Helsingør Museer - Versionshistorie

Bente Thomsen: /* Problemer for museet */

2024-01-15T10:52:32Z

Problemer for museet

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2024, 10:52
Linje 51:		Linje 51:
	Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.		Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.

	[[Billede:klar1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Strandgade 91, ~~Skibsklarerergården~~. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.]]		[[Billede:klar1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Strandgade 91, Skibsklarerergaarden. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.]]

	Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.		Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.
Linje 65:		Linje 65:
	1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.		1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.

	[[Billede:skriver1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Skriverstuen på ~~Skibsklarerergården~~. Foto: Bente Thomsen.]]		[[Billede:skriver1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergaarden. Foto: Bente Thomsen.]]

	==Nye veje==		==Nye veje==

Bente Thomsen: /* Nye veje */

2024-01-15T10:50:29Z

Nye veje

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2024, 10:50
Linje 73:		Linje 73:
	Det blev derefter besluttet, at Bymuseet skulle flytte til Kulturværftet, hvor museet på sigt kan få et udstillingsareal svarende til det i Karmeliterhuset. I løbet af sommeren 2022 flyttede administrationen til Kulturværftet og ved udgangen af august 2022 lukkede Karmeliterhuset endeligt. Dets anvendelse fremover er endnu ikke besluttet (maj 2023).		Det blev derefter besluttet, at Bymuseet skulle flytte til Kulturværftet, hvor museet på sigt kan få et udstillingsareal svarende til det i Karmeliterhuset. I løbet af sommeren 2022 flyttede administrationen til Kulturværftet og ved udgangen af august 2022 lukkede Karmeliterhuset endeligt. Dets anvendelse fremover er endnu ikke besluttet (maj 2023).

	1. februar 2023 åbnede Værftsmuseet en udstilling med titlen “Stemmer fra Værftet”. Midt i juni 2023 ~~åbner~~ Museet en ny udstilling med titlen “Turen går til Helsingør”.		1. februar 2023 åbnede Værftsmuseet en udstilling med titlen “Stemmer fra Værftet”. Midt i juni 2023 åbnede Museet en ny udstilling med titlen “Turen går til Helsingør”. Udstillingen kan ses indtil sommeren 2024.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Bente Thomsen: /* Museernes ledelse */

2024-01-15T10:49:11Z

Museernes ledelse

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2024, 10:49
Linje 35:		Linje 35:
	==Museernes ledelse==		==Museernes ledelse==

	I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat.		I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat. David Høyer stoppede på museet den 1. oktober 2023, da han havde fået stillingen som leder af Frihedsmuseet og Krigsmuseet.

			I januar 2024 tiltrådte Sebastian Gyrst-Longsig Christensen som ny leder af Museerne Helsingør.

	[[Billede:karmhus.jpg\|350px\|right\|thumb\|Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:karmhus.jpg\|350px\|right\|thumb\|Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.]]

Bente Thomsen: /* Problemer for museet */

2023-05-05T07:17:49Z

Problemer for museet

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2023, 07:17
Linje 65:		Linje 65:
	[[Billede:skriver1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]		[[Billede:skriver1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]

	I løbet af ~~2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse~~ og ~~drift~~.		==Nye veje==

			Det viste sig hurtigt, at Karmeliterhuset, museumsbygningen i Sct. Annægade, ikke egnede sig til museumsdrift. Rummene var for små, sikringsforholdene for dårlige og adgangen for handicappede alt for ringe, da bygningen er i to etager uden elevator.

			Det blev derefter besluttet, at Bymuseet skulle flytte til Kulturværftet, hvor museet på sigt kan få et udstillingsareal svarende til det i Karmeliterhuset. I løbet af sommeren 2022 flyttede administrationen til Kulturværftet og ved udgangen af august 2022 lukkede Karmeliterhuset endeligt. Dets anvendelse fremover er endnu ikke besluttet (maj 2023).

			1. februar 2023 åbnede Værftsmuseet en udstilling med titlen “Stemmer fra Værftet”. Midt i juni 2023 åbner Museet en ny udstilling med titlen “Turen går til Helsingør”.

	===Litteratur===		===Litteratur===

HelsingorAdmin med 4. jan. 2022, 13:30

2022-01-04T13:30:13Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 13:30
Linje 63:		Linje 63:
	1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.		1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.

	[[Billede:skriver1.jpg\|~~400px~~\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]		[[Billede:skriver1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]

	I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.		I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.

HelsingorAdmin med 4. jan. 2022, 13:28

2022-01-04T13:28:12Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 13:28
Linje 11:		Linje 11:
	Hidtil havde museet været drevet af frivillige, som ikke havde speciel faglig viden. Borgmester Peder Christensen krævede, at en fagligt kompetent person skulle lede museet, og Knud Klem, som var leder af Handels- og Søfartsmuseet, blev overtalt til også at påtage sig ledelsen af Bymuseet. Denne post bestred han fra 1939 til 1973. Hans efterfølger på Handels- og Søfartsmuseet Henning Henningsen blev derefter tilsynsførende, idet Bymuseet i 1973 fik egen professionel ledelse.		Hidtil havde museet været drevet af frivillige, som ikke havde speciel faglig viden. Borgmester Peder Christensen krævede, at en fagligt kompetent person skulle lede museet, og Knud Klem, som var leder af Handels- og Søfartsmuseet, blev overtalt til også at påtage sig ledelsen af Bymuseet. Denne post bestred han fra 1939 til 1973. Hans efterfølger på Handels- og Søfartsmuseet Henning Henningsen blev derefter tilsynsførende, idet Bymuseet i 1973 fik egen professionel ledelse.

	[[Billede:musind.jpg\|~~400px~~\|right\|thumb\|Indgangen til Helsingør Museum i Sct. Annagade. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:musind.jpg\|350px\|right\|thumb\|Indgangen til Helsingør Museum i Sct. Annagade. Foto: Kaj Madsen.]]

	==Ny fase i museets liv==		==Ny fase i museets liv==
Linje 23:		Linje 23:
	I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.		I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.

	[[Billede:musmodel.jpg\|~~300px~~\|left\|thumb\|Udsnit af bymodellen på Bymuseet.]]		[[Billede:musmodel.jpg\|350px\|left\|thumb\|Udsnit af bymodellen på Bymuseet.]]

	I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.		I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.
Linje 37:		Linje 37:
	I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat.		I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat.

	[[Billede:karmhus.jpg\|~~400px~~\|right\|thumb\|Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:karmhus.jpg\|350px\|right\|thumb\|Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.]]

	==Problemer for museet==		==Problemer for museet==
Linje 49:		Linje 49:
	Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.		Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.

	[[Billede:klar1.jpg\|~~400px~~\|right\|thumb\|Strandgade 91, Skibsklarerergården. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.]]		[[Billede:klar1.jpg\|350px\|right\|thumb\|Strandgade 91, Skibsklarerergården. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.]]

	Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.		Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.

HelsingorAdmin: /* Ny fase i museets liv */

2022-01-04T13:27:12Z

Ny fase i museets liv

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 13:27
Linje 23:		Linje 23:
	I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.		I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.

	[[Billede:musmodel.jpg\|~~400px~~\|left\|thumb\|Udsnit af bymodellen på Bymuseet.]]		[[Billede:musmodel.jpg\|300px\|left\|thumb\|Udsnit af bymodellen på Bymuseet.]]

	I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.		I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.

HelsingorAdmin med 4. jan. 2022, 13:26

2022-01-04T13:26:30Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 13:26
Linje 11:		Linje 11:
	Hidtil havde museet været drevet af frivillige, som ikke havde speciel faglig viden. Borgmester Peder Christensen krævede, at en fagligt kompetent person skulle lede museet, og Knud Klem, som var leder af Handels- og Søfartsmuseet, blev overtalt til også at påtage sig ledelsen af Bymuseet. Denne post bestred han fra 1939 til 1973. Hans efterfølger på Handels- og Søfartsmuseet Henning Henningsen blev derefter tilsynsførende, idet Bymuseet i 1973 fik egen professionel ledelse.		Hidtil havde museet været drevet af frivillige, som ikke havde speciel faglig viden. Borgmester Peder Christensen krævede, at en fagligt kompetent person skulle lede museet, og Knud Klem, som var leder af Handels- og Søfartsmuseet, blev overtalt til også at påtage sig ledelsen af Bymuseet. Denne post bestred han fra 1939 til 1973. Hans efterfølger på Handels- og Søfartsmuseet Henning Henningsen blev derefter tilsynsførende, idet Bymuseet i 1973 fik egen professionel ledelse.

	[[Billede:musind.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Indgangen til Helsingør Museum i Sct. Annagade. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:musind.jpg\|400px\|right\|thumb\|Indgangen til Helsingør Museum i Sct. Annagade. Foto: Kaj Madsen.]]

	==Ny fase i museets liv==		==Ny fase i museets liv==
Linje 37:		Linje 37:
	I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat.		I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat.

	[[Billede:karmhus.jpg\|~~300px~~\|right\|thumb\|Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.]]		[[Billede:karmhus.jpg\|400px\|right\|thumb\|Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.]]

	==Problemer for museet==		==Problemer for museet==
Linje 49:		Linje 49:
	Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.		Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.

	[[Billede:klar1.jpg\|~~300px~~\|right\|thumb\|Strandgade 91, Skibsklarerergården. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.]]		[[Billede:klar1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Strandgade 91, Skibsklarerergården. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.]]

	Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.		Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.
Linje 63:		Linje 63:
	1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.		1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.

	[[Billede:skriver1.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]		[[Billede:skriver1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]

	I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.		I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.

HelsingorAdmin: /* Ny fase i museets liv */

2022-01-04T13:25:20Z

Ny fase i museets liv

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 13:25
Linje 23:		Linje 23:
	I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.		I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.

	[[Billede:musmodel.jpg\|~~250px~~\|left\|thumb\|Udsnit af bymodellen på Bymuseet.]]		[[Billede:musmodel.jpg\|400px\|left\|thumb\|Udsnit af bymodellen på Bymuseet.]]

	I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.		I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.

Bente Thomsen: /* Ny fase i museets liv */

2021-10-28T09:05:48Z

Ny fase i museets liv

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 09:05
Linje 27:		Linje 27:
	I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.		I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.

	I 1995 åbnede [[~~Skibsklarerergården~~]], som restauratør [[Søren Fisker]] havde købt i 1993 og efterfølgende havde finansieret restaureringen af. Restaureringen foregik i 1994-95 i samarbejde med Nationalmuseet. Museet fik lov at bruge stueetagen, Søren Fisker boede selv på 1. sal. I 2000 købte murermester Bjarne Rasmussen ejendommen af Søren Fisker. På det tidspunkt var bygningen i så dårlig stand, at den var lukningstruet. Kommunen måtte gå ind og finde en økonomisk løsningsmodel, som kunne redde Klarerergården. Efter restaureringen blev Skibsklarerergården indrettet til museum i årene 2005/06. Et håndbryggeri blev i 2006 indrettet i Klarerergårdens vaskehus i gården, men blev lukket igen i 2011, da sponsoren Carlsberg ikke ville fortsætte med at finansiere det.		I 1995 åbnede [[Skibsklarerergaarden]], som restauratør [[Søren Fisker]] havde købt i 1993 og efterfølgende havde finansieret restaureringen af. Restaureringen foregik i 1994-95 i samarbejde med Nationalmuseet. Museet fik lov at bruge stueetagen, Søren Fisker boede selv på 1. sal. I 2000 købte murermester Bjarne Rasmussen ejendommen af Søren Fisker. På det tidspunkt var bygningen i så dårlig stand, at den var lukningstruet. Kommunen måtte gå ind og finde en økonomisk løsningsmodel, som kunne redde Klarerergården. Efter restaureringen blev Skibsklarerergården indrettet til museum i årene 2005/06. Et håndbryggeri blev i 2006 indrettet i Klarerergårdens vaskehus i gården, men blev lukket igen i 2011, da sponsoren Carlsberg ikke ville fortsætte med at finansiere det.

	Byarkivet, som hidtil havde haft hjemme på Karmeliterhusets loft, blev i løbet af vinteren 2004/05 flyttet til det gamle sprøjtehus i Skt. Annagade 45.		Byarkivet, som hidtil havde haft hjemme på Karmeliterhusets loft, blev i løbet af vinteren 2004/05 flyttet til det gamle sprøjtehus i Skt. Annagade 45.