Helsingør Fællesslagteri - Versionshistorie

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

2026-02-28T11:26:37Z

Tømmer siden for indhold

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2026, 11:26
Linje 1:		Linje 1:
	De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri \|Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.

	På et tidspunkt havde Fællesslagteriet byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.

	Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

	~~''Kilde~~

	~~1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991.~~

Erik Stubtoft med 26. feb. 2026, 13:43

2026-02-26T13:43:40Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 13:43
Linje 7:		Linje 7:
	''Kilde		''Kilde

	1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991.		1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991.


	~~Redaktion: estubtoft@gmail.com~~

	~~[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]~~

Erik Stubtoft med 3. feb. 2026, 10:24

2026-02-03T10:24:54Z

← Ældre version		Versionen fra 3. feb. 2026, 10:24
Linje 5:		Linje 5:
	Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.		Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

	''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. ~~3) Erik Stubtofts private arkiv~~.''		''Kilde

			1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991.


			Redaktion: estubtoft@gmail.com

	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]

Erik Stubtoft med 3. mar. 2012, 16:36

2012-03-03T16:36:10Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2012, 16:36
Linje 1:		Linje 1:
	Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

	De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri \|Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.		De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri \|Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.

	På et tidspunkt havde Fællesslagteriet byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.		På et tidspunkt havde Fællesslagteriet byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.

			Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

	''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''		''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''

	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]

HelsingorAdmin med 3. mar. 2012, 08:14

2012-03-03T08:14:04Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2012, 08:14
Linje 3:		Linje 3:
	De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri \|Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.		De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri \|Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.

	På et tidspunkt havde [[Fællesslagteriet]] byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.		På et tidspunkt havde Fællesslagteriet byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.

	''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''		''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''

	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]

HelsingorAdmin med 3. mar. 2012, 08:13

2012-03-03T08:13:22Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2012, 08:13
Linje 1:		Linje 1:
	Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.		Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

	De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.		De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri \|Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.

	På et tidspunkt havde [[Fællesslagteriet]] byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.		På et tidspunkt havde [[Fællesslagteriet]] byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.

HelsingorAdmin med 3. mar. 2012, 08:12

2012-03-03T08:12:27Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2012, 08:12
Linje 7:		Linje 7:
	''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''		''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''

	[[Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]

HelsingorAdmin med 3. mar. 2012, 08:12

2012-03-03T08:12:08Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2012, 08:12
Linje 6:		Linje 6:

	''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''		''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''

			[[Kooperationen i Helsingør]]

Erik Stubtoft: /* Helsingørs Fællesslagteri */

2012-01-30T15:36:04Z

Helsingørs Fællesslagteri

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2012, 15:36
Linje 1:		Linje 1:
	~~== Helsingørs Fællesslagteri ==~~

	Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.		Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

Erik Stubtoft: Siden blev oprettet: == Helsingørs Fællesslagteri == Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i ...

2012-01-30T15:34:17Z

Siden blev oprettet: == Helsingørs Fællesslagteri == Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i ...

Ny side

== Helsingørs Fællesslagteri ==

Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.

De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.

På et tidspunkt havde [[Fællesslagteriet]] byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.

''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.''