.J. Esmann Olesen''' (1927-2014). Med megen kreativitet og stor ihærdighed undersøgte han nye muligheder og markeder. Konkurrencen om at bygge store skibe var udelukket, men at bygge specielle skibe var for Helsingør Værft overlevelsen. Den strategi gav ordrer til Cuba, Irak og Saudi Arabien. Cuba havde betalingsproblemer og skabte problemer for værftet med likviditeten. Ordrerne til de to øvrige lande bestod i luksuriøse skibe som ”flydende paladser”, men uforudsete tekniske problemer og øget timeforbrug fik økonomien til at vakle.		I begyndelsen af 1970'erne afløses H.C. Steffensen af '''H.J. Esmann Olesen''' (1927-2014). Med megen kreativitet og stor ihærdighed undersøgte han nye muligheder og markeder. Konkurrencen om at bygge store skibe var udelukket, men at bygge specielle skibe var for Helsingør Værft overlevelsen. Den strategi gav ordrer til Cuba, Irak og Saudi Arabien. Cuba havde betalingsproblemer og skabte problemer for værftet med likviditeten. Ordrerne til de to øvrige lande bestod i luksuriøse skibe som ”flydende paladser”, men uforudsete tekniske problemer og øget timeforbrug fik økonomien til at vakle.
Linje 117:		Linje 117:
	\|+ '''Billedgalleri'''		\|+ '''Billedgalleri'''
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:Hg-02Dronningen.jpg\|thumb\|~~150px~~\|Hjuldamperen Dronningen af Kalundborg på ophalerbeddingen. Skibet, der er bygget i England, blev dansk i 1888. Det forliste i 1916]]		\|[[Billede:Hg-02Dronningen.jpg\|thumb\|300px\|Hjuldamperen Dronningen af Kalundborg på ophalerbeddingen. Skibet, der er bygget i England, blev dansk i 1888. Det forliste i 1916]]
	\|[[Billede: Hg-04folk-i-kran.jpg\|thumb\|~~150px~~\|Mænd i en kran/wirespil monteret på et skib. År?]]		\|[[Billede: Hg-04folk-i-kran.jpg\|thumb\|225px\|Mænd i en kran/wirespil monteret på et skib. År?]]
	\|[[Billede:Hg-05mand-i-kran.jpg\|thumb\|~~150px~~\|En mand i kran/wirespil monteret på et skib. År?]]		\|[[Billede:Hg-05mand-i-kran.jpg\|thumb\|225px\|En mand i kran/wirespil monteret på et skib. År?]]
	\|[[Billede:H.V.Grovsmedien.1928.jpg\|thumb\|~~150px~~\|Grovsmedien 1928. Der arbejdes ved ambolte og esser]]		\|[[Billede:H.V.Grovsmedien.1928.jpg\|thumb\|225px\|Grovsmedien 1928. Der arbejdes ved ambolte og esser]]
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:Skib-i-dok1960.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Skib i tørdok ca. 1960]]		\|[[Billede:Skib-i-dok1960.jpg\|150x\|thumb\|Skib i tørdok ca. 1960]]
	\|[[Billede:b20158Sprogoe196201.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Stabelafløbning januar 1962 - dobbeltdækkeren Sprogø. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:b20158Sprogoe196201.jpg\|225px\|thumb\|Stabelafløbning januar 1962 - dobbeltdækkeren Sprogø. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B20219Disko_19630213.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Grøndlandsskibet Disko på værft. Det ligger skævt på grund af en tankprøve. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/2 1963]]		\|[[Billede:B20219Disko_19630213.jpg\|225px\|thumb\|Grøndlandsskibet Disko på værft. Det ligger skævt på grund af en tankprøve. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/2 1963]]
	\|[[Billede:B20330Stabelafloeb-19650923.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Stabelafløbning 23/9 1965. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B20330Stabelafloeb-19650923.jpg\|225px\|thumb\|Stabelafløbning 23/9 1965. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:B21289Stabelafloeb-19680613.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Stabelafløbning M/S Dorte Skou 13/6 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B21289Stabelafloeb-19680613.jpg\|300px\|thumb\|Stabelafløbning M/S Dorte Skou 13/6 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B21557MS_Polsk_skib_paa_vaerft_19690213.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Det polske skib M/S Gründwalaed på værft 13/2 1969. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B21557MS_Polsk_skib_paa_vaerft_19690213.jpg\|225px\|thumb\|Det polske skib M/S Gründwalaed på værft 13/2 1969. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B21664MS_Sweborg_repareres_19690508.jpg\|~~150px~~\|thumb\|M/S Sweborg under reparation 8/5 1969. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B21664MS_Sweborg_repareres_19690508.jpg\|225px\|thumb\|M/S Sweborg under reparation 8/5 1969. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B21898Sveaborg-19700227.jpg\|~~150px~~\|thumb\|M/S Sveaborg i Helsingør havn 27/2 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B21898Sveaborg-19700227.jpg\|225px\|thumb\|M/S Sveaborg i Helsingør havn 27/2 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:B22099Ariel-19700917.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Søsætning af MS Ariel, Helsinki 17/9 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B22099Ariel-19700917.jpg\|300px\|thumb\|Søsætning af MS Ariel, Helsinki 17/9 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B22221To_nye_skibe_19701215.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Dagmar Skou og Ariel. To nye skibe på værftet 15/12 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B22221To_nye_skibe_19701215.jpg\|225px\|thumb\|Dagmar Skou og Ariel. To nye skibe på værftet 15/12 1970. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B22932Kystyacht-19720518.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Dansk fregat (Peder Skram eller Herluf Trolle) i Helsingør Havn (værftet) 18/5 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B22932Kystyacht-19720518.jpg\|225px\|thumb\|Dansk fregat (Peder Skram eller Herluf Trolle) i Helsingør Havn (værftet) 18/5 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
	\|[[Billede:B30041DorteSkou730516.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Dorit Skou bliver døbt af 11 årige Mette Gundel 16/5 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]		\|[[Billede:B30041DorteSkou730516.jpg\|225px\|thumb\|Dorit Skou bliver døbt af 11 årige Mette Gundel 16/5 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:B30409HV740328.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Krydstogtskibet Golden Odyssey blev bygget til rederiet Royal Cruise Line, Piræus. Foto Anne-Sofie Rubæk 28/3 1974]]		\|[[Billede:B30409HV740328.jpg\|300px\|thumb\|Krydstogtskibet Golden Odyssey blev bygget til rederiet Royal Cruise Line, Piræus. Foto Anne-Sofie Rubæk 28/3 1974]]
	\|[[Billede:B24650Olieulykke19750618.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Olieulykke/oliepletter på den nybyggede færge Maren Mols 18/6 1975. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		\| [[Billede:B31090MetteM750130.jpg\|225px\|thumb\|Mette Mols 30/1 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
	\|[[Billede:B26192byggenr.-417.jpg\|~~150px~~\|thumb\|Ro-Ro-skibet Dana Optima er næsten færdigt. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978]]		\|[[Billede:B24650Olieulykke19750618.jpg\|225px\|thumb\|Olieulykke/oliepletter på den nybyggede færge Maren Mols 18/6 1975. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
			\|[[Billede:B26192byggenr.-417.jpg\|225px\|thumb\|Ro-Ro-skibet Dana Optima er næsten færdigt. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978]]
	\|}		\|}