Helsingør Havn - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Kul og koks */ Links virker nu

2022-10-17T11:19:40Z

Kul og koks: Links virker nu

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 11:19
Linje 50:		Linje 50:

	===Kul og koks===		===Kul og koks===
	Handel med kul- og koks begyndte efter midten af 1800-tallet, og lagre samt de store kulkraner kom til at dominere på havneområdets areal. Kul- og koks blev anvendt i større og større grad, ikke blot til skibe, men også til industri og brændsel til boliger. Først var depoter af kul oplagret på nordre mole, men i 1870’erne rykkede de til [[Kulpladsen]] mod [[Havnegade]] med udkørsel herfra. Først var der Alf. Christensen, som blev afløst af Kaas & Sørensen. De havde først en mindre kulplads i Havnegade ud for [[Strandgade 93]] - [[~~Stengade~~ 95]], senere Sophie Brahes Gade 6-10. Senere kom [[Wright & Svendsen]] til i [[Stengade 83]] med depoter af kul side om side med Kaas & Sørensen på Kulpladsen ud mod Havnegade.		Handel med kul- og koks begyndte efter midten af 1800-tallet, og lagre samt de store kulkraner kom til at dominere på havneområdets areal. Kul- og koks blev anvendt i større og større grad, ikke blot til skibe, men også til industri og brændsel til boliger. Først var depoter af kul oplagret på nordre mole, men i 1870’erne rykkede de til [[Kulpladsen]] mod [[Havnegade]] med udkørsel herfra. Først var der Alf. Christensen, som blev afløst af Kaas & Sørensen. De havde først en mindre kulplads i Havnegade ud for [[Strandgade 93]] - [[Strandgade 95]], senere Sophie Brahes Gade 6-10. Senere kom [[Wright og Svendsen]] til i [[Stengade 83]] med depoter af kul side om side med Kaas & Sørensen på Kulpladsen ud mod Havnegade.

	===Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri===		===Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri===

Charlotte Fenger: /* Tidlige forsøg på havneanlæg */ Link virker nu

2022-10-17T11:11:53Z

Tidlige forsøg på havneanlæg: Link virker nu

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 11:11
Linje 5:		Linje 5:

	===Tidlige forsøg på havneanlæg===		===Tidlige forsøg på havneanlæg===
	En mindre havn ved [[Krogen]], det senere [[Kronborg]], omtales som ”slotshavnen” allerede i begyndelsen af 1500-tallet. ”Slotshavnen” udvides omkring år 1600, og Christian 4. havde ry for at vogte havnen nidkært, så kun kongens egne skibe eller skibe med speciel tilladelse kunne få lov til at lægge til der. Christian 4. var en af de få, der var visionær nok til at indse vigtigheden af en stor havn i Helsingør og som utrættelig energi arbejdede på at etablere en sådan. Men efter [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] 1657-1660 nævnes den ikke længere. Resterne fra et gammel havneanlæg omtrent ud for [[Svingelport]] dukkede op, da man opmålte farvandet omkring 1740 (se næste afsnit). Man kom kun frem til at konstatere, at det muligvis stammer fra middelalderen.		En mindre havn ved [[Krogen - borganlæg \| Krogen]], det senere [[Kronborg]], omtales som ”slotshavnen” allerede i begyndelsen af 1500-tallet. ”Slotshavnen” udvides omkring år 1600, og Christian 4. havde ry for at vogte havnen nidkært, så kun kongens egne skibe eller skibe med speciel tilladelse kunne få lov til at lægge til der. Christian 4. var en af de få, der var visionær nok til at indse vigtigheden af en stor havn i Helsingør og som utrættelig energi arbejdede på at etablere en sådan. Men efter [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] 1657-1660 nævnes den ikke længere. Resterne fra et gammel havneanlæg omtrent ud for [[Svingelport]] dukkede op, da man opmålte farvandet omkring 1740 (se næste afsnit). Man kom kun frem til at konstatere, at det muligvis stammer fra middelalderen.

	===Besværlige og usikre forhold===		===Besværlige og usikre forhold===

Charlotte Fenger: /* Historiske skibe */ Fotos forstørret

2022-03-11T11:08:30Z

Historiske skibe: Fotos forstørret

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2022, 11:08
Linje 104:		Linje 104:
	\|- valign="top"		\|- valign="top"

	\|[[Billede:Helsingoer Havn-3.jpg\|~~325px~~\|right\|thumb\|Helsingør Havn med "Bjørn" i forgrunden. Foto fra marts 2020.]]		\|[[Billede:Helsingoer Havn-3.jpg\|460px\|right\|thumb\|Helsingør Havn med "Bjørn" i forgrunden. Foto fra marts 2020.]]

	\|[[Billede:Helsingoer Havn-4.jpg\|~~340px~~\|right\|thumb\|Helsingør Havn med fyrskibet "Gedser Rev" til højre. Foto fra Marts 2020.]]		\|[[Billede:Helsingoer Havn-4.jpg\|460px\|right\|thumb\|Helsingør Havn med fyrskibet "Gedser Rev" til højre. Foto fra Marts 2020.]]

	\|}		\|}

Charlotte Fenger: /* Skibsværftet lukker */ Fotos forstørret

2022-02-24T10:40:41Z

Skibsværftet lukker: Fotos forstørret

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2022, 10:40
Linje 68:		Linje 68:

	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:Havnen2.jpg\|~~330px~~\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]		\|[[Billede:Havnen2.jpg\|400px\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]
	\|[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|thumb\|~~330px~~\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]		\|[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|thumb\|400px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]


	\|-valign="top"		\|-valign="top"
	\|[[Billede:Faergenhelsingborg.jpg\|thumb\|~~330px~~\|Færgen "Helsingør" på vej ud af havnen]]		\|[[Billede:Faergenhelsingborg.jpg\|thumb\|400px\|Færgen "Helsingør" på vej ud af havnen]]
	\|[[Billede:Molen.jpg\|~~330px~~\|thumb\|Fiskeri fra havnekajen.]]		\|[[Billede:Molen.jpg\|400px\|thumb\|Fiskeri fra havnekajen.]]

	\|}		\|}

	===Kulturhavn, Kulturværft og Søfartsmuseum===		===Kulturhavn, Kulturværft og Søfartsmuseum===
	Helsingør Havn har ikke kunnet yde en naturlig beskyttelse under kraftig vind og stærk strøm, og skibe har ligget uroligt i havnen. Efter at Helsingør Værft lukkede, var havnen været relativ tom. Et mål var derfor at tiltrække flere skibe ved bl.a. at gøre havnen mere beskyttet samt at skabe liv i området omkring havnen. Et andet mål var at binde byen sammen med Kronborg. I det endelige forslag blev hovedvægten lagt på kulturen i bred forstand, og boliger blev afvist som en del af løsningen. Den overordnede idé var, at kulturen skal bygge videre på den maritime fortid. Fællesbetegnelsen for det nye havneområde i Helsingør er [http://www.helsingorkanon.dk/kulturomrade-helsingor-han-kulturvaerftet-herakles-kulturomr/ Kulturhavn Kronborg] og skal danne et oplevelsesområde, der er bundet sammen af tre kulturinstitutioner: [[Kronborg]], [[Kulturværftet]] og [https://mfs.dk/ M/S Museet for Søfart].		Helsingør Havn har ikke kunnet yde en naturlig beskyttelse under kraftig vind og stærk strøm, og skibe har ligget uroligt i havnen. Efter at Helsingør Værft lukkede, var havnen været relativ tom. Et mål var derfor at tiltrække flere skibe ved bl.a. at gøre havnen mere beskyttet samt at skabe liv i området omkring havnen. Et andet mål var at binde byen sammen med Kronborg. I det endelige forslag blev hovedvægten lagt på kulturen i bred forstand, og boliger blev afvist som en del af løsningen. Den overordnede idé var, at kulturen skal bygge videre på den maritime fortid. Fællesbetegnelsen for det nye havneområde i Helsingør er [http://www.helsingorkanon.dk/kulturomrade-helsingor-han-kulturvaerftet-herakles-kulturomr/ Kulturhavn Kronborg] og skal danne et oplevelsesområde, der er bundet sammen af tre kulturinstitutioner: [[Kronborg]], [[Kulturværftet]] og [https://mfs.dk/ M/S Museet for Søfart].

Charlotte Fenger: /* Større havneudvidelse */ Link tilføjet

2020-11-25T14:46:39Z

Større havneudvidelse: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2020, 14:46
Linje 34:		Linje 34:
	Udgravning af havnebassinet påbegyndtes i 1859. Nordre mole blev afkortet, hvorved havneindløbet blev betydeligt udvidet til en anelse over 32 meter (105 fod) fra tidligere knap 25 meter (82 fod), og en betragtelig uddybning uden for havneuddybet fandt sted. Ved afslutningen i 1862 var havnebassinet vokset en del i areal, og samtidig var et mærkbart stort areal til oplagspladser og anlæg af skibsværfter blevet indvundet. De ønskede krav til en udvidet og forbedret havn var hermed imødekommet, også anlæggelsen af en patentophalingsbedding. Ved den kunne man bygge og reparere større skibe, endog mindre dampskibe, som var begyndt at vinde frem.		Udgravning af havnebassinet påbegyndtes i 1859. Nordre mole blev afkortet, hvorved havneindløbet blev betydeligt udvidet til en anelse over 32 meter (105 fod) fra tidligere knap 25 meter (82 fod), og en betragtelig uddybning uden for havneuddybet fandt sted. Ved afslutningen i 1862 var havnebassinet vokset en del i areal, og samtidig var et mærkbart stort areal til oplagspladser og anlæg af skibsværfter blevet indvundet. De ønskede krav til en udvidet og forbedret havn var hermed imødekommet, også anlæggelsen af en patentophalingsbedding. Ved den kunne man bygge og reparere større skibe, endog mindre dampskibe, som var begyndt at vinde frem.

	En ældre kran stod ud for Sofiegade, som [[Sophie Brahes Gade]] hed dengang. Ved den lejlighed blev den skiftet ud med en større, nemlig den røde [[Havnekranen \| havnekran]], som står der endnu. Træskibsværfterne havde fremgang, og en god udvikling var tilsyneladende i gang. Isaak Sidenius Pontoppidan havde opbygget et sejlskibsrederi i Helsingør, landets største ~~i 1867~~, og en anselig handelsflåde holdt til her. Da han døde i 1874, overtog hans enke rederiet, som gav ringe afkast og hurtigt sygnede hen.		En ældre kran stod ud for Sofiegade, som [[Sophie Brahes Gade]] hed dengang. Ved den lejlighed blev den skiftet ud med en større, nemlig den røde [[Havnekranen \| havnekran]], som står der endnu. Træskibsværfterne havde fremgang, og en god udvikling var tilsyneladende i gang. [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] havde opbygget et sejlskibsrederi i Helsingør, landets største omkring 1870, og en anselig handelsflåde holdt til her. Da han døde i 1874, overtog hans enke rederiet, som gav ringe afkast og hurtigt sygnede hen.

	===Isforhold og nødhavn===		===Isforhold og nødhavn===

Charlotte Fenger: Eksternt link indsat

2020-07-11T09:33:20Z

Eksternt link indsat

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2020, 09:33
Linje 108:		Linje 108:

	\|}		\|}

			===Eksternt link===
			[http://www.danskehavnelods.dk/#HID=702 ”Den danske havnelods” - om Helsingør Havn].

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Flere links indsat

2020-03-28T11:10:28Z

Flere links indsat

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2020, 11:10
Linje 1:		Linje 1:
	Behovet for en havn ved Helsingør havde eksisteret i adskillige århundreder. Der var ingen naturlig beskyttelse i forbindelse med byen og det strømfyldte Øresund. Hidtil havde skibe kunnet anløbe de mindre anlægsbroer, som udgik fra strandbredden (Strandgades forløb i dag). Det kan lyde underligt, at Helsingør ingen egentlig havn havde. Havde det været en enkelt sag at anlægge en havn, havde man givet gjort det noget tidligere.		Behovet for en havn ved Helsingør havde eksisteret i adskillige århundreder. Der var ingen naturlig beskyttelse i forbindelse med byen og det strømfyldte Øresund. Hidtil havde skibe kunnet anløbe de mindre anlægsbroer, som udgik fra strandbredden, svarende til [[Strandgade \| Strandgades]] forløb i dag. Det kan lyde underligt, at Helsingør ingen egentlig havn havde. Havde det været en enkelt sag at anlægge en havn, havde man givet gjort det noget tidligere.
	[[Billede:Helsingoer Havn-2.jpg\|700px\|right\|thumb\|Helsingør Havn med Kulturværftet baggrunden. Foto fra marts 2020.]]		[[Billede:Helsingoer Havn-2.jpg\|700px\|right\|thumb\|Helsingør Havn med Kulturværftet baggrunden. Foto fra marts 2020.]]

Linje 14:		Linje 14:
	===Den første havn fra 1767===		===Den første havn fra 1767===
	[[Billede:Helsingoers havn-1.jpg\|250px\|right\|thumb\|Helsingør Havn fra 1767. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]		[[Billede:Helsingoers havn-1.jpg\|250px\|right\|thumb\|Helsingør Havn fra 1767. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Behovet for en havn øgedes i takt med skibstrafikken og den evindelige problematik omkring anlægsbroerne til skibene. De var uden nogen form for læ og beskyttelse, og vind og strøm gjorde det ofte besværligt, til tider ligefrem umuligt at laste og losse. Omkring 1740 påbegyndtes grundige opmålinger af farvandet ved byen med henblik på at anlægge en mindre havn i første omgang. Det blev realiseret fra 1766-1767. Den gamle og vigtigste skibsbro, Toldbroen, lå for enden af [[Brostræde]] ud for Toldbod Port, som dengang gik forbi den daværende Toldbod. Den blev nu forlænget med knap 19 meter (62 fod) til sin omtrent tredobbelte længde på lidt over 56½ meter (186 fod). Ud fra denne bro blev i nordlig retning anlagt en lidt over 45½ meter (150 fod) lang mole. Langs kysten anlagdes et knap 58 meter (190 fod) langt bolværk. Nord for Toldboden blev tilføjet en mole på lidt under 41½ meter (136 fod), som udgik fra land omtrent ud for Strandgade 89, hvor vinhandler Johan Christian Sprunck havde ladet en bygning opføre på en brandtomt i 1760. Man fik således et havnebassin, som var skærmet for vind og strøm, og et stakit blev sat op omkring havnen.		Behovet for en havn øgedes i takt med skibstrafikken og den evindelige problematik omkring anlægsbroerne til skibene. De var uden nogen form for læ og beskyttelse, og vind og strøm gjorde det ofte besværligt, til tider ligefrem umuligt at laste og losse. Omkring 1740 påbegyndtes grundige opmålinger af farvandet ved byen med henblik på at anlægge en mindre havn i første omgang. Det blev realiseret fra 1766-1767. Den gamle og vigtigste skibsbro, Toldbroen, lå for enden af [[Brostræde]] ud for Toldbod Port, som dengang gik forbi den daværende Toldbod. Den blev nu forlænget med knap 19 meter (62 fod) til sin omtrent tredobbelte længde på lidt over 56½ meter (186 fod). Ud fra denne bro blev i nordlig retning anlagt en lidt over 45½ meter (150 fod) lang mole. Langs kysten anlagdes et knap 58 meter (190 fod) langt bolværk. Nord for Toldboden blev tilføjet en mole på lidt under 41½ meter (136 fod), som udgik fra land omtrent ud for [[Strandgade 89]], hvor vinhandler Johan Christian Sprunck havde ladet en bygning opføre på en brandtomt i 1760. Man fik således et havnebassin, som var skærmet for vind og strøm, og et stakit blev sat op omkring havnen.

	Havnen lå over for nuværende [[Helsingør Station \| stationen]] fra 1891 med sin sydlige del i det område, hvor de gamle færgelejer blev anlagt i 1892. Havnen overgik herefter til Helsingør Magistrat, som skulle sørge for dens fremtidige vedligeholdelse. Nok var det en bedre havn end tidligere, men mange synes, at resultatet var en skuffelse og at udvidelsen manglede ambitioner. Havnen stadig var ret lille og blev ligefrem betegnet som ”et usselt hul”, ”en lille indretning”, ja, den gjorde nærmest Helsingør til et fiskerleje.		Havnen lå over for nuværende [[Helsingør Station \| stationen]] fra 1891 med sin sydlige del i det område, hvor de gamle færgelejer blev anlagt i 1892. Havnen overgik herefter til Helsingør Magistrat, som skulle sørge for dens fremtidige vedligeholdelse. Nok var det en bedre havn end tidligere, men mange synes, at resultatet var en skuffelse og at udvidelsen manglede ambitioner. Havnen stadig var ret lille og blev ligefrem betegnet som ”et usselt hul”, ”en lille indretning”, ja, den gjorde nærmest Helsingør til et fiskerleje.
Linje 50:		Linje 50:

	===Kul og koks===		===Kul og koks===
	Handel med kul- og koks begyndte efter midten af 1800-tallet, og lagre samt de store kulkraner kom til at dominere på havneområdets areal. Kul- og koks blev anvendt i større og større grad, ikke blot til skibe, men også til industri og brændsel til boliger. Først var depoter af kul oplagret på nordre mole, men i 1870’erne rykkede de til [[Kulpladsen]] mod [[Havnegade]] med udkørsel herfra. Først var der Alf. Christensen, som blev afløst af Kaas & Sørensen. De havde først en mindre kulplads i Havnegade ud for Strandgade 93-95, senere Sophie Brahes Gade 6-10. Senere kom [[Wright & Svendsen]] til i [[Stengade 83]] med depoter af kul side om side med Kaas & Sørensen på Kulpladsen ud mod Havnegade.		Handel med kul- og koks begyndte efter midten af 1800-tallet, og lagre samt de store kulkraner kom til at dominere på havneområdets areal. Kul- og koks blev anvendt i større og større grad, ikke blot til skibe, men også til industri og brændsel til boliger. Først var depoter af kul oplagret på nordre mole, men i 1870’erne rykkede de til [[Kulpladsen]] mod [[Havnegade]] med udkørsel herfra. Først var der Alf. Christensen, som blev afløst af Kaas & Sørensen. De havde først en mindre kulplads i Havnegade ud for [[Strandgade 93]] - [[Stengade 95]], senere Sophie Brahes Gade 6-10. Senere kom [[Wright & Svendsen]] til i [[Stengade 83]] med depoter af kul side om side med Kaas & Sørensen på Kulpladsen ud mod Havnegade.

	===Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri===		===Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri===

Charlotte Fenger: Justering omkring emnet broer

2020-03-26T15:14:38Z

Justering omkring emnet broer

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2020, 15:14
Linje 1:		Linje 1:
	Behovet for en havn ved Helsingør havde eksisteret i adskillige århundreder. Der var ingen naturlig beskyttelse i forbindelse med byen og det strømfyldte Øresund. Hidtil havde ~~man klaret sig med~~ mindre ~~skibsbroer~~, som udgik fra strandbredden (Strandgades forløb i dag)~~, men de var uden nogen form for læ og beskyttelse~~. Det kan lyde underligt, at Helsingør ingen egentlig havn havde. Havde det været en enkelt sag at anlægge en havn, havde man givet gjort det noget tidligere.		Behovet for en havn ved Helsingør havde eksisteret i adskillige århundreder. Der var ingen naturlig beskyttelse i forbindelse med byen og det strømfyldte Øresund. Hidtil havde skibe kunnet anløbe de mindre anlægsbroer, som udgik fra strandbredden (Strandgades forløb i dag). Det kan lyde underligt, at Helsingør ingen egentlig havn havde. Havde det været en enkelt sag at anlægge en havn, havde man givet gjort det noget tidligere.
	[[Billede:Helsingoer Havn-2.jpg\|700px\|right\|thumb\|Helsingør Havn med Kulturværftet baggrunden. Foto fra marts 2020.]]		[[Billede:Helsingoer Havn-2.jpg\|700px\|right\|thumb\|Helsingør Havn med Kulturværftet baggrunden. Foto fra marts 2020.]]

Linje 14:		Linje 14:
	===Den første havn fra 1767===		===Den første havn fra 1767===
	[[Billede:Helsingoers havn-1.jpg\|250px\|right\|thumb\|Helsingør Havn fra 1767. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]		[[Billede:Helsingoers havn-1.jpg\|250px\|right\|thumb\|Helsingør Havn fra 1767. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Behovet for en havn øgedes i takt med skibstrafikken og den evindelige problematik omkring ~~skibsbroerne~~. Omkring 1740 påbegyndtes grundige opmålinger af farvandet ved byen med henblik på at anlægge en mindre havn i første omgang. Det blev realiseret fra 1766-1767. Den gamle og vigtigste skibsbro, Toldbroen, lå for enden af [[Brostræde]] ud for Toldbod Port, som dengang gik forbi den daværende Toldbod. Den blev nu forlænget med knap 19 meter (62 fod) til sin omtrent tredobbelte længde på lidt over 56½ meter (186 fod). Ud fra denne bro blev i nordlig retning anlagt en lidt over 45½ meter (150 fod) lang mole. Langs kysten anlagdes et knap 58 meter (190 fod) langt bolværk. Nord for Toldboden blev tilføjet en mole på lidt under 41½ meter (136 fod), som udgik fra land omtrent ud for Strandgade 89, hvor vinhandler Johan Christian Sprunck havde ladet en bygning opføre på en brandtomt i 1760. Man fik således et havnebassin, som var skærmet for vind og strøm, og et stakit blev sat op omkring havnen.		Behovet for en havn øgedes i takt med skibstrafikken og den evindelige problematik omkring anlægsbroerne til skibene. De var uden nogen form for læ og beskyttelse, og vind og strøm gjorde det ofte besværligt, til tider ligefrem umuligt at laste og losse. Omkring 1740 påbegyndtes grundige opmålinger af farvandet ved byen med henblik på at anlægge en mindre havn i første omgang. Det blev realiseret fra 1766-1767. Den gamle og vigtigste skibsbro, Toldbroen, lå for enden af [[Brostræde]] ud for Toldbod Port, som dengang gik forbi den daværende Toldbod. Den blev nu forlænget med knap 19 meter (62 fod) til sin omtrent tredobbelte længde på lidt over 56½ meter (186 fod). Ud fra denne bro blev i nordlig retning anlagt en lidt over 45½ meter (150 fod) lang mole. Langs kysten anlagdes et knap 58 meter (190 fod) langt bolværk. Nord for Toldboden blev tilføjet en mole på lidt under 41½ meter (136 fod), som udgik fra land omtrent ud for Strandgade 89, hvor vinhandler Johan Christian Sprunck havde ladet en bygning opføre på en brandtomt i 1760. Man fik således et havnebassin, som var skærmet for vind og strøm, og et stakit blev sat op omkring havnen.

	Havnen lå over for nuværende [[Helsingør Station \| stationen]] fra 1891 med sin sydlige del i det område, hvor de gamle færgelejer blev anlagt i 1892. Havnen overgik herefter til Helsingør Magistrat, som skulle sørge for dens fremtidige vedligeholdelse. Nok var det en bedre havn end tidligere, men mange synes, at resultatet var en skuffelse og at udvidelsen manglede ambitioner. Havnen stadig var ret lille og blev ligefrem betegnet som ”et usselt hul”, ”en lille indretning”, ja, den gjorde nærmest Helsingør til et fiskerleje.		Havnen lå over for nuværende [[Helsingør Station \| stationen]] fra 1891 med sin sydlige del i det område, hvor de gamle færgelejer blev anlagt i 1892. Havnen overgik herefter til Helsingør Magistrat, som skulle sørge for dens fremtidige vedligeholdelse. Nok var det en bedre havn end tidligere, men mange synes, at resultatet var en skuffelse og at udvidelsen manglede ambitioner. Havnen stadig var ret lille og blev ligefrem betegnet som ”et usselt hul”, ”en lille indretning”, ja, den gjorde nærmest Helsingør til et fiskerleje.

Charlotte Fenger: Fotos flyttet rundt

2020-03-25T14:00:09Z

Fotos flyttet rundt

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2020, 14:00
Linje 55:		Linje 55:
	I 1882 oprettede [[Mads Holm]] '''Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri''', i senere tider helt enkelt kaldt for [[Helsingør Værft]]. Værftet fik på grund af dets behov for plads en afgørende betydning for havnens mulige udvikling i negativ retning, både med hensyn til udvidelse af havnebassin og kajplads. Disse behov kolliderede med skibsværftets behov for udvidelse og blev umulige at opfylde.		I 1882 oprettede [[Mads Holm]] '''Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri''', i senere tider helt enkelt kaldt for [[Helsingør Værft]]. Værftet fik på grund af dets behov for plads en afgørende betydning for havnens mulige udvikling i negativ retning, både med hensyn til udvidelse af havnebassin og kajplads. Disse behov kolliderede med skibsværftets behov for udvidelse og blev umulige at opfylde.

	Isforholdene i vintrene 1888, 1889, 1893 og 1895 var meget vanskelige, og havnen blev, uanset advarsler, stærkt benyttet som nødhavn. Havnen ~~blev~~ så overfyldt, at skibene ~~over hele havnens vandareal~~ lå klods op ad hinanden og udgjorde en betydelig fare ved f.eks. ildebrand for både skibe og de nærmeste dele af byen~~. Kun en enkelt rende var åben til færgeoverfarten~~.Kun en enkelt rende var åben til færgeoverfarten.		[[Billede:Statshavnen.1888.Skibe-i-vinterh.jpg\|left\|thumb\|275px\|Skibe, som ligger i vinterhi i havnen 1888]] Isforholdene i vintrene 1888, 1889, 1893 og 1895 var meget vanskelige, og havnen blev, uanset advarsler, stærkt benyttet som nødhavn. Havnen kunne blive så overfyldt, at skibene lå klods op ad hinanden over hele havnens vandareal og udgjorde en betydelig fare ved f.eks. ildebrand for både skibe og de nærmeste dele af byen. Kun en enkelt rende var åben til færgeoverfarten.

	===Ny station og færgefart===		===Ny station og færgefart===
Linje 68:		Linje 68:

	\|- valign="top"		\|- valign="top"
			\|[[Billede:Havnen2.jpg\|330px\|thumb\|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]
			\|[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|thumb\|330px\|Havnen med Helsingør Værft og Kronborg i baggrunden.]]

	~~\|[[Billede:Statshavnen.1888.Skibe-i-vinterh.jpg\|thumb\|215px\|Skibe som ligger i vinterhi i havnen 1888]]~~

	~~\|[[Billede:Faergenhelsingborg.jpg\|thumb\|215px\|Færgen Helsingør på vej ud af havnen]]~~

	~~\|[[Billede:Helsingoerhavnepartifra kanten 2.jpg\|thumb\|220px]]~~

	\|-valign="top"		\|-valign="top"
			\|[[Billede:Faergenhelsingborg.jpg\|thumb\|330px\|Færgen "Helsingør" på vej ud af havnen]]
	\|[[Billede:~~Havnen2~~.jpg~~\|215px~~\|thumb]]		\|[[Billede:Molen.jpg\|330px\|thumb\|Fiskeri fra havnekajen.]]

	\|~~[[Billede:Molen.jpg~~\|~~215px\|thumb~~]]

	\|[[Billede:~~Helsingorhavn08~~.jpg\|~~220px\|left~~\|thumb\|~~Havn og havnefront fotograferet~~ fra ~~nordre mole 2008~~]]

	\|}		\|}
Linje 90:		Linje 83:

	Skulpturen [[’Han’]] fik i 2012 sin plads yderst på pieren foran Kulturværftet og blev straks temmelig omdiskuteret.		Skulpturen [[’Han’]] fik i 2012 sin plads yderst på pieren foran Kulturværftet og blev straks temmelig omdiskuteret.

			{\| class="wikitable" border=0
			\|- valign="top"
			\|[[Billede:Helsingorhavn08.jpg\|330px\|left\|thumb\|Havn og havnefront fotograferet fra nordre mole 2008.]]

			\|[[Billede:Helsingoer Havn.jpg\|350px\|right\|thumb\|Helsingør Havn set fra nordre mole. Foto fra marts 2020.]]
			\|}

	===Kronborg, kajanlæg og flydebroer===		===Kronborg, kajanlæg og flydebroer===
	~~[[Billede:Helsingoer Havn.jpg\|350px\|right\|thumb\|Helsingør Havn set fra nordre mole. Foto fra marts 2020.]]~~
	Fonden Realdania bevilgede den største del af udgifterne til det omfattende '''Projekt Kulturhavnen''', hvis udførelse blev påbegyndt i 2008 og indviet i maj 2013. Projektet omfattede en landskabsplan, hvor flere af de historiske fæstningsanlæg på Kronborg blev genskabt samt en modernisering af Helsingør Havn. Den blev bl.a. udstyret med nye kajanlæg, nye belægninger, en siddetrappe af træ ned mod vandet og en meget stor plads foran Kulturværftet på 15.000 kvadratmeter med belægning af granit. Undervejs var projektet meget omdiskuteret, herunder også granitbelægningen, som er importeret fra Kina.		Fonden Realdania bevilgede den største del af udgifterne til det omfattende '''Projekt Kulturhavnen''', hvis udførelse blev påbegyndt i 2008 og indviet i maj 2013. Projektet omfattede en landskabsplan, hvor flere af de historiske fæstningsanlæg på Kronborg blev genskabt samt en modernisering af Helsingør Havn. Den blev bl.a. udstyret med nye kajanlæg, nye belægninger, en siddetrappe af træ ned mod vandet og en meget stor plads foran Kulturværftet på 15.000 kvadratmeter med belægning af granit. Undervejs var projektet meget omdiskuteret, herunder også granitbelægningen, som er importeret fra Kina.

Charlotte Fenger: Fotos af gamle kort indsat

2020-03-25T13:16:26Z

Fotos af gamle kort indsat

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2020, 13:16
Linje 13:		Linje 13:

	===Den første havn fra 1767===		===Den første havn fra 1767===
			[[Billede:Helsingoers havn-1.jpg\|250px\|right\|thumb\|Helsingør Havn fra 1767. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Behovet for en havn øgedes i takt med skibstrafikken og den evindelige problematik omkring skibsbroerne. Omkring 1740 påbegyndtes grundige opmålinger af farvandet ved byen med henblik på at anlægge en mindre havn i første omgang. Det blev realiseret fra 1766-1767. Den gamle og vigtigste skibsbro, Toldbroen, lå for enden af [[Brostræde]] ud for Toldbod Port, som dengang gik forbi den daværende Toldbod. Den blev nu forlænget med knap 19 meter (62 fod) til sin omtrent tredobbelte længde på lidt over 56½ meter (186 fod). Ud fra denne bro blev i nordlig retning anlagt en lidt over 45½ meter (150 fod) lang mole. Langs kysten anlagdes et knap 58 meter (190 fod) langt bolværk. Nord for Toldboden blev tilføjet en mole på lidt under 41½ meter (136 fod), som udgik fra land omtrent ud for Strandgade 89, hvor vinhandler Johan Christian Sprunck havde ladet en bygning opføre på en brandtomt i 1760. Man fik således et havnebassin, som var skærmet for vind og strøm, og et stakit blev sat op omkring havnen.		Behovet for en havn øgedes i takt med skibstrafikken og den evindelige problematik omkring skibsbroerne. Omkring 1740 påbegyndtes grundige opmålinger af farvandet ved byen med henblik på at anlægge en mindre havn i første omgang. Det blev realiseret fra 1766-1767. Den gamle og vigtigste skibsbro, Toldbroen, lå for enden af [[Brostræde]] ud for Toldbod Port, som dengang gik forbi den daværende Toldbod. Den blev nu forlænget med knap 19 meter (62 fod) til sin omtrent tredobbelte længde på lidt over 56½ meter (186 fod). Ud fra denne bro blev i nordlig retning anlagt en lidt over 45½ meter (150 fod) lang mole. Langs kysten anlagdes et knap 58 meter (190 fod) langt bolværk. Nord for Toldboden blev tilføjet en mole på lidt under 41½ meter (136 fod), som udgik fra land omtrent ud for Strandgade 89, hvor vinhandler Johan Christian Sprunck havde ladet en bygning opføre på en brandtomt i 1760. Man fik således et havnebassin, som var skærmet for vind og strøm, og et stakit blev sat op omkring havnen.

	Havnen lå over for nuværende [[Helsingør Station \| stationen]] fra 1891 med sin sydlige del i det område, hvor de gamle færgelejer blev anlagt i 1892. Havnen overgik herefter til Helsingør Magistrat, som skulle sørge for dens fremtidige vedligeholdelse. Nok var det en bedre havn end tidligere, men mange synes, at resultatet var en skuffelse og at udvidelsen manglede ambitioner. Havnen stadig var ret lille og blev ligefrem betegnet som ”et usselt hul”, ”en lille indretning”, ja, den gjorde nærmest Helsingør til et fiskerleje.		Havnen lå over for nuværende [[Helsingør Station \| stationen]] fra 1891 med sin sydlige del i det område, hvor de gamle færgelejer blev anlagt i 1892. Havnen overgik herefter til Helsingør Magistrat, som skulle sørge for dens fremtidige vedligeholdelse. Nok var det en bedre havn end tidligere, men mange synes, at resultatet var en skuffelse og at udvidelsen manglede ambitioner. Havnen stadig var ret lille og blev ligefrem betegnet som ”et usselt hul”, ”en lille indretning”, ja, den gjorde nærmest Helsingør til et fiskerleje.

	===Udvidet havn og forlænget mole===		===Udvidet havn og forlænget mole===
			[[Billede:Helsingoers havn-2.jpg\|300px\|right\|thumb\|Helsingør Havn i 1820’erne. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Havnen fra 1767 var efterhånden ganske utilstrækkelig. I årene 1817-1820 blev den søndre mole forlænget med lidt over 21½ meter (70 fod) samtidig med, at hele anlægget underkastedes en gennemgribende istandsættelse. I årene 1826-1829 blev havnen yderligere udvidet til omkring 4-5 gange den eksisterende størrelse på statens foranstaltning og bekostning. Udvidelsen skete ved at søndre mole forlængedes betragteligt, og nordre mole flyttedes noget længere mod nord. Den udgik nu fra et sted midt mellem Kronborg og Alleen, som den blev kaldt indtil omkring 1950 (i dag [[Allégade]]). Havnen skulle herefter være en '''statshavn''' med den konsekvens, at staten skulle afholde udgifter til vedligeholdelse og eventuelle udvidelser af havnen. Inden for nordre mole anlagde skibsbygger '''Iacob Hansen Løve''' sit træskibsværft i 1825. Lige op og ned ad dette skibsværft anlagde Poul Barfoed i 1843 endnu et træskibsbyggeri.		Havnen fra 1767 var efterhånden ganske utilstrækkelig. I årene 1817-1820 blev den søndre mole forlænget med lidt over 21½ meter (70 fod) samtidig med, at hele anlægget underkastedes en gennemgribende istandsættelse. I årene 1826-1829 blev havnen yderligere udvidet til omkring 4-5 gange den eksisterende størrelse på statens foranstaltning og bekostning. Udvidelsen skete ved at søndre mole forlængedes betragteligt, og nordre mole flyttedes noget længere mod nord. Den udgik nu fra et sted midt mellem Kronborg og Alleen, som den blev kaldt indtil omkring 1950 (i dag [[Allégade]]). Havnen skulle herefter være en '''statshavn''' med den konsekvens, at staten skulle afholde udgifter til vedligeholdelse og eventuelle udvidelser af havnen. Inden for nordre mole anlagde skibsbygger '''Iacob Hansen Løve''' sit træskibsværft i 1825. Lige op og ned ad dette skibsværft anlagde Poul Barfoed i 1843 endnu et træskibsbyggeri.

Linje 28:		Linje 30:
	Få år efter Øresundstoldens ophævelse i 1857 var Helsingør trods ændringer stadig ordrehavn for fragter til og fra Østersøen, og mange skibe lagde stadig til for at proviantere. Ikke mindst var der behov for ordentlig plads til en nød- og vinterhavn. Der var ikke nok værftsplads eller plads til etablering af særlige anlæg til at opfylde formålet som reparationshavn. De efterhånden større skibe krævede også større havnedybde. Flere forslag blev forelagt: at anlægge en havn syd for den gamle havn, en havn nord for Kronborg og at udvide det eksisterende havneanlæg ved at grave ud i terrænet mellem byen og Kronborg. Ikke mindst af økonomiske årsager valgte Helsingør Havnekomité det sidste forslag og kunne omsider sende det til Indenrigsministeriet, hvor det blev godkendt.		Få år efter Øresundstoldens ophævelse i 1857 var Helsingør trods ændringer stadig ordrehavn for fragter til og fra Østersøen, og mange skibe lagde stadig til for at proviantere. Ikke mindst var der behov for ordentlig plads til en nød- og vinterhavn. Der var ikke nok værftsplads eller plads til etablering af særlige anlæg til at opfylde formålet som reparationshavn. De efterhånden større skibe krævede også større havnedybde. Flere forslag blev forelagt: at anlægge en havn syd for den gamle havn, en havn nord for Kronborg og at udvide det eksisterende havneanlæg ved at grave ud i terrænet mellem byen og Kronborg. Ikke mindst af økonomiske årsager valgte Helsingør Havnekomité det sidste forslag og kunne omsider sende det til Indenrigsministeriet, hvor det blev godkendt.

	===Større havneudvidelse===		===Større havneudvidelse===
			[[Billede:Helsingoers havn-3.jpg\|300px\|right\|thumb\|Helsingør Havn i 1860’erne. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Udgravning af havnebassinet påbegyndtes i 1859. Nordre mole blev afkortet, hvorved havneindløbet blev betydeligt udvidet til en anelse over 32 meter (105 fod) fra tidligere knap 25 meter (82 fod), og en betragtelig uddybning uden for havneuddybet fandt sted. Ved afslutningen i 1862 var havnebassinet vokset en del i areal, og samtidig var et mærkbart stort areal til oplagspladser og anlæg af skibsværfter blevet indvundet. De ønskede krav til en udvidet og forbedret havn var hermed imødekommet, også anlæggelsen af en patentophalingsbedding. Ved den kunne man bygge og reparere større skibe, endog mindre dampskibe, som var begyndt at vinde frem.		Udgravning af havnebassinet påbegyndtes i 1859. Nordre mole blev afkortet, hvorved havneindløbet blev betydeligt udvidet til en anelse over 32 meter (105 fod) fra tidligere knap 25 meter (82 fod), og en betragtelig uddybning uden for havneuddybet fandt sted. Ved afslutningen i 1862 var havnebassinet vokset en del i areal, og samtidig var et mærkbart stort areal til oplagspladser og anlæg af skibsværfter blevet indvundet. De ønskede krav til en udvidet og forbedret havn var hermed imødekommet, også anlæggelsen af en patentophalingsbedding. Ved den kunne man bygge og reparere større skibe, endog mindre dampskibe, som var begyndt at vinde frem.

Linje 34:		Linje 37:

	===Isforhold og nødhavn===		===Isforhold og nødhavn===
			[[Billede:Helsingoers havn-7.jpg\|300px\|right\|thumb\|Helsingør Havns benyttelse under isforhold. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Isforholdene i vinteren 1865 gjorde det klart, at havnen allerede da var for lille til at tilfredsstille kravene til en nødhavn. Havnen blev tæt pakket af større og mindre skibe lige til indløbet, forhold der gentog sig flere gange i løbet af de følgende år. Længden på de dampskibe, der besejlede Østersøen øgedes, og atter blev der gjort opmærksom på de problemer, der var ved indsejlingen til Helsingør Havn.		Isforholdene i vinteren 1865 gjorde det klart, at havnen allerede da var for lille til at tilfredsstille kravene til en nødhavn. Havnen blev tæt pakket af større og mindre skibe lige til indløbet, forhold der gentog sig flere gange i løbet af de følgende år. Længden på de dampskibe, der besejlede Østersøen øgedes, og atter blev der gjort opmærksom på de problemer, der var ved indsejlingen til Helsingør Havn.

Linje 42:		Linje 46:

	===Lappeløsninger fortsætter===		===Lappeløsninger fortsætter===
			[[Billede:Helsingoes Havn-4.jpg\|300px\|right\|thumb\|Helsingør Havn fra 1887. Fra betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1924.]]
	Problemerne fortsatte og blev kun værre og værre. Mulige løsninger og planer blev drøftet, herunder ændring af moleforløb, og dybder i havnebassinet blev målt med jævne mellemrum. Man var kommet frem til, at havnebassinet ikke ville blive forøget ved de forskelligt tiltag, og det var et stort behov. Der kom dog omsider et resultat ud af alle disse anstrengelser. En række udvidelser blev foretaget mellem årene 1877 og 1885 i Helsingør Havn, fortrinsvis af bassindybder og moler. Søndre mole blev forlænget væsentligt, og den yderste del blev bøjet lidt mere mod nord af hensyn til indsejlingen. Efter forhandlinger med Kronborg Slot blev afståelse af en del af terrænet omkring fæstningen godkendt, og en større udgravning kunne finde sted.		Problemerne fortsatte og blev kun værre og værre. Mulige løsninger og planer blev drøftet, herunder ændring af moleforløb, og dybder i havnebassinet blev målt med jævne mellemrum. Man var kommet frem til, at havnebassinet ikke ville blive forøget ved de forskelligt tiltag, og det var et stort behov. Der kom dog omsider et resultat ud af alle disse anstrengelser. En række udvidelser blev foretaget mellem årene 1877 og 1885 i Helsingør Havn, fortrinsvis af bassindybder og moler. Søndre mole blev forlænget væsentligt, og den yderste del blev bøjet lidt mere mod nord af hensyn til indsejlingen. Efter forhandlinger med Kronborg Slot blev afståelse af en del af terrænet omkring fæstningen godkendt, og en større udgravning kunne finde sted.