Helsingør Brandvæsen - Versionshistorie

HelsingorAdmin med 11. nov. 2022, 10:39

2022-11-11T10:39:59Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:39
Linje 31:		Linje 31:

	===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===		===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|~~300px~~\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|400px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med branden i 1938 på [[Jernbanehotellet]] (som dengang hed "Hotel Prins Hamlet") voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med branden i 1938 på [[Jernbanehotellet]] (som dengang hed "Hotel Prins Hamlet") voksede kritikken over den lange udrykningstid.

Linje 43:		Linje 43:

	===Fra Svingelport til Klostermosevej===		===Fra Svingelport til Klostermosevej===
	[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|~~300px~~\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]		[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|400px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]
	Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.		Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.

HelsingorAdmin med 11. nov. 2022, 10:39

2022-11-11T10:39:18Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:39
Linje 18:		Linje 18:

	===Fra Brandcorps til Brandvæsen===		===Fra Brandcorps til Brandvæsen===
	[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|~~225p~~\|right\|thumb\|Sct. Anna Gade 45]]		[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|300p\|right\|thumb\|Sct. Anna Gade 45]]
	I 1700-tallet blev brandmandskabet hovedsagelig rekrutteret fra borgerkompagnierne. De synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne kom fra de højere samfundslag.		I 1700-tallet blev brandmandskabet hovedsagelig rekrutteret fra borgerkompagnierne. De synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne kom fra de højere samfundslag.

Linje 31:		Linje 31:

	===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===		===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|300px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med branden i 1938 på [[Jernbanehotellet]] (som dengang hed "Hotel Prins Hamlet") voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med branden i 1938 på [[Jernbanehotellet]] (som dengang hed "Hotel Prins Hamlet") voksede kritikken over den lange udrykningstid.

Linje 43:		Linje 43:

	===Fra Svingelport til Klostermosevej===		===Fra Svingelport til Klostermosevej===
	[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]		[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|300px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]
	Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.		Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.

Charlotte Fenger: /* Fra Sct. Anna Gade til Svingelport */ Link indsat

2019-02-03T15:06:58Z

Fra Sct. Anna Gade til Svingelport: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 3. feb. 2019, 15:06
Linje 32:		Linje 32:
	===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===		===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med ~~Jernbanehotellets brand~~ i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med branden i 1938 på [[Jernbanehotellet]] (som dengang hed "Hotel Prins Hamlet") voksede kritikken over den lange udrykningstid.

	1. april 1940, samtidig med at der blev indgået aftale med Falcks Redningskorps, flyttede brandstationen til det gamle slagtehus i Svingelport.		1. april 1940, samtidig med at der blev indgået aftale med Falcks Redningskorps, flyttede brandstationen til det gamle slagtehus i Svingelport.

HelsingorAdmin: /* Fra Sct. Anna Gade til Svingelport */

2013-01-29T18:41:34Z

Fra Sct. Anna Gade til Svingelport

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2013, 18:41
Linje 31:		Linje 31:

	===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===		===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på ~~,arkedet~~ i 1939]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.

HelsingorAdmin: /* Fra Sct. Anna Gade til Svingelport */

2013-01-29T18:41:05Z

Fra Sct. Anna Gade til Svingelport

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2013, 18:41
Linje 31:		Linje 31:

	===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===		===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på ,arkedet i 1939]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.

HelsingorAdmin med 29. jan. 2013, 18:36

2013-01-29T18:36:47Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2013, 18:36
Linje 31:		Linje 31:

	===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===		===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport ~~ca. 1930~~]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport 1940]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.

HelsingorAdmin med 10. jun. 2012, 15:38

2012-06-10T15:38:34Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2012, 15:38
Linje 63:		Linje 63:
	Her har jeg valgt at standse artiklen om Helsingør Brandvæsen, men den er åben for fortsættelse.		Her har jeg valgt at standse artiklen om Helsingør Brandvæsen, men den er åben for fortsættelse.

	Der har ikke været omtale af Tikøb Brandvæsen, som udgør en ikke uvæsentlig del af beredskabet, og som ~~bør omtales~~ i en selvstændig artikel.		Der har ikke været omtale af [[Tikøb Brandvæsen]], som udgør en ikke uvæsentlig del af beredskabet, og som er omtalt i en selvstændig artikel.

	Det er kun en summarisk omtale af udviklingen indenfor Helsingør Brandvæsen. Interesserede henvises til at læse nærmere i "Når den røde hane galede" af Kenno Pedersen, hvor hovedparten af de anførte oplysninger er hentet.		Det er kun en summarisk omtale af udviklingen indenfor Helsingør Brandvæsen. Interesserede henvises til at læse nærmere i "Når den røde hane galede" af Kenno Pedersen, hvor hovedparten af de anførte oplysninger er hentet.

	[[Kategori:Brande og brandvæsen]]		[[Kategori:Brande og brandvæsen]]

Charlotte Fenger: Overskrifter sat ind i artikel

2011-03-17T09:31:14Z

Overskrifter sat ind i artikel

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2011, 09:31
Linje 1:		Linje 1:
			===Brandvæsenet spæde begyndelse===
	Fra midten af det 16. århundrede kan der spores foranstaltninger mod ildsvåde.		Fra midten af det 16. århundrede kan der spores foranstaltninger mod ildsvåde.
	I 1565 blev det påbudt "at hver mand her i Helsingør skal have udsat en tønde vand ved sin gadedør", og i 1608 indskærpes det borgerne at holde deres ildsteder "i god agt" og holde vand i tønder og baljer for deres døre. Mange brande opstod på den tid på grund af manglende fejning og vedligeholdelse af skorstene. Brandene opstod ofte som skorstensbrande.		I 1565 blev det påbudt "at hver mand her i Helsingør skal have udsat en tønde vand ved sin gadedør", og i 1608 indskærpes det borgerne at holde deres ildsteder "i god agt" og holde vand i tønder og baljer for deres døre. Mange brande opstod på den tid på grund af manglende fejning og vedligeholdelse af skorstene. Brandene opstod ofte som skorstensbrande.
Linje 6:		Linje 7:
	Udover vandkarrene med vand, der skulle stå ved hvert hus, var adgangen til vand ved brand baseret på byens mange brønde - såvel offentlige som private - der ikke altid var synderlig bevendte. Hertil var kapacitet, tilstand og adgangsforhold ofte temmelig tvivlsomme.		Udover vandkarrene med vand, der skulle stå ved hvert hus, var adgangen til vand ved brand baseret på byens mange brønde - såvel offentlige som private - der ikke altid var synderlig bevendte. Hertil var kapacitet, tilstand og adgangsforhold ofte temmelig tvivlsomme.

			===Vandposterne===
	Mere tilforladelige var nok vandposterne. Så tidligt som i 1576 rådede man over de såkaldte springposte, der forsynedes med vand fra dammene syd for byen.		Mere tilforladelige var nok vandposterne. Så tidligt som i 1576 rådede man over de såkaldte springposte, der forsynedes med vand fra dammene syd for byen.
	Pumper omtales allerede på Christian IV's tid og en sådan findes i 1636 i byskriverens residens. En sprøjte er i hvert fald i brug i byen i 1640'erne, og i 1693 købes en ny i København for 170-80 rdl. I den anledning pålignes borgernes skat "et lille kvantum til sprøyten". I 1738 udsendes en særlig forordning om en "lygte- og sprøjteskat" i Helsingør. Skatten pålignes efter brandtaksationen i 1736.		Pumper omtales allerede på Christian IV's tid og en sådan findes i 1636 i byskriverens residens. En sprøjte er i hvert fald i brug i byen i 1640'erne, og i 1693 købes en ny i København for 170-80 rdl. I den anledning pålignes borgernes skat "et lille kvantum til sprøyten". I 1738 udsendes en særlig forordning om en "lygte- og sprøjteskat" i Helsingør. Skatten pålignes efter brandtaksationen i 1736.

			===Brandfarlige huse===
	Langt frem i tiden påhvilede det byens borgere at medvirke ved brandslukning.		Langt frem i tiden påhvilede det byens borgere at medvirke ved brandslukning.
	En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning. Til at hjælpe sig med dette havde man derfor et særligt nedbrydningskorps, hovedsagelig bestående af bygningshåndværkere, der bistod ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?)		En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning. Til at hjælpe sig med dette havde man derfor et særligt nedbrydningskorps, hovedsagelig bestående af bygningshåndværkere, der bistod ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?)
Linje 14:		Linje 17:
	Byen var tæt bebygget. Husene var hovedsagelig lerklinede bindingsværkshuse med stråtag, og selvom disse blev forbudt ret tidligt, forsvandt de sidste først i begyndelsen af 1700-tallet.		Byen var tæt bebygget. Husene var hovedsagelig lerklinede bindingsværkshuse med stråtag, og selvom disse blev forbudt ret tidligt, forsvandt de sidste først i begyndelsen af 1700-tallet.

			===Fra Brandcorps til Brandvæsen===
	[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Sct. Anna Gade 45]]		[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Sct. Anna Gade 45]]
	I 1700-tallet blev brandmandskabet hovedsagelig rekrutteret fra borgerkompagnierne. De synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne kom fra de højere samfundslag.		I 1700-tallet blev brandmandskabet hovedsagelig rekrutteret fra borgerkompagnierne. De synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne kom fra de højere samfundslag.
Linje 21:		Linje 25:
	I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom en større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. pr. år.		I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom en større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. pr. år.

			===Opbevaring af materiel===
	Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Olai Kirke. Dengang lå der en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 fags lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847.		Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Olai Kirke. Dengang lå der en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 fags lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847.

	I 1838, blev ejendommen [[Sct. Anna Gade 45]] erhvervet og indrettet til brandstation. Herfra foregik brandudrykningerne ved, at mandskabet trak sprøjterne til brandstedet. Der var indgået aftaler med en vognmand, der skulle levere heste ved udrykning, men da der kun var aftaler om et begrænset antal udrykninger, var det ikke altid, at vognmanden havde sine heste i beredskab, så de skulle hentes ind fra græsning, hvilket naturligvis kunne forsinke udrykningen.		I 1838, blev ejendommen [[Sct. Anna Gade 45]] erhvervet og indrettet til brandstation. Herfra foregik brandudrykningerne ved, at mandskabet trak sprøjterne til brandstedet. Der var indgået aftaler med en vognmand, der skulle levere heste ved udrykning, men da der kun var aftaler om et begrænset antal udrykninger, var det ikke altid, at vognmanden havde sine heste i beredskab, så de skulle hentes ind fra græsning, hvilket naturligvis kunne forsinke udrykningen.

			===Fra Sct. Anna Gade til Svingelport===
	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport ca. 1930]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport ca. 1930]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.
Linje 36:		Linje 42:
	Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og foretaget nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring.		Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og foretaget nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring.

			===Fra Svingelport til Klostermosevej===
	[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|250px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]		[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|250px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]
	Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.		Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.
Linje 43:		Linje 50:
	Den 1. april 1976 kunne den nye station for brand-og ambulancetjenesten i Helsingør Kommune indvies på Klostermosevej 106. Stationen var rummelig og i relation til Helsingør storkommune var beliggenheden central.		Den 1. april 1976 kunne den nye station for brand-og ambulancetjenesten i Helsingør Kommune indvies på Klostermosevej 106. Stationen var rummelig og i relation til Helsingør storkommune var beliggenheden central.

			===Andre opgaver===
	I begyndelsen af 80'erne blev brandvæsenerne tillagt indsatser ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker over land og skibsulykker ved kaj. Endvidere blev man pålagt at skulle foretage følgeskadebekæmpelse efter brand. Opgaverne kræver selvsagt uddannelse af såvel heltids- som deltidsansat personel, og hertil kommer nyt og avanceret materiel.		I begyndelsen af 80'erne blev brandvæsenerne tillagt indsatser ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker over land og skibsulykker ved kaj. Endvidere blev man pålagt at skulle foretage følgeskadebekæmpelse efter brand. Opgaverne kræver selvsagt uddannelse af såvel heltids- som deltidsansat personel, og hertil kommer nyt og avanceret materiel.

	Den gamle brandstation i Svingelport blev ved udflytningen til Klostermosevej overtaget af Helsingør Civilforsvar. Selvom Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening havde påpeget det hensigtsmæssige i at sammenlægge det kommunale brandvæsen og det kommunale civilforsvar, blev dette tilsyneladende ikke inddraget i overvejelserne i forbindelse med udflytningen.		Den gamle brandstation i Svingelport blev ved udflytningen til Klostermosevej overtaget af Helsingør Civilforsvar. Selvom Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening havde påpeget det hensigtsmæssige i at sammenlægge det kommunale brandvæsen og det kommunale civilforsvar, blev dette tilsyneladende ikke inddraget i overvejelserne i forbindelse med udflytningen.

			===Brandvæsen og civilforsvar under samme tag===
	Først i 1988 kom det på tale at skabe et fælles beredskabsværn i Helsingør. En gedigen rapport om en sammenlægning af Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar blev udarbejdet, men den skabte også usikkerhed blandt de deltidsansatte brandfolk i de tre brandkredse: Helsingør, Tikøb og Hornbæk. Forslaget nød ikke fremme politisk, så det blev stillet i bero.		Først i 1988 kom det på tale at skabe et fælles beredskabsværn i Helsingør. En gedigen rapport om en sammenlægning af Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar blev udarbejdet, men den skabte også usikkerhed blandt de deltidsansatte brandfolk i de tre brandkredse: Helsingør, Tikøb og Hornbæk. Forslaget nød ikke fremme politisk, så det blev stillet i bero.

	Efter et omfattende udvalgsarbejde baseret på Beredskabsloven, der var blevet vedtaget i 1992, blev Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar sammenlagt pr. 1. januar 1994 i Helsingør Brand- og Redningsberedskab, som samtidig flyttede ind i udvidede lokaler på Klostermosevej 106C.		Efter et omfattende udvalgsarbejde baseret på Beredskabsloven, der var blevet vedtaget i 1992, blev Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar sammenlagt pr. 1. januar 1994 i Helsingør Brand- og Redningsberedskab, som samtidig flyttede ind i udvidede lokaler på Klostermosevej 106C.

			===Afslutning===
	Her har jeg valgt at standse artiklen om Helsingør Brandvæsen, men den er åben for fortsættelse.		Her har jeg valgt at standse artiklen om Helsingør Brandvæsen, men den er åben for fortsættelse.

Eva Stennicke med 20. jan. 2011, 21:05

2011-01-20T21:05:10Z

Eva Stennicke med 20. jan. 2011, 20:42

2011-01-20T20:42:52Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2011, 20:42
Linje 21:		Linje 21:

	I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom er større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. pr. år.		I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom er større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. pr. år.
			Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Olai Kirke. Dengang lå der en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 fags lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847.
	Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Olai Kirke. ~~Der stod da~~ en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 fags lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847.

	I 1838, blev ejendommen [[Sct. Anna Gade 45]] erhvervet og indrettet til brandstation. Herfra foregik brandudrykningerne ved, at mandskabet trak sprøjterne til brandstedet. Der var indgået aftaler med en vognmand, der skulle levere heste ved udrykning, men da der kun var aftaler om et begrænset antal udrykninger, var det ikke altid, at vognmanden havde sine heste i beredskab, så de skulle hentes ind fra græsning, hvilket naturligvis kunne forsinke udrykningen.		I 1838, blev ejendommen [[Sct. Anna Gade 45]] erhvervet og indrettet til brandstation. Herfra foregik brandudrykningerne ved, at mandskabet trak sprøjterne til brandstedet. Der var indgået aftaler med en vognmand, der skulle levere heste ved udrykning, men da der kun var aftaler om et begrænset antal udrykninger, var det ikke altid, at vognmanden havde sine heste i beredskab, så de skulle hentes ind fra græsning, hvilket naturligvis kunne forsinke udrykningen.

			[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport ca. 1930]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende, også fordi brandkøretøjerne blev større med tiden efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende, også fordi brandkøretøjerne blev større med tiden efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret.

Linje 34:		Linje 34:
	Lokalerne var en betydelig forbedring, hvorimod til-/frakørselsmulighederne ikke var optimale - selv om det var en væsentlig forbedring i forhold til beliggenheden i Sct. Anna Gade.		Lokalerne var en betydelig forbedring, hvorimod til-/frakørselsmulighederne ikke var optimale - selv om det var en væsentlig forbedring i forhold til beliggenheden i Sct. Anna Gade.

	~~[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|250px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]~~
	I de følgende år ændredes kravene til Helsingør Brandvæsen i takt med byens udvikling og udbredelse. Der blev afholdt mange brandøvelser i byen for at "lære adgangsvejene til ejendommene at kende" og for at finde ud af, om køretøjerne, herunder stigevognene, kunne komme omkring i byen og om jordbunden ved ejendommene kunne bære dem.		I de følgende år ændredes kravene til Helsingør Brandvæsen i takt med byens udvikling og udbredelse. Der blev afholdt mange brandøvelser i byen for at "lære adgangsvejene til ejendommene at kende" og for at finde ud af, om køretøjerne, herunder stigevognene, kunne komme omkring i byen og om jordbunden ved ejendommene kunne bære dem.

	Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring.		Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring.

			[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|250px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]
	Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.		Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale.

Linje 49:		Linje 49:
	Den gamle brandstation i Svingelport blev ved udflytningen til Klostermosevej overtaget af Helsingør Civilforsvar. Selvom Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening havde påpeget det hensigtsmæssige i at sammenlægge det kommunale brandvæsen og det kommunale civilforsvar, blev dette tilsyneladende ikke inddraget i overvejelserne i forbindelse med udflytningen.		Den gamle brandstation i Svingelport blev ved udflytningen til Klostermosevej overtaget af Helsingør Civilforsvar. Selvom Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening havde påpeget det hensigtsmæssige i at sammenlægge det kommunale brandvæsen og det kommunale civilforsvar, blev dette tilsyneladende ikke inddraget i overvejelserne i forbindelse med udflytningen.

	Først i 1988 kom det på tale at skabe et fælles beredskabsværn i Helsingør. En gedigen rapport om en sammenlægning af Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar blev udarbejdet, men den skabte også usikkerhed blandt de deltidsansatte brandfolk i de tre brandkredse: Helsingør, Tikøb og Hornbæk. Forslaget nød ikke fremme politisk, så det ~~stilledes~~ i bero.		Først i 1988 kom det på tale at skabe et fælles beredskabsværn i Helsingør. En gedigen rapport om en sammenlægning af Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar blev udarbejdet, men den skabte også usikkerhed blandt de deltidsansatte brandfolk i de tre brandkredse: Helsingør, Tikøb og Hornbæk. Forslaget nød ikke fremme politisk, så det blev stillet i bero.

	Efter et omfattende udvalgsarbejde baseret på Beredskabsloven, der var blevet vedtaget i 1992 blev Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar sammenlagt pr. 1. januar 1994 i Helsingør Brand- og Redningsberedskab, som samtidig flyttede ind i udvidede lokaler på Klostermosevej 106C.		Efter et omfattende udvalgsarbejde baseret på Beredskabsloven, der var blevet vedtaget i 1992, blev Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar sammenlagt pr. 1. januar 1994 i Helsingør Brand- og Redningsberedskab, som samtidig flyttede ind i udvidede lokaler på Klostermosevej 106C.

	Her har jeg valgt at standse artiklen om Helsingør Brandvæsen, men den er åben for fortsættelse.		Her har jeg valgt at standse artiklen om Helsingør Brandvæsen, men den er åben for fortsættelse.

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2011, 21:05
Linje 7:		Linje 7:

	Mere tilforladelige var nok vandposterne. Så tidligt som i 1576 rådede man over de såkaldte springposte, der forsynedes med vand fra dammene syd for byen.		Mere tilforladelige var nok vandposterne. Så tidligt som i 1576 rådede man over de såkaldte springposte, der forsynedes med vand fra dammene syd for byen.
	Pumper omtales allerede på Christian IV's tid og en sådan findes i 1636 i byskriverens residens.		Pumper omtales allerede på Christian IV's tid og en sådan findes i 1636 i byskriverens residens. En sprøjte er i hvert fald i brug i byen i 1640'erne, og i 1693 købes en ny i København for 170-80 rdl. I den anledning pålignes borgernes skat "et lille kvantum til sprøyten". I 1738 udsendes en særlig forordning om en "lygte- og sprøjteskat" i Helsingør. Skatten pålignes efter brandtaksationen i 1736.

	En sprøjte er i hvert fald i brug i byen i 1640'erne, og i 1693 købes en ny ~~sprøjte~~ i København for 170-80 rdl. I den anledning pålignes borgernes skat "et lille kvantum til sprøyten"~~, og i~~ 1738 udsendes en særlig forordning om en "lygte- og sprøjteskat" i Helsingør. Skatten pålignes efter brandtaksationen i 1736.

	Langt frem i tiden påhvilede det byens borgere at medvirke ved brandslukning.		Langt frem i tiden påhvilede det byens borgere at medvirke ved brandslukning.
	En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning. Til at hjælpe sig med dette havde man derfor et særligt nedbrydningskorps, hovedsagelig bestående af bygningshåndværkere, der bistod ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?)		En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning. Til at hjælpe sig med dette havde man derfor et særligt nedbrydningskorps, hovedsagelig bestående af bygningshåndværkere, der bistod ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?)

	Byen var tæt bebygget. Husene var hovedsagelig lerklinede bindingsværkshuse med stråtag, og selvom disse blev forbudt ret tidligt, forsvandt de sidste først i begyndelsen af 1700-tallet.		Byen var tæt bebygget. Husene var hovedsagelig lerklinede bindingsværkshuse med stråtag, og selvom disse blev forbudt ret tidligt, forsvandt de sidste først i begyndelsen af 1700-tallet.

	I 1700-tallet ~~rekrutteredes~~ brandmandskabet hovedsagelig fra borgerkompagnierne~~, og~~ synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne ~~rekrutteredes indenfor~~ de højere samfundslag.		[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg\|225p\|right\|thumb\|Sct. Anna Gade 45]]
			I 1700-tallet blev brandmandskabet hovedsagelig rekrutteret fra borgerkompagnierne. De synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne kom fra de højere samfundslag.

	I 1873 godkendte Helsingør Byråd ''Vedtægt for Ordningen af Kjøbstaden Helsingørs Brandvæsen''. Der var nu ikke andre synlige ændringer end at ledelsen overgik fra en brandmajor til en ansat brandinspektør. Skiftende brandinspektører ~~forsøger~~ i de følgende år at ændre forholdene for korpset, men først i 1897 ~~lykkes~~ det at få en ny brandvedtægt og bedre materiel. Årsagen til den positive sagsbehandling i byrådet skal nok findes i en stor brand i halmvarefabrikken i forbindelse med reberbanen i 1897, hvor fabrikken nedbrændte totalt.		I 1873 godkendte Helsingør Byråd ''Vedtægt for Ordningen af Kjøbstaden Helsingørs Brandvæsen''. Der var nu ikke andre synlige ændringer end at ledelsen overgik fra en brandmajor til en ansat brandinspektør. Skiftende brandinspektører forsøgte i de følgende år at ændre forholdene for korpset, men først i 1897 lykkedes det at få en ny brandvedtægt og bedre materiel. Årsagen til den positive sagsbehandling i byrådet skal nok findes i en stor brand i halmvarefabrikken i forbindelse med reberbanen i 1897, hvor fabrikken nedbrændte totalt.

			I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom en større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. pr. år.

	I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom er større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. pr. år.
	Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Olai Kirke. Dengang lå der en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 fags lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847.		Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Olai Kirke. Dengang lå der en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 fags lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847.

Linje 26:		Linje 26:

	[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport ca. 1930]]		[[Billede:Ca1930svingelport.jpg\|250px\|right\|thumb\|Svingelport ca. 1930]]
	Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende~~, også fordi brandkøretøjerne~~ blev større ~~med tiden~~ efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret.		Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.

	I forbindelse med Jernbanehotellets brand ~~ved havnen~~ i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.

	~~Pr.~~ 1. april 1940, samtidig med at der blev indgået aftale med Falcks Redningskorps, flyttede brandstationen til det gamle slagtehus i Svingelport.		1. april 1940, samtidig med at der blev indgået aftale med Falcks Redningskorps, flyttede brandstationen til det gamle slagtehus i Svingelport.
	~~Dette~~ var imidlertid langt fra færdigombygget (der var bevilget 60.000kr. til ombygningen) og først den 1. oktober 1940 kunne den officielle indvielse finde sted.		Det var imidlertid langt fra færdigombygget (der var bevilget 60.000kr. til ombygningen) og først den 1. oktober 1940 kunne den officielle indvielse finde sted.
	Lokalerne var en betydelig forbedring, hvorimod til-/frakørselsmulighederne ikke var optimale - selv om det var en væsentlig forbedring i forhold til beliggenheden i Sct. Anna Gade.		Lokalerne var en betydelig forbedring, hvorimod til-/frakørselsmulighederne ikke var optimale - selv om det var en væsentlig forbedring i forhold til beliggenheden i Sct. Anna Gade.

	I de følgende år ændredes kravene til Helsingør Brandvæsen i takt med byens udvikling og udbredelse. Der blev afholdt mange brandøvelser i byen for at "lære adgangsvejene til ejendommene at kende" og for at finde ud af, om køretøjerne, herunder stigevognene, kunne komme omkring i byen og om jordbunden ved ejendommene kunne bære dem.		I de følgende år ændredes kravene til Helsingør Brandvæsen i takt med byens udvikling og udbredelse. Der blev afholdt mange brandøvelser i byen for at "lære adgangsvejene til ejendommene at kende" og for at finde ud af, om køretøjerne, herunder stigevognene, kunne komme omkring i byen og om jordbunden ved ejendommene kunne bære dem.

	Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring.		Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og foretaget nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring.

	[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|250px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]		[[Billede:1947stubbedamsvej.jpg\|250px\|right\|thumb\|Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947]]