Helsingør Kommune - generel beskrivelse - Versionshistorie

Charlotte Fenger: En masse links rettet

2024-05-07T07:06:54Z

En masse links rettet

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2024, 07:06
Linje 16:		Linje 16:
	Kommunen er rig på mange mindre søer, sumpe, og moser - i alt omkring 5.000. Til kommunens største søer hører den østlige bred af Esrum Sø – iøvrigt landets mest vandrige sø -, Gurre Sø og de nævnte 29 navngivne søer, moser og damme i Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov. Dertil kommer flere mindre søer, som i dag er udtørrede, bl.a. de store søer [[Skindersø]] og [[Brundam]].		Kommunen er rig på mange mindre søer, sumpe, og moser - i alt omkring 5.000. Til kommunens største søer hører den østlige bred af Esrum Sø – iøvrigt landets mest vandrige sø -, Gurre Sø og de nævnte 29 navngivne søer, moser og damme i Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov. Dertil kommer flere mindre søer, som i dag er udtørrede, bl.a. de store søer [[Skindersø]] og [[Brundam]].

	Kommunen er overordentlig rig på skove og kan desuden fremvise en af landets ældste plantager [[Hornbæk]] samt den lidt yngre [[Horneby Sand Plantage]]. Dertil kommer hegnene [[Klosterris]]~~, Teglstrup~~, [[~~Nyrup~~]], [[~~Kelleris~~]] og [[Krogenberg Hegn\|Krogenberg]], [[Danstrup]] samt vangene [[~~Risby Hegn~~\|~~Risby Vang~~]], [[Gurre Vang]] og [[Egebæksvang]] og endelig [[Horserød]] og [[Hammermølleskovene]].		Kommunen er overordentlig rig på skove og kan desuden fremvise en af landets ældste plantager [[Hornbæk]] samt den lidt yngre [[Horneby Sand Plantage]]. Dertil kommer hegnene [[Risby Hegn\|Risby]], [[Klosterris Hegn\|Klosterris]], [[Teglstrup Hegn\|Teglstrup]], [[Nyrup Hegn\|Nyrup]], og [[Krogenberg Hegn\|Krogenberg]], Danstrup samt vangene, [[Kelleris Vang\|Kelleris]], [[Gurre Vang\|Gurre]] og [[Egebæksvang\|Egebæk]] og endelig Horserød og Hammermølleskovene.

			Kommunen er overordentlig rig på skove og kan desuden fremvise en af landets ældste plantager Hornbæk samt den lidt yngre Horneby Sand Plantage. Dertil kommer hegnene

	== Jægerstenalderen og bondestenalderen ==		== Jægerstenalderen og bondestenalderen ==
Linje 39:		Linje 41:
	Især på de sandede jorder findes kommunens mange skove og plantager. I alt dækker skovene omkring 30% af kommunens jorder. I slutningen af oldtiden og den ældste middelalder var det nordøstlige Sjælland dækket af en meget stor skov kaldet Ørved eller rettere Ørwith – skoven ved Øret. En almindingskov, dvs. en skov, der ikke var underkastet nogen ejendomsret. Men allerede i den tidlige middelalder erhvervede kongen skoven. Senere i middelalderen blev skoven opdelt i tre større skovstrækninger Østerskoven mod nordøst, Vesterskoven vest for Nyrup og Sønderskoven der omfattede den nuværende [[Horserød Hegn]] ned til [[Tikøb]] og [[Gurre]].		Især på de sandede jorder findes kommunens mange skove og plantager. I alt dækker skovene omkring 30% af kommunens jorder. I slutningen af oldtiden og den ældste middelalder var det nordøstlige Sjælland dækket af en meget stor skov kaldet Ørved eller rettere Ørwith – skoven ved Øret. En almindingskov, dvs. en skov, der ikke var underkastet nogen ejendomsret. Men allerede i den tidlige middelalder erhvervede kongen skoven. Senere i middelalderen blev skoven opdelt i tre større skovstrækninger Østerskoven mod nordøst, Vesterskoven vest for Nyrup og Sønderskoven der omfattede den nuværende [[Horserød Hegn]] ned til [[Tikøb]] og [[Gurre]].

	Dele af skovene tilhørte, foruden kongen, Esrum Kloster f.eks [[Klosterris Hegn \| Klosterris]], mens mindre skove mod øst har tilhørt de tre tiggermunkeordener i Helsingør. Efter reformationen samlede Frederik 2. enorme skovområder i hele Nordsjælland til sin vildtbane og til ~~grundlæggelsen~~ af stutteriet. Fra midten af 1500-årene hørte de kongelige, indhegnede vange under slottene [[Gurre Slot\|Gurre]] og [[Krogen]]/ [[Kronborg]]. I 1681 beskrives Sønderskoven og vangene i Gurre, Teglstrup og Egebæk under ”Kongens overdrev”. Skovene tjente som kongens vildtbane og græsning for det kongelige ladegårdsrytteri.		Dele af skovene tilhørte, foruden kongen, Esrum Kloster f.eks [[Klosterris Hegn \| Klosterris]], mens mindre skove mod øst har tilhørt de tre tiggermunkeordener i Helsingør. Efter reformationen samlede Frederik 2. enorme skovområder i hele Nordsjælland til sin vildtbane og til grundlæggelseln af stutteriet. Fra midten af 1500-årene hørte de kongelige, indhegnede vange under slottene [[Gurre Slot\|Gurre]],
			[[Krogen - borganlæg\|Krogen]]/[[Kronborg]]. I 1681 beskrives Sønderskoven og vangene i Gurre, Teglstrup og Egebæk under ”Kongens overdrev”. Skovene tjente som kongens vildtbane og græsning for det kongelige ladegårdsrytteri.
			500-1600-årenes sandflugt omkring landsbyerne [[Saunte]], [[Hornbæk]] og [[Horneby]] dannedes det store sandsflugtsdige som en kombination af intensiv dyrkning, skovfældning og nordvestenvind. For at stoppe sandflugten blev der opsat gærder og vidjehegn. Først med anlæggelsen af [[Hornbæk Plantage]] i 1793-1858 og [[Horneby Sand Plantage]] i 1864-1900 ophørte sandflugten. Til kommunens øvrige skove hørte nu hegnene [[Nyrup Hegn\|Nyrup]], [[Krogenberg Hegn\|Krogenberg]], [[Klosterris Hegn\|Klosterris]], [[Horserød Hegn\|Horserød]] og [[Kelleris Vang]].

	I forbindelse med 1500-1600-årenes sandflugt omkring landsbyerne [[Saunte]], [[Hornbæk]] og [[Horneby]] dannedes det store sandsflugtsdige som en kombination af intensiv dyrkning, skovfældning og nordvestenvind. For at stoppe sandflugten blev der opsat gærder og vidjehegn. Først med anlæggelsen af [[Hornbæk Plantage]] i 1793-1858 og [[Horneby Sands Plantage]] i 1864-1900 ophørte sandflugten. Til kommunens øvrige skove hørte nu hegnene [[Nyrup Hegn\|Nyrup]], [[Krogenberg Hegn\|Krogenberg]], [[Kelleris Hegn\|Kelleris]], [[Klosterris Hegn\|Klosterris]] og [[Horserød Hegn\|Horserød]].

	Skovenes skarpe afgræsninger til de omgivende marker i dag er et udslag af det kongelige stutteris opløsning og fredsskovforordningen 1805. Overalt ses de karakteristiske fredskovsdiger i form af stengærder og jordvolde, oprindelig med en grøft ved digets yderkant, der skulle hindre kreaturer i at græsse i fredskoven. Herved adskilte skovene sig fra tiden før fredskovsforordningen.		Skovenes skarpe afgræsninger til de omgivende marker i dag er et udslag af det kongelige stutteris opløsning og fredsskovforordningen 1805. Overalt ses de karakteristiske fredskovsdiger i form af stengærder og jordvolde, oprindelig med en grøft ved digets yderkant, der skulle hindre kreaturer i at græsse i fredskoven. Herved adskilte skovene sig fra tiden før fredskovsforordningen.

Linje 56:		Linje 58:
	I 1917-1918 blev [[Hellebæk Kirke]] bygget ved skrænten ud mod Øresund. Den blev opført på en granitsokkel med pudsede hvide mure smykket med pilastre med volutekapitæler, sortglasserede tegl og et lille spir.		I 1917-1918 blev [[Hellebæk Kirke]] bygget ved skrænten ud mod Øresund. Den blev opført på en granitsokkel med pudsede hvide mure smykket med pilastre med volutekapitæler, sortglasserede tegl og et lille spir.

	[[Gurre Kirke]] blev bygget samtidig i 1917-1918 på den skovklædte bakke kaldet Spidsbjerg i Nyrup Hegn. Den er opført på en sokkel af marksten. Facaderne er pudsede og kalkede. Skibet har tøndehvælv og afsluttes med en halvrund korniche. Brinken, som kirken ligger på, er anlagt i terrasser med trapper og benyttes som kirkegård.		[[Gurre Kirke]] blev bygget samtidig i 1917-1918 på den skovklædte bakke kaldet [[Spidsbjerg]] i [[Nyrup Hegn]]. Den er opført på en sokkel af marksten. Facaderne er pudsede og kalkede. Skibet har tøndehvælv og afsluttes med en halvrund korniche. Brinken, som kirken ligger på, er anlagt i terrasser med trapper og benyttes som kirkegård.

	I Helsingør ligger fra gammel tid [[Sct. Mariæ Kirke\|Sct. Mariæ]] og [[Skt. Olai Kirke\|Skt. Olai]] kirker. I 1930 opførte den katolske kirke Skt. Vincent i Nygade samt et kapel i samme gade. Af nye kirker i kommunen er [[Sthens Kirke]] fra 1983, [[Vestervang Kirke]] fra 1965 og [[Mørdrup Kirke]] fra 1976.		I Helsingør ligger fra gammel tid [[Sct. Mariæ Kirke\|Sct. Mariæ]] og [[Skt. Olai Kirke\|Skt. Olai]] kirker. I 1930 opførte den katolske kirke Skt. Vincent i Nygade samt et kapel i samme gade. Af nye kirker i kommunen er [[Sthens Kirke]] fra 1983, [[Vestervang Kirke]] fra 1965 og [[Mørdrup Kirke]] fra 1976.

Charlotte Fenger: /* Jægerstenalderen og bondestenalderen */

2018-07-19T12:56:44Z

Jægerstenalderen og bondestenalderen

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:56
Linje 22:		Linje 22:
	Da havstigningen var på sit højeste for omkring 8.000 år siden, lå bopladserne fortrinsvis langs kysterne og ved de store åudløb ved [[Villingebækken]] og [[Egebækken]].		Da havstigningen var på sit højeste for omkring 8.000 år siden, lå bopladserne fortrinsvis langs kysterne og ved de store åudløb ved [[Villingebækken]] og [[Egebækken]].

	En boplads med meget velbevarede ornamenterede benredskaber er udgravet ved den mindre fjordarm ved [[Bergmandsdal]] på Strandvejen. Løsfund af redskaber vidner om de første bønders tid for 6.000 år siden langs den store eng eller made ved Egebækken. Fra den tid stammer også et lille offerfund ved den gamle strandvej (Gammel Strandvej og Gl. Strandvej). Den løber bag om Ny Strandvej mod syd gennem Tibberup og Humlebæk Strandvej ~~og fortsættervidere mod Humlebæk~~. Redskaber af flint fra hele stenalderen er fundet i [[Rolighedsmoserne]] og på bakken ved [[Sindshvile]], hvor der måske har været en jagtstation. På Storeø i [[Gurre Sø]] er fundet flintaffald, der stammer fra en jagtplads i den ældre stenalder. Mod nord i [[Horneby Fælled]] er gjort et stort fund af hulslebne flintøkser fra bondestenalderen.		En boplads med meget velbevarede ornamenterede benredskaber er udgravet ved den mindre fjordarm ved [[Bergmandsdal]] på Strandvejen. Løsfund af redskaber vidner om de første bønders tid for 6.000 år siden langs den store eng eller made ved Egebækken. Fra den tid stammer også et lille offerfund ved den gamle strandvej (Gammel Strandvej mod Espergærde og Gl. Strandvej mod Humlebæk). Den gamle strandvej løber bag om Ny Strandvej mod syd gennem Tibberup og fortsætter mod Humlebæk ad Humlebæk Strandvej. Redskaber af flint fra hele stenalderen er fundet i [[Rolighedsmoserne]] og på bakken ved [[Sindshvile]], hvor der måske har været en jagtstation. På Storeø i [[Gurre Sø]] er fundet flintaffald, der stammer fra en jagtplads i den ældre stenalder. Mod nord i [[Horneby Fælled]] er gjort et stort fund af hulslebne flintøkser fra bondestenalderen.

	Byggeriet af de mange storstensgrave, dysser og jættestuer fandt sted i løbet af 500 år fra omkring 5.500 til 5.000 år siden. De findes i dag velbevarede i skovene i kommunen. Bortset fra en enkelt er ingen af dem arkæologisk undersøgt eller restaureret.		Byggeriet af de mange storstensgrave, dysser og jættestuer fandt sted i løbet af 500 år fra omkring 5.500 til 5.000 år siden. De findes i dag velbevarede i skovene i kommunen. Bortset fra en enkelt er ingen af dem arkæologisk undersøgt eller restaureret.

Charlotte Fenger: Navn rettet mm

2018-07-19T12:45:42Z

Navn rettet mm

Vis ændringer

HelsingorAdmin: Siden blev oprettet: '''Helsingør Kommune''' er oprettet ved kommunalreformen i 1970 ved sammenlægning af Helsingør købstadskommune og Tikøb sognekommune, der var en af landets største. Den ha...

2012-05-13T13:14:15Z

Siden blev oprettet: '''Helsingør Kommune''' er oprettet ved kommunalreformen i 1970 ved sammenlægning af Helsingør købstadskommune og Tikøb sognekommune, der var en af landets største. Den ha...

Ny side

'''Helsingør Kommune''' er oprettet ved kommunalreformen i 1970 ved sammenlægning af Helsingør købstadskommune og Tikøb sognekommune, der var en af landets største. Den havde 6.000 indbyggere i 1840 og ca. 21.000 i 1970. Helsingør købstadskommune havde henholdsvis omkring 7700 og 31.000 i 1970. I 2007 havde kommunen 65.000 indbyggere. Ved kommunalreformen i 2007 blev der blev ikke ændret ved kommunens størrelse.

[[Billede:Byvåben 1976.jpg|thumb|175px|right]]

== Landskabet ==
Kommunens 21 km lange kyststrækning består af en 50 – 100 m bred bræmme af stenalderens Littorinahavs hævede havbund for foden af en 20 – 40 m høj kystskrænt. I [[Horneby Sand]] viser mange strandvoldinger, at kysten i stenalderen har været udsat for langt større bølgeslag end nutidens. Købstaden Helsingør ligger på den bredeste forstrand – ”øret” ud mod Øresund, hvor afstanden til Skånekysten blot er på 3,9 km. Forskellige løsfund viser, at øret har været beboet i oldtiden.

Landskabet omkring Helsingør er meget varieret; fra den jævne flade ungmoræne med de bedste jorder omkring [[Borsholm]], [[Havreholm]] til de mere sandede omkring [[Saunte]] (sandet) og det kuperede, mere lerede landskab omkring [[Tikøb]]. Fra Horneby-Hornbæk strækker sig en ås fra vest mod syd øst ned over [[Gurre Sø]]. På åsens sydligste del i Gurre Søs sydligste ende ligger ruinen af det middelalderlige [[Gurre Slot]].

Vest for Helsingørs gamle byjorder, der grænser op til [[Klostermose |Klostermosen]] og [[Pindemose | Pindemosen]] i [[Teglstrup Hegn]] ligger det store fælles overdrev for landsbyerne Borsholm, Saunte, [[Skibstrup]], [[Apperup]], [[Horserød]], [[Ørsholt]], [[Ratterup]], [[Gurre]], [[Nyrup]], samt [[Rørtang]]. I 1970’erne blev overdrevet gennemskåret af Skindersøvej der fører fra Kongevejen ud til kysten til den tætte bebyggelse ved [[Aalsgaarde]].

Landskabet omkring Hellebæk bærer præg af den langvarige udnyttelse af omegnens vandressourcer. I Teglstrup Hegn og Hammermølleskov findes der i alt 29 navngivne søer, moser og damme, hvor man gennem naturlige vandløb og gravede kanaler kunne lede vandet ned til Hellebækken. Denne hovedmøllestrøm har gennem tiderne forsynet op til 7 samtidige vandmøller, først kornmøllen fra 1576, så Christian IV's store virksomhed med en hammermølle og smelte-/ kobbermølle til videreforarbejdning af de i Helsingør Gethus støbte kanoner og kirkeklokker. Desuden arbejdede man med alskens kobber- og smedehåndværk til Kronborg fra 1600 – 1650’erne. Dernæst våbenfremstilling under Kronborg Geværfabrik fra 1700 tallets begyndelse til 1870. Fra 1781 ejet af det Schimmelmannske Fideikommis. Derefter klædefabrik fra 1870 indtil 1977.

Overalt, hvor man færdes i skovene i dag, støder man på kanaler, render, bække, dæmninger og stigbord, som minder om de 400 år, hvor vandet var livsnerven for industrisamfundet Hellebæk. Talrige bevaringsværdige bygninger i det industrikulturelle miljø vidner om Kronborgs Hammermølle og Geværfabrik og Frederik II's industri samt kongelig karpefiskeri i dammene i 1550-1700-årene.

Kommunen er rig på mange mindre søer, sumpe, og moser - i alt omkring 5.000. Til kommunens største søer hører den østlige bred af Esrum Sø – iøvrigt landets mest vandrige sø -, Gurre Sø og de nævnte 29 navngivne søer, moser og damme i Teglstrup Hegn og Hammermølleskovene. Dertil kommer flere mindre søer, som i dag er udtørrede, bl.a. de store søer [[Skindersø]] og [[Brundam]].

Kommunen er overordentlig rig på skove og kan desuden fremvise en af landets ældste plantager [[Hornbæk]] samt den lidt yngre [[Horneby Sand Plantage]]. Dertil kommer hegnene [[Klosterris]], Teglstrup, [[Nyrup]], [[Kelleris]] og [[Krogenberg Hegn|Krogenberg]], [[Danstrup]] samt vangene [[Risby Hegn|Risby Vang]], [[Gurre Vang]] og [[Egebæksvang]] og endelig [[Horserød]] og [[Hammermølleskovene]].

== Jægerstenalderen og bondestenalderen ==
9.000 år gamle redskaber fra den ældste jægerstenalder er fundet i [[Øerne]] og [[Holmene]] og i moser i Teglstrup Hegn. De stammer fra datidens indlands jagtpladser, da kystlinien lå længere ude i Sundet og tættere på Skånekysten.
Da havstigningen var på sit højeste for omkring 8000 år siden, lå bopladserne fortrinsvis langs kysterne og ved de store åudløb ved [[Villingebækken]] og [[Egebækken]].

En boplads med meget velbevarede ornamenterede benredskaber er udgravet ved den mindre fjordarm ved [[Bergmandsdal]] på Strandvejen. Løsfund af redskaber vidner om de første bønders tid for 6000 år siden langs den store eng eller made ved Egebækken. Fra den tid stammer også et lille offerfund ved Gl. Strandvej. Redskaber af flint fra hele stenalderen er fundet i [[Rolighedsmoserne]] og på bakken ved [[Sindshvile]], hvor der måske har været en jagtstation. På Storeø i [[Gurre Sø]] er fundet flintaffald, der stammer fra en jagtplads i den ældre stenalder. Mod nord i [[Horneby Fælled]] er gjort et stort fund af hulslebne flintøkser fra bondestenalderen.

Byggeriet af de mange storstensgrave, dysser og jættestuer fandt sted i løbet af 500 år fra omkring 5500 til 5000 år siden. De findes i dag velbevarede i skovene i kommunen. Bortset fra en enkelt er ingen af dem arkæologisk undersøgt eller restaureret.

I [[Skindersø Mose]] samt i mosen ved [[Hellebæk Avlsgaard]] har der fundet to menneskeofringer sted.

== Bronzealderen og jernalderen ==
I den ældre bronzealder for 3000 år siden blev der, som i den øvrige del af landet, opført store jordhøje for de døde. Højene findes fortrinsvis i kommunens nordligste skovområder. Der er gjort flere løsfund bl.a. i [[Egebæksvang]], [[Hellebæk]] og omkring [[Mørdrup]] af bronzeredskaber samt fund fra jernalderen. I Hornbæk Plantage stammer et bronzesliberdepot fra den yngste del af bronzealderen dvs. fra omkring 3000 år siden.

Grave fra jernalderen er svære at påvise i det nordøstlige Sjælland. Til gengæld er der fundet spor efter flere jernaldergårde blandt andet ved Sindshvile, hvor en gård har eksisteret i flere århundreder fra før vor tidsregning og frem til år 600. Beboerne har udvundet jern af myremalm fra den nærliggende Rolighedsmose og levet af landbrug. Der er også fundet spor efter en jernaldergård ved [[Saunte]] fra omkring vor tids regning. Spor fra vikingetiden er endnu ikke påvist i kommunen.

== Oldtidsfund fra Helsingør by ==
Spredte fund fra Stjernegade og Strandgade i Helsingør viser at der på ”øret” har været bopladser i bondestenalderen i flere perioder samt i jernalderen. Et lerkar stammer fra romersk jernalder dvs. for 1800-2000 år siden.

== Skove og plantager ==
Især på de sandede jorder findes kommunens mange skove og plantager. I alt dækker skovene omkring 30% af kommunens jorder. I slutningen af oldtiden og den ældste middelalder var det nordøstlige Sjælland dækket af en meget stor skov kaldet Ørved eller rettere Ørwith – skoven ved Øret. En almindingskov, dvs. en skov, der ikke var underkastet nogen ejendomsret. Men allerede i den tidlige middelalder erhvervede kongen skoven. Senere i middelalderen blev skoven opdelt i tre større skovstrækninger Østerskoven mod nordøst, Vesterskoven vest for Nyrup og Sønderskoven der omfattede den nuværende [[Horserød Hegn]] ned til [[Tikøb]] og [[Gurre]].

Dele af skovene tilhørte, foruden kongen, Esrum Kloster f.eks [[Klosterris Hegn | Klosterris]], mens mindre skove mod øst har tilhørt de tre tiggermunkeordener i Helsingør. Efter reformationen samlede Frederik II enorme skovområder i hele Nordsjælland til sin vildtbane og til grundlæggelsen af stutteriet. Fra midten af 1500-årene hørte de kongelige, indhegnede vange under slottene [[Gurre Slot|Gurre]] og [[Krogen]]/ [[Kronborg]]. I 1681 beskrives Sønderskoven og vangene i Gurre, Teglstrup og Egebæk under ”Kongens overdrev”. Skovene tjente som kongens vildtbane og græsning for det kongelige ladegårdsrytteri.

I forbindelse med 1500-1600-årenes sandflugt omkring landsbyerne [[Saunte]], [[Hornbæk]] og [[Horneby]] dannedes det store sandsflugtsdige som en kombination af intensiv dyrkning, skovfældning og nordvestenvind. For at stoppe sandflugten blev der opsat gærder og vidjehegn. Først med anlæggelsen af [[Hornbæk Plantage]] i 1793-1858 og [[Horneby Sands Plantage]] i 1864-1900 ophørte sandflugten. Til kommunens øvrige skove hørte nu hegnene [[Nyrup Hegn|Nyrup]], [[Krogenberg Hegn|Krogenberg]], [[Kelleris Hegn|Kelleris]], [[Klosterris Hegn|Klosterris]] og [[Horserød Hegn|Horserød]].

Skovenes skarpe afgræsninger til de omgivende marker i dag er et udslag af det kongelige stutteris opløsning og fredsskovforordningen 1805. Overalt ses de karakteristiske fredskovsdiger i form af stengærder og jordvolde, oprindelig med en grøft ved digets yderkant, der skulle hindre kreaturer i at græsse i fredskoven. Herved adskilte skovene sig fra tiden før fredskovsforordningen.

Skovene administreres i dag af Kronborg Statsskovdistrikt - fra 2008 kaldet ”Øresund”.

== Kirker ==
[[Tikøb Kirke]] er en teglstensbygning fra 1200- årene og hører dermed til en af landets ældste teglstensbyggerier. I kirken er bevaret resterne af et formodet helligkorsalter. I 1400-årene fik kirken hvælvinger, et fag i koret og tre i skibet. Samme århundrede blev der opsat gavle med kamtakker og et meget stort tårn af teglsten. Kirken var oprindelig det eneste gudshus sammen med den middelalderlige stenkirke, det såkaldte [[Skt. Jakobs Kapel]] nær [[Gurre Slot]] i det meget store Tikøb sogn.

I løbet af 1500 - årene blev der bygget et andagtskapel i Hornbæk Det blev ødelagt af storm og uvejr, hvorefter en ny bygning blev opført. I 1672 betjente Tikøbs sognepræst [[Hornbæk Kirke]]. Den nuværende kirke blev bygget i 1737.

Egebæksvang blev udskilt som selvstændig sogn 1. januar 1928. [[Egebæksvang Kirke]] blev opført ved Strandvejen mellem Espergærde og Snekkersten 1896 – 97 i nyromansk stil, af røde mursten med skifertag. Våbenhuset findes i tårnet, der mod sædvane er vendt mod øst ud mod Øresund.

I 1917 -18 blev [[Hellebæk Kirke]] bygget ved skrænten ud mod Øresund. Den blev opført på en granitsokkel med pudsede hvide mure smykket med pilastre med volutekapitæler, sortglasserede tegl og et lille spir.

[[Gurre Kirke]] blev bygget samtidig i 1917 -18 på den skovklædte bakke kaldet Spidsbjerg i Nyrup Hegn. Den er opført på en sokkel af marksten. Facaderne er pudsede og kalkede. Skibet har tøndehvælv og afsluttes med en halvrund korniche. Brinken, som kirken ligger på, er anlagt i terrasser med trapper og benyttes som kirkegård.

I Helsingør ligger fra gammel tid [[Sct. Mariæ Kirke|Sct. Mariæ]] og [[Skt. Olai Kirke|Skt. Olai]] kirker. I 1930 opførte den katolske kirke Skt. Vincent i Nygade samt et kapel i samme gade. Af nye kirker i kommunen er [[Sthens Kirke]] fra 1983, [[Vestervang Kirke]] fra 1965 og [[Mørdrup Kirke]] fra 1976.

Der er i dag 9 kirkesogne i Helsingør Kommune. I 1961 blev Skt. Olai Kirke landets yngste domkirke med landets største stift under sig og i 1993 blev Danmarks første kvindelige biskop udnævnt her.

Af mindre kirkesamfund er der den apostolske kirke i Stengade og den jødiske menighed fik i 1970 en synagoge i Hornbækhus’ gamle vaskehus. I 1982 blev moskeen i Det islamiske Kulturcenter på Rosenkildevej i Helsingør oprettet.

== Landsbyer, fiskerlejer og bebyggelse ==
I middelalderen var en meget stor del af landsbyerne i Tikøb sogn (i alt 23) ejet af Esrum Kloster, således at hovedparten af alle landsbyer i vest omkring Esrum Sø og Gurre Sø var klostrets fæstegods. Gårdene betalte forskellige naturalier, der afspejlede kulturlandskabets udseende. I fiskerlejet [[Hornbæk]] betalte hver gård årlig en tønde fisk, mens [[Nyrup]] leverede brændeved og [[Rørtang]] og [[Flynderup]] leverede lam, fjerkræ, hoveri og gæsteri. 1489 blev klostret endvidere ejer af [[Tikøb Kirke]]. De resterende landsbyer i Tikøb sogn tilhørte kongen administreret under Gurre Len og sidenhen Krogen/Kronborg Len, som efter reformationen inddrog hele området i lensadministrationen.

Mange små og færre store landsbyer klyngede sig sammen omkring forten og gadekærret omgivet af de bymarker, der ved gærder eller flethegn var afgrænset fra de omkringliggende overdrev, mindre lunde og skove. Hullede og opkørte jordveje forbandt landsbyerne med hinanden og sikrede landsbyernes adgang til sognets kornmøller, de store vejrmøller i Helsingør og Esrum og Dronningmølles vandmøller. Mindre græsmøller (møller, der kun malede i vinterhalvåret) fandtes flere steder, f.eks ved [[Søbækken]] i Mørdrup, men var allerede nedlagt i 1600-årene. Langs Egebækken viser rester af opstemning og overflodskanal, at der har været mølleri. Liggende i den kongelige vang må møllen have haft forbindelse med renæssancegården på Gaardsletten midt i vangen (udgravet af Nationalmuseet i 1950’erne).

19 landsbyer i Tikøb sogn havde trevangsbrug mens 5 landsbyer havde tovangsbrug. [[Borsholm]] på sognets bedste jorde havde 4 vange, mens enkelte som [[Gurre]] kun havde 1 vang. Fiskerlejerne havde ingen vange, kun indelukker og toftejorde omkring selve gårdene.

Langs kysterne i Tikøb Kommune lå fiskerlejerne allerede i 1500-årene - [[Hornbæk]], [[Ræveleje]], [[Aalsgaarde]], [[Boderne]], [[Snekkersten]] og [[Espergærde]]. Ræveleje blev nedlagt i 1600-årene i forbindelse med den store sandflugt, mens de øvrige lejer udviklede sig til nutidens boligområder, hvor fiskeriet som erhverv i dag er helt ophørt.

Ved landboreformerne flyttede en stor del af gårdene ud fra de oprindelige landsbyer, og der blev oprettet husmandsbrug, hvilket har givet det typiske kulturlandskab med spredt bebyggelse på alle landsbyernes mark- og overdrevsjorder. Efter sjællandske forhold har landsbyerne altid været ret små. I dag er det således kun de gamle fiskerlejer Espergærde, Snekkersten, Hornbæk og Aalsgaarde, der ved fortættede parcelhusbebyggelser har opnået egentlig bykarakter.

== Trafikalt ==
I århundreder var den nærmeste vejforbindelse mellem Helsingør og hovedstaden den ofte sandede, fem mil lange adelsvej, der tillige forbandt sydkystens fiskerlejer. I 1570’erne byggede Frederik II den første Kongevej mellem slottene Frederiksborg og Kronborg. Rester af brolægningen ses endnu i [[Nyrup Hegn]]. I 1789 var anlægget af den ny Kongevej mellem Nyrup og Helsingør færdigt, hvorved Kongevejen ved sin deling i Nyrup forbandt Helsingør med henholdsvis Hørsholm/København og Frederiksborg (Hillerød). Stadig var søvejen mellem Helsingør og København dog den foretrukne, når det gjaldt større transporter, f.eks. af byggematerialer. I Frederik II's tid anlagdes en vej mellem Helsingør og industribyen [[Hellebæk]] (nuv. Gl. Hellebækvej), ligesom en vej gennem Teglstrup Vang (nuværende [[Hellebæk Kohave]]) tillige forbandt Hellebæk med den gamle kongevej mellem Frederiksborg og Kronborg.

Den nordre strandvej har i princippet altid eksisteret som et hjulspor, men den egentlige, offentlige strandvej mellem Helsingør og Hellebæk blev først anlagt i årene 1877-81 og blev så senere videreført til Hornbæk. En gammel herredsvej (nuværende Esrumvej og Frederiksværksvej) har siden middelalderen forbundet Helsingør med Esrum Kloster og Helsinge i Holbo Herred, og brolagte spor af denne findes ved Esrumvej i Teglstrup Hegn og ved Nejlinge nær Helsinge.

Kommunens landsbyer har til alle tider været forbundet med de stadig eksisterende veje, hvis forløb kun er ændret ganske få steder. Efter kommunesammenlægningen er nye, store gennemfartsveje som Skindersøvej og Sauntevej anlagt.

Kommunen gennemskæres af privatbanerne [[Nordbanen]] mellem Hillerød - Helsingør (åbnet 1864) og [[Hornbækbanen|HHG]] banen mellem Helsingør, Hornbæk og Gilleleje (åbnet 1906). Kystbanen mellem København og Helsingør åbnede i 1897.

[[Kategori:Helsingør Kommune]]