Helsingør Kirkegård - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billeder forstørret

2025-11-27T10:54:52Z

Billeder forstørret

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 10:54
Linje 1:		Linje 1:
	\|[[Billede:kirk-indg.jpg\|right\|~~300px~~\|thumb\|Indgang til Helsingør Kirkegård - 2015]]		\|[[Billede:kirk-indg.jpg\|right\|400px\|thumb\|Indgang til Helsingør Kirkegård - 2015]]
	===”Nye Kirkegaard”===		===”Nye Kirkegaard”===
	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
Linje 5:		Linje 5:
	\|- valign="top"		\|- valign="top"

	\|[[Billede:kirk-a.jpg\|~~220px~~\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]		\|[[Billede:kirk-a.jpg\|250px\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]

	\|[[Billede:kirk-b.jpg\|~~205px~~\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]		\|[[Billede:kirk-b.jpg\|255px\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]

	\|[[Billede:kirk-c.jpg\|~~220px~~\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]		\|[[Billede:kirk-c.jpg\|250px\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]

	\|}		\|}
Linje 57:		Linje 57:
	\|- valign="top"		\|- valign="top"

	\|[[Billede:kirk-d.jpg\|~~215px~~\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]		\|[[Billede:kirk-d.jpg\|250px\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]

	\|[[Billede:kirk-e.jpg\|~~215px~~\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]		\|[[Billede:kirk-e.jpg\|250px\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]

	\|[[Billede:kirk-f.jpg\|~~210px~~\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]		\|[[Billede:kirk-f.jpg\|250px\|thumb\|Helsingør Kirkegård – april 2015]]

	\|}		\|}

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2022-11-25T16:51:08Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 16:51
Linje 75:		Linje 75:

	[[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirkegårde]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker og trossamfund]]

Charlotte Fenger: /* Uacceptable forhold */ Link indsat

2019-10-29T15:07:04Z

Uacceptable forhold: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2019, 15:07
Linje 32:		Linje 32:
	Kirkegården var en indhegnet mark med buske og træer og derfor nemt tilgængelig. Lovløshed herskede. Græsset var stridt og uplejet, buskene bar præg af, at kvæg spiste af dem og overfladevand løb fra kirkegården ned i grøften langs [[Fiolgade]]. Lidt i retning af en losseplads og samlingssted for lidt af hvert. Hestevogne kørte skramlende igennem. Køer, gamle heste, svin og hunde rodede rundt i jorden. Gadedrenge boltrede sig og lavede sjov med dele fra skeletter. Fulde soldater holdt til på kirkegården, og [[Smugleri i Helsingør \| smuglere]] benyttede den om natten.		Kirkegården var en indhegnet mark med buske og træer og derfor nemt tilgængelig. Lovløshed herskede. Græsset var stridt og uplejet, buskene bar præg af, at kvæg spiste af dem og overfladevand løb fra kirkegården ned i grøften langs [[Fiolgade]]. Lidt i retning af en losseplads og samlingssted for lidt af hvert. Hestevogne kørte skramlende igennem. Køer, gamle heste, svin og hunde rodede rundt i jorden. Gadedrenge boltrede sig og lavede sjov med dele fra skeletter. Fulde soldater holdt til på kirkegården, og [[Smugleri i Helsingør \| smuglere]] benyttede den om natten.

	Sidst i 1700-tallet indså man, at der var i den grad brug at få gjort noget radikalt ved de uacceptable forhold. Kirkegården skulle indhegnes med et solidt stengærde med et stakit og tre stætter eller "møller”, der kunne holde kreaturerne ude, men hvor folk kunne gå over. På grund af økonomi trak det ud, men stendiget blev opført. Forbedringer blev indledt, og processen med de planlagte reformer kom til at strække sig over en periode på ca. 30 år, bl.a. fordi landet blev kastet ud i en krise efter Englandskrigene. Fra 1802 var kirkegården delt op i to sogne, Skt. Olai og Sct. Mariæ, da det var svært at slippe fortiden helt.		Sidst i 1700-tallet indså man, at der var i den grad brug at få gjort noget radikalt ved de uacceptable forhold. Kirkegården skulle indhegnes med et solidt stengærde med et stakit og tre stætter eller "møller”, der kunne holde kreaturerne ude, men hvor folk kunne gå over. På grund af økonomi trak det ud, men stendiget blev opført. Forbedringer blev indledt, og processen med de planlagte reformer kom til at strække sig over en periode på ca. 30 år, bl.a. fordi landet blev kastet ud i en krise efter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene]. Fra 1802 var kirkegården delt op i to sogne, Skt. Olai og Sct. Mariæ, da det var svært at slippe fortiden helt.

	===Kirkegård for alle borgere===		===Kirkegård for alle borgere===

Charlotte Fenger: /* De fattiges kirkegård */ Link tilføjet

2018-02-16T14:52:33Z

De fattiges kirkegård: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2018, 14:52
Linje 25:		Linje 25:

	===De fattiges kirkegård===		===De fattiges kirkegård===
	Kirkegården blev anvendt i mere end to hundrede år til begravelser af den del af befolkningen, der var dårligst stillede, datidens tabere i samfundet. Det være sig ofre for pestepidemier, fattige, forarmede, tiggere, tyende og soldater fra garnisonen. De sidste havde ry for at bringe en del uro til byen. Øresundstolden medvirkede i høj grad til, at Helsingør i over 400 år var en international søfarts- og handelsby. Derfor tiltrak den gennem tiderne masser af løse eksistenser, og det gik ofte livligt for sig. Bordeller, mange værtshuse med masser af druk og ballade. Søfolk kunne enten dø på skibene eller i byen. I 1600-tallet havde Helsingør 3-4.000 indbyggere, og i 1619 blev registreret 913 dødsfald mod gennemsnitligt ca. 100-300 om året. Pestepidemier var hyppige i 1600-tallet. I 1654 var der hele 2168 døde. Den sidste og største pestepidemi i 1710 krævede 1809 dødsofre ud af en befolkning på ca. 5000. Her var sandsynligvis tale om ligefrem massegrave. Man kan læse mere om [[pest i Helsingør]] i en artikel i dette leksikon. Kirkegården var temmelig uordentlig og rodet at se på.		Kirkegården blev anvendt i mere end to hundrede år til begravelser af den del af befolkningen, der var dårligst stillede, datidens tabere i samfundet. Det være sig ofre for pestepidemier, fattige, forarmede, tiggere, tyende og soldater fra garnisonen. De sidste havde ry for at bringe en del uro til byen. [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] medvirkede i høj grad til, at Helsingør i over 400 år var en international søfarts- og handelsby. Derfor tiltrak den gennem tiderne masser af løse eksistenser, og det gik ofte livligt for sig. Bordeller, mange værtshuse med masser af druk og ballade. Søfolk kunne enten dø på skibene eller i byen. I 1600-tallet havde Helsingør 3-4.000 indbyggere, og i 1619 blev registreret 913 dødsfald mod gennemsnitligt ca. 100-300 om året. Pestepidemier var hyppige i 1600-tallet. I 1654 var der hele 2168 døde. Den sidste og største pestepidemi i 1710 krævede 1809 dødsofre ud af en befolkning på ca. 5000. Her var sandsynligvis tale om ligefrem massegrave. Man kan læse mere om [[pest i Helsingør]] i en artikel i dette leksikon. Kirkegården var temmelig uordentlig og rodet at se på.

	Et større antal soldater havde siden 1400-tallet været tilknyttet Helsingør. I de første århundreder hvervede og privat indkvarterede. Fra 1785-1924 fungerede selve slottet [[Kronborg]] som kaserne. Slottet var ligeledes et tilholdssted for slaver, hårdkogte kriminelle, desertører, løsgængere og ægteskabsbrydere.		Et større antal soldater havde siden 1400-tallet været tilknyttet Helsingør. I de første århundreder hvervede og privat indkvarterede. Fra 1785-1924 fungerede selve slottet [[Kronborg]] som kaserne. Slottet var ligeledes et tilholdssted for slaver, hårdkogte kriminelle, desertører, løsgængere og ægteskabsbrydere.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-10-27T16:58:32Z

Litteratur: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 16:58
Linje 72:		Linje 72:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A42250155 Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.]

	[[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirkegårde]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisning i bogform */

2016-10-27T16:18:30Z

Litteraturhenvisning i bogform

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 16:18
Linje 71:		Linje 71:
	[http://www.helsingorkirkegaard.dk/ Helsingør Kirkegård]		[http://www.helsingorkirkegaard.dk/ Helsingør Kirkegård]

	===~~Litteraturhenvisning i bogform~~===		===Litteratur===
	Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.		Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.

	[[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirkegårde]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Charlotte Fenger: /* Uacceptable forhold */ Link tilføjet

2015-11-25T11:57:42Z

Uacceptable forhold: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2015, 11:57
Linje 30:		Linje 30:

	===Uacceptable forhold===		===Uacceptable forhold===
	Kirkegården var en indhegnet mark med buske og træer og derfor nemt tilgængelig. Lovløshed herskede. Græsset var stridt og uplejet, buskene bar præg af, at kvæg spiste af dem og overfladevand løb fra kirkegården ned i grøften langs [[Fiolgade]]. Lidt i retning af en losseplads og samlingssted for lidt af hvert. Hestevogne kørte skramlende igennem. Køer, gamle heste, svin og hunde rodede rundt i jorden. Gadedrenge boltrede sig og lavede sjov med dele fra skeletter. Fulde soldater holdt til på kirkegården, og smuglere benyttede den om natten.		Kirkegården var en indhegnet mark med buske og træer og derfor nemt tilgængelig. Lovløshed herskede. Græsset var stridt og uplejet, buskene bar præg af, at kvæg spiste af dem og overfladevand løb fra kirkegården ned i grøften langs [[Fiolgade]]. Lidt i retning af en losseplads og samlingssted for lidt af hvert. Hestevogne kørte skramlende igennem. Køer, gamle heste, svin og hunde rodede rundt i jorden. Gadedrenge boltrede sig og lavede sjov med dele fra skeletter. Fulde soldater holdt til på kirkegården, og [[Smugleri i Helsingør \| smuglere]] benyttede den om natten.

	Sidst i 1700-tallet indså man, at der var i den grad brug at få gjort noget radikalt ved de uacceptable forhold. Kirkegården skulle indhegnes med et solidt stengærde med et stakit og tre stætter eller "møller”, der kunne holde kreaturerne ude, men hvor folk kunne gå over. På grund af økonomi trak det ud, men stendiget blev opført. Forbedringer blev indledt, og processen med de planlagte reformer kom til at strække sig over en periode på ca. 30 år, bl.a. fordi landet blev kastet ud i en krise efter Englandskrigene. Fra 1802 var kirkegården delt op i to sogne, Skt. Olai og Sct. Mariæ, da det var svært at slippe fortiden helt.		Sidst i 1700-tallet indså man, at der var i den grad brug at få gjort noget radikalt ved de uacceptable forhold. Kirkegården skulle indhegnes med et solidt stengærde med et stakit og tre stætter eller "møller”, der kunne holde kreaturerne ude, men hvor folk kunne gå over. På grund af økonomi trak det ud, men stendiget blev opført. Forbedringer blev indledt, og processen med de planlagte reformer kom til at strække sig over en periode på ca. 30 år, bl.a. fordi landet blev kastet ud i en krise efter Englandskrigene. Fra 1802 var kirkegården delt op i to sogne, Skt. Olai og Sct. Mariæ, da det var svært at slippe fortiden helt.

Charlotte Fenger: Fotos sat ind

2015-04-21T11:48:41Z

Fotos sat ind

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 ===”Nye Kirkegaard”===
 Kirkegården dækker et område mellem [[Nygade]], [[I.L. Tvedes Vej]] og [[Møllebakken]] og er fælles for Skt. Olai, Sct. Mariæ, Vestervang og Sthens Sogne. De mange store, gamle træer på kirkegården og områdets stærkt kuperede terræn er med til at gøre den karakterfuld og smuk. En isoleret miniverden, et åndehul i byen med fred og ro, som lægger op til eftertænksomhed, fordybelse og erindring. Også et sted, som rummer over 400 års historie og et strejf af udødelighed. Man støder på mange typer af grave: traditionelle, kistegrave i græs, urnegravsteder, urnegravsteder i græs og den store askefællesgrav. Bag kontorbygningen findes et område, hvor nutidens indvandrere bliver begravet.
@@ Linje 40: / Linje 53: @@
 En udvidelse i 1975 af [[Kongensgade]] førte til anlæggelsen af en ”boulevard”, [[Kronborgvej]], ved siden af den gamle Kongensgade, som derved blev bevaret. I den proces blev en bred stribe af den ældste del af kirkegården nedlagt. Den sidste rest af de gamle kirkegårdsmure mod [[I.L. Tvedes Vej]] og [[Nygade]] blev afløst af en kirkegårdsmur opført af røde mursten. Kongensgades ene husrække og det gamle vognhus ud mod Nygade blev også fjernet. Ud mod sidste del af Nygade og et godt stykke op ad [[Møllebakken]] kom en mur af kampesten, efterfulgt af buskads. Vejudvidelsen medførte et indgreb, som af mange er blevet anset for at være ret brutalt.
 ===Mere om Helsingør Kirkegård===
 Der henvises til følgende artikler om [[Helsingør Kirkegård - bygninger]] og

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisning i bogform */

2015-02-04T09:42:38Z

Litteraturhenvisning i bogform

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2015, 09:42
Linje 50:		Linje 50:
	Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.		Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.

	[[Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirkegårde]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisning i bogform */ Ny kategori indsat

2015-02-04T09:42:17Z

Litteraturhenvisning i bogform: Ny kategori indsat

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2015, 09:42
Linje 50:		Linje 50:
	Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.		Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.

			[[Kirkegårde]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]